{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Line 2003

850 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anja S
Kvinde | 48 år | Oprettet: 5. okt 2012


Anden særlig race Line

Fødselsår:
2003
Højde:
125
Temperament
Kælen, sød, frisk, energisk
Gangarter
Fine, meget fremadgående
Stævner
Online distanceridt den 14. Marts 2021 (Lykkeliga Ridtet)

Online springstævne 21. Marts, krydsspring, sløjfeklasse, fejlfri runde.

Online distanceridt august 2021 (Hori Summer Vibes)

Online distanceridt august 2021 (Hedelandsridtet)

11. December 2021. Første gang ude til stævne. 2 bomklasse, fejlfrit
Stamtavle
Ingen
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Vi fik Line i februar 2021 som kasseret rideskolepony. Hun har gået som hyggepony det meste af livet, men blev forsøgt anvendt som rideskolepony på hendes modne dage. Desværre var det ikke rigtig noget Line havde lyst til.

Med få dages rolig træning i starten har vi lært hende at forstå fremad og stop helt fra bunden, og hun går nu efter en måned stabilt rundt i skridt og trav. Hun har lært at gå i longe, og bliver løssprunget en gang i ugen, hvilket hun synes er sjovt, og gør supergodt! Hun har været (alene) med på skovtur 2 gange, hvilket hun synes har været spændende.

Hun rides af Mynte på 8 år.

Når vi skal til at have indlært et godt galopsignal fra ryggen, skal vi have storesøster til at hjælpe, da Line sparker lidt ud i galopanspring, og Mynte endnu mangler at kunne give et let og tydeligt galopsignal. Så det bliver til meget korte galopintervaller hver gang. Hun kan nemlig godt blive sur på rytterens ben hvis hun sparkes for hårdt, så hun skal lære det med små signaler, og finde balancen til at holde galoppen.

Hun er en super lærepony for vores datter, det allerede har lært meget efter den første måned.
Den første måned er hun blevet redet frisk fremad, og nu begynder vi at træne at ride lidt mere tilbage i traven, hvor hun viser en rigtig fin trav.

April 2021: Mynte og Line arbejder koncentreret i traven, og det giver pote. Mynte lærer at ride med tung numse og med let numse, at runde om indvendige ben, ride frem og tilbage og ride til udvendige tøjle, og Line reagerer så superfint på det, og går mere og mere pænt til biddet. Stille og roligt bygger vi flere muskler på hende.

August 2021. Vi får mere og mere galop i Line, og hun bliver stærkere. Hun bukker stadig lidt i galoppen på venstre volte, og er lidt sværere at holde i gang på denne volte. Men Mynte bliver siddende, og er hurtig til at få hende frem igen, selvom de falder i trav. De får redet nogle ture, og Line tager heldigvis trafikken helt rolig, og kan også rides på tur hjemmefra alene. På stubmark er hun dog meget frisk! :-)

Oktober 2021: De springer nu baner på 40-45 cm. Line springer med super teknik, er forsigtig, men trækker godt på springene. Piller aldrig en bom. Hun er blevet mere afslappet på biddet efter vi har haft tandlæge, som fjernede slemme tandspidser.
Kommentér på:
Anden særlig race Line
Annonce