{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Karisma 2004

3.667 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Camilla Hald
Kvinde | 28 år | Oprettet: 24. maj 2007


Anden særlig race Karisma

Fødselsår:
2004
Højde:
Hun er ca. 146-48. Er ikke målt af DRF
Temperament
Den skønneste pony. Dejlig og nem at have med og gøre. Hun er altid glad for at se en, når man kommer i stalden samt henter hende på folden. Hun elsker at nusse i stalden og er også sød og rolig nr det kommer til striglning samt pålægning af udstyr.
Gangarter
I skridten går hun friskt fremad så der kan arbejdes godt.
I traven er hun kommet ned i et rigtig fornuftigt tempo, hvor hun er god at arbejde med og hvor man som rytter sidder godt. Hun kan sagtens kortes mere ned samt rides mere frem ad.
I gallopen har hun også rykket sig, så det går fremad. Her skal der dog stadig arbejdes lidt med at få et bedre grundtempo, hvorfra der så kan justeres op og ned på farten, uden først at skulle ride frem for at kunne korte ned og omvendt.
Stævner
Jeg har kun deltaget i ryttertræf og diverse rideafslutninger.
Der kommer nok ikke flere stævner i fremtiden, i hvert fald ikke med mig som rytter, da jeg er faldet for aldersgrænsen til ponyklasserne.
Med en pony-partrytter kan muligheden da igen være der.
Stamtavle
Hendes stamtavle kender jeg ikke til. Hun har kun grønt pas, så der er der heller ingen hjælp at hente.
Køn
En smuk skimmel hoppe med en super dejlig udsråling.
Bemærkninger
Efter vi havde købt hende blev hun opstaldet på Elmegårdens ridecenter lidt udenfor spørring, det er også her de fleste af billederne af hende er fra. Et sted med gode faciliteter, 2 ridehaller, stor udendørs ridebane, roundpen, mange spring. Fantastisk store vinter og sommerfolde.
Hun har her gennemgået meget af sin udvikling, i og med hun kom her til da hun var få år gammel også stod her over en længere årrække.

December 2012
Hun er nu blevet flyttet, da vi selv er flyttet, til et lille opstalningssted lidt udenfor Hedensted. På stedet står syv heste foruden hende. På stedet er både ridehal og udendørs bane, samt diverse folde. Hun virker umiddelbart til at trvies her, selvom hun ikke har været her så længe.

April 2013
Karisma og jeg har i dag haft besøg af en rideveninde som vi har fra tiden på Elmegaardens ridecenter. Det var super hyggeligt. Hun fik reddet en tur på Karisma.

Maj 2013
Det går fint med hende. Vi får redet udenfor i forårssolen, både på banen, langs vejen og i skoven.

Juli 2013
Hun har nu haft fri i et par uger i og med jeg har været på ferie og der ikke lige har været nogen som kunne ride hende. Hun gik super godt i dag selv om hun har stået stille i 2 uger, måske trængte hun også til en lille ferie.

August 2013
Hun har i øjeblikket den lækreste sommerpels og en super skøn sommerfarve. Hun er blevet bidt rigtig mange gange på sin venstre side af en anen hest, fordi de heste fra nabo folden fik væltet hegnet og en af disse har været lidt grov mod hende. Så nu er der massere af lilla pletter på hendes ellers så kønne sommer krop.

August-september 2013
Vi får reddet en masse i naturen lige i øjeblikket, da mit overskud ikke rigtig er til andet, men det er jo også super hyggeligt. Så har den lille pony-mus også lige fået afpudset sin trafiksikkerhed, som før var rigtig god, men som nu er blevet helt fantastik. Hun har måttet tage sagen i egen hånd i og med vi har reddet mange af turene alene. Så selv de farligste ting, som gøende hunde, store lastbiler og traktorer, der kører tæt forbi med deres fuldt op pakkede vogne er intet problem for den hende.

Decmber 2013
Karisma har nu fået en part. Hun er omtrent lige så gammel som jeg selv. Hun har gennem en længere periode reddet på en rideskole, hvor hun har fået undervisning på hold, men ønsker nu at bryde lidt ud af dette for at få nogle større udfordringer. Så vi håber og krydser alt hvad der krydses kan for at de passer godt sammen og at de får mange gode timer sammen. Forhåbentlig kan jeg også komme lidt ovenpå igen og få noget mere overskud.

Slut december 2013
Karismas nye part har valgt at hun ikke længere vil have part på Karisma. Det gik rigtig godt i starten. Karisma var sød og glad når hun var sammen med hende. Det gik da også fint under ridningen og det virkede som om de havde taget godt i mod hinanden. Jeg kunne mærke at jeg faktisk blev lidt gladere og fik noget mere overskud ved at vide at de havde det godt sammen. Mest af alt at Karisma var glad.
For en uges tid siden begyndte Karisma at stoppe når de var i ridehallen. Hun gjorde ingentig udover at stoppe og så stå at kigge. Først blev jeg nervøs for at der var noget galt med hende, men det viste sig at hun bare var kommet til det punkt hvor hun skulle prøve den nye part lidt af, for der var ingenting når jeg skulle ride hende.
Parten har så kun reddet et par gange siden, men ønsker ikke at forsætte, da hun ikke helt magter dette. Jeg tror på at det bare lige er en periode de ellers kunne være kommet igennem, måske med noget undervisning og tålmodighed, for hun var jo ikke ond eller vild. På ingen måde. Alle har jo gode og dårlige perioder g jeg skal nok være den første til at sige at livet ikke er en dans på roser, men jeg siger tak for alt til parten. Det har nu været en dejlig måned.

Vi må op på hesten igen og lede videre efter en part. Jeg håber på at vi finder den rette, som både jeg og Karisma kan være glad for.
Kommentér på:
Anden særlig race Karisma
Annonce