{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Konik Polski Lima [Himmelhest] 2009

4.234 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Fie Lynge Hermann
Kvinde | 25 år | Oprettet: 16. nov 2014


Konik Polski Lima

Fødselsår:
2009
Højde:
Hjemmemålt er hun 1.35
Temperament
Lima er Lima. Hun kan være lidt svær at beskrive. Den ene dag er hun frisk, glad og udadvendt, og lytter til mig. Næste dag kan hun være sløv, doven og virke irriteret over jeg overhovedet tager hende ud.

Hun er ikke til at blive klog på – men trods hendes særheder, er hun en dejlig hoppe. Dog med stort H. Hun finder sig ikke i noget, det er hende der skal sætte os på plads, det er hende der bestemmer.

Men vi har dog fundet en vej hvor vi bestemmer lige meget, og kommer rigtig godt overens. Vores temperament minder om hinanden, og det kan både være et plus og et minus. Hun kan blive tændt på 0,5 sekunder, men ligeså hurtigt som hun bliver tændt, kan hun blive rolig igen.

Hun elsker at træne tricks, og ride ture. Hun har haft noget sepereations angst, og ville meget gerne bestemme hvad vi skulle på den tur, så det er vi begyndt at træne væk. Udover det, er hun meget nusseglad. Hun elsker at blive kælet, kløet og nusset, der er ingen bedre og hvis det stod til hende, kunne vi gøre det hele træningen, haha!

Hun er en rigtig god handicaps-hest og en god hest til nervøse ryttere. Hun har evnen til at gøre alle glade ved hendes "hej-jeg-er-her" og tage hovedet op og kysse en, og være så rolig når man sidder på hende. Hun udviser en venlighed; en rolighed; en varme til alle kreaturer.
Gangarter
Dejlige at sidde i - især hendes galop!
Stævner
Ingen af hvad jeg ved af
Stamtavle
Har ikke hendes stamtavle, men vi har fået afvide hun er det.
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Jeg har haft Lima i 2 år. Hun var min første rigtige ridehest. Jeg mistede min pony sommeren 2012, og fik Lima lidt efter. Hun har været en kæmpe støtte for mig, og selvom vi godt nok har kæmpet og været meget uvenner, har vi altid hygget os, og haft det sjovt sammen.

Hun har haft et hårdt liv inden hun kom hos mig. Også efter, fordi vi hele tiden kæmpede mod hinanden. Vi kæmpede aldrig med. Men de første 1½ år af hendes liv, var hun vildhest i Tyskland og derefter flyttet mange gange rundt omkring i Danmark, og endte hos en Hestehandler bare 3 år gammel, hvor jeg købte hende – med sår over det hele, fejlernæret, tynd, og meget sky.

Jeg ville ikke rigtigt have hende i starten, jeg synes hun var grim og dum, fordi hun var irriterende og spids at sidde på. Rystede med hovedet hele tiden, gad ikke gå frem og var bare ikke det jeg søgte – jeg søgte en stævnehest. Men alligevel blev det hende. Noget inde i mig, hørte hendes indre skrig efter hjælp, og ugen efter var hun min. Jeg havde 2 ugers prøve på hende, og hun var helt stille og rolig. Men ikke min type hest, jeg synes hun var møg irriterende, så ville levere hende tilbage, men havde glemt fristen. Så jeg var nødt til at beholde hende.

Og der startede vores eventyr så. Jeg vil ikke komme ind på alt det vi har været igennem, for det er meget. Jeg har fejlet rigtig mange gange med hende, jeg har været direkte led, jeg har grædt, skreget og været så frusteret på hende. Hun blev nemlig utrolig umulig, fordi vi slet ikke forstod hinanden. Jeg krævede for meget af hende. Hun stejlede op ad mig hele tiden, blev erklæret uridelig, turde ikke sætte mig op på hende i 8 måneder, hun sparkede mig ned, løb mig ned 2 gange indenfor kort tid. Vi har været så utrolig forskellige, fordi vi begge ikke turde åbne op.

Men ligemeget hvor umulige vi to har været, har vi altid krammet og kysset efter en komplet umulig træningssession hvor andre har tænkt ”nu sælger hun den hest, inden hun kommer til skade”, men jeg elskede den hest for hvert åndedrag jeg tog, og gav ikke så nemt op. Og hvor er jeg glad for jeg ikke gjorde det.
Kommentér på:
Konik Polski Lima
Annonce