Velkommen til Halimas profil <3 Læg gerne en kommentar og bedømmelse, så bliver vi glade (:
<
Arabisk fuldblod (OX) Halima *passede* <3 [Tidl. part] 2005
2.130 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
26 Kommentarer
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
00:00
/
01:14
LIVE
Arabisk fuldblod (OX) Halima *passede* <3
Fødselsår:
2005
Højde:
Omkring 140 cm
Temperament
Hun er en rigtig skøn araberpony!<3
Hun vil gøre alt for hendes rytter, når altså hun har fået lov at krudte af og at hun ikke bliver forlangt arbejde i længere perioder.
Hun vil gøre alt for hendes rytter, når altså hun har fået lov at krudte af og at hun ikke bliver forlangt arbejde i længere perioder.
Gangarter
Smuk araber-bevægelser <3
Hun er bare billedskøn i alle gangarter<3
Løfter benene godt og halen er oftest højt løftet, som en reminder om, at dette er en Araberhoppe med stor A.
Uden rytter er hendes 3 gangarter billedskønne.
I skridt har hun en fin fremdrift og i traven kan man tydeligt mærke hvordan hun bærer rigtigt i ryggen.
Hun har nu galopperet få meter med rytter, bevægelserne var bare perfekte, men vil ikke kræve galop af hende endnu.
Galoppen virker meget lovende, da hun allerede er så skøn.
Det eneste hun mangler, er balance i visse tilfælde.
Hun er bare billedskøn i alle gangarter<3
Løfter benene godt og halen er oftest højt løftet, som en reminder om, at dette er en Araberhoppe med stor A.
Uden rytter er hendes 3 gangarter billedskønne.
I skridt har hun en fin fremdrift og i traven kan man tydeligt mærke hvordan hun bærer rigtigt i ryggen.
Hun har nu galopperet få meter med rytter, bevægelserne var bare perfekte, men vil ikke kræve galop af hende endnu.
Galoppen virker meget lovende, da hun allerede er så skøn.
Det eneste hun mangler, er balance i visse tilfælde.
Stævner
Cecilie har redet hende til opvarmning til et klubstævne, for at Halima skulle opleve det med sin rigtige ejer, hvordan det er at være til stævne, men hun har ikk gået nogen klasser endnu.
Selvom der skete meget omkring dem, var Cecilie god til at lytte til mit eneste råd, at hun skulle stole på, at Halima kunne, og de arbejdede roligt sammen på dressurbanen. Er stolt af min lille pige (: Endda fik jeg ogs fortalt og bevist for Cecilie, hvordan man satte Halima i en samlet galop begge retninger, og de klarede det godt selvom det var ved stævnepladsen.
Selvom der skete meget omkring dem, var Cecilie god til at lytte til mit eneste råd, at hun skulle stole på, at Halima kunne, og de arbejdede roligt sammen på dressurbanen. Er stolt af min lille pige (: Endda fik jeg ogs fortalt og bevist for Cecilie, hvordan man satte Halima i en samlet galop begge retninger, og de klarede det godt selvom det var ved stævnepladsen.
Stamtavle
ved at hendes far er Halim El Dehab, og kan kun sige at det virker til, at hun har arvet mange goder sider fra ham (:
Resten af stamtavle kender ejer vist.
Resten af stamtavle kender ejer vist.
Køn
Ja mon ikke! en lækker hoppe<3
Bemærkninger
Halima er en smuk, brun araberhoppe fra d. 17. maj 2005.
Hun er meget troværdig, og hun vil gøre alt for sin rytter. Hun er meget rolig og godtroende indtil det kommer til noget nyt, så kan det godt være lidt farligt (: Men til gengæld har hun en stor interesse i at lære nyt og arbejde.
Hver eneste gang man sætter sig i sadlen på Halima, får man sådan en følelse af, at hun vil gå gennem ild og vand for en, hvis man vil gøre det samme for hende.
Hun virker meget lovende i dressuren, hendes bygning passer lige til det, men måske skyldes det, at hun er araber.. (:
Hver gang jeg sidder på ryggen af Halima, bliver jeg overvældet af sådan et sus, hvor jeg føler, at jeg er meget tæt på paradiset. Måske skyldes dette, at jeg startede min ridning på en araber, og altid har haft en lille forkærlighed for arabere.
Jeg er lykkelig for at Halima skal med op på efterskolen, for hun er både en super skøn pony og Samsons gamle veninde, som han vist savner meget (:
SaraMortensen, jeg er dig virkelig taknemmelig for at jeg må passe Halima for dig, bedsteveninde <33
04.01.09
Halima kommer med op til Bisnap.
10.01.09
Halima tager de første galoptrin med rytter, og det går utroligt godt. Hun løfter smukt benene. Da jeg satte hende i trav nogle meter efter, satte hun tilbage til sin normale, rolige trav.
11.01.09
Halimas første tur til stranden. Hun elskede at soppe i det lave vand, hun ville hellere gå der end på selve stranden.
12.01.09 Første undervisning på bisnap.
Det gik rigtig godt! Kommentarerne fra lærerne lød sådan:
Hanne(springlærer): Hun går rigtig godt lige der, du har fået hende til at have en super flot, sådan svævende trav. Hun går hverken med hovedet for højt eller for lavt.
Majbritt(dressurlærer]: Hun går virkelig godt, hun runder rigtig med ryggen og hovedet er det rigtige sted, det ser bare godt ud.
--*Fordele*--
Hun gør altid hvad hun får besked på, og gør alt for at forstå og lære de nye øvelser. En pony, man kan komme rigtig langt med. Hun er altid klar på nye udfordringer.
28.11.09
Første gang jeg rider Halima efter den lange periode, hvor løgne og dumme kommentare og love havde holdt os fra hinanden..
Helt underligt, men dejligt at sidde på hende igen. Selvom det var som at sidde på en helt anden hest, var det dejligt alligevel. Fik en masse flashbacks på den times tid.
Nød det, selvom hun åbenbart havde glemt alt jeg havde lært hende og det krævede en lille kamp at minde hende om det.. Regnede ikke med at måtte ride hende igen, troede det ville være en endagssituation, så nød det bare. Det gjorde mig glad at se, at hun nød det også.
01.12.09
Igår spurgte Cecilie om jeg ville ride Halima flere gange ugentligt. Jeg sagde ja, for KUNNE IKKE sige nej. Jeg elsker Halima og jeg vil gøre alt for at genlære hende de ting, der er gået tapt.
Hun gik faktisk godt. Kun et bukkespring, og efter det blev jeg nødt til at hoppe af for at sætte sadlen på plads igen. Derefter gik det perfekt. Hun viste hurtigere, at hun vidste hvad jeg ville have hende til og jeg har fået troen igen på at hun kan huske det jeg lærte hende på Bisnap.
DU SIGER AT DU VIL HAVE JEG SOM VENINDE DROPPER HALIMA?! HØR HER: JEG VIL IKKE DROPPE HENDE, HVIS JEG SKAL STOPPE MED AT HJÆLPE HENDE, SÅ SKAL DU VISE AT HENDES SIKKERHED OG FREMTID INTERESSERE DIG!
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke dømme hende til en dårlig fremtid på forhånd, bare fordi du ikke stoler på din lillesøsters evner. I stedet kunne du jo nyde de sidste måneder og lære Halima hvordan hendes fremtid kunne forbedres. Hun er unghest, og hvis du elsker hende, ville du gøre det for hende! Det er derfor jeg stadig vil hjælpe med Halima, fordi jeg vil Halima det bedste..!
_______________________(*<o>_<o>*)_________________
21. sept. 2009
Det er nu næsten et halvt år siden, at jeg tilbragte hverdagen sammen med Halima. Savner mange ting ved det, men er også blevet et halvt år klogere.
For mig er Halima blevet et symbol på kærlighed, og kilden til at kæmpe for det, man holder af. Hun minder mig så frygteligt meget om den meget savnede Fadkinn, som jeg først ser igen, når vi mødes i himlen.. s; - bl.a. derfor er det stadig svært for mig at give slip. *Undskyld Sara.* ved godt du ikke er meget for det, men det er ogs som om du misforstår, hvad jeg ikke vil slippe. Halima er din hest, du misforstod mig på så mange punkter.
Halima er for mig stadig en slags måde at kunne gemme sig i fortidens trygge minder. Hun gør dem så virkelige, for hun er blevet en del af dem.
- Første gang jeg var med dig nede og se hende, hvor du stolt viste din flotte araber frem, tænkte jeg straks "den hest minder mig om Fadkinn" og jeg genkendte så meget af Fadkinn i Halima, som ingen anden hest. Hun havde også den samme gnist af kærlighed i øjnene og det brune skær, som jeg tydeligt huskede fra Fadkinn. Jeg nød alle sekunderne, vi var nede ved hende, bl.a. fordi jeg følte en nærvær, en ny måde at kunne være nær Fadkinn på. En måde at hele sårene på, efter han gik bort. Halima fik minderne frem og trøstede mig, ved at have så meget til fælles med den vallak..
- vi havde været bedsteveninder i ca to år nu, da du pludselig en dag var helt nede. Du grad, var sur og rasende på samme tid. Du havde lige igen fået truslen om, at Halima skulle sælges hvis ikke snart du kunne ride hende. Jeg kunne ikke holde ud at se dig så ked, så jeg prøvede at komme på så mange løsninger som muligt. Men jeg var på efterskole der, så det var svært. Kom frem til den mulighed, at jeg kunne ride hende mens du kom dig over chokkene fra jeres dårlige oplevelser. Jeg var så glad for at kunne hjælpe og gøre dig glad der, jeg ville have givet alt for at trøste dig - tror jeg ogs godt du stadig ved inderst inde.. - jeg var bare ikke forberedt på at betale netop den pris, det kom til at koste s; ..
- Halima kom så med op til efterskolen efter nytår. Jeg havde det dårligt psykisk, var hele tiden lige ved at opgive livet, men takket være Halima klarede jeg hverdagene på skolen. Kun fordi jeg kunne genkende min bedste venindes øjn i Halimas. Det var tydeligt at de hørte sammen, jeg var så glad for at have Halima hos mig, for når jeg ikke kunne have min veninde ved mig på skolen, havde jeg brug for noget, som mindede mig så direkte om det, jeg ville kæmpe for. Den person jeg ville gå gennem ild og vand for, for at beskytte hende - og først derefter se efter konsekvenserne for mit eget helbred.
Jeg savnede det derhjemme, og brugte mange timer ude ved Halima, hvor jeg bare havde brug for at græde eller tale ud. Når jeg så i Halimas øjn, var det som om Sara lyttede gennem dem, og det trøstede mig.
- Når jeg red Halima, var det som et spring tilbage i tiden. Der var jeg 4 år, sad på ryggen af Fadkinn, og fløj gennem himlen. Alt dette, hele den følelse af at være tilbage i noget, man havde savnet, fik jeg på ryggen af Halima.
- den weekend du var på besøg på efterskolen, håber jeg du husker de fremskridt, du selv bemærkede. Jeg var kommet til at øve mere, end jeg havde behøvet. Jeg var blevet så glad, for da din mor var taget afsted, fik du tilliden til Halima igen. I fik så mange gode oplevelser sammen - vi red en længere tur sammen med Niklas også langs vandet osv. og det var det der skulle til, sagde du. I havde nogle diskussioner på vejen, men du var fast besluttet på at klare det. Jeg følte jeg havde vundet, jeg havde set dig lykkelig. Du var hos mig en hel weekend. Jeg manglede intet der, og du og Halima var jo klar til at arbejde sammen igen. I savnede hinanden.
Tror det var din tur til at hjælpe mig der, kan egentlig ikke huske hvorfor hun blev. nu ville jeg betegne det som egoistisk fra min side, for jeg havde brug for Halima i min hverdag, for at huske at du ventede derhjemme. Men jeg fortryder det, hvis jeg kendte prisen dengang, havde jeg sendt hende med dig hjem den weekend og selv lidt derfra igen.
- Næste gang du skulle besøge hende gik alt galt. Halima valgte selvfølgelig at ridse sig på et træ på folden, da hun legede med Luie.. Der gik det hele galt. Tror vi alle var anspændte over såret, vi troede pludselig hendes hove lugtede - men det viste sig senere at være noget andet, der lugtede og jeg fik smeden til at tjekke dagen efter for havde det så dårlig med, at halima måske var syg - der skete en masse i stalden på det tidspunkt, så Halima stod heller ikke roligt. Hun blev stresset af den anspændte atmosfære..
Det hele gik galt nu, alle fordommene og beskyldningerne kom. Du fik truslen igen, og jeg brød sammen da I var kørt. Alle på skolen forstod intet, Halima havde aldrig været sådan før. Jeg striglede hende resten af dagen og forlod ikke stalden før klokken blev 24 og lærerne tvang mig ind. Den dag fik jeg også en meget sårende besked fra dig, jeg følte det var så unfair at Halima pludselig var sådan og at min verden brød sammen.
- den dag i hentede hende, gik det ikke bedre. Jeg var syg og blev truet af forskellige fra skolen, så var der desværre ikke. Du var sur over, at du mente ingen havde fået at vide, at du hentede din hest. Du blev heller ikk gladere, da det gik galt med at læsse hende. Jeg lå derhjemme og følte mig så magtesløs og værdiløs og havde mareridt den nat. Der sluttede vores venskab, du havde afsluttet det. Efter over to år som bedsteveninder, sluttede det hele brat. Du beskyldte mig for, ikke at have passet din hest.
^^her har jeg prøvet at fortælle min del af historien, den måde jeg oplevede det hele på, så kort og præcis som muligt. I håb om, at du så forstår hvorfor jeg ikke forstod en brik af det, du gjorde. Alt det, som skete så pludseligt. Jeg led meget, mest fordi jeg aldrig havde troet vores venskab betød så lidt at en misforståelse eller hvad det var, kunne ødelægge det. Men sådan havde jeg det i starten. Som alle andre smerter, savn til dem jeg virkelig holdt af, fandt jeg en måde at gemme den på. Men de gamle beskeder fra dig, billederne, minderne. Kunne ikke slippe noget af det inderst inde. Selvom du skrev det modsatte, håbede jeg at det ville løse sig, at du en dag ville prøve forstå hvorfor jeg ikke gjorde alt, hvad du bad om. Håbede lidt at du en dag ville huske, huske det vi var igennem.
I starten forsøgte jeg at kontakte dig, men jeg fik kun den kolde skulder. Aldrig svar. Første gang du snakkede til mig efter det, var til stævnet. '& der føltes det, som direkte had, du kastede i hovedet på mig.. Fra den dag valgte jeg at prøve, at ignorerer mit savn og undgå hvert tegn fra dig om, at du stadig hadede mig. Men jeg kunne ikke slippe Halima.
Men grunden er ikke den du tror. Jeg ville ikke slippe Halima, for hun havde dine øjn. Hun var det levende minde om dine venlige, lyttende øjn. Et minde, jeg ikke kunne slippe, ligegyldigt hvor meget jeg prøvede, for havde mistet alt håb om venskab.
Jeg havde fundet en måde at leve videre på. Reagerede altid på Halimas vrinsk, ignorerede hende aldrig. For jeg bildte mig selv ind nogle gange når det var værst, at det var Smo som hilste, og jeg ville aldrig ignorere hende. Nu var Halima både et levende minde om Fadkinn og om den tid, hvor jeg fik nogle af de bedste minder.
Men i denne uge gik det galt, en af hverdagene brød jeg sammen.
Det startede med at jeg var hyper, lavede sjov og alle omkring mig grinte, da det hele blev sløret for mig.. Det gik op for mig, at det kun var halvdelen af mig, som var til stede, hvis du forstår. Jeg indså, at det sjov, de andre grinte af, var noget jeg havde fra dig. Jeg fik andre til at grine med din humor, og indså at du var blevet så stor en del af mig gennem de sidste to år. Jeg havde sådan en trang til at skrive til dig, men vidste ikke hvordan. Havde lyst til at fortælle hele min side af historien, i håb om at du så ville lytte, for jeg kendte nu din side ud og ind, havde prøvet finde hvilke grunde der kunne være til, at det endte som det gjorde. Frygtede bare det kolde svar, hvis jeg overhovedet ville få noget svar. Den nat drømte jeg om det hele igen. Vi var nede på rideskolen, sammen med Mally. Jeg genkendte episoden. Det var i starten. Den første gang, jeg var med dig til undervisning. Jeg huskede den glæde du gav mig. Jeg savnede det pludselig endnu mere.
Med vilje har jeg også undgået enhver form for musik fra McFly eller andet, i bare frygt for, hvordan savnet ville overvælde mig.
Men da jeg var til fest ved Nobel, opdagede jeg en besked på facebook. Undrede mig over, hvem der skrev til mig der. Og indrømmer at jeg sprang nogle slag over, da jeg så det var fra dig. Jeg troede jeg drømte eller så syner, og troede endnu mindre på mine øjn, da jeg var lidt fuld. Men du skrev noget om at du ville afslutte det her, og prøve starte venskabet igen, hvis jeg forstod det rigtigt ? Jeg var så forvirret, og skræmt oven i, da det kom lige i den uge, hvor jeg var brudt sammen flere gange fordi jeg vidste, hvor meget alting altid mindede mig om dig, og hvor meget jeg savnede vores venskab - alt det sjov vi havde sammen.
Jeg svarede at jeg ville give det en chance. Jeg turde ikke tro på, at du mente dit ord med, at du savnede vores tid. Men du skrev også som om, at du også havde forsøgt kontakt til mig, så derfor skriver jeg det her.. og syntes det passede bedst i Halimas profil og så slette den gamle tekst, fra før vi fik talt ud. For at starte på ny, snakke om det vi har brug for og give det hele en chance til ?
Den her aften tror jeg ogs, at jeg drømte. Du sagde hej til mig, lod mig komme ind i en samtale og virkede åben. Du mindede mig om den Smo jeg savner så meget.. Men mest af alt: du smilede til mig, og det lykkedes mig at få dig til at grine lidt. <- Det her lyder barnligt, MEGET! men jeg er egentlig ligeglad. Enhver, som ved hvor svært det er at miste, ved hvilken glæde man får i sådan en oplevelse..
Jeg føler snart, at jeg er tom for ord. Ved der sidder meget mere, jeg har så meget brug for at finde ud af det hele. Forstå det, og få et bevis på, at jeg enten misforstår eller ikke bare drømmer..
Det her er skrevet til SARA ! og håber du vil læse det, og derefter fortælle om jeg skal slette Halima. Gør det, hvis du beder om det, for det er din hest. Men håber du forstår, hvorfor jeg har svært ved det. Håber vi får det her løst..
Jeg elsker citater, og kan også godt lide selv at finde på nogen, som passer ind i min egen situation.
Igår skrev jeg dette til en veninde - det var pludselig bare i mit hoved, og først efter jeg havde skrevet det, fandt jeg pointen i mit eget citat xD ::
Søskende skændes - men de er stadig søskende.
Det samme gælder veninder. Der kommer nogle gange et skænderi, og ægte venskaber overlever det i sidste ende.
^^så er det bare om du også vil tro på, at vores venskab var ægte nok til at overleve det her, som jeg husker som det første skænderi i vores 2½ års lange venskab.. ?
Hun er meget troværdig, og hun vil gøre alt for sin rytter. Hun er meget rolig og godtroende indtil det kommer til noget nyt, så kan det godt være lidt farligt (: Men til gengæld har hun en stor interesse i at lære nyt og arbejde.
Hver eneste gang man sætter sig i sadlen på Halima, får man sådan en følelse af, at hun vil gå gennem ild og vand for en, hvis man vil gøre det samme for hende.
Hun virker meget lovende i dressuren, hendes bygning passer lige til det, men måske skyldes det, at hun er araber.. (:
Hver gang jeg sidder på ryggen af Halima, bliver jeg overvældet af sådan et sus, hvor jeg føler, at jeg er meget tæt på paradiset. Måske skyldes dette, at jeg startede min ridning på en araber, og altid har haft en lille forkærlighed for arabere.
Jeg er lykkelig for at Halima skal med op på efterskolen, for hun er både en super skøn pony og Samsons gamle veninde, som han vist savner meget (:
SaraMortensen, jeg er dig virkelig taknemmelig for at jeg må passe Halima for dig, bedsteveninde <33
04.01.09
Halima kommer med op til Bisnap.
10.01.09
Halima tager de første galoptrin med rytter, og det går utroligt godt. Hun løfter smukt benene. Da jeg satte hende i trav nogle meter efter, satte hun tilbage til sin normale, rolige trav.
11.01.09
Halimas første tur til stranden. Hun elskede at soppe i det lave vand, hun ville hellere gå der end på selve stranden.
12.01.09 Første undervisning på bisnap.
Det gik rigtig godt! Kommentarerne fra lærerne lød sådan:
Hanne(springlærer): Hun går rigtig godt lige der, du har fået hende til at have en super flot, sådan svævende trav. Hun går hverken med hovedet for højt eller for lavt.
Majbritt(dressurlærer]: Hun går virkelig godt, hun runder rigtig med ryggen og hovedet er det rigtige sted, det ser bare godt ud.
--*Fordele*--
Hun gør altid hvad hun får besked på, og gør alt for at forstå og lære de nye øvelser. En pony, man kan komme rigtig langt med. Hun er altid klar på nye udfordringer.
28.11.09
Første gang jeg rider Halima efter den lange periode, hvor løgne og dumme kommentare og love havde holdt os fra hinanden..
Helt underligt, men dejligt at sidde på hende igen. Selvom det var som at sidde på en helt anden hest, var det dejligt alligevel. Fik en masse flashbacks på den times tid.
Nød det, selvom hun åbenbart havde glemt alt jeg havde lært hende og det krævede en lille kamp at minde hende om det.. Regnede ikke med at måtte ride hende igen, troede det ville være en endagssituation, så nød det bare. Det gjorde mig glad at se, at hun nød det også.
01.12.09
Igår spurgte Cecilie om jeg ville ride Halima flere gange ugentligt. Jeg sagde ja, for KUNNE IKKE sige nej. Jeg elsker Halima og jeg vil gøre alt for at genlære hende de ting, der er gået tapt.
Hun gik faktisk godt. Kun et bukkespring, og efter det blev jeg nødt til at hoppe af for at sætte sadlen på plads igen. Derefter gik det perfekt. Hun viste hurtigere, at hun vidste hvad jeg ville have hende til og jeg har fået troen igen på at hun kan huske det jeg lærte hende på Bisnap.
DU SIGER AT DU VIL HAVE JEG SOM VENINDE DROPPER HALIMA?! HØR HER: JEG VIL IKKE DROPPE HENDE, HVIS JEG SKAL STOPPE MED AT HJÆLPE HENDE, SÅ SKAL DU VISE AT HENDES SIKKERHED OG FREMTID INTERESSERE DIG!
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke dømme hende til en dårlig fremtid på forhånd, bare fordi du ikke stoler på din lillesøsters evner. I stedet kunne du jo nyde de sidste måneder og lære Halima hvordan hendes fremtid kunne forbedres. Hun er unghest, og hvis du elsker hende, ville du gøre det for hende! Det er derfor jeg stadig vil hjælpe med Halima, fordi jeg vil Halima det bedste..!
_______________________(*<o>_<o>*)_________________
21. sept. 2009
Det er nu næsten et halvt år siden, at jeg tilbragte hverdagen sammen med Halima. Savner mange ting ved det, men er også blevet et halvt år klogere.
For mig er Halima blevet et symbol på kærlighed, og kilden til at kæmpe for det, man holder af. Hun minder mig så frygteligt meget om den meget savnede Fadkinn, som jeg først ser igen, når vi mødes i himlen.. s; - bl.a. derfor er det stadig svært for mig at give slip. *Undskyld Sara.* ved godt du ikke er meget for det, men det er ogs som om du misforstår, hvad jeg ikke vil slippe. Halima er din hest, du misforstod mig på så mange punkter.
Halima er for mig stadig en slags måde at kunne gemme sig i fortidens trygge minder. Hun gør dem så virkelige, for hun er blevet en del af dem.
- Første gang jeg var med dig nede og se hende, hvor du stolt viste din flotte araber frem, tænkte jeg straks "den hest minder mig om Fadkinn" og jeg genkendte så meget af Fadkinn i Halima, som ingen anden hest. Hun havde også den samme gnist af kærlighed i øjnene og det brune skær, som jeg tydeligt huskede fra Fadkinn. Jeg nød alle sekunderne, vi var nede ved hende, bl.a. fordi jeg følte en nærvær, en ny måde at kunne være nær Fadkinn på. En måde at hele sårene på, efter han gik bort. Halima fik minderne frem og trøstede mig, ved at have så meget til fælles med den vallak..
- vi havde været bedsteveninder i ca to år nu, da du pludselig en dag var helt nede. Du grad, var sur og rasende på samme tid. Du havde lige igen fået truslen om, at Halima skulle sælges hvis ikke snart du kunne ride hende. Jeg kunne ikke holde ud at se dig så ked, så jeg prøvede at komme på så mange løsninger som muligt. Men jeg var på efterskole der, så det var svært. Kom frem til den mulighed, at jeg kunne ride hende mens du kom dig over chokkene fra jeres dårlige oplevelser. Jeg var så glad for at kunne hjælpe og gøre dig glad der, jeg ville have givet alt for at trøste dig - tror jeg ogs godt du stadig ved inderst inde.. - jeg var bare ikke forberedt på at betale netop den pris, det kom til at koste s; ..
- Halima kom så med op til efterskolen efter nytår. Jeg havde det dårligt psykisk, var hele tiden lige ved at opgive livet, men takket være Halima klarede jeg hverdagene på skolen. Kun fordi jeg kunne genkende min bedste venindes øjn i Halimas. Det var tydeligt at de hørte sammen, jeg var så glad for at have Halima hos mig, for når jeg ikke kunne have min veninde ved mig på skolen, havde jeg brug for noget, som mindede mig så direkte om det, jeg ville kæmpe for. Den person jeg ville gå gennem ild og vand for, for at beskytte hende - og først derefter se efter konsekvenserne for mit eget helbred.
Jeg savnede det derhjemme, og brugte mange timer ude ved Halima, hvor jeg bare havde brug for at græde eller tale ud. Når jeg så i Halimas øjn, var det som om Sara lyttede gennem dem, og det trøstede mig.
- Når jeg red Halima, var det som et spring tilbage i tiden. Der var jeg 4 år, sad på ryggen af Fadkinn, og fløj gennem himlen. Alt dette, hele den følelse af at være tilbage i noget, man havde savnet, fik jeg på ryggen af Halima.
- den weekend du var på besøg på efterskolen, håber jeg du husker de fremskridt, du selv bemærkede. Jeg var kommet til at øve mere, end jeg havde behøvet. Jeg var blevet så glad, for da din mor var taget afsted, fik du tilliden til Halima igen. I fik så mange gode oplevelser sammen - vi red en længere tur sammen med Niklas også langs vandet osv. og det var det der skulle til, sagde du. I havde nogle diskussioner på vejen, men du var fast besluttet på at klare det. Jeg følte jeg havde vundet, jeg havde set dig lykkelig. Du var hos mig en hel weekend. Jeg manglede intet der, og du og Halima var jo klar til at arbejde sammen igen. I savnede hinanden.
Tror det var din tur til at hjælpe mig der, kan egentlig ikke huske hvorfor hun blev. nu ville jeg betegne det som egoistisk fra min side, for jeg havde brug for Halima i min hverdag, for at huske at du ventede derhjemme. Men jeg fortryder det, hvis jeg kendte prisen dengang, havde jeg sendt hende med dig hjem den weekend og selv lidt derfra igen.
- Næste gang du skulle besøge hende gik alt galt. Halima valgte selvfølgelig at ridse sig på et træ på folden, da hun legede med Luie.. Der gik det hele galt. Tror vi alle var anspændte over såret, vi troede pludselig hendes hove lugtede - men det viste sig senere at være noget andet, der lugtede og jeg fik smeden til at tjekke dagen efter for havde det så dårlig med, at halima måske var syg - der skete en masse i stalden på det tidspunkt, så Halima stod heller ikke roligt. Hun blev stresset af den anspændte atmosfære..
Det hele gik galt nu, alle fordommene og beskyldningerne kom. Du fik truslen igen, og jeg brød sammen da I var kørt. Alle på skolen forstod intet, Halima havde aldrig været sådan før. Jeg striglede hende resten af dagen og forlod ikke stalden før klokken blev 24 og lærerne tvang mig ind. Den dag fik jeg også en meget sårende besked fra dig, jeg følte det var så unfair at Halima pludselig var sådan og at min verden brød sammen.
- den dag i hentede hende, gik det ikke bedre. Jeg var syg og blev truet af forskellige fra skolen, så var der desværre ikke. Du var sur over, at du mente ingen havde fået at vide, at du hentede din hest. Du blev heller ikk gladere, da det gik galt med at læsse hende. Jeg lå derhjemme og følte mig så magtesløs og værdiløs og havde mareridt den nat. Der sluttede vores venskab, du havde afsluttet det. Efter over to år som bedsteveninder, sluttede det hele brat. Du beskyldte mig for, ikke at have passet din hest.
^^her har jeg prøvet at fortælle min del af historien, den måde jeg oplevede det hele på, så kort og præcis som muligt. I håb om, at du så forstår hvorfor jeg ikke forstod en brik af det, du gjorde. Alt det, som skete så pludseligt. Jeg led meget, mest fordi jeg aldrig havde troet vores venskab betød så lidt at en misforståelse eller hvad det var, kunne ødelægge det. Men sådan havde jeg det i starten. Som alle andre smerter, savn til dem jeg virkelig holdt af, fandt jeg en måde at gemme den på. Men de gamle beskeder fra dig, billederne, minderne. Kunne ikke slippe noget af det inderst inde. Selvom du skrev det modsatte, håbede jeg at det ville løse sig, at du en dag ville prøve forstå hvorfor jeg ikke gjorde alt, hvad du bad om. Håbede lidt at du en dag ville huske, huske det vi var igennem.
I starten forsøgte jeg at kontakte dig, men jeg fik kun den kolde skulder. Aldrig svar. Første gang du snakkede til mig efter det, var til stævnet. '& der føltes det, som direkte had, du kastede i hovedet på mig.. Fra den dag valgte jeg at prøve, at ignorerer mit savn og undgå hvert tegn fra dig om, at du stadig hadede mig. Men jeg kunne ikke slippe Halima.
Men grunden er ikke den du tror. Jeg ville ikke slippe Halima, for hun havde dine øjn. Hun var det levende minde om dine venlige, lyttende øjn. Et minde, jeg ikke kunne slippe, ligegyldigt hvor meget jeg prøvede, for havde mistet alt håb om venskab.
Jeg havde fundet en måde at leve videre på. Reagerede altid på Halimas vrinsk, ignorerede hende aldrig. For jeg bildte mig selv ind nogle gange når det var værst, at det var Smo som hilste, og jeg ville aldrig ignorere hende. Nu var Halima både et levende minde om Fadkinn og om den tid, hvor jeg fik nogle af de bedste minder.
Men i denne uge gik det galt, en af hverdagene brød jeg sammen.
Det startede med at jeg var hyper, lavede sjov og alle omkring mig grinte, da det hele blev sløret for mig.. Det gik op for mig, at det kun var halvdelen af mig, som var til stede, hvis du forstår. Jeg indså, at det sjov, de andre grinte af, var noget jeg havde fra dig. Jeg fik andre til at grine med din humor, og indså at du var blevet så stor en del af mig gennem de sidste to år. Jeg havde sådan en trang til at skrive til dig, men vidste ikke hvordan. Havde lyst til at fortælle hele min side af historien, i håb om at du så ville lytte, for jeg kendte nu din side ud og ind, havde prøvet finde hvilke grunde der kunne være til, at det endte som det gjorde. Frygtede bare det kolde svar, hvis jeg overhovedet ville få noget svar. Den nat drømte jeg om det hele igen. Vi var nede på rideskolen, sammen med Mally. Jeg genkendte episoden. Det var i starten. Den første gang, jeg var med dig til undervisning. Jeg huskede den glæde du gav mig. Jeg savnede det pludselig endnu mere.
Med vilje har jeg også undgået enhver form for musik fra McFly eller andet, i bare frygt for, hvordan savnet ville overvælde mig.
Men da jeg var til fest ved Nobel, opdagede jeg en besked på facebook. Undrede mig over, hvem der skrev til mig der. Og indrømmer at jeg sprang nogle slag over, da jeg så det var fra dig. Jeg troede jeg drømte eller så syner, og troede endnu mindre på mine øjn, da jeg var lidt fuld. Men du skrev noget om at du ville afslutte det her, og prøve starte venskabet igen, hvis jeg forstod det rigtigt ? Jeg var så forvirret, og skræmt oven i, da det kom lige i den uge, hvor jeg var brudt sammen flere gange fordi jeg vidste, hvor meget alting altid mindede mig om dig, og hvor meget jeg savnede vores venskab - alt det sjov vi havde sammen.
Jeg svarede at jeg ville give det en chance. Jeg turde ikke tro på, at du mente dit ord med, at du savnede vores tid. Men du skrev også som om, at du også havde forsøgt kontakt til mig, så derfor skriver jeg det her.. og syntes det passede bedst i Halimas profil og så slette den gamle tekst, fra før vi fik talt ud. For at starte på ny, snakke om det vi har brug for og give det hele en chance til ?
Den her aften tror jeg ogs, at jeg drømte. Du sagde hej til mig, lod mig komme ind i en samtale og virkede åben. Du mindede mig om den Smo jeg savner så meget.. Men mest af alt: du smilede til mig, og det lykkedes mig at få dig til at grine lidt. <- Det her lyder barnligt, MEGET! men jeg er egentlig ligeglad. Enhver, som ved hvor svært det er at miste, ved hvilken glæde man får i sådan en oplevelse..
Jeg føler snart, at jeg er tom for ord. Ved der sidder meget mere, jeg har så meget brug for at finde ud af det hele. Forstå det, og få et bevis på, at jeg enten misforstår eller ikke bare drømmer..
Det her er skrevet til SARA ! og håber du vil læse det, og derefter fortælle om jeg skal slette Halima. Gør det, hvis du beder om det, for det er din hest. Men håber du forstår, hvorfor jeg har svært ved det. Håber vi får det her løst..
Jeg elsker citater, og kan også godt lide selv at finde på nogen, som passer ind i min egen situation.
Igår skrev jeg dette til en veninde - det var pludselig bare i mit hoved, og først efter jeg havde skrevet det, fandt jeg pointen i mit eget citat xD ::
Søskende skændes - men de er stadig søskende.
Det samme gælder veninder. Der kommer nogle gange et skænderi, og ægte venskaber overlever det i sidste ende.
^^så er det bare om du også vil tro på, at vores venskab var ægte nok til at overleve det her, som jeg husker som det første skænderi i vores 2½ års lange venskab.. ?
Arabisk fuldblod (OX) Halima *passede* <3
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
De har vist ikke tid til at ride hende længere..:(
synes det er så sørgeligt, den pony er så fin i; og hun betyder utroligt meget for mig..
apr 2008
Følger: 9 Følgere: 7 Heste: 1
hun er bare såå kær !
vinterbillederne er mega søde !! :D<3
dec 2008
Følger: 85 Følgere: 76 Heste: 2 Emner: 12 Svar: 40
Synd det der skete til stævner hún gik så findt
maj 2007
Følger: 97 Følgere: 88 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 9
Meget flot araber! høj.. i passede meget godt sammen, synd at ejeren er sådan, man kan ikke bare få en hest til at holde op med at holde af en som har passede den..!
maj 2007
Følger: 53 Følgere: 52 Heste: 2 Emner: 14 Svar: 32
Gud hvor hun ligner miin på nogle af billederne
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Halima har vinterpels på halsen.. Sommerpels er ikke så langt og tykt(: Og du skal da ikke blande dig i hvad jeg gør, selvom det kan være svært.
jan 2008
Følger: 14 Følgere: 12 Heste: 1
ja vis du er så forbandet utilfreds hvorfor gjorde du det så ikke selv, når ja det havde jeg jo helt glemt hun smed dig jo af ups men elisa er ikke blevet smid af søde skatt<3
jegf syndes du skulle være tak nemlig over det hun kan nu og LADE VÆRE MED AT HAKKE NED MED DINE SÅ KANDTE VENINDER som du siger?!
PÅ FORHÅND TAK
p.s
Elisa har sq passet halima mere end sin egen hest så luk den brune plet hun har på halsen er sommer pels find lige ud af lidt mere om heste før du skaffer en ikke søde ven??
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Vis du har redet hende 'åh så godt' hvorfor er hun så stiv, og umulig på højre volte? Og hvorfor kan hun ikke galopere samlet, og i kort galop? Undskyld jeg spørger men jeg syntes det er mærkeligt.
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Ups Halima er født den 17 maj
nov 2008
Følger: 126 Følgere: 110 Heste: 3 Emner: 27 Svar: 150
Flot hyp, men gerne flere billeder
mar 2007
Følger: 120 Følgere: 112 Heste: 3 Emner: 1 Svar: 309
Hvor ser hun godt nok lækker ud.
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
God idé!
Jeg ringer efter Lars til dit første stævne, men så skal det ogs være DIG der vinder den første 1. plads på Halima! for så kan du få præcis samme tur som jeg fik!! xD
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Så længe jeg ike får kastet mudder efter mig når jeg har redet mit første stævne på hende er jeg sku glad:D
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
Ja, det har jeg. det gav jo ogs lykke (;
Jeg var jo sammen med mine allerbedste venner den dag og Samson og jeg stak af med 1. pladsen (; - efter jeg fangede Lars Nobel og tog rosetten igen xD
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Og hver eneste gang vil jeg have den stævnenål du har givet mig på. Ligesom du vel stadig har mit 'lykke elastik''?
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
Ja, de ville slå os alle :')
Men Smo? Tænk på mig, når du og Halima vinder alle de røde rosetter xD
Jeg er så glad for at måtte hjælpe og det sidste der må ske er at Halima bliver solgt.. -.-
Hun er for smuk og sød til at hun er værd at give slip på.
For øvrigt gik hun vist på fold med den første hest, jeg red, så har et specielt ubeskriveligt forhold til Halima, så jeg vil i hvert fald ikke slippe hende (:
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Mange tak.
jul 2007
Følger: 25 Følgere: 23 Heste: 4 Emner: 17 Svar: 117
Jeg glæder mig dælme til at se Sara ride på hende, uden at være bange ! (: Det vil bare blive flot ! <33
jul 2007
Følger: 25 Følgere: 23 Heste: 4 Emner: 17 Svar: 117
sep 2007
Følger: 60 Følgere: 80 Heste: 2 Emner: 33 Svar: 90
Velkommen..:)
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
Der kommer flere billeder efter nytår (:
undskyld kvaliteten pt
sep 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 2 Svar: 6
smuk araber
kig forbi min
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 1 Svar: 3
Din gris nå!
Det er synd for Halimsen at hun kun kan blive redet når Elisa er der! Fordi jeg er sku bange for det!
feb 2008
Følger: 67 Følgere: 65 Heste: 24 Emner: 196 Svar: 1.192
hehe, men hun kommer jo igen
Skal jo bare gøre hende stabil for Sara, og hun er det jo allerede
Så måske allerede i vinterferien er hun klar til Sara igen? /Sara klar til hende <33
jun 2008
Følger: 71 Følgere: 68 Heste: 5 Emner: 22 Svar: 167
dejlig pony