{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Diablo [Tidl. hest] 2005

9.215 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sabrina Stald Søren
Kvinde | 41 år | Oprettet: 14. jun 2007


Anden særlig race Diablo

Fødselsår:
2005
Højde:
Ca 170 cm
Temperament
Han er rigtig madglad, han går strakst til ens lommer for at se om der skulle være gevinst. Rolig og meget samarbejdsvillig. er ikke bange for noget. ellers er han bare en rigtig lømmel.
Gangarter
Ok gang. Bedst under rytter når han går samlet. Han har ikke ret meget rygsving så han er kanon at side på i nedsiddende trav. :-)
Stævner
Han var med til børnedyreskuet i Horsens den 15-16 juni 2012. Hele stalden var med.

Planen er vi skal ud og starte lidt dressur her i løbet af sommeren 2013
Stamtavle
F: Lajos K
Mor: Marsala
FF: Uffe Korshøjgård
MF: Matador
MMF: port Royal xx
Køn
En super smuk vallak med et rigtig smukt pony hoved
Bemærkninger
Sort/mørkebrun, med hvid stjerne, og 2 lave bagsokker med sorte pletter i kronranden. Han har et utrolig smuk hoved med en rigtig god udstråling. Dejlig rolig blik, man falder helt i svime over de rolige mandelformede øjne.
Jeg købte ham sammen med hans mor, han var inde i hendes mave, så har haft ham helt fra føl, det har været rigtig spændende at se sådan en vokse op. Han blev tilredet sommeren 2008. Det gik super godt og rigtig nemt. Da han var styrbar og stabil redet, blev han solgt. Jeg var gravid med første barn, så havde ikke tiden og overskuddet til at ride en unghest op fra bunden.

Diablo blev solgt som 3 års, let tilredet. Han var sideløbende trænet i kapsun så havde en suveren balance og kunne sidebevægelser.
Han var vant til at gå tur på vej og i skov, og var vant til mange ting, han havde prøvet alt hvad en voksen hest kan/skal udsættes for som ridehest.
Vand har vi dog ikke haft den store succes med. Men halen kan fint vaskes, dog bliver han utryg ved vand på gulvet.

Da jeg hørte han muligvis blev til salg sidst i oktober 2011, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at få ham hjem igen. Og med meget held og lidt slinger i valsen endte han ved mig igen. :-D
Dog havde jeg ingen plan om at skulle have hest ind i mit liv lige pt. men Diablo skulle jeg altså bare have hjem igen, uanset hvad...
Han er den perfekte hest for mig, da jeg jo selv har formet ham som jeg gerne vil have en hest skal være. Han er tilpas fræk, og har en stærk psyke, kæmpe nusserøv lidt sporhund/skødehund og helt igennem perfekt..

Da han ikke har været redet i lang tid inden jeg købte ham tilbage, har vi brugt meget tid på genoptræning og finpudsning af grundridning. Indtil videre går det helt suverænt.

Han har sprunget en smule under rytter, det tog han meget pænt, men der var ikke meget hopla i ham, så den vilde springer bliver han nok ikke.

Diablo er en helt igennem rolig og meget sikker hest, han er i balance med sig selv.

Diablo har haft en større omgang kiopraktik, han begyndte at små stejle, bakke meget og bukke under rytter, hvilket han aldrig har gjort før, Når man samlede ham, hoppede han på forparten, specielt når man tog i venstre tøjle, hvor han også var stiv som et brædt. Han får tur igen på fredag hvor han også skal have ordnet tænder. Så håber jeg han kommer sig hurtig igen. Han bliver kun hyggeredet for lange tøjler indtil han bliver tjekket igen på fredag.

fra 1 september flytter han fra sommergræs ud på et andet sted hvor der er ridehus så vi kan komme lidt mere i gang hen over vinteren, så der måske kan startes lidt små stævner.

Diablo har stået stille i 5 uger nu, han har kort sagt haft ondt over alt... Han har fået kiropraktik 3 gange og massage 1 gang, det er heldigvis i bedring nu. I dag var han i longe i skridt, trav, fri trav og galop. Han var lidt stiv i starten, men blev bedre da han blev varm. I overgangene tabte han det hele og snublede lidt.
Diablo har fået massage 2 gange og kiroprakter 3 gange. det har gjort at han er rengående igen og har ikke ondt mere. Nu er hans sadel været ved sadelmager så den ikke er skæv mere, så nu kan vi rigtig komme i gang med træningen igen.

Diablo er flyttet et andet sted hen da stalden vi stod i lukkede. Nu er vi med ridehus igen og samlet med de andre tøser igen i Stald Søren. (det var dog Marsala jeg havde med derude sidst)

Diablo trives bare helt vildt. vi træner traversader og piuetter i skridt. Der er kommet styr på galop, så nu er vi samlet i en kort kontrolleret galop og med god bæring og balance.

Jeg kan blive ved med at komme med rosende ord om Diablo... Så er der noget i gerne vil vide, så spørg :-)

Da jeg i december 2013 fik dommen at jeg ikke kom til at ride igen, pga en længere varende knæskade, tog jeg den svære beslutning at sælge min baby igen.
Han kom til Fanø til hans nye familie fredag den 10 januar 2014.
Salget til disse super gode mennesker har gjort det så meget nemmere at skulle sælge Diablo igen. :-)

Diablo i <3 you
Kommentér på:
Anden særlig race Diablo
Annonce