{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Nordhusets Sandy Puus RIP [Himmelhest] 1977

2.695 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

TeamNordhuset<3 .
Kvinde | 34 år | Oprettet: 18. dec 2006


Fjordhest Nordhusets Sandy Puus RIP

Fødselsår:
1977
Højde:
1.40,
en perfekt højde <3
Temperament
Hun var den mest stædige Pony, men efter nogen år, blev hun mere og mere rolig man kunne alt med hende <3
Gangarter
Skridt : Doven men dejlig.
Trav: Sløv, svær at komme frem, men over middel.
Galop: Åh ja vores galop ture var det bedste, hun var så fantastisk.
Stævner
Et par stykker men det blev desværre ikke til så mange da hun fik skade i bagbenet.

Sammen fik vi 7 rosetter, de fleste i pony games som hun elskede at starte <3
Stamtavle
Far: Rei halnæs
Mor: Jolly Halnæs
Køn
Verdens Kønneste Hoppe.
Bemærkninger
Sandy var min første Pony, som jeg altid vil elske og savne,
Hun vil aldirg blive glemt.
Her er historien om os.
Sandy blev aflivet den 18 maj 2006, og det er først nu jeg har haft kræfter til at oprette hendes profil, sad og græd da jeg oprettede den, fordi hun stadigf betyder alt for mig, og det så svært at tænke på at jeg alsrig skal se hende igen<3
R.I.P Nordhusets Sandy Puus, <3
- Altid elsket, aldrig glemt !
- Se Alid med lyset frem, se aldrig tilbage for det er alting mørkt!



Sandy, jeg glemmer aldrig den første gang jeg så dig, det var da vi skulle hente dig. Mine forældre sagde du skulle være Lasse og louises hest, aller første gang jeg så dig vidste jeg bare du skulle være min, lige meget hvordan jeg skulle få fat i dig! Vi skulle læsse dig, og du var ikke trailer vant Du stejlede og ramte min mor i hovedet, - inderst inde grinte jeg lidt, dit tempramang var ligesom mit. Vi måtte ringe til dyrlæge, han kom og bedøvede dig, og vi fik dig endelig op. Turen begyndte hjem ad, vi fik dig ind i din nye boks, Mille og laban vrinskede af dig, de bød dig velkommen, vi lukkede jer på fold, allerede der var dig og Mille som bedste venner, og laban skabte balladen. Jeg var ude ved dig i stalden hver dag, og strigle dig eller gav dig gulerødder. Jeg plagede, og plagede mine forældre om at de skule købe dig til mig, jeg sov ude ved dig, græd op ad dig, jeg var så ked af det fordi du ikke skulle være min, dagen kom hvor jeg fyldte 8år. Jeg blev vækket, og fik en meget lille gave også sagde jeg ’’var det det ?’’, min mor sagde nej? – og de gav mig bind for øjene, jeg blev ført udenfor, jeg kan huske det var en smule koldt fordi det var tidligt, jeg skulle følge en snor, og på den snor var der papir stykker, og de sagde for hver seddel jeg fik det var en 100kr seddel, og der var godt nok mange. Endelig kom vi videre og igennem en dør, bindet blev taget af, og foran mig stod du? Jeg blev så forvirret, var du virkelig min? Og det røg ud af mig: Har lasse og louise virkelig givet mig hende? Og mine forældre grinte nej? Vi købte hende da til dig, den gang for 4måneder siden, alle de spildte tåre. Jeg var så glad tårene fløj ud af mig, jeg gik ind til dig, kan huske min sætning, NU DU ENDELIG MIN! Dagene gik, og vi skulle ride, du var en hissig hest, og alt alt for stærk for mig, du stak af med mig flere gange, når du ikke gad noget, jamen så kunne man ligeså godt give op. Men det gjorde jeg ikke, jeg kæmpede og kæmpede, min mor hjalp meget, og til sidst kunne jeg alt med dig, Du blev verdens bedste Pony, jeg elskede dig mere end noget andet, du var mit første ansvar, jeg skulle strigle dig hver dag, ride dig, muge din boks osv, du var mit ansvar. Årene gik, og vi startede stævner, og vandt rosetter næsten hver gang. Men lykken skulle ikke vare evigt, du blev syg! Du haltede hele tiden på dit ene bagben. Vi tilkaldte dyrlæge flere gange, og prøvede mindst 7 forskellige, meningerne var forskellige, Hovbuld, Gigt, kodeforvridning osv, Vi valgte at køre dig på landbrohøjskolen, med special uddannet dyrlæger, jeg var så ked, da jeg skulle efterlade dig, de mente det var gigt, som var uberedeligt, de dødsdømte dig , enten skulle du gå på smertesillende resten af dit liv, eller aflives? Jeg var knust? Men vi ville ikke give op, vores smed gav os nummeret til en massøger. Og vi fik lavet en aftale med hende. Dagen kom hvor vi skulle ned med dig, og hun sagde det ikke var gigt men skævt kryds og hun sagtens kunne rette det? Jeg blev så glad, selvom det betød jeg aldrig måtte ride dig mere, kun små skridtture, bare det at du kunne være ved mig længere tid, det gjorde mig så glad. Hun masserede dig i godt 1 og et halvt år, eller sådan noget, også kom den sidste gang, før hun sagde at nu ville hun ikke mere, næste gang skulle du have fred, for det tog på dine kræfter og det var synd for dig, hun gav dig 2år mere at leve i, du levede 1 og et halvt år mere, men du var mere skrøbelig. En dag jeg gik ud på folden til dig, fordi du havde stået det samme sted hele dagen, jeg kunne se du havde ondt, jeg prøvede at løfte hoven på dig, men du ville ikke? – du havde ondt, jeg brød fuldstændig sammen, op ad dig, det var så hårdt? Jeg løb ind til mine frældre og brød endnu mere sammen, og sagde nu skulle det være slut, ikke flere smerter, det var mit livs hårdeste sætning! Vi snakkede om det, og mine forældre sagde det var mit valg. Jeg valgte at nu skulle du have fred, nu skulle du op på de evige græsmarker, dagen kom, hvor dyrlægen skulle komme, jeg var knust, jeg træk dig selv ud, sagde farvel, og gav min far træktovet, noget jeg virkelig fortryder, jeg skulle selv havde holdt dig til det sidste, men havde simplethen ikke kræfterne, dyrlægen gav dig det bedøvende, du faldt om, og så gav han dig den sidste sprøjte, jeg brød fuldstændig sammen, jeg kunne ikke stå på mine ben, det var min lille baby der lå der, og nu var du bare væk, væk for altid ? Jeg gik hen til dig, og kyssede dig på mulen og sagde ’’farvel min skat, glemmer dig aldrig’’. Jeg nåede at have 6 et halvt år med dig, de bedste år i hele mit liv, nogen år jeg aldrig nogen sinde glemmer! Skat jeg vil altid huske dig, jeg elsker dig stadig ligeså meget som dengang du stadig levede, og vil aldrig nogen sinde glemme vores tider .
- Jeg elsker dig for evigt.

Nordhusets Sandy Puus og Mia Maja Høilund Michelsen, et team til evig tid.
Kommentér på:
Fjordhest Nordhusets Sandy Puus RIP
Annonce