{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Oldenborg Muhlegårdens Pascal 2008

743 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Kathrine L
Kvinde | 28 år | Oprettet: 6. mar 2013


Oldenborg Muhlegårdens Pascal

Fødselsår:
2008
Højde:
Han måler nu 1.75 med sko
Temperament
Pascal er rolig og medgørlig. Han er altid nede på jorden, og skulle det ske en enkelt gang, at han ser lidt spøgelser så er det ikke noget vildt og voldsomt. Han har altid været rolig og nogle gange liiidt for rolig ;-)
Gangarter
Hans gangarter er en smule "tunge" synes jeg, men han er jo også en stor hest. Han bevæger sig ikke ligefrem let hen over jorden, men lidt mere tungt.. Jeg synes dog at hans gangarter er fantastiske for mig, og han har en rigtig god og solid arbejdstrav og galop
Stævner
D. 15-11-2015: LD2 i RRV til 65%

Placeringer:

1 plads:
2 plads:
3 plads: 1
1 uplaceret:
Stamtavle
Far:
Nando
Farfar:
Noble roi xx
Farfars far:
Windwurf xx (ger)
Farfars mor:
Nagaika xx (ger)
Farmor:
Andora
Farmors far:
Epos
Farmors mor:
Anke
Mor:
Kira af sandvad
Morfar:
Åge xx (den)
Mormor:
Claudine
Mormors far:
Claudie damsgård
Mormors mor:
Isabella


Køn
Vallak
Bemærkninger
Pascal er Muhlegårdens førstefødte og blev født på Muhlegården i Undløse D. 31 marts i 2008. Min mor købte ham, da han var 6 mdr. gammel, som en gave til mig. Jeg red stadig pony på det tidspunkt, men hun tænkte at når jeg ikke længere kunne ride pony, skulle jeg have mig en hest. Pascal blev tilredet i sommeren 2012, hvilket gik super godt. Han tog alting i stiv arm, og jeg glædede mig som en sindssyg til at begynde vores nye og spændende samarbejde (ridemæssigt). I dag rider vi på LB niveau, og jeg synes han bliver bedre og bedre for hver gang vi har trænet. Vi rider i skoven, på marken eller på banen og han er bare en stjerne. Er der andet I kunne tænke jer, at vide, så spørg endelig :-)

D. 09-09/2015: Pascal og jeg fik endelig taget nogle fornyede ridebilleder. Super dejligt, også var han bare en kanon stjerne :D

D. 10-09/2015: I dag red vi alene på marken for første gang. Vi red alle tre gangarter, og Pascal var bare SÅ sej!! Han gør mig så umådelig stolt :D

D. 14-09-2015: Pascal var bare dejlig i dag. Han gik så fint, dog måtte han gerne blive liiidt mere fremadgående af sig selv.. ;-) men han er nu sød <3

D. 22-09-2015: Var lige nede og ride ganske kort på Pascal i dag her til aften, efter at have ligget syg i fem dage. Han var bare super lækkert gående, så det kan jo kun gøre mig rigtig glad :D

D. 26-09-2015: I dag var Pascal godt nok tændt :o det gik fint, men efter den første skridtpause og vi skulle ride galop på højre, lavede han små bukkespring, og var helt op og køre. Jeg røg heldigvis ikke af, men det var lidt komisk, for da jeg standsede ham stod han og kiggede rundt som om han bare tænkte "hvad skete der lige der??" Haha, min skøre prut :-D

D. 27-09-2015: Var en tur i skoven i dag, sammen med tre andre. Det gik fint, Pascal var sød og rigtig glad. Han gik godt fremad, men dog bliver han lidt mærkelig når de andre kommer for langt væk - i stedet for at løbe op til dem, stopper han op og bliver "sur", dom om han tænker at de andre skal komme til ham. Alt i alt en dejlig tur, i både skridt, trav, galop og frisk galop :-D

D. 28-09-2015: i dag striglede jeg blot Pascal, og han var såå træt efter gårdagens tur i skoven. Stakkels pus <3 Dog har jeg endelig fået mod på til at starte stævner, og vi skal starte vores første stævne D. 15-11-2015 og jeg glæder mig!!

D. 29-09-2015: Red dressur i dag, og Pascal var bare smækker lækker. Hans øgning i trav er blevet meget bedre. Dog var han lidt mærkelig, og blev bange for sandet i dag, og sprang lidt rundt på grund af det. Tror vejret spiller ham et puds :-D <3

D. 13-10-2015: Pascal var bare FANTASTISK i dag! Vi har haft lidt problemer med venstre galoppen, men nu tror jeg endelig den er der! Det ene perfekte anspring efter det andet, lækre schenkelvigninger og øgninger i trav, og ingen irriteret hest trods regn og blæst. Jeg elsker ham så sk*de højt!! :-D i morgen skal vi prøve at springe for første gang.. Så må vi se hvordan det går ;-)

D. 14-10-2015: så prøvede vi at springe for første gang. Pascal var bare en stjerne og han var så sød. Tænk, at jeg er så heldig, at han bare tager det hele i stiv arm. Både trav og galop hen til springene, og om det var kønt tør jeg næppe sige, pointen er bare at han var så fantastisk sød, og at han ikke engang vrikkede med ørerne over at skulle springe. Kæft en dejlig hest jeg har mig <3

D. 20-10-2015: jeg har desværre haft lidt travlt, så fik først redet i lørdags også i dag. Pascal var bare så sød i dag. Det ene perfekte galopanspring efter det andet. Vi øvede dem på langsiderne, og han var faktisk overraskende god :D kunne virkelig mærke at jeg bare trængte til at ride i dag efter skole, så gør det jo ingenting at hesten så bare er en stjerne <3

D. 24-10-2015: Havde desværre først tid til at ride i dag, fordi min skole tog alt tiden. :( Pascal var lidt træt og sløv i dag (præcis som sin ejer...) så det var ikke den bedste træning nogensinde, men han var stadig med og lyttede til alt hvad jeg bedste om. Han må også gerne være lidt træt ind i mellem. Vi skridtede af på marken, hvilket vi begge nød. <3

D. 31-10-2015: I dag skulle vi ride undervisning i Tuse Næs. Pascal havde kun kørt med trailer en gang før, og denne gang skulle han afsted med sin halvsøster. Han drillede lidt da han skulle læsses, og det brugte vi lidt tid på. Da vi ankom til Tuse Næs var han HELT gennemblødt af sved, og han var liidt oppe og køre. Vi gik ind i ridehuset, hvor jeg gik nogle omgange med ham. Han gik godt fremad og skulle undersøge alle tingene. Da han var faldet mere til ro, sadlede jeg ham op og startede med at længere ham. Der var egentligt ikke noget spræl over ham, så jeg var hurtigt i sadlen og min undervisning begyndte. Han var bare en stjerne og han sagde faktisk ikke noget som helst til det. Da vi skulle hjem, gik han lige ind i traileren og skulle hjem i seng. Alt i alt var det en vellykket træning, med første-gangs ridning på et fremmed sted. :D

D. 10-11-2015: I dag skulle Pascal og jeg i ridehuset (vi skal over til det andet opstaldningssted, som ligger lige på den anden side af vejen). Og Pascal så bare spøgelser OVERALT! Heldigvis var vi alene, og jeg magtede ikke at kæmpe med ham, så jeg hoppede af ham, tog sadlen og tøjlerne af og så gav han den ellers gas til den helt store guldmedalje. :-)

D. 12-11-2015: Nu nærmer stævnet sig med hastige skridt! Jeg er spændt og nervøs på samme tid, men jeg glæder mig også. I dag tog vi hen og red i ridehuset igen. Han var liidt oppe og køre, men var mere samarbejdsvilling denne gang. Men på et tidspunkt, ville jeg lave en øgning skråt igennem, men Pascal mente ikke jeg skulle sparke til ham, så han begyndte at bukke samtidigt med at han slog en kæmpe prut. Så red vi videre, også var alting ligesom det plejede. Hmm.. Skøre hest ;-)

D. 13-11-2015: I dag red vi i ridehuset, og denne gang var Pascal mere rolig. Det var som om han havde fundet ud af, at ridehuset ikke nødvendigvis er så farligt, som han troede til at begynde med :-) Han var rigtig fin i dag, så vi kunne endelig træne lidt galop arbejde i ridehuset. Dog måtte han lige komme med et mikro glædesbuk, men så heller ikke mere ;-) Vi fik også øvet programmet til søndag, så nu kan vi nok ikke blive mere klar. I morgen skal han have fri, og bare nusses om :-)

D. 14-11-2015: I dag striglede jeg Pascal, vaskede hans hale, og flettede den, så han får de flotteste bølger i den i morgen <3 han nød det virkelig, og det var super hyggeligt :D

D. 15-11-2015: SÅ ER DET I DAG!! Mit første stævne på Pascal og jeg er mega nervøs, spændt og jeg glæder mig <3 Vi skal først ride 18.15 så jeg kan rigtig gå heeele dagen, og tænke på hvordan det mon vil gå. Jeg opdatere senere i aften, hvordan det er gået. Wish me luck! :D - Vi red til 65% og blev nr. 3 ud af 8. Nr. 1 red til 65,4% så helt tosset var det jo slet ikke. Pascal var virkelig sød at have med i byen, og tog det hele rigtig flot, selvom der var mange nye og spændende ting at kigge på hele tiden. <3

D. 2-12-2015: Så er jeg endelig kommet lidt i gang igen med Pascal. Han har desværre måtte stå stille siden stævnet, (hvor jeg kun har fået redet 2 gange...) pga. min skole, SRP, arbejde også lige en ordenlig gang forkølelse. Har jeg nævnt hvor meget jeg hader vinter? Men anyway, nu havde jeg endelig tid og var endelig blevet rask så jeg gik en tur i ridehuset i dag med ham. Og han var da kun en smule mærkelig. Han kunne både springe for livet på grund af en trillebør, puste sig op og blive hidsig fordi der kom et føl ind i ridehuset, og lige bukke nogle enkelte gange, bare fordi... :-)

D. 3-12-2015: Pascal måtte desværre få fri igen i dag pga. min skole.

D. 4-12-2015: I dag gik jeg over og longerede Pascal, i håb om at han vil begynde at slappe mere af når vi er i ridehuset. Han havde massere af energi, så han fik lov til at arbejde godt og grundigt. Det endte med en hel time i ridehuset.

D. 5-12-2015: Igen i dag longerede jeg ham, og denne gang var han mere afslappet. Dog skulle han liiige snige et bukkespring ind, ind i mellem, men ellers var han super sød. Igen blev det til en time i ridehuset. :O

D. 6-12-2015: Min kæreste var så sød, at tage med ud til Pascal i dag, og være med og hjælpe mig i ridehuset da jeg ikke turde ride alene derover, hvis der skulle ske noget. Men Pascal var faktisk overraskende sød, da jeg red ham, selvom der stod en traktor i det ene hjørne fordi ridehusets bund skulle ordnes.

D. 7-12-2015: Jeg fik undervisning på Pascal i dag, og han var godt nok sød!! Det har hjulpet at jeg longerede ham. Vi kunne endelig træne noget galoparbejde sammen, og han har en virkelig stor galop når vi rider i ridehuset, så der skulle bare rides til. Efter fem kvarters undervisning lod min underviser mig slippe ;-) Han var en stjerne <3

D. 10-12-2015: I dag red jeg lidt dressur, og skulle skynde mig inden der blev sat spring op til løsspringning. Derfor fik vi kun redet en halv time... Men Pascal var lidt irriterende i dag - det var som om, at han ikke rigtig var "med" og havde svært ved at koncentrere sig. :/ Dog fik vi øvet galop på begge volter, hvilket var en god ting.

D. 17-12-2015: I dag var Pascal og jeg i skoven sammen med en der hedder Eva og hendes hest Charmeur. Det var noget af en tur, men virkelig lækkert ovenpå alt det her SRP skrivning! Vi fik travet og galopperet rigtig meget, og Pascal han nød det! Det var så skønt. :D

D. 21-12-2015: Så blev SRP endelig afleveret og afsluttet. Og jeg trængte virkelig til en tur i sadlen, så jeg tog over og red Pascal. Dog skal han have ordnet tænder, så jeg red med lidt løse tøjler, og fokuserede mere på at han skridtede godt igennem og travede godt fremad. Han var faktisk sød og tror også han trængte til det <3 Sådan må træningen være,, indtil tandlægen kommer og ordner hans tænder.

D. 23-12-2015: Red Pascal igen i dag, og nej det var godt <3 vi havde ridehuset helt for os selv, og selvom det blæste og nogle naboer fyrede fyrværkeri af, så var Pascal bare med mig hundrede procent. Vi red med halvlange tøjler, og da vi travede af fik han virkelig travet godt fremad, så han fik strukket igennem. Og han NØD det bare :D dejlig lille juleaften <3

D. 24-12-2015: Fik lige redet Pascal, inden den store julemiddag skulle i gang. Han var rigtig fin, og vi gik lavet galoparbejde, men jeg glæder mig virkelig til han skal have ordnet tænder.. Han trænger!

D. 25, 26 og 27-12-2015: Pascal holder juleferie :-)

D. 28-12-2015: Øv Pascal har trådt sin ene forsko løs! Så han må stå i boks indtil smeden kan komme :(

D. 29-12-2015: Longerede Pascal her til formiddag, da han ikke må komme på fold. Han var nu ganske fin. Senere på eftermiddagen fik han lov at løsspringning - han havde rigtig meget krudt i måsen! Smeden og tandlægen kommer heldigvis i morgen

D. 10-1-2015: Har desværre været forhindret i at få redet, i den seneste tid, men i dag var jeg i skoven sammen med Eva. Og det begyndte at sne imens vi var afsted = det var PISSE koldt!! Vi var så frosne da vi kom hjem (og gennemblødte). Puha, rider ikke i skoven når der er mulighed for sne, igen!

D. 12-1/2015: Pascal fik lige smed her til morgen, også gik jeg over og longerede ham. Jeg ved ikke hvad der var med ham i dag, men han var ikke helt med mig... Tror desuden også, at jeg er ved at blive syg :(

D. 15-1-2015: Ååhh nej!! Pascal har smidt sin ene sko, og han havde smed for tre dage siden! Kan ikke få fat på nogen smed, så han må gå med gaffasko hele weekenden. Iihh, lort og møg altså :'(

D. 17-1-2015: I dag havde jeg massør ude til Pascal, og tror virkelig han har haft trængt til det!! Han havde en del spændinger i nakken, og i ryggen, så det er godt at det blev ordnet <3

D. 18-1-2015: Fik heldigvis fat på min smed her til morgen, og han kom ud og gav Pascal en ny sko på igen. Så krydser fingre for, at han ikke får trådt den af igen! (Plus han har klokker på, på fold nu....)

D. 22-1-2015: Efter sygdom, og en masse skolearbejdet havde jeg ENDELIG tid til at træne Pascal i dag. Jeg tog dog kun og longerede ham, da jeg tænkte at han nok ville være rimelig frisk. Og det skal jeg lige love for, at han var! Bukkespring, stejl, hop på stedet, lynhurtig galop og trav, var hvad jeg havde at arbejde med, de første 10 - 15 min. men så blev han mere afslappet til sidst, og var faktisk rigtig sød. Så det var dejligt, at komme lidt i gang igen <3

D. 25-1-2015: Øv øv øv.. I dag gik min undervisning bestemt ikke som planlagt :( Pascal stoppede op for at skide, og af ren refleks sparker jeg til ham (skal lige nævnes, at han ikke har været trænet i 2 uger...) og det resulterer i fire - fem kæmpe bukkespring indtil han får kastet mig af. Jeg lander direkte på min ryg, og mit haleben og alt luften er slået ud af mig. Min ridelærer får mig op og stå, og hele min krop ryster voldsomt. De andre tilstedeværende får sat mig på en stol, og der bliver ringet 112, da mine ben begynder at snurrer, og jeg næsten ikke kan gå. Ambulancen kom med udrykning, og de får mig i ambulancen og kører ellers afsted. HELDIGVIS var det blot slaget på mit haleben, der forårsager den ekstreme smerte. Jeg slap heldigvis billigt, men det var bestemt ikke sådan jeg troede det ville gå. Øv altså. Så er det sikkert en uge mere uden ridning. Lort, altså :(

D. 2-2-15: Så var det første gang efter uheldet, at jeg var ude hos Pascal igen.. En anden pige har longeret ham, i den tid jeg ikke selv kunne. I dag gjorde jeg det dog selv - jeg tog derud klokken 8, og longerede ham så. Puha, jeg kan godt mærke at jeg er lidt nervøs ved tanken om, at jeg skal op på ham i morgen... Krydser fingre for, at det vil gå fint!
Kommentér på:
Oldenborg Muhlegårdens Pascal
Annonce