Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Shagya Araber (SH) Chela † 1995

10.566 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (194)
Hardis - Avl af løvehovedkaniner .
Hardis - Avl af løvehovedkaniner .
| 34 år | Oprettet: 5. jan 2004
Heste (1)
Forumemner (48)


Følger (33) Følgere (31)

Shagya Araber (SH) Chela †

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
1995
Højde:
155.
Temperament
Chela har det typiske arabertemperament.
Hun er altid oppe på dupperne og lidt nervøs
Gangarter
Under middel/middel.
Stævner
Dressurstævner:

15/1-05 startede vi vores første dressur stævne.
Lc1 og Lc2. Mangler desværre kritikken fra lc1.
Lc2: Urolig hest. Point mellem 5 og 7. 6/12 for gangarter. 5/10 for spændstighed. 5/10 eftergivenhed og holdning. 6/6 lydighed. Dommerkommentar: Fint prog. Pas på ... dit tempo i trav er meget højt!! 57,92%

Ridelejrstævne, uge 30 2005.
Lc1: Igen nervøs hest. Point mellem 4 og 7.
6/12 for gangarter. 5/10 for spændstighed. 6/12 for eftergivenhed og holdning. 6/6 for lydighed.

12/11-2005. Lc2 og lb2.
Lc2: Chela var generet af rosenknoppen i panden og slog derfor voldsomt fra. Point mellem 4 og 7. 5/10 for gangarter. 5/10 for spændstighed. 5/10 for eftergivenhed og holdning. 4/4 for lydighed. 51,73%
Lb2: Rosenknoppen blev pillet ud, lidt mere ro fortil, dog stadig noget urolig hest og fik vi redet forkert. Point mellem 4 og 6. 6/12 for gangarter. 6/12 for spændstighed. 5/10 for eftergivenhed og holdning. 6/6 for lydighed. 54,64%

22/4-07. Lc1trav og Lc1.
Kanont lækker hest i opvarmningen. Stabil og afslappet. Chela panikkede desværre da hun kom på banen i begge klasser.
Lc1trav: Point mellem 4 og 7.6/12 for gangarter. 5/10 for spændstighed. 5/10 for eftergivenhed og holdning. 5/5 for lydighed. Dommerkommentar: Prøv i det daglige arbejde at ligge hesten længere frem og ned, så den får ryggen op. Rid også lidt bedre frem. 53,4%
Lc1: Point mellem 2 og 6. 2 i parade hvor der bliver skrevet i kritikken "slår stresset fra".
6/12 for gangarter. 5/10 for spændstighed. 5/10 for eftergivenhed og holdning. 5/5 for lydighed. Dommerkommentar: Prøv at ride mere med sæde og schenkel, mindre hånd. Rid hesten bedre frem og ned. 50,83%

Forskellige småspringklasser er startet. En enkelt 2 plads er opnået.

Startet to distancer med udmærket resultat.

Startet en enkelt jagt i b-felt. Sprang alt % 2 spring.
Stamtavle
Far: Pasat. Tysk elitehingst. Kåret i shagya araberavlen.
Farfar: Gwarny efter Amurath Sahib og Gwara
Farmor: Parma efter Aswan og Pokaznaja

Født på Turban Stud


Mor: Loona
Morfar: Koheilan I - 16 efter Koheilan I og O'Bajan X
Mormor: Izora efter Jussuf I og Rosna
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
Chela er nok den mest lallede og livsglade hest jeg kender. Det bliver tit kommenteret, at hun ALTID ser glad ud. Det er meget sjældent at ørene ikke er på vej ud af hovedet på hende fordi det hele er så sjovt.
Hun er utroligt kærlig hvis man er det over for hende.

Chela kom til mig den 1 januar 2004 i en alder af 8, næsten 9 år. Vi købte hende som springhest, hvilket nok ikke var smart da både hest og rytter var voldsomt urutinerede.
3 uger efter købet startede vi dressurundervisning da Chela uden tvivl tog røven på mig og bare lallede rundt i sin egen glade verden. Det hed bukkespring, snurren rundt i små cirkler osv. Det gik dog frem ad stille og roligt. Stadig havde Chela nok det meste kontrol og vi red kun sjældent uden martingal, men i det meste foregik det for det meste med alle 4 ben plantet på jorden.
Vi startede springtræning. Hesten var bange for bomme, så ingen tvivl om at det var en opgave. Det lykkedes dog at få en springglæde frem i Chela som jeg aldrig troede at jeg skulle se.

Vi skiftede dressurunderviser da min første flyttede efter ganske kort tid. Efter dette skift begyndte det at gå fremad rent dressurmæssigt. Træneren (vi rider stadig hos hende) forstår virkelig at sætte sig ind i Chelas tankegang og kan forudsige præcis hvad hun nu vil finde på og hvad jeg skal gøre for at holde opmærksomheden på mig.

I august 2004 tog vi med til distance ridning i Knuthenborg Safari Park. Da jeg var bange for ikke at kunne holde Chela fik hun et pessoa på.

Vi kæmpede forsat med dressuren resten af 2004 og det fik fremad. Efterhånden havde jeg en nogenlunde kontrolerbar hest, martingalen blev smidt og min selvtillid voksede.
Chela fik i dette år en bule på halsen på størrelse med en voksen mands knytnæve. Vi ringede til dyrlæge der mente at denne ikke havde nogen betydning, og stille og roligt svandt den også ind. Hun har stadig en lille bule, som aldrig har generet hende.
Hun fik også en knude ud for skedeåbningen, som dyrlægen heller ikke kunne se noget problem i så længe den ikke voksede/generede hende.

I sommerferien 2005 begyndte der virkelig at ske fremgang. Der begyndte at komme en smule samling på Chela og hun blev mere og mere samarbejdsvillig.
I august 2005 voksede knuden i skedeåbningen og blev stor og blodig. Vi ringede straks efter dyrlæge, der tog biopsi, og mistænkte kræft. Jeg var knust. Heldigvis viste knuden sig at være godartet og er siden hen også svundet ind til "normal" størrelse igen.

I løbet af sensommeren/efteråret 2005 fik vi bygget en rigtig fin samling og bæring op på Chela og hun var i det hele taget bare en helt helt anden hest.
I slutningen af november/starten af demcember bliver Chela halt på venstre forben. Da det ikke fortager sig ringer vi efter dyrlæge og kører hende nogle dage efter til røntgen. Dyrlængen konstaterer at der er en smule forbenet dragbrusk, men han tror mere på at det er en kodeledsforvridning. Chela kommer i behandling for kodeledsforvridning, og dette indbefattede boksro. I januar 2006 var hun rengående og genoptræningen kan genoptages. Boksroen gennem den lange tid var steget Chela til hjernen og jeg måtte indse at jeg igen var blevet bange for min hest. Det var som at starte forefra. Igen hed det pessoa/martingal.
Jeg fandt dog ud af at hvis Chela er på vejen er hun en helt anden hest, så meget af genoptræningen forgik på vejen og langsomt blev pessoaet skiftet ud med det tredelte og martingalen blev smidt. Vi nåede at få undervisning en gang i november, da Chela så igen i bliver halt på venstre forben. Hun stod igen stille et stykke tid, denne gang måtte hun dog komme på fold, men da dyrlægen var ude mente han ikke der var noget.
Så vi gik igang med let genoptræning hvorefter Chela kom på sommergræs hos min veninde. Hele sommeren foregik med skovture og Chela nød til i fulde drag. Jeg besluttede at jeg ville købe en hackamore og prøve lykken med den og aldig har jeg oplevet så positiv en forandring. Det var en helt anden hest.

I august 2006 tog Chela og jeg på efterskole i Rudkøbing på Langeland. Det første stykke tid går det godt, men igen bliver Chela halt, på det venstre forben, i september måned. Jeg beslutter at ringe efter dyrlæge, da jeg ikke synes det kan blive ved og han giver smertestillende og mener ikke det er noget særligt. Haltheden fortsatte og samtidig begynder Chela at smide al pelsen på hele kroppen. Igen må dyrlægen komme og siger så at han mener at pelstabet må være noget hormonelt og haltheden måtte vente en uge mere, var hun stadig halt der ville han have hende til røntgen.
Vi var nu henne i oktober og Chela var stadig halt så vi vælger at køre til røntgen med hende. Her får hun igen konstateret forbenet dragbrusk - i begge forben. Dog kun en smule i højre, mens det venstre skulle være noget værre.
Chela ryger på smertestillende og i samarbejde med skolens smed beslutter dyrlægen at Chela skal have såler under skoen.
Haltheden fortsætter og sammen med mine forældre beslutter vi at dyrlægen igen må ud og se på hende - kan han inet gøre, må hun aflives. Vi ville ikke have at hun skulle gå og have ondt. Dyrlægen vælger dog at brænde os af og da jeg valgte at stoppe på skolen i november nåede vi aldrig at få fat i ham.
Vi kører Chela hjem til sjælland hvor hun står et par uger og stadig er halt. Mine forældre havde besluttet at jeg skulle have lidt tid til at sige farvel til hende. Inden vi når at bestille aflivning, møder vi en kvinde der ordner hove på sine egne heste. Hun bliver en smule oprevet da hun hører vores historie og fortæller at hun har en metode hun tror kan hjælpe. Jeg ville nødig miste min hest så selvfølgelig fik hun lov. Chela fik skoene af og fik lov til at finde sin naturlige benstilling. I januar var hun rengående og genoptræningen begyndte - igen. Igen hoppede hesten rundt skabte sig tosset grundet energi. Jeg var træt af det hele og troede igen ikke på mig selv. Alligevel valgte jeg at kæmpe. Jeg ville ikke opgive Chela når hun nu endelig var rengående og jeg vidste at det var lykkes før.
Stille og roligt gik det også fremad. Chela fik et par helt tynde jernsko på. Hun reagerede med at være lidt ømtået et par dage, ellers ingen halthed. Jeg var lykkelig.
Vi kæmpede videre med dressuren og egentlig gik det ikke særlig godt. Jeg fik min underviser til at komme forbi en enkelt gang og så skete der fremskridt. Igen begyndte Chela at høre noget mere efter - hun var dog stadig en energibombe.
Jeg begyndte igen at ride med hackamoren og så skete der noget. Jeg begyndte at kunne genkende min gamle hest.

I april 2007 lod vi Heinz lære Chela at gå i trailer da dette aldrig har været noget hun kunne lide. I løbet af en halv time havde han hende inde. Det krævede en del træning efterfølgende, men jeg besluttede ikke at give op, og nu har jeg en hest der stort set bare går ind :)
I april tog vi også ud og startede et stævne for første gang siden 2005. Vi startede en bette lc1trav og en lc1. Chela var super på opvarmningen, men spændte op og blev nervøs på banen. Alt i alt var jeg super glad, da min hest havde været så sød, ikke sprunget rundt og var gået lige i trailer.

I maj 2007 fik Chela normale sko på igen og ingen halthed denne gang heller.
I juni begyndte det at gå op for mig at jeg måske var mere til at hygge med min hest end at træne intensiv dressur og være træls over at det ikke gik så godt som det kunne. Derfor begyndte jeg at ligge utroligt meget vægt på vi hyggede os når vi striglede osv.
I starten af juli 2007 hoppede jeg for første gang på ryggen af Chela udelukkende med et tov om halsen som nødbemse og tog mig en dejlig galop på ridebanen. Hun mangler stadig lidt styring men hun kan bremse og gå fremad og mit smil gik fra det ene øre til det andet. Udover det er dressuren atter begyndt at gå fremad så nu ligger vi igen en smule vægt dressuren såvel som hyggen.
Fremtidsplanerne er lige pt. at Chela skal lære forskellige kunster som at ligge ned, spanske skridt og sådan, og at der skal arbejdes på ridningen uden udstyr.

Når jeg tænker tilbage på tiden med Chela, har det været en tid med flere tårer end smil, men jeg satser helt sikkert på at det forandrer sig i fremtiden. Det har været en tid med utroligt mange kommentarer om at hun var sindssyg og burde skydes på stedet.
Det jeg føler jeg har fået en en tillidsfuld og glad hest i stedet for den hysteriske og skræmte jeg købte tilbage i 2004. Jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke gav op, men valgte at kæmpe. Tak fordi du læste med (:

Nyt: Chela har nu gået på plastik. Før i tiden var hun sprunget i luften hvis hun bare så det. Jeg føler virkelig vores bånd er blevet meget bedre.

*20/8-07: Chela står igen halt - på begge forben.

*2/10-07: Det er besluttet at Chela skal aflives. Jeg kan ikke se hende gå og have ondt længere. Mandag d. 8/10-07 bliver hun kørt til Ansager dyrehospital og får taget røntgen så vi kan få udbetalt forsikringen.

17/10-07: Chela blev aflivet i eftermiddags klokken 14. Vi skridtede en lille tur i grime og trækketov og min mor gik med ved siden. Chela var bange for min mors paraply og vi brugte lige tre min. på at forklare hende at den ikke gjorde noget. Det endte med at jeg kørte over hele hendes krop med den. Den sidste 5-10 min stod hun og halvsov og nussede mig i nakken, på staldgangen. Hun fulgte villigt med da dyrlægen kom. Jeg stod selv med hende og efter første sprøjte rejste hun sig bag over og væltede det siden. Det var utroligt hårdt at se og mærke hvordan torvet blev trukket ud af hånden på mig.
Chela har alle dage været en fighter og dyrlægen mente hun ville være væk efter 2 sprøjter, men Chela gav først op efter 5. Chela vil aldrig blive glemt. Hun var noget helt særligt.
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Shagya Araber (SH) Chela †
Gå til toppen
Annonce