{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Pelee ox 2003

2.438 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frida N
Kvinde | 28 år | Oprettet: 22. dec 2008


Arabisk fuldblod (OX) Pelee ox

Fødselsår:
2003
Højde:
155
Temperament
Pelee er en super cool hest. Typen der bare trækker på skuldrene når han laver en fejl og kigger fremad, i stedet for at dvæle ved fejlen. Han har et super temperament med masser af fremaddrift og udtryk hvis han mærker at man ved hvad man laver, og samtidigt er han så god til uerfarne eller fremmede rytter som ikke helt ved hvor knapperne sidder. Han gør altid sit bedste for at please, men holder også fast i sin værdighed.
Han er enormt menneske-social og skal helst være med i alting.
Gangarter
Han har tre rigtig store, rummelige gangarter - de skal bare lige findes frem.
Hans skridt byder på rigtig god overtrædning hvor hele ryggen kommer med. Han er nem at korte ned uden at miste takt, og kan samtidigt rides frem i en stor og jordvindende skridt.
Hans trav er super behagelig at sidde på og han formår virkelig at tage én med. Han kan godt trippe lidt hvis han bliver frustreret eller stresset, men når han virkelig er til stede kommer han rigtig godt ind under sig og får den gode, elastiske trav.
Hans galop er ultimativt hans bedste gangart. Han har ikke den hoppende arabergalop man ind imellem ser, men derimod kigger en kæmpe op ad bakke-galop frem nu hvor han er mere og mere løsnet op uden for ridningen også.
Stævner
Pelee har haft sin stævne- og showdebut hos mig med rigtig tilfredsstillende resultater i mine øjne, som amatør-shower :D

2018
Hingstedag hos Husted d. 25 marts
Isenbjergridtet LC 18km, gennemført med rene A'er, pånær et enkelt B i slimhinder.

DSAH National Show:
LC1 til 51%
LC2 til 52%
AJF Amateur Challenge Novice Stallion klassevinder (eneste deltager :P )
National Show 11+ hingst 3. plads/sidste placerede med karakterene
Type: 8 - 7½ - 7½
Hoved og hals: 7½ - 7½ - 7½
Overlinje: 8 - 7½ - 8
Bevægelse: 7½- 8 - 8½
Total: 36,67

2019
DSAH Scandinavian Open Vilhelmsborg 15-16 juni
National Show Stallion 11+ år
Type: 8 - 8- 7½
Hoved og hals: 8 - 8 - 7½
Krop og overlinje: 8 - 8 - 8
Bevægelse: 8½ - 8½ - 8½
Total: 37,5

R-stævne på Broholm (dato)
Mini-springklasser 30cm, første uplacerede
40cm 1. plads
LC1 dressur (resultat)

AJF Amateur Challenge Novice Stallion klassevinder
AJF Amateur Challenge Novice Best in Show

Mols Bjerge ridtet 17. august, LC 24km, gennemført

Rømø Vadehavsridt 12. oktober 45km, gennemført

2020
-
2021
Stamtavle
Køn
Hingst
Bemærkninger
Jeg faldt helt tilfældigt over Pelees annonce, men det tog kun et enkelt kig før jeg vidste at han var noget helt specielt. Jeg kunne glemme ham, men jeg skulle egentlig slet ikke have hest på det tidspunkt. Og da slet ikke en hingst! Men jeg måtte se ham. Så på trods af nogle mindre komplikationer tog vi op kiggede på ham d. 3. december - grundet en længere tur havde jeg overtalt min mor til at vi skulle tage trailer med, så vi ikke skulle køre to gange i tilfælde af at han skulle med hjem :P
Han havde ikke lavet noget i godt et halvt år da vi hentede ham, men alligevel kunne jeg sætte mig op uden sadel og ride rundt på en godt våd ridebane og i en indkørsel lige ud til en godt trafikkeret vej. For mig siger det rigtig meget om hvad det er for en hest. Han gik næsten lige i trailer og opførte sig generelt super eksemplarisk!
-
September 2018
Pelee har nu været ved mig i 9 måneder og vi er nået rigtig langt! Det er først nu at jeg faktisk kan mærke en stor forskel i hans udvikling. Når jeg træner ham så ofte mister man hurtigt overblik over hvor langt man egentlig er nået :)
Han er begyndt at bruge sin krop rigtig godt og siger generelt "ja tak" til alt jeg byder ham, og har faktisk fundet fidusen i "frem og ned"-ridning. Han elsker især arbejde fra jorden hvor han gerne vil lege og vise sig frem.
Under rytter er han meget arbejdsvillig, men tingene kan også blive svære for ham fordi han stadig har nogle fysiske problemer (spændinger, skævheder) som vi selvfølgelig arbejder på.
Han er meget sensitiv og der skal ikke meget til før han føler sig trådt på og dårligt behandlet.
Jeg håber at kunne bruge ham lidt i avlen til næste år, nu hvor han er kommet ned på jorden og hviler mere i sig selv.
-
Sommer 2018?
Så har vi været til vores BEGGES første show! :D
Jeg fik en god snak med avler, Stadil Arab, som fortalte mig at han faktisk aldrig er blevet showet. Han har bare træningen. Så på trods af lidt middelmådige karakterer synes jeg han klarede det SÅ flot! Det har uden tvivl noget at gøre med at han var liidt for rolig til at vise hans gode trav, hvilket jeg egentlig bare synes er super fedt. Mens de andre (enormt flotte) hingste trippede rundt, kunne jeg gå med ham i løs snor. Han var bare totalt afslappet. Så næste sommer skal så med at geare ham lidt mere op til næste års show i håb om at forbedre hans karakterer.
Vores dressurprogrammer gik ikke helt vildt godt - han var super sød, også her ligeglad med de andre heste, men var lidt ukoncentreret. Og så er han stadig uens i hans krop hvilket især viste sig på dagen, så vi fik ikke så høje karakterer. Men dommerne roste ham dog for hans potentiale som de sagtens kunne se igennem hans manglende fokus. Måske var det bare trøstende ord, men det hjalp nu lidt.
Oplevelsen har i dén grad givet mig blod på tanden, og jeg er SÅ klar til vores næste eventyr, hvad det så end må blive!

Juni 2019
Pelee har forbedret sig så utroligt meget på det sidste, især ridemæssigt. Han er blevet meget mere smidig, og har næsten skiftet god og dårlig side. Han er så rolig og afslappet, det er lækkert at have en så velfungerende, social hingst uden problemer og drama.
15 juni var vi til det årlige araberstævne hvor vi fik høstet en masse præmier. "Desværre" vandt vi kun fordi der var så få tilmeldte - det er selvfølgelig sjovt at få trofæer med hjem, men det ville være sejere hvis han vandt fordi han reelt fik højere karakterer, og ikke fordi der ikke er andre heste. Vi fik hele tre pokaler, tre rosetter og en meget fin blomsterkrans! Sådan én har jeg altid drømt om at få!
Hans avler mønstrede ham til det nationale da jeg gerne ville have boostet hans point lidt, og det gjorde de så fint! Han fik næsten et helt point mere end sidste år, så jeg er godt tilfreds!
Han var godt træt efter at have været på banen 4 gange (2 klasser og 2 championater/finaler), men håndterer stress virkelig fint. Han bliver lidt utålmodig, men søger tydeligt tryghed ved sine mennesker, hvilket jeg synes er en rigtig fin egenskab. Jeg er spændt på at se hvordan han udvikler sig videre herfra, for det kan kun gå en vej med ham og det er fremad.
-
Februar 2021
Pelee har nu rundet 3 år ved mig, og efter at have læst tilbage på mine gamle skriverier er det lidt sjovt at sidde med en helt anden viden nu.
Jeg havde en drøm om at Pelee skulle overtage Copys plads som trick- og libertyhest når Copy ikke gad mere. Men Pelee er uden tvivl en ridehest; det er her, han brillerer. Han udvikler sig hver eneste gang, og det er så fedt. Jeg har ikke rigtigt ladet mig selv udelukkende ride fordi jeg var så vant til at ridning hørte til sjældenhederne med Copy, og jeg ville ikke gøre for meget med Pelee. Men når han både stresser mindre og lærer hurtigere under rytter, så giver det mig et ret tydeligt signal om hvilket retning vi skal gå.
Han har i al den tid jeg har haft ham haft ret stor forskel på hans gode og hans dårlige side, men det tager også *lang* tid at rette op på en 15 årig (på daværende tidspunkt) hest. Men hold da fast nogle ryk han tager en gang imellem! Han har for nyligt afsløret en snedig hemmelighed han har holdt godt på; potentialet for en super fed galop som enhver dressurrytter drømmer om! Stor, rummelig, op ad bakke og med masser af indundertræden. Jeg glæder mig sådan til at arbejde videre med den og se hvad der kan blive til.
Jeg håber sådan at han kan nå at lave nogle flere føl, for jeg tror fuldt og fast på hans gode egenskaber som brugshest, specielt for racen. Der er ikke en disciplin han ikke ville kunne bruges i, og var han yngre havde jeg startet ham op i kørsel og basic western også, bare for at vise ham her. Jeg håber at blive dygtig nok til at prøve nogle mere alternative discipliner med ham, som bueskydning og lignende. Han skal ud og se verden, og verden skal se ham!
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Pelee ox
Annonce