Livet -En svær fisk! {{forumTopicSubject}}

Hej tøser!
Jeg har ikke været på hestegalleri i lang lang tid. Og mindst lige så lang tid har jeg ikke været ude ved mine heste.

Jeg startede på gymnasiet denne somme, og det er skønt det er lige mig. Men siden da er alle de ting der før har været det vigtigste i mit pludselig forsvundet.
Jeg har ikke en eneste veninde tilbage. Jeg har altid støttet mine veninder, uanset hvad, men nu er det virkelig gået op for mig at de slet ikke er rigtige veninder, for siden de er begyndt på efterskole er der ikke en eneste af dem der har spurt til mig. Min aller bedste veninde igennem hele mit liv ringer til mig næsten være eneste dag og vi kan snakke i time vis, men det er altid om hende eller fortiden.
For 3 uger siden gik det så op for mig at der helt klart også var noget galt med mig sådan fysisk, og jeg brugte en hel uge på at få taget en helt masse prøver, og lægerne fandt så ud af at jeg har et meget meget slemt jern mangel. Og hele min verden var på randen til at falde sammen.
Men jeg har holdt modet oppe på grund af min fantastiske kæreste, han har altid støttet mig. Han er den mest fantastiske person jeg kender. Vi har været kærester i et halvt år og været bedste venner i 1,5 år. De 2 første mådeder har været de mest fantastiske i hele mit liv, og i hans. Vi var fantastiske sammen, når han bevægede sig gjorde jeg, jeg tænkte ikke en eneste negativ tanke i de 2 måneder. Vi snakkede hele natten, grinede og lavede sjov og vi lavede altid et eller andet nyt og spænderne.

Men forelskelsen forsvandt da han startede på efterskole og det blev straks til venskab, men vi blev sammen og støttede hinanden. Vi har aldrig skændes, og der var intet imellem os så igår besluttede vi at vi bare skulle være venner. Og så var mit bære for alvor ved at være fuldt, men vi har det sidsygt godt sammen og har været sammen med ham idag, og det var bare som at være sammen med min gamle ven

Men nu er jeg fandeme blevet syg med lunbetændelse.
Jeg gider virkelig ikke mere, jeg orker ikke mere, jeg har vireklig igen grund til at blive ved med at kæmpe mere.

Men idag gik jeg så ud til Condor, og jeg har ikke set ham i 4 uger, og det redede min dag. Mit liv.

I skal huske at sætte pris på alt det omkring jer, og aldrig aldrig aldrig tage noget for givet!