{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Archibald af Skanderborg 2016

466 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dansk Varmblod Archibald af Skanderborg

Fødselsår:
2016
Højde:
Mor er 174 og far 168.
forventet slutmål omkring 168-172
Temperament
Total konge-type. Han elsker opmærksomhed, har nul idé om intimsfære og er altid sikker på, at det er ham folk kommer for at besøge. Utrolig modig og cool med nye ting. Gik også lige op i traileren da vi hentede ham og stod pænt hele vejen hjem. Minder i det hele taget helt ekstremt om min gamle hest, Samwise. Fremme i skoene og selvtillid til op over begge ører.
Gangarter
Skridten er god, stor og smidig.
traven er ekstremt funktionel, men meget elastik og meget aktive bagben.
galoppen er ligeledes enormt aktiv, men god indundergriben.
Stævner
Han har været til følskue på vilhelmsborg og deltog også til DV's jubilæumsshow.

Forhåbentlig kommer der jo mange gode stævner, når han er gammel nok. Indtil videre er planen at han skal holdes som hingst til han er 2 - så ser vi om han skal fremstilles.
Stamtavle
Astrix er relativt ukendt hos mange, men faktisk er han dobbelt UVM-verdensmester i 2010 og 11. Han er utrolig ridelig og avler dette videre til sine afkom.

Hoppestammen er utrolig præstations stærk, idet Penny-Lane er mor og mormor til adskillige GP-heste, flere S-heste, B-heste etc. Samt mor til 2 kårede hingste.
Far:
Astrix
Farfar:
Obelisk
Farmor:
Upshot
Farmors far:
Olivi
Farmors mor:
Minou
Mor:
Queen of night
Morfar:
Blue hors romanov
Morfars far:
Rohdiamant
Morfars mor:
Rumirell
Mormor:
Utopia
Mormors far:
Come back ii
Mormors mor:
Penny-lane


Køn
Hingst
Bemærkninger
Archibald, også kaldet Archi, er et utroligt selvsikkert, kærligt og modig hingsteføl, med en fantastisk smidig og god overlinje, og 3 funktionelle gangarter, alle med ekstrem hase aktion.

Tja, hvor skal jeg starte..

Folk der kender mig ved, at jeg allerede har en 4-års i ridning efter Astrix, som jeg holder utroligt meget af. Ham får jeg desværre ikke råd til, nogensinde, så det var lidt en drøm at få min egen efter Astrix. Desværre er der utrolig få afkom efter ham, og pt. er der vist kun 5-6 stk i Danmark. Så da vi en dag tog til følskue på vilhelmsborg i august 2016, og der stod en Astrix i kataloget, fangede det mig jo helt vildt. Hvad endnu vildere var, at han var ud af Fredsbo's hoppestamme, som min selv har haft en hoppe ud af! (Penny-Lane, var mor til min mors gamle hest og oldemor til kipper.) Jeg måtte se ham, men missede ham desværre i ringen. Alligevel fandt jeg frem til ham, da de stod og ventede på oprangering. Jeg gik hen og hilste, præsenterede mig, og bum, straks stod han med hele mulen plantet i mit ansigt, og var helt sikker på, at vi to skulle nusse, nu! Jeg snakkede med avleren, Pernille, og spurgte ind til salg. Desværre var han noget over mit budget, og jeg måtte se drømmeføllet glide ud mellem mine fingre..

Pernille sendte mig dog en venneanmodning på facebook. Vi skrev lidt sammen og hun nævnte, at hun faktisk havde tænkt på mig. Hun ville jo gerne sælge ham til en motiveret rytter, og som virkelig ville hesten og fremvise ham optimalt. Vi skrev lidt sammen, og fik egentlig aftalt, at vi skulle se ham igen (min mor havde endnu ikke set ham). grundet lidt særlige omstændigheder, så skulle Pernille af med ham forholdsvist hurtigt. Vi tog ned og kigge på ham, og igen, havde Archibald bare den der selvfede attitude og var meget "her-kommer-jeg-er-jeg-ikke-bare-lækker". Min mor var egentlig ikke helt frisk på ideen, men efter at have set ham, så var der bare ingen tvivl. Han skulle med hjem!

Så han blev hentet tirsdag d. 18. oktober 2016!

sjældent har jeg mødt en hest, der mindede SÅ meget om Samwise. I starten var det faktisk lige før det gjorde lidt ondt. Fordi han er jo ikke Sam, og jeg har tænkt meget på Samwise siden jeg mødte Archibald første gang. Men nu er det faktisk helt sjovt. Han gør mange af de samme ting, har samme temperament, og de der øjne, der bare gør man har lyst til at blive lidt længere. Så hvis man tror på reinkarnation, så må det være det der er sket her! Selv min gamle ponydame, Duchess, accepterer ham fuldt ud. Hun plejer at hade alt og alle..
så han hører bestemt til her!

flere billeder kommer, som tiden skrider frem.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Archibald af Skanderborg
Annonce