{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fuldblod (XX) Caledonia [Min part] 2009

1.225 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Josefine Svendsen
Kvinde | 27 år | Oprettet: 3. jul 2012


Fuldblod (XX) Caledonia

Fødselsår:
2009
Højde:
Han er kun hjemmemålt, men er omkring 165 cm, hvis ikke lidt mindre. Han er meget spinkelt bygget, og bruger altså størrelse pony i trense ;)
Temperament
Han er en super kærlig hest. Kan virke en smule reserveret men vil rigtig gerne nusse. Han er sød at omgås, og kan ikke finde på at gøre nogen fortræd.
Han er en meget opmærksom hest, men er stadig fornuftig at have med at gøre. Der skal ikke så meget til før han spooker, men tilgengæld giver han kun et lille ryk og det er det :)
Gangarter
Fine gangarter, der er rimelige passende. Han har ikke "pony gangarter", men heller ikke en stor gang. Det er kun godt, så kan jeg følge med ham hahah :)
Stævner
Han har gået en smule galopløb på Klampenborg Galopbane fra 2011 - 2013, men uden den vilde succes - (vundet 22.845 kr.)

Derudover har han vidst startet nogle små klubstævner og deltog i Hubertusjagt 2014 med tidligere ejer.
Stamtavle
F: FINAL APPEARANCE (IRE)
FF: SADLERS WELLS (USA)
FM: TOPPING GIRL (GB)
FFF: NOTHERN DANCER
FFM: FAIRY BRIDGE (USA)
FMF: SEA HAWK
FMM: ROUND EYE (USA)

M: ATLANTID WINNER (USA)
MF: GRAND LODGE (USA)
MM: ATLANTIDE (USA)
MFF: CHIEF'S CROWN (USA)
MFM: LA PAPAGENA (GB)
MMF: SOUTHERN HALO (USA)
MMM: ACTION FRANCAISE (USA)

Avlet hos Stald Spitco.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Jeg var ude og kigge på hest sammen med Julie (ejer) d. 17. dec. og efter at have prøvet adskillige heste, fik jeg tilbudt at prøve ham, selvom jeg egentlig fra start havde besluttet at det ikke skulle være ham pga. hans alder. Men blev positivt overrasket efter at have redet ham, og vi blev enige om at det skulle være ham. Dagen efter kom han hjem i stalden.

Han er virkelig en dejlig hest, der gør alt for at behage sin rytter. Han er en meget følsom hest, der gerne vil lave noget. Utrolig samarbejdsvillig, og selvom han kommer "op og køre" så er han super let at få ned igen og slappe af. Han er helt sikkert en af de heste jeg har fungeret allerbedst med.
Han er ikke den type hest, der stikker af hvis han bliver bange - derimod springer han bare lidt til siden, og så falder han ned igen. Han er opmærksom og kan godt se lidt spøgelser og springe til siden hvis han lige ser en kat eller fugl. Men han er en rigtig nem hest! :)

Han springer fint til og vil gerne - der skal dog en masse træning til på vores begge vegne.

Jeg er super glad for at få lov at ride sådan en dejlig hest!

Januar 2015: Vi er begyndt at få dressurundervisning, og det fungere rigtig godt :)

Marts 2015: Calle fik et sår nederst på knæet ude på folden. Dyrlægen anbefalede boksro, og efter en uge hvor han var ved at blive sindsyg af at være i boks, ville ejer trække en tur med ham, så han kunne få strukket benene. Han blev for overglad ud og sprang rundt, hvilket resulterede i at hans sår sprang op. Dyrlægen kom og så blev han syet. Så nu skal han have ro de næste 3 uger (minimum) mens han går med bandage om hele benet, og så håber vi det ikke springer op igen... Han er generelt bare en utrolig uheldig hest tsk :)

April 2015: Calle har stået stille i 3 - 4 uger, og er nu blevet redet i nogle uger. Hans sår er helet fint og der har ikke været problemer med det efterfølgende.

Maj 2015: Nu er vi også begyndt at få springundervisning, og samtidig så går dressurundevisningen vildt meget fremad for tiden. :)
Kommentér på:
Fuldblod (XX) Caledonia
Annonce