{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Frenja fra Lisbjerg *død* 1994

2.863 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sanni Kærsner
Kvinde | 34 år | Oprettet: 25. okt 2007


Islænder Frenja fra Lisbjerg *død*

Fødselsår:
1994
Højde:
ca. 1.37
Temperament
Massere og vilje og temperament. :D Men styrbar med den rigtige rytter. <3
Gangarter
4-gænger. <3 Dog aldrig trænet i tölt.
Hun havde tilgengæld den fedeste galop. :D
Stævner
Desværre ingen.
Stamtavle
F: Jupiter vom Basselthof.
FF: Fífi fra Spenstrup.
FM: Venus fra Hrafnagil.
FFF: Mósi fra fra Vodmulastadir.
FFM: Hríma fra Vodmulastadir.
FMF: Skjóni fra Björn Halldórss.
FMM: Glóa fra Hrafnagil.

M: Sefja fra Lisbjerg.
MF: Freyr 881l fra Flugumýri.
MM: Litla-Jörp fra Alfhólar.
MFF: Kolskeggur fra Flugumýri.
MFM: Assa 2026 fra Flugumýri.
MMF: Pétur fra Álfhólum.
MMM: Stranda-Jörp fra Álfhólum.
Køn
Den skønneste Hoppe <3
Bemærkninger
Den sødeste hest på jorden, i hvert fald i mine øjne. :D
Hun var altid glad og frisk, altid en positiv oplevelse. <3
Hun var imødekommende uden at være irriterende, og hun gjorde altid hvad hun fik besked.
Hun havde dog vilje og en masse energi :P så det krøvede en rytter som forstod hende, men vi passede som pot og pande.
Hun kunne sagtens være fræk og vild, og hun tog tit bidet med de andre ryttere eller smed dem af, men mig gjorde hun aldrig noget med. <3 Hun var helt klart hesten der fik den største plads i mit hjerte.
Jeg faldt for hende lige fra den første gang jeg så hende stå på den yderste fold alene, hver gang jeg nærmede mig folden vrinskede hun og kom travende, er der noget bedre? :D
Hun havde bare en skøn personlighed og så bare så køn ud med sin flotte brune farve, frække øjne og strittende man. <3
Hun var altid en positiv oplevelse for mig, og jeg hadede når andre skulle ride hende, men tilgengæld smed hun ofte de andre af, hvilket jeg morede mig en del over, :D (selvom det er lidt ondt :P ) Men fantastisk det var hun fuldt ud!!!

*-Historien om hvorfor hun blev aflivet-*
Hun var begyndt at skabe sig en hel del, hun var slet ikke den samme hest mere, og jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor hun pludselig var som hun var. Hun stak konstant af, også med mig, jeg kunne dog styre hende, så hun kom aldrig ret langt, men det havde hun bare aldrig gjort før. Når man red på tur ville hun konstant vende om og galoppere hjem, og nogle steder var hun ikke til at tvinge hen, selv under opsadling var hun begyndt at skabe sig. Det var en kamp hver gang. Dengang var jeg jo ikke særligt rutineret, og kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre med hende. Nogle af de ældre og mere erfarne var begyndt at snakke om at hun bare var fræk og skabte sig, og at skulle i intensiv træning, så de kunne få det pillet af hende. Så var det så at jeg skulle have hende med på juniorlejren, og det var jo en oplagt mulighed for at få en proffesionels mening og hjælp. Men den dag vi skulle afsted var hun ikke til at få op i traileren, hun stejlede og undveg, og ingen kunne få hende op. Til sidst måtte vi opgive, heldigvis kunne jeg låne en anden hest og tage med, og måtte så lade min stakkels hest blive hjemme. Da jeg så kom tilbage, fik jeg afvide at en af de andre havde været på tur på hende, hvor hun havde bakket lige ud foran en bil på en meget trafikeret vej. Der var heldigvis ikke sket noget, men rytteren var naturligvis blevet ret forskrækket.
Så min elskede hest blev erklæret farlig!
Derefter blev hun ikke redet, kun sjældent og det foregik med stangbid på banen af en af de ældre piger. (det lyder så ondt nu, i hvert fald i mine øre, når man tænker på hvordan hun må have haft det.) Jeg brugte så tiden på at arbejde med hende fra jorden, det gik nogenlunde, men det var stadig ikke den hest jeg kendte. Inden denne intensiv træning så skulle gå igang blev hun heldigvis tjekket af Thormod. (som er fantastisk, bedre end en dyrelæge, i hvert fald i første omgang, det han kan er bare vildt fascinerende.) Han kom, stod tre meter fra hende, uden overhovedet at have rørt hende, eller været tættere på, og sagde: "Hun har en flænge i skulderen" Højst sandsynligt fra at være væltet på folden, eller have været ramt af en anden hest der, hvis de har leget.
Jeg begyndte at græde lige så snart han sagde det, det var som at få smækket en dødsdom lige i hovedet. (Der havde tidligere været en anden hest med samme diagnose, den havde været styrtet i ridehuset med rytter på, den havde været igennem alle former for medicin, men lige meget hjalp det, efter mange hårde og lange måneder, blev den til sidst aflivet.) Der var så mange ting på en gang jeg begyndte at fortryde, alle de gange jeg havde presset hende og tvunget hende videre, og alt det hun havde været igennem fordi vi ikke havde reageret på at hun havde ændret adfærd, og der var selvfølgelig en meget forståelig grund!
Et par dage efter kom dyrlægen så, og helt rigtig så havde hun en flænge i skulderen. Der var intet at stille op.
Efter turen med den anden hest, besluttede de ikke at ville igennem det samme igen, så hun skulle aflives. Det sidste stykke tid inden hun skulle aflives brugte jeg på at forkæle hende og bare være der for hende. Man skal bruge den tid med omtanke, jeg kunne sidde hos hende i timevis. <3
*Hun blev aflivet en våd regnvejrs morgen i August 2004.
Det er utroligt hårdt at skulle holde den hest man elsker, når den får indsprøjtningerne og se den falde til jorden, før den ligger livsløs på den tomme gårdsplads. Men det var en beslutning jeg havde taget med mig selv, jeg ville ikke lade hende i stikken og jeg ville være den sidste hun så.
Det er noget af det hårdeste jeg har gjort i hele mit liv, men det er en beslutning jeg aldrig har fortrudt.

Det virker ufatteligt uretfærdigt når jeg kigger tilbage, hvorfor lige hende, hvorfor skulle hun lige tages fra mig?? og jeg kan blive sur når jeg tænker på alting vi har udsat hende for, og hvor mange smerter hun må have haft. Men når de ældre og mere erfarne og ens ridelærere siger at hun bare skaber sig, ja så lytter man jo selvfølgelig til dem. Men det værste er at hun nok gik med denne skade i i hvert fald 4 måneder, før at det blev tjekket. Dette er et tydeligt eksempelt på at heste reagere og giver os tegn om at noget er galt, nogle mere end andre selvfølgelig, men de gør det af en grund. Hun har aldrig været ondsindet på nogen måde, så hvorfor hun ikke blev tjekket noget før, det må guderne vide. Hvorfor vi ikke forstod hende.

Minderne om hende sidder dybt i mit hjerte og det vil de altid gøre <3 Hun var en fantastisk hest, det kan slet ikke beskrives. Ikke fordi hun var fantastisk smuk (men smuk var hun da) ikke fordi hun havde utrolige gangarter, men fordi hun var som hun var, og hun var der for mig. <3

Frenja betyder fræk og ustyrlig hest.
Kommentér på:
Islænder Frenja fra Lisbjerg *død*
Annonce