Hollandsk Varmblod Utah Boy 2001
595 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
10 Kommentarer
Hollandsk Varmblod Utah Boy
Fødselsår:
2001
Højde:
ca. 170 cm. i stang
Temperament
Utah er for det meste så god! Han kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd, og han elsker at nusse - både med dyr og mennesker.
Vi har dog lige skulle vænne os til, at han er lidt mere sensitiv end Gizmo. Det er egentlig ikke fordi, at Utah er sensitiv, han er bare en helt normal hest. Vi er bare vant til en som ikke vipper med et øre over noget som helst.
Vi har dog lige skulle vænne os til, at han er lidt mere sensitiv end Gizmo. Det er egentlig ikke fordi, at Utah er sensitiv, han er bare en helt normal hest. Vi er bare vant til en som ikke vipper med et øre over noget som helst.
Gangarter
Utah er en hest der overrasker de fleste med sine gangarter, da han er en springhest med gangarter som en top dressurhest. Endnu en ting man lige skulle vænne sig til, når man bare var vant til en pony - med rigtige ponygangarter!
Stævner
Jeg har endnu ikke nået at starte stævner på ham, men vi skal snart i gang. Jeg har lidt uenigheder med mine ridelærer over, hvad vi skal starte, da jeg bare gerne vil springe LE-LD sløjfespring, og min ridelærer mener bare, at vi skal starte ud med LB.
Forrige ejer fik heller ikke startet så meget på ham, da hun ikke havde så gode muligheder for det, men han har tidligere gået MB.
Derudover har han gået en masse i Holland (højest sandsynligt også højere), men vi kan desværre ikke finde ud af, hvad han præcis har gået, da Holland ikke har en hjemmeside, hvor man kan se det. Så hvis nogle ved, hvordan man kan finde ud af, hvilke stævner ens hest har gået i Holland inden den kom til Danmark, så må i gerne sige til.
Forrige ejer fik heller ikke startet så meget på ham, da hun ikke havde så gode muligheder for det, men han har tidligere gået MB.
Derudover har han gået en masse i Holland (højest sandsynligt også højere), men vi kan desværre ikke finde ud af, hvad han præcis har gået, da Holland ikke har en hjemmeside, hvor man kan se det. Så hvis nogle ved, hvordan man kan finde ud af, hvilke stævner ens hest har gået i Holland inden den kom til Danmark, så må i gerne sige til.
Stamtavle
Utah har en rigtig god stamtavle, med nogle store navne inden for holstener og hannoveraner avl.
Furiose II (oldefar)
Voltaire (farfar) -
Gogo Moeve H (oldemor)
Harlem (far) -
Irco Polo (oldefar)
Berdieta (farmor) -
Medieta (oldemor)
Landgraf I (oldefar)
Landon (morfar) -
Retina HSP (oldemor)
Nathalie (mor) -
Zeddam (oldefar)
Fabiola (mormor) -
Zurioso (oldemor)
Furiose II (oldefar)
Voltaire (farfar) -
Gogo Moeve H (oldemor)
Harlem (far) -
Irco Polo (oldefar)
Berdieta (farmor) -
Medieta (oldemor)
Landgraf I (oldefar)
Landon (morfar) -
Retina HSP (oldemor)
Nathalie (mor) -
Zeddam (oldefar)
Fabiola (mormor) -
Zurioso (oldemor)
Køn
Vallak
Bemærkninger
Utah Boy købte vi efter, at Gizmo var blevet påtvunget pension. Vi prøvede en del heste, da vi ville være sikker på at finde den perfekte juniorhest. Utah var den fjerde hest vi prøvede, og jeg vidste med det samme det skulle være ham! De andre heste jeg havde prøvet, havde da været søde nok, men den følelse, jeg havde, da jeg red på Utah, var noget helt andet - jeg følte nærmest en kemi imellem os, jeg kunne virkelig mærke, at vi passede sammen. Jeg fik også undervisning på ham af Jes Madsen (han stod på den rideskole som Jes ejer), og han roste mig meget.
Så efter lidt overtagelse hos far og mor, fik vi lavet en aftale med dyrlægen om, at vi skulle over og handelsundersøge ham. Desværre gik han ikke igennem, og min far vil ikke købe en hest til så mange penge, hvis den ikke kan forsikres. SÅ vi måtte lede videre. Jeg prøvede mange heste efter Utah, og når mine forældre på vej hjem fra hesteprøvningerne spurgte, hvad der gjorde, at jeg synes, det ikke lige skulle være den, var svaret altid: "Jamen den var da meget sød, men den var bare ikke Utah!"
Efter nogle måneder skrev jeg så med Utahs gamle ejer, hun havde lidt droppet at sælge ham, da hun ikke havde kunne finde de rigtige køber. Hun skrev så, at hvis vi ville, måtte vi gerne købe ham (vi var de eneste hun ville sælge til), og hun vil gerne betale for en ny dyrlæge undersøgelse, da hun havde fået lavet noget ledbehandling på ham. Efter lidt overvejelse gik mine forældre med på ideen, men hvis han gik igennem handelsundersøgelsen, skulle jeg prøve ham igen, for at se om kemien stadig var der. Utah gik igennem, og så gik turen endnu engang til Nordsjælland. Denne gang havde han ikke rigtig været redet i en uge, og han havde heller ikke sprunget i over en måned. Så selvom Utah var meget frisk og bukkede rundt, så sad jeg stadig med det største smil. Min far spurgte, hvorfor jeg ikke synes det var voldsomt (på det tidspunkt havde jeg jo kun springet hest omkring 7 gange, og havde næsten kun redet pony), og til det svarede jeg bare, at selvom han var frisk, så var han stadig helt styrbar og han passede på mig - og det var jo lige sådan en hest vi havde ledt efter. Så ja, efter 3 ugers ventetid kom Utah hjem til os og bo. Hans gamle ejer og en veninde kom med ham, og de var begge rigtig glade for at se, hvor godt han skulle bo.
Det tog lidt tid for mig at vænne mig til at ride hest, så Utah har måtte finde sig i lidt dårlige afstande og mit behov for at ride i "morfar-tempo", men han har taget det så pænt.
Vi får springundervisning af Lars Birkedal. De første par gange red vi dog bare dressur, fordi Lars godt kunne forstå, at det var vigtigt, jeg lige skulle lære ham at kende. Allerede efter første undervisningstime roste Lars os (min far og jeg) meget for at have brugt tid på at finde den helt rigtige hest, for han kunne se, hvor godt Utah og jeg passede sammen. Jeg kan også tydeligt huske første gang Lars så mig springe på ham - det var bare en lille cavaletti, men lige så snart vi havde hoppet over den, råbte Lars til min far (som sad ude ved barrieren i ridehuset): "Det der er en succeshest!"
Nu har jeg haft Utah i et halvt år, og jeg fortryder bestemt ikke det blev ham. Vi rykker os hele tiden, og vi er gået fra at springe små enkelte spring, til nu at ride en bane på 8-9 spring i LB-højde. Jeg synes selv, at det er rimelig hurtig udviklingen, så jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden har at bringe os.
Så efter lidt overtagelse hos far og mor, fik vi lavet en aftale med dyrlægen om, at vi skulle over og handelsundersøge ham. Desværre gik han ikke igennem, og min far vil ikke købe en hest til så mange penge, hvis den ikke kan forsikres. SÅ vi måtte lede videre. Jeg prøvede mange heste efter Utah, og når mine forældre på vej hjem fra hesteprøvningerne spurgte, hvad der gjorde, at jeg synes, det ikke lige skulle være den, var svaret altid: "Jamen den var da meget sød, men den var bare ikke Utah!"
Efter nogle måneder skrev jeg så med Utahs gamle ejer, hun havde lidt droppet at sælge ham, da hun ikke havde kunne finde de rigtige køber. Hun skrev så, at hvis vi ville, måtte vi gerne købe ham (vi var de eneste hun ville sælge til), og hun vil gerne betale for en ny dyrlæge undersøgelse, da hun havde fået lavet noget ledbehandling på ham. Efter lidt overvejelse gik mine forældre med på ideen, men hvis han gik igennem handelsundersøgelsen, skulle jeg prøve ham igen, for at se om kemien stadig var der. Utah gik igennem, og så gik turen endnu engang til Nordsjælland. Denne gang havde han ikke rigtig været redet i en uge, og han havde heller ikke sprunget i over en måned. Så selvom Utah var meget frisk og bukkede rundt, så sad jeg stadig med det største smil. Min far spurgte, hvorfor jeg ikke synes det var voldsomt (på det tidspunkt havde jeg jo kun springet hest omkring 7 gange, og havde næsten kun redet pony), og til det svarede jeg bare, at selvom han var frisk, så var han stadig helt styrbar og han passede på mig - og det var jo lige sådan en hest vi havde ledt efter. Så ja, efter 3 ugers ventetid kom Utah hjem til os og bo. Hans gamle ejer og en veninde kom med ham, og de var begge rigtig glade for at se, hvor godt han skulle bo.
Det tog lidt tid for mig at vænne mig til at ride hest, så Utah har måtte finde sig i lidt dårlige afstande og mit behov for at ride i "morfar-tempo", men han har taget det så pænt.
Vi får springundervisning af Lars Birkedal. De første par gange red vi dog bare dressur, fordi Lars godt kunne forstå, at det var vigtigt, jeg lige skulle lære ham at kende. Allerede efter første undervisningstime roste Lars os (min far og jeg) meget for at have brugt tid på at finde den helt rigtige hest, for han kunne se, hvor godt Utah og jeg passede sammen. Jeg kan også tydeligt huske første gang Lars så mig springe på ham - det var bare en lille cavaletti, men lige så snart vi havde hoppet over den, råbte Lars til min far (som sad ude ved barrieren i ridehuset): "Det der er en succeshest!"
Nu har jeg haft Utah i et halvt år, og jeg fortryder bestemt ikke det blev ham. Vi rykker os hele tiden, og vi er gået fra at springe små enkelte spring, til nu at ride en bane på 8-9 spring i LB-højde. Jeg synes selv, at det er rimelig hurtig udviklingen, så jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden har at bringe os.
Hollandsk Varmblod Utah Boy
mar 2013
Følger: 69 Følgere: 64 Heste: 5 Emner: 16 Svar: 215
aug 2015
Følger: 4 Følgere: 2 Heste: 1
jun 2008
Følger: 35 Følgere: 46 Heste: 2 Svar: 213
okt 2009
Følger: 27 Følgere: 20 Heste: 7 Svar: 1
jun 2007
Følger: 138 Følgere: 274 Heste: 17 Emner: 46 Svar: 287
jul 2007
Følger: 9 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 5
maj 2009
Følger: 72 Følgere: 94 Heste: 6 Emner: 139 Svar: 390
maj 2009
Følger: 104 Følgere: 146 Heste: 8 Emner: 42 Svar: 2.185
feb 2011
Følger: 50 Følgere: 51 Heste: 4
apr 2008
Følger: 14 Følgere: 15 Heste: 6 Emner: 8 Svar: 198