When people change... When people change...
Jeg har lige et drepress moment lige nu, hvor jeg tænker tilbage på bare ½ år siden..
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg fortæller det her, men jeg er bare nødt til at skrive det til noget, til nogle?
Håber ikke det er for deprimerende på en dejlig og frydene fredag aften!
Nå men, sagen er den, at jeg igennem 10-11 år har haft en veninde, en meget tæt veninde, som jeg lærte at kende i 0. klasse.
Vi har haft mange off perioder hvor vi har været uvenner, allerede fra 2. klasse af, men vi har altid fundet sammen og blevet gode venner igen.
Vi blev seriøst bedste veninder i 2010, og vi var sammen hver dag, eller alle de dage hvor vi kunne komme til at være sammen!
Vi havde det super godt med hinanden, vi havde samme interesse, vi lavede de sammen ting..
nå.. i sommeren 2011 fik vi en syg idé, at begynde at lave "crime" vi følte og rigtig seje, og fik det sygeste adrenelin kick når vi gjorde det!
Denne "crime leg" gik ud på at vi fandt et sted i byen hvor der var vejarbejde, og så lavede vi vejoverspæringer med vejarbejdet, det var super sjovt, ikke helt lovligt, det ved jeg nu.
Vi sneg os ud om natten for at gøre disse ting, og vi gemte os, og vi er flere gange blevet jagtet af biler osv. Dog aldrig er vi blevet fanget eller taget i det.
Men alt det her historie er bare for at pynte på hvad der skete i sommeren 2013.. Jeg var med til hendes fætters (som også er min tidligere ven) 18 års... Det var nye mennesker for både hende og jeg, men jeg tror at de menneker er skyld i hendes nederlag, og vores tab af venskab.
Jeg savner hende.. virkelig meget.. hun betød alt for mig, og jeg kan slet ikke indse at det ikke bliver det samme igen.. Men nok om det!
Til denne fest møder hun og jeg en masse søde, dog lidt ude på et sidespor mennesker.
Hun begynder at snakke meget med en vi kan kalde for X.
Hun blev rigtig gode veninder med hende, og hendes venner og veninder.. Hun glemte mig lidt..
Hun har altid godt ville være lidt sej, og da jeg lagt fra er så sej som hun vil have venner i for at føle sig sejere, blev jeg til en andenpriotet.. (dette er hvad jeg føler)
Nå.. men disse mennesker er sådan nogle der ryger en masse weed, og selfølgelig startede hun bare med at begynde at ryge smøger.. Men hun troede det var sejt, og synes det nok stadig...
Så startede hun på efterskole, og det gik helt galt..
Hun begyndte også på weed, jeg har ikke noget imod det! Men i mænger man kan styre...
Hun blev så smidt ud af den efterskole og´startede på produntionsskole, hvor hun ryger weed hver dag.. hun synes det er sejt..
Jeg havde lånt hende min guitar som hun fik med på efterskole, fordi det var en musikefterskole, men jeg tror aldrig jeg får den igen...
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det her.. Har prøvet at sige det til hende, men hun siger at hun stadig er den samme..
Men jeg ved at det er hun ikke.. Jeg vil bare have hende tilbage...
Til sidst, endnu en af de ting jeg savner.... Lortemakeup, grimt face, grimt tøj, og billederne..
maj 2008
Følger: 20 Følgere: 24 Heste: 1 Emner: 203 Svar: 3.451
jul 2011
Følger: 70 Følgere: 67 Heste: 4 Emner: 85 Svar: 748
Men det er bare hårdt
jul 2005
Følger: 208 Følgere: 264 Heste: 4 Emner: 102 Svar: 764
jul 2011
Følger: 70 Følgere: 67 Heste: 4 Emner: 85 Svar: 748
mar 2008
Følger: 41 Følgere: 39 Heste: 3 Emner: 153 Svar: 2.293
- Hvis du har et lille håb om, at hun kommer tilbage, så tag en snak med hende. Få hende hjem til dig, og lad hende høre alvoren og få hende til at forstå det:/ Det er desværre den eneste mulighed du har.
When people change...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside