{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Connemara Skærgårdens Marvelous Night 2008

1.292 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

- Antonia B
Kvinde | 34 år | Oprettet: 26. dec 2006


Connemara Skærgårdens Marvelous Night

Fødselsår:
2008
Højde:
147 cm.
Temperament
Verdens sødeste og blideste dreng, som er fuldstændig ukompliceret i alle sammenhæng! Vader lige i trailer, er fuldkommen trafiksikker og kigger overhovedet ikke, når han er ude. Kan strigles og nusses i timevis - han står bare stille og hygger sig :-) På dagen hvor vi fik ham, gik han direkte ind i sin boks, hilste lige på naboerne og begyndte så at gumle wrap, som om han altid havde boet der. Dette karakteriserer Marvelous i alle situationer - han lader sig ikke påvirke og tager tingene med ophøjet ro.
Han er nysgerrig, tillidsfuld og altid meget glad :-)
Gangarter
3 gode, reelle gangarter, som bliver bedre og bedre jo mere styrke han får. Hans galop er hans force fra naturens side - velafbalanceret og med god op-ad-bakke tendens.
Vi ved fra tidligere ejer, at han ikke havde meget trav, da han var nytilredet, men den har bare udviklet sig så meget i løbet af hans uddannelse, og i dag viser han en flot, jordvindende trav. Også øgningerne begynder at ligne noget med god luft under fusserne!
Stævner
Har med tidligere ejer gået op til LA4 på C-plan med gode resultater. Har på C-plan bl.a. gået LB3 til 72% og LA1 til 66% og til D-stævne gået LA3 og LA4 til 68%.

Laura og Marvelous startede med at ride lidt LC3 og LB klasser i starten af 2016, lige da vi havde fået ham. Her vandt de ALLE klasser, de startede, med oppe omkring 70% hver gang.
I marts 16 debuterede de i LA1 med lidt over 67%. Derefter havde vi en periode over sommeren, hvor ekvipagen var i en kæmpe udvikling på hjemmebane, men hvor tingene faldt lidt fra hinanden til stævnerne. I sensommeren 16 begyndte tingene dog at spille på udebane igen, og her lagde de ud med 70% i LB3 og 68% i LA1 til et connemarastævne. Første weekend i september drog vi til Store Hestedag i Roskilde, hvor vi havde en pony med, der havde lidt for meget krudt bagi :-) Det blev til et lidt for friskt LA2 program, med en ekvipage der ikke helt havde knækket koden til de der bagpartvendinger endnu, men alligevel hev de +65% hjem og lå godt i et stærkt felt.
Anden weekend i september blev frugten af det hårde arbejde for alvor høstet, da Laura og Marvelous red deres første C-stævne - og dette endda til distriktsmesterskab for både hold og individuel! Her vandt Laura og Marvelous, sammen med deres holdkammerater, distriktsmesterskabet for hold i ponydressur 2016 - og dette oven i købet med dagens højeste, individuelle procent på 67,9% - en af de tre dommere havde dem oppe imod 70%, hvor en anden dommer desværre trak dem lidt ned.
Dagen efter stod den på det individuelle mesterskab, og her var gassen gået noget af ballonen, men de red dog en LA2 til 64% og lå ca. midt i et stærkt og tæt felt, hvor dommerne dømte hårdt.
Efterfølgende er de, også i efteråret 16, blevet nr. 2 i "udkantscuppen" som eneste LA-ekvipage med +67%, og de har startet deres andet C-stævne, hvor de bl.a. red en LB2 til 68,5% og en LA1 til 67% :-)
Det tegner rigtig godt for en lys fremtid på stævnebanerne, som vi er spændte på at se, hvad bringer!
Stamtavle
Far:
Marvel van graaf janshof
Farfar:
Carna gold
Farfars far:
Carna dun
Farfars mor:
Carrabawn colleen
Farmor:
Ballydonagh deirdre
Farmors far:
Carna bobby
Farmors mor:
Cashel kate
Mor:
Egevangens golden kimberly
Morfar:
Innellan kestrel
Morfars far:
Spinway comet
Morfars mor:
Abbeyleix swan
Mormor:
Nørlunds pacific queen
Mormors far:
Nørlunds mr. swing king
Mormors mor:
Lykkesholm parma


Køn
Vallak, sent kastreret som 4 års hvilket har givet ham et flot "hingstepræg".
Bemærkninger
Min søster, Laura, og jeg fik verdens bedste Marvelous d. 21. december 2015 efter flere måneders søgen efter vores nye pony og "erstatning" for vores skønne Stella, som vi desværre måtte lade overgå som avls- og turpony pga. lungesygdommen RAO.
Laura var helt vild med Marvelous fra hun første gang så hans salgsannonce, men jeg var ikke helt overbevist, og vores underviser var ikke imponeret over salgsvideoen, så faktisk havde vi slet ikke planlagt at prøve ham. Vi var en dag ude og prøve ponyer i samme område, som hvor Marvelous stod, så da vi fik en aflysning fra en af dem, vi skulle kigge på, var vi hurtige til at kontakte Marvelous' familie, for så kunne vi lige så godt lige tage ham med på vejen... Kort tid efter stod vi og kiggede ind i de sødeste, brune ponyøjne, og vi var solgt!
Marvelous var ikke helt, hvad vi troede, at vi ledte efter - vi kiggede efter en sporty model med spektakulære gangarter, hvorfor vi også prøvede flere ponyer efter Marvelous - for var det virkelig ham, vi skulle have? Ingen af os kunne dog komme uden om, at han helt uden sammenligning var den, der havde givet os den allerbedste fornemmelse fra ryggen, og samtidig var vi helt vilde med hans blide og nysgerrige personlighed. Vi kunne slet ikke glemme ham, og inden længe blev vi enige om, at det altså skulle være ham. Og det har vi ikke fortrudt et eneste sekund! Han giver os så gode rideture, både til træning, i skoven og til stævnerne, og er bare en ægte kammerat!
Vi synes, at han er fantastisk smuk med hans opsigtsvækkende farve og kæmpe hingstehals - han ser imponerende ud, når han kommer ridende, med hans flotte front og meget velrejste hals. Han er en rigtig "her kommer jeg"-type, som ved, hvornår han skal skrue op for charmen - når han rides ned ad midterlinien står ørerne fx altid lige fremme, næsten som om han smiler til dommeren :-)
Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad fremtiden vil bringe med vores skønne Marvelous!
Kommentér på:
Connemara Skærgårdens Marvelous Night
Annonce