{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Connemara Birkely Spokojna 1991

15.972 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Cille S
Kvinde | 37 år | Oprettet: 20. jun 2004


Connemara Birkely Spokojna

Fødselsår:
1991
Højde:
145 cm
Temperament
Stille og rolig i stalden, står løs på staldgangen. Væddeløber når hun bliver redet, men bukker og stejler aldrig. På ridebanen kan hun rides og springes uden hovedtøj! Kojna er den perfekte håndhest, og en hun er en super føl mor. Kojna er den absolutte førerhoppe - eller var, indtil Lauren kom og viste sig endnu mere absolut fører - for tiden "nøjes" hun med 2. rangen. Kojna er ikke særlig social overfor mennekser, men er ikke i tvivl om at det er menneskene der bestemmer.
Gangarter
Ikke specielt imponerende. Hun har en bule på venste bagben, og er stivbenet (bagbenene), så der er ingen bæring bagfra... Hun er faktisk ok gående i slutningen af sommeren, men om vinteren (når hun er på stald om natten) bliver hendes trin-længde halveret (pga. bulen).

Kåringskarakterer som 3 årig (1994): 5 5 (ingen for galop, før buleben)
Kåringskarakterer som 14 årig (2005): 7 7 8 - Kojna var genial - hun vidste virkelig hvad det galt om, hun har aldrig gået bedre! God bagbensaktion og det hele!
Stævner
Vi har prøvet det meste, så her er disciplinerne fra en ende af:
MILITARY: A-pony 2003, landsholdspony. Kojnas 7. start var NM, hvor vi blev nr 12 af 17 individuelt og vandt sølv for hold. Vi har vundet Pony-Svær på landsplan. Vi sluttede i 2003 som nr. 3 på TOP 10!!!!!
TERRÆNSPRINGNING: Danmarksmester 2003!!!!
SPRING: B-pony 2003. Vi har vundet flere MB'er på distriksplan. Kvalificeret til landsstævner, men aldrig startet. Vinteren 02-03 startede vi ved 6 distriktstævner i træk LA/MB. I LA'erne fik vi 3 første pladser, 2 anden og 1 tredje. Der var op til 49 med i klasserne, så vi var vist pænt "frygtede" tilsidst :)
JAGTER: vi har redet 21 over 3 år, og ikke en eneste refucering (det er over 600 spring!). Vi vandt hubertusjagten (den i TV) i 2001 (og var derefter udelukket fra opløbet pga en regel om at man kun må vinde en gang). Steeplechasen (eneste anden jagt med opløb) vandt vi i 2003, og fik en andenplads (mulelængde) i 2002.
DISTANCE: Startet en gang i 33 km og blev placeret 2003. Vi kunne sagtens have startet flere gange i højere klasser, men resten af stævnerne faldt sammen med military eller spring (som jeg vægtede højere da det var mit sidste ponyår).
DRESSUR: Vundet LC2 dressur på klubplan, tabt samtlige pony-svær military-dressurer på landsplan 2003 (det ikke lige vores stærkeste side, da tempoet ikke er hurtigt!). Kojna har startet enkelte klasser op til LB2 på klubplan, altid med 59 %, så helt dårligt var det heller ikke…
PONYGALOP: startet 2 gange (2002) hvor vi fik en 2. og en 3. plads. Vi har bl.a. slået en arabergalopper!
PONYGAMES: Vi er gode til det, men har kun startet til klubbens fastelavns-arrangement.
KOSTUMEKLASSER: Vi har vundet kostumepræmie 2 af 2 gange! Den ene gang var en 110 cm springklasse, den anden fastelavn.
FJERNSYN: Vi har været INDE I snurresnups søndagsklub :)

Som i kan se har vi prøvet lidt af hvert. Kojna er avlshoppe nu, så derfor er der ingen ride resultater efter forår 2004. Til gengæld har hun fået nogle dejligt føl, som jeg håber vil arve nogle af Kojnas konkurrenceegenskaber :)

I Connemaraforeningen har Kojna også nogle resultater:

Kåring i IIB som 3-årig (1994) som nr. 13 af 13 (hov...!)
Kåringsresultat : 5 6 6 6 - 6 6 - 5 5 - 6
Kåringsbeskrivelse: Ikke typisk. Kort hals. Lidt stejl skulder. God manke. Jævnt god overlinie. Uudviklet bagpart. Parallelforskudt højre for. Baglemmer rette, uklare haser. Snæver i skridt og trav. Trav, mangler afskub.

Hmmm, ja, det lyder jo ikke lige som en pony der kan komme til tops i ridning! Kojna er født i august og var derfor kun lige præcis 3 år og langt fra færdigudviklet (se 4-års billedet).

Jeg stillede Kojna til kåring igen i 2005, da jeg ikke mener hendes 3 års resultat var optimalt -og her var Kojna super! Hun ved virkelig hvornår det gælder! Hun har ALDRIG i de 5 år jeg har haft hende travet så godt!!!! Det var helt vildt som normalt stivbenede Kojna pludselig kunne flytte sig! Samtidig var hun så sød at jeg vandt præmien for bedste senior mønstrer, og jeg er altså kun lige fyldt 18! Resultatet blev over al forventning. Super pony :)

Kåring i IIA som 14-årig (2005) som nr. 11 af 13.
Kåringsresultat : 6 7 7 8 - 7 6 - 7 7 8 - 7
Kåringsbeskrivelse: Ædel hoppe, middel dybde og kun middel bredde. Lidt langt hoved, velansat hals. Lidt stejl skulder. Middellang velmarkeret manke. God overlinie, velformet kryds. Jævnt føre lemmer. (Skadet højre bag), og lidt rette bag. Bevægelsen ret god, men snæver i trav. Rummelig i galop.

Bronze- og sølvmedalje i spring (LB og MB på distriksplan)
Bronze- og guldmedalje i military (Let og Svær på landsplan)
Guldmedalje i terrænspringning (DM 2003)

Rytter/opdrætter-præmie som region Sjællands mest vindende pony i 2002. Præmien kan kun vindes en gang.

Desuden har Kojna 175 point til elitehoppe:
A-pony military: 50 point
B-pony spring: 25 point
Danmarksmester terrænspringning: 75 point
Placering (sølv) DM military: 25 point
Elitehoppestatus kræver kun 100 point, men da Kojna endnu ingen afkom har, der har fået point (Silver er hendes første, født juli 2005), kan hun ikke blive elitehoppe lige nu...
Stamtavle
. . . . . FF: Padraigh of Rosenaharley CH 2 - 1 KL - Skimmel 145 cm
F: Maigårdens Killian CH 40 - IIA - Brun 146 cm
. . . . . FM: Holens Bess C 135 - 1 KL - Skimmel 139 cm

. . . . . MF: Rory Ruadh CH 28 - 1 KL - Brun 146 cm
M: Øxenholm Square Dancer EC 370 - 1 KL - Skimmel 142 cm
. . . . . MM: Holens Smut EC 151 - 1 KL - Skimmel 143 cm

Faren Killian har enkelte resulater i dressur (51 DRF-point). Han døde tidlligt, og alt hans afkom er fra 87-91. Han har 52 afkom, og har avlet flere gode konkurrenceponyer, bl.a. Royal Peanut Hedelund (S-spring) og Pilgaards Killroy (højeste niveau i dressur, avlshingst).

Moren Square Dancer blev ved kåringen 2005 udnævnt til Elitehoppe, bl.a. pga. Kojnas resultater. Square Dancer var avlshoppe hele livet og er bl.a. mor til en 1 KL + Medalje hoppe og Banks Limerick der er A-pony i dressur, placeret nr. 13 til DM 2006 og har gået EM for Norge i 2007.

Morfar Rory Ruadh er irsk avlet, og har opnået elitestatus indenfor både connemara og DSP. Han er en af de bedste hingste til præstationsafkom. Han har også selv gået military i Norge.

AFKOM:

2005: Springers Silver Morning, skimmel hingst født sort efter Skousboe Morning Rock

2006: Springers Shamrock, skimmel hingst født mørkebrun efter Ravnsholts Diablo

2008: Springers Silas, sort bliver skimmel hingst efter Kippure Cashel

2010: Springers Silent Storm, brun bliver skimmel hingst efter Marvel van Graff Janshof
Køn
Hoppe
Bemærkninger
"Spokojna" er polsk (muligvis også andre sprog) og betyder rolig. Kojnas avler gav hende navnet, da hun var meget stille og rolig som føl :)

Kojna er meget hurtig og udholden, og hun springer alt. Vi kan vinde alle konkurrencer på tid. Hun er kendt for sin hurtighed, både vendinger på springbanen og over lange strækninger. Vi har ofte fået publikum til at gispe ;)

Kojna har en golfkugle-stor bule på venstre bagben (se billede 5), nok fra en skade som 3-4 årig. Bulen gør at hendes bagben er noget stive, men det har ikke forhindret hende i at nå til tops i noget så krævende som military :) Desværre har bulen også sine ulemper. Hendes buleben hæver op under bulen hver eneste nat hun står i boks, og det forværrer stivheden meget. Da hun kom ind fra 4 måneders sommergræs år 2003, hævede benet så meget op, at hun efter en uge ikke længere kunne gå sidebevægelser til dressurtræningen. Da sidebevægleserne er nødvendige for at fange Kojnas opmærksomhed, har jeg valgt at stoppe fuldstændigt med dressuren, da jeg ikke vil slås med hende. Det var alligevel slutningen af mit sidste ponyår, og militarysæsonen var slut.

Da jeg er faldet for pony-grænsen nytår 03-04, er Kojna nu avlshoppe. Hendes bagben ville sandsynligvis ikke have holdt meget længere, så det var et godt tidspunkt at stoppe hendes ridekarriere. Kojna har fået fire dejlige hingsteføl i 2005, 2006, 2008 & 2010. Hoppeføllet der skal følge hende i avlen venter jeg stadig på... Kojna er en super mor og utrolig glad for føl.

Jeg har haft Kojna siden december 2000 - og hun har fundet sit blivende hjem her.
Kommentér på:
Connemara Birkely Spokojna
Annonce