{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Lucky Luke [Himmelhest] 2002

900 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frida N
Kvinde | 28 år | Oprettet: 22. dec 2008


Anden særlig race Lucky Luke

Fødselsår:
2002
Højde:
Ca. 117 cm
Temperament
Meget rolig og nysgerrig lille hest som gerne vil være med i det hele. Han skal stadig se fremmede lidt an, men accepterer nye mennesker SÅ hurtigt! <3
Vil gøre alt for en godbid ;)
Gangarter
Han har en rigtig fin gang hvor især traven skal fremhæves. Gode benløft og takt. Han mangler balance i galoppen hvor han løber meget. Skridten er også rigtig fin.
Stævner
Jeg har redet en LD dressur på ham engang, og så har han deltaget i nogle springstævner med en af de tidligere ejere.
Planen var at han skulle have været med til DHE træf, men det nåede vi desværre aldrig.
Stamtavle
Ukendt
Køn
Vallak
Bemærkninger
Vi købte først Lucky i 2005 som børnepony til mig. Han kunne ikke rigtigt noget, var kun lige ryttervant, men min mor valgte at købe ham alligevel - hun syntes at det var synd hvis han skulle tilbage til sælger.
I løbet af den første tid fandt vi ud af at han ikke var blevet behandlet så godt; han var meget utryg ved mænd, især fremmede, og vendte bagparten til i boksen, samt lagde ører. Han sparkede når man skulle rense baghove, blev sur ved fodringstid og slugte nærmest maden, som om han var bange for at nogen skulle tage den fra ham igen. Og så var han meget bange for pludselige bevægelser og lyde, selv de små såsom et nys. Men vi fik arbejdet på det, og han blev meget bedre til alting.
Vi lærte ham at gå dressur og springe, hvor han især blev rigtig glad for spring.
Desværre nåede vi en tid hvor vi ikke kunne have ham mere, så han måtte sælges. Han kom over til en sød familie som skulle bruge ham til børnepony. De nåede dog kun at have ham i halvandet år, så måtte ham videre. Og en gang til. Og så fandt vi ham, og i løbet af godt et halvt års tid, fik vi aftalt at købe ham tilbage.
Så i går, d. 3/6 (2015), hentede vi ham hjem igen <3
Det er tydeligt for mig at der stadig er nogle ting han aldrig vender sig til, i forhold til hans baggrund. Han ligger stadig ører ved bestemte situationer, men når jeg kender dem og kan respektere dem, bliver det helt sikkert bedre.
Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med ham, og se hvor det fører hen!

I løbet af de 4 år jeg nåede at have ham blev han helt tryg ved fodringstid og nåede at arbejde med fremmede mennesker helt uden at føle sig nødsaget til at gå til angreb for at forsvare sig selv - en af de ting der fyldte mest i ham da han kom tilbage til os og en af de ting vi har arbejdet aller mest på. Det er uden tvivl en af de ting jeg er mest stolt af at have opnået med ham <3
Han elskede at arbejde, og at øve på samlede eller "store" øvelser var noget som fik ham til at føle sig SÅ stolt. Han lærte sig selv at stejle, han lærte sig selv at mestre skoleparaden og han lærte sig selv at gå spanske skridt - for at nævne nogle få. Han er den mest intelligente og arbejdsvillige lille hest jeg har mødt, og hele vores eventyr har været en kæmpe ære.

Desværre kæmpede han mod tiden. Fra han var helt ung har han kæmpet en brav kamp mod forfangenhed og det indhentede ham til sidst. Det var for det bedste, men hvor er det forfærdeligt at skulle være herre over et andet individ som var så livsglad og havde så meget at byde på.. </3 Jeg finder ro i at han er sammen med min mors gamle hest og barndomsven, og at der er brug for hans energi et andet sted i verden. Måske møder jeg en som ham engang <3

3/6 2002 - 17/7 2019 </3
Kommentér på:
Anden særlig race Lucky Luke
Annonce