{{currentPhoto.text}}
<
Irish Cob Nydal's Spencer 2016
972 visninger
|
Oprettet:
Irish Cob Nydal's Spencer
Fødselsår:
2016
Højde:
Forventet stangmål: 145
11/11/20: 142 cm
11/11/20: 142 cm
Temperament
Spencer har en KÆMPE personlighed og er en total charmerende og udtryksfuld fyr!
Han elsker at lave tricks og kysse, og er super intelligent og syntes det er super sjovt at lære nye ting. Han er generelt en glad og cool fyr, men kan være følsom til tider. Han elsker opmærksomhed og at komme ud på tur og opleve nye ting.
Jeg har aldrig mødt en hest med ligende glade og sjove personlighed og han kan altid få mig i godt humør og til at grine.
Han elsker at lave tricks og kysse, og er super intelligent og syntes det er super sjovt at lære nye ting. Han er generelt en glad og cool fyr, men kan være følsom til tider. Han elsker opmærksomhed og at komme ud på tur og opleve nye ting.
Jeg har aldrig mødt en hest med ligende glade og sjove personlighed og han kan altid få mig i godt humør og til at grine.
Gangarter
Skridt: middel
Trav: over middel
Galop: over middel
Trav: over middel
Galop: over middel
Stævner
Nej, og det kommer han heller ikke til.
Men måske nogle shows en dag.
Kunne godt tænke mig at stille ham til kåring i DFT en dag, så vi kunne tage til nogle dyrskuer osv. på et tidspunkt (han har finsk pas).
Men måske nogle shows en dag.
Kunne godt tænke mig at stille ham til kåring i DFT en dag, så vi kunne tage til nogle dyrskuer osv. på et tidspunkt (han har finsk pas).
Stamtavle
Far: Bisgaards Golden Rolex
Farfar: Stuart Malone
Farfars far: Candyman
Farfars mor: Florentine
Farmor: Klittens Marona
Farmors far: Idom Aadals Blue Thunder
Farmors mor: Klittens Katinka
Mor: Nydals Rosaleen
Morfar: The Red Rooster
Morfars far: Peter Ash's Tunsy
Morfars farfar: Peter Ash's Chestnut Horse
Morfars farmor: Appleby Queen
Morfars mor: Clarice
Morfars morfar: Little Henry
Morfars morfars far: Old Henry
Morfars morfars mor: Connor's Mare
Morfars mormor: Tom Dooley Mare
Morfars mormors far: Eddie's Old Horse
Morfars mormors mor: Foundation Mare
Mormor: Clononeen Darina
Farfar: Stuart Malone
Farfars far: Candyman
Farfars mor: Florentine
Farmor: Klittens Marona
Farmors far: Idom Aadals Blue Thunder
Farmors mor: Klittens Katinka
Mor: Nydals Rosaleen
Morfar: The Red Rooster
Morfars far: Peter Ash's Tunsy
Morfars farfar: Peter Ash's Chestnut Horse
Morfars farmor: Appleby Queen
Morfars mor: Clarice
Morfars morfar: Little Henry
Morfars morfars far: Old Henry
Morfars morfars mor: Connor's Mare
Morfars mormor: Tom Dooley Mare
Morfars mormors far: Eddie's Old Horse
Morfars mormors mor: Foundation Mare
Mormor: Clononeen Darina
Køn
Vallak D. 01/05/17
Bemærkninger
FØLG MED I SPENCERS LIV PÅ INSTAGRAM: @vikingcob
Født: D. 18/05/2016
Farve: Rødbroget
Kælenavn: Flehme-fyr, Spence, Spencelens, Hr Skæg
Jeg fik Spencer hjem d. 28/02/17 egentligt fordi Sorcas (min anden hest — nu solgt) ikke skulle stå alene på folden. Jeg stod og skulle vælge mellem 2 heste, som begge var fra samme sted/avler som Sorcas.
Det var et helt vildt svært valg, for den ene var en voksen vallak som jeg egentlig havde forelsket mig helt vildt i, men han gad ikke lege (hvilket ville blive et problem da Sorcas, som var et lille føl, rigtig gerne vil lege), og den anden var selvfølgelig Spencer, som er jævnalderene med Sorcas. Valget var også svært, eftersom at hesten skulle være min mors hest, og min mor har ikke sååå meget heste erfaring igen. Jeg endte med at vælge Spencer fordi at jeg ikke ville være egoistisk overfor Sorcas, som ville mangle en legekammerat, plus at min mor lovede hun ville hjælpe med, at træne og opdrage.
Jeg tænkte, at nu Sorcas havde fået en legekammerat så var alt godt og jeg havde jo kendt Spencer lige så lang tid som Sorcas (siden han var 1 måned gammel) og han var så sød og dejlig. Men det skulle slet ikke gå så nemt som troet...
Mig og Spencer har haft en ubeskrivelig svær start, og jeg har fået mig en lærestreg for livet.
Da jeg fik Spencer hjem, havde han tildens til at blive nemt bange for alt muligt, hvilket egentlig er meget normalt for et lille 9 mdrs føl der lige er flyttet ind i nye omgivelser, så jeg tænkte at han nok bare havde brug for tid. Men tid hjalp desværre ikke, og da Spencer blev lidt ældre, ville jeg begynde at træne med ham, så jeg kunne få den usikkerhed ud af ham, så han forstod at jeg var der og nok skulle passe på ham. Men det havde desværre ikke den virkning, som jeg håbede... Spencer fandt sig slet ikke i noget som helst og blev MEGET vred på mig, hver gang jeg prøvede at støtte ham og bare blev en lille smule “dominerende” over for ham. Han langede ud efter mig med intentioner om at ramme mig, løb efter mig og truede med at stejle op af mig. Jeg har før arbejdet med heste med aggressiv adfærd, og prøvede selvfølgelig mange forskellige indgangsvinkler og prøvede at få ham ud af de situationer. Samtidig meldte min mor sig fuldstændigt ud, fordi hun slet ikke havde kompetencer til at træne Spencer og hun var blevet bange for ham (ikke uden grund).
Jeg tror jeg prøvede i 2-3 måneder uden fremgang eller nogen anden form for forbedring, før jeg var kommet til den konklusion at mig og Spencer ikke snakkede samme sprog. Efter han havde angrebet en lille pige to gange (fuldstændigt uprovokeret) måtte jeg erkende at jeg ikke kunne klare jobbet, og besluttede grædende at han måtte sælges... Det var en af de hårdeste beslutninger jeg har taget, for jeg kunne samtidig godt lide ham (når vi bare stod på folden).
Men heldigvis kom min hovtrimmer (som også er hestetræner og adfærdstræner) nogle dage efter jeg havde besluttet at sælge ham, og tilbød mig træning med ham for halv pris, to gange om ugen i 3 måneder, hvis jeg ville give det et skud mere. Hun sagde at vi skulle have en voksen hest ind til dem og hjalp mig med at snakke på samme bølgelængde med Spencer og jeg er hende uendelig taknemlig, for nu ved jeg ikke hvad jeg ville gøre uden ham! Alt ændrede sig efter vi fik en legeonkel og har fået noget god træning, med en anden indgangsvinkel! Han er helt rolig nu, og stresser overhoved ikke mere (hvilket var en stor del af grunden til hans uforudsigelige reaktioner før hen) og nu stoler han blindt på mig!
Nu elsker han også børn helt vildt meget og er så rolig og god med dem, og jeg er slet ikke nervøs for om han skulle finde på at gøre dem noget mere! Jeg er så stolt af den hest og jeg elsker ham bare til månen og tilbage igen!!!
Spencer har lært mig SÅ meget omkring mit syn på heste og min forståelse for dem, og vi er blevet meget tæt knyttet til hinanden, og han kommer mig ofte galopperende imøde, og når han ser mig vrinsker og kigger altid efter mig.
Selvom det slet ikke var meningen, og Sorcas egentlig var købt til at være min hest, så er det Spencer, som er løbet med mit hjerte... Man kan ikke styre følelser eller kemi, og det er jo ikke fordi jeg ikke elsker Sorcas, men Spencer er bare noget helt særligt for mig.
OPDATERING MAJ 2019
Spencer er nu officielt min hest! Efter 3 måneders kamp med min mor (som er registreret som ejer), om at lade mig købe Spencer, har det endeligt givet pote.
Spencer har egentlig været “min” hest lige siden han flyttede hjem til os, da min mor aldrig rigtig har haft kompenser, tid, eller vist rigtig interesse for hestene, og det altid har været mig der har sørget for dem — både med pasning og træning.
Jeg troede ikke at det ville blive et problem for mig at skulle overtage ham, eftersom min mor aldrig lavede noget med ham. Men da jeg tog på højskole i januar 2019, var det meningen at jeg skulle have Spencer med, men min mor valgte at sige, at jeg ikke måtte alligevel, en uge før Spencer skulle rejse. Det skete ret pludseligt... Jeg var vildt chokeret over hendes pludselige ændring og hvor vred hun var over at jeg ville tage Spencer med fremfor Sorcas. Det viste sig at blive 3 måneder med skænderier, uenighed, og jeg stod med en enorm frygt for at Spencer aldrig ville blive min.
Men heldigvis endte min mor med at give efter, og nu er både Sorcas og Spencer flyttet til Jylland (hvor jeg går på højskole).
Men udover alt det drama, der af og til opstår omkring Spencer, så har både ham og jeg det godt!
OPDATERING SEPTEMBER 2020
Jeg solgte Sorcas til en ny familie september 2019, så nu er Spencer min eneste hest.
I november 2019 flyttede vi tilbage til Sjælland, og han står nu opstaldet på en 2 km lang mudderfri vandrefold, på en fantastisk gård med nogle fantastiske mennesker! Jeg skal aldrig have ham tilbage på græs igen... Spencer har et sart tarmsystem og han blev frygtelig forgiftet af ranukler sidste sommer hvor han ellers gik på en kæææmpe græsmark fyldt med græs. Hans levertal var høje, han var oppustet og hans lyse mule var helt smadret af fotosensibilisering. Og det var ikke engang fordi der var SÅ mange ranunkler igen... Udover det blev han overvægtig og fik hård nakkekam, så det gør vi ikke igen.
I år har han gået på vandrefold uden græs, hele sommeren, men han har alligevel formået at få en fejlgæring (højst sandsynligt fordi han er som et lille barn og skal have alt i munden og smage på alt.. Han æder hønselort hvis han kan komme afsted med det...), som jeg arbejder på at få rettet op på pt.
I januar begyndte vi stille og roligt tilridning, hvilket han har taget SÅ pænt! Nemmeste lille fyr i verden! Han syntes det er sjovt og spænende og siger intet til at ride ud alene. Jeg glæder mig til ridehuset, på gården, bliver færdigt og vi kan begynde at få noget undervisning!
Tænk, jeg troede aldrig han ville blive en ridehest! Jeg havde givet helt op på de drømme, eftersom alle de mange forskellige behandlere jeg havde haft ude ikke har haft kunne rette op på hans rygproblemer (som han fik da han som 1 års faldt bagover i et stejl. Jeg har det faktisk på video, da han faldt!!). Men gårdejeren, som er uddannet fysiurgisk hesteterapeut, havde nogle kontakter til en specialdyrlæge, som har kunne rette op på hans problemer, og Spencer har aldrig haft det bedre i kroppen end han har nu!
Født: D. 18/05/2016
Farve: Rødbroget
Kælenavn: Flehme-fyr, Spence, Spencelens, Hr Skæg
Jeg fik Spencer hjem d. 28/02/17 egentligt fordi Sorcas (min anden hest — nu solgt) ikke skulle stå alene på folden. Jeg stod og skulle vælge mellem 2 heste, som begge var fra samme sted/avler som Sorcas.
Det var et helt vildt svært valg, for den ene var en voksen vallak som jeg egentlig havde forelsket mig helt vildt i, men han gad ikke lege (hvilket ville blive et problem da Sorcas, som var et lille føl, rigtig gerne vil lege), og den anden var selvfølgelig Spencer, som er jævnalderene med Sorcas. Valget var også svært, eftersom at hesten skulle være min mors hest, og min mor har ikke sååå meget heste erfaring igen. Jeg endte med at vælge Spencer fordi at jeg ikke ville være egoistisk overfor Sorcas, som ville mangle en legekammerat, plus at min mor lovede hun ville hjælpe med, at træne og opdrage.
Jeg tænkte, at nu Sorcas havde fået en legekammerat så var alt godt og jeg havde jo kendt Spencer lige så lang tid som Sorcas (siden han var 1 måned gammel) og han var så sød og dejlig. Men det skulle slet ikke gå så nemt som troet...
Mig og Spencer har haft en ubeskrivelig svær start, og jeg har fået mig en lærestreg for livet.
Da jeg fik Spencer hjem, havde han tildens til at blive nemt bange for alt muligt, hvilket egentlig er meget normalt for et lille 9 mdrs føl der lige er flyttet ind i nye omgivelser, så jeg tænkte at han nok bare havde brug for tid. Men tid hjalp desværre ikke, og da Spencer blev lidt ældre, ville jeg begynde at træne med ham, så jeg kunne få den usikkerhed ud af ham, så han forstod at jeg var der og nok skulle passe på ham. Men det havde desværre ikke den virkning, som jeg håbede... Spencer fandt sig slet ikke i noget som helst og blev MEGET vred på mig, hver gang jeg prøvede at støtte ham og bare blev en lille smule “dominerende” over for ham. Han langede ud efter mig med intentioner om at ramme mig, løb efter mig og truede med at stejle op af mig. Jeg har før arbejdet med heste med aggressiv adfærd, og prøvede selvfølgelig mange forskellige indgangsvinkler og prøvede at få ham ud af de situationer. Samtidig meldte min mor sig fuldstændigt ud, fordi hun slet ikke havde kompetencer til at træne Spencer og hun var blevet bange for ham (ikke uden grund).
Jeg tror jeg prøvede i 2-3 måneder uden fremgang eller nogen anden form for forbedring, før jeg var kommet til den konklusion at mig og Spencer ikke snakkede samme sprog. Efter han havde angrebet en lille pige to gange (fuldstændigt uprovokeret) måtte jeg erkende at jeg ikke kunne klare jobbet, og besluttede grædende at han måtte sælges... Det var en af de hårdeste beslutninger jeg har taget, for jeg kunne samtidig godt lide ham (når vi bare stod på folden).
Men heldigvis kom min hovtrimmer (som også er hestetræner og adfærdstræner) nogle dage efter jeg havde besluttet at sælge ham, og tilbød mig træning med ham for halv pris, to gange om ugen i 3 måneder, hvis jeg ville give det et skud mere. Hun sagde at vi skulle have en voksen hest ind til dem og hjalp mig med at snakke på samme bølgelængde med Spencer og jeg er hende uendelig taknemlig, for nu ved jeg ikke hvad jeg ville gøre uden ham! Alt ændrede sig efter vi fik en legeonkel og har fået noget god træning, med en anden indgangsvinkel! Han er helt rolig nu, og stresser overhoved ikke mere (hvilket var en stor del af grunden til hans uforudsigelige reaktioner før hen) og nu stoler han blindt på mig!
Nu elsker han også børn helt vildt meget og er så rolig og god med dem, og jeg er slet ikke nervøs for om han skulle finde på at gøre dem noget mere! Jeg er så stolt af den hest og jeg elsker ham bare til månen og tilbage igen!!!
Spencer har lært mig SÅ meget omkring mit syn på heste og min forståelse for dem, og vi er blevet meget tæt knyttet til hinanden, og han kommer mig ofte galopperende imøde, og når han ser mig vrinsker og kigger altid efter mig.
Selvom det slet ikke var meningen, og Sorcas egentlig var købt til at være min hest, så er det Spencer, som er løbet med mit hjerte... Man kan ikke styre følelser eller kemi, og det er jo ikke fordi jeg ikke elsker Sorcas, men Spencer er bare noget helt særligt for mig.
OPDATERING MAJ 2019
Spencer er nu officielt min hest! Efter 3 måneders kamp med min mor (som er registreret som ejer), om at lade mig købe Spencer, har det endeligt givet pote.
Spencer har egentlig været “min” hest lige siden han flyttede hjem til os, da min mor aldrig rigtig har haft kompenser, tid, eller vist rigtig interesse for hestene, og det altid har været mig der har sørget for dem — både med pasning og træning.
Jeg troede ikke at det ville blive et problem for mig at skulle overtage ham, eftersom min mor aldrig lavede noget med ham. Men da jeg tog på højskole i januar 2019, var det meningen at jeg skulle have Spencer med, men min mor valgte at sige, at jeg ikke måtte alligevel, en uge før Spencer skulle rejse. Det skete ret pludseligt... Jeg var vildt chokeret over hendes pludselige ændring og hvor vred hun var over at jeg ville tage Spencer med fremfor Sorcas. Det viste sig at blive 3 måneder med skænderier, uenighed, og jeg stod med en enorm frygt for at Spencer aldrig ville blive min.
Men heldigvis endte min mor med at give efter, og nu er både Sorcas og Spencer flyttet til Jylland (hvor jeg går på højskole).
Men udover alt det drama, der af og til opstår omkring Spencer, så har både ham og jeg det godt!
OPDATERING SEPTEMBER 2020
Jeg solgte Sorcas til en ny familie september 2019, så nu er Spencer min eneste hest.
I november 2019 flyttede vi tilbage til Sjælland, og han står nu opstaldet på en 2 km lang mudderfri vandrefold, på en fantastisk gård med nogle fantastiske mennesker! Jeg skal aldrig have ham tilbage på græs igen... Spencer har et sart tarmsystem og han blev frygtelig forgiftet af ranukler sidste sommer hvor han ellers gik på en kæææmpe græsmark fyldt med græs. Hans levertal var høje, han var oppustet og hans lyse mule var helt smadret af fotosensibilisering. Og det var ikke engang fordi der var SÅ mange ranunkler igen... Udover det blev han overvægtig og fik hård nakkekam, så det gør vi ikke igen.
I år har han gået på vandrefold uden græs, hele sommeren, men han har alligevel formået at få en fejlgæring (højst sandsynligt fordi han er som et lille barn og skal have alt i munden og smage på alt.. Han æder hønselort hvis han kan komme afsted med det...), som jeg arbejder på at få rettet op på pt.
I januar begyndte vi stille og roligt tilridning, hvilket han har taget SÅ pænt! Nemmeste lille fyr i verden! Han syntes det er sjovt og spænende og siger intet til at ride ud alene. Jeg glæder mig til ridehuset, på gården, bliver færdigt og vi kan begynde at få noget undervisning!
Tænk, jeg troede aldrig han ville blive en ridehest! Jeg havde givet helt op på de drømme, eftersom alle de mange forskellige behandlere jeg havde haft ude ikke har haft kunne rette op på hans rygproblemer (som han fik da han som 1 års faldt bagover i et stejl. Jeg har det faktisk på video, da han faldt!!). Men gårdejeren, som er uddannet fysiurgisk hesteterapeut, havde nogle kontakter til en specialdyrlæge, som har kunne rette op på hans problemer, og Spencer har aldrig haft det bedre i kroppen end han har nu!
Irish Cob Nydal's Spencer
dec 2013
Følger: 27 Følgere: 40 Heste: 2 Svar: 518
jul 2014
Følger: 23 Følgere: 35 Heste: 5 Emner: 22 Svar: 69
feb 2012
Følger: 18 Følgere: 43 Heste: 7 Emner: 2 Svar: 7
okt 2013
Følger: 10 Følgere: 13 Heste: 1 Svar: 37
dec 2007
Følger: 150 Følgere: 174 Heste: 3 Emner: 55 Svar: 2.082
mar 2014
Følger: 9 Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 10
dec 2005
Følger: 15 Følgere: 58 Heste: 8 Emner: 2 Svar: 93
jul 2007
Følger: 91 Følgere: 92 Heste: 11 Emner: 103 Svar: 1.547
aug 2016
Følger: 89 Følgere: 40 Heste: 13 Emner: 3 Svar: 136
dec 2007
Følger: 50 Følgere: 60 Heste: 6 Emner: 99 Svar: 1.168
dec 2011
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 88 Svar: 362
Hak: Tak og han er også lige så dejlig som han ser ud! Nej det har ikke været nemt, men jeg er så lykkelig for at jeg aldrig fik solgt ham!
apr 2008
Følger: 26 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 2 Svar: 568
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764
aug 2010
Følger: 37 Følgere: 59 Heste: 7 Emner: 5 Svar: 27