{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Pico [Himmelhest] 1987

4.255 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Pico

Fødselsår:
1987
Højde:
Omkring 150 cm.
Temperament
Meget hidsig at ride, men super kærlig og meget "menneskeglad"
Gangarter
Rigtig dejlig lang skridt..
Ganske normal trav ;-)
Meget hurtig galop.. Lærte dog efterhånden at gå en pæn galop!
Stævner
Jeg var kun til et dressurstævne med hende..

Vi red LC-trav med 10 startere, hvor vi blev nr. 1 med 57,14%, hvilket var utroligt flot, tager Picos kapacitet i betragtning.
Stamtavle
Far: Bergsturm (kåret DV)
Mor: Polly (Fjordhest)
Køn
Hoppe
Bemærkninger
*Denne profil er oprettet til minde om en dejlig hest, der har fået en stor plads i mit hjerte*

Pico tilhørte Halstedhus Efterskole, og derfor har hun aldrig været min, men da hun blev aflivet for godt to år siden, går jeg ikke ud fra, at der er nogen, der har noget imod, at jeg opretter hende, da hun var en hest, der betyder RIGTIG meget for mig! Skulle der alligevel være nogen derude, der føler sig stødt over, at jeg har oprettet hende, må I endelig sige til!

Som sagt blev Pico ejet at Halstedhus Efterskole, hvor jeg gik i skoleåret 2000/2001. Da Pico ikke ligefrem kan kaldes dressur hest var der næsten ingen, der red hende, så da jeg begyndte at ride hende, havde jeg for første gang "min egen hest"!

Da jeg startede med at ride hende, var hun meget svær at styre.. Det var mest noget med bare at klamre sig fast til tøjlen og prøve at holde hende i et nogenlunde tempo.. Men efterhånden som tiden gik fik jeg mere og mere styr på hende.. Samlet og pænt har hun aldrig gået, men hun endte da med at gå i et pænt, kontrolleret og frisk tempo, hvilket jeg var mere end tilfreds med, da jeg aldrig har været den helt store rytter ;-)

Hun knyttede sig enormt hurtigt til mig, og hvis jeg kaldte på hende, kiggede hun altid efter mig.. Det har jeg aldrig, hverken før eller efter, kunnet få en hest til.. Selv et år efter jeg havde set hende, da jeg var til gammel-elev-weekend, reagerede hun, da jeg kaldte.. *s*

1½ år efter jeg stoppede på efterskolen skulle jeg så til elev-weekend for anden gang, og jeg glædede mig selvfølgelig til at komme ned og sige hej til "min" lille hest.. Men da jeg kom derned fik jeg at vide, at hun var blevet aflivet kun 2 uger før pga. en gammel knæskade, der var brudt op..

Hun var en rigtig dejlig lille hest, der betyder meget for mig, da hun altid var der for mig, hvis jeg var ked af det nede på efterskolen.. Når jeg red hende glemte jeg alt andet og nød bare at være sammen med hende..

Billederne er desværre de eneste jeg har, da jeg aldrig rigtigt tænkte over, hvor vigtigt det var at få taget nogle billeder mens jeg havde chancen.. :-(

UDFORDRINGER TIL PICO ACCEPTERES IKKE, DA HUN JO IKKE ER MIN HEST! HÅBER I FORSTÅR!!
Kommentér på:
Anden særlig race Pico
Annonce