{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Keystone L [Himmelhest] 2002

1.210 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Christina Hansen
Kvinde | 27 år | Oprettet: 8. sep 2012


Traver Keystone L

Fødselsår:
2002
Højde:
Han var omkring 160-165.
Så en lille fiks traver dreng!
Temperament
Han havde det dejligste temperament. Han var altid kæk ( han blev kastreret som 5 års ) og en anelse hingstet hvis en lækker hoppe kom forbi ;)
Han vidste når han havde med voksne at gøre og han vidste når han havde med børn at gøre. Hvis jeg ( dengang var jeg 12 ) havde fat i ham, var han ligesom en lille hund der bare fulgte efter mig og gjorde hvad jeg bad ham om. Hvis min far havde fat i ham blev han skør i bolden! xD
Når jeg red ham kunne man tænde ham og slukke ham som man havde lyst, til trods for at han var traver!
Gangarter
Skridt: Middel. Han var traver og det kunne mærkes.
Trav: Over middel, han er jo traver. Så det gik stærkt.
Galop: Har redet galop på ham én gang og det var fordi han stak af fra en lastbil! Så det ved jeg ikke.
Stævner
To prøveløb, hvor han ikke blev godkendt. Han havde ikke lyst, han kunne ikke komme rundt på vores lille Bornholmerbane og han kunne ikke følge med. Og han havde dårlige bagben.
Stamtavle
Jep, og en flot en af slagsen ;)
F: FRISKY FRAZER (US)
FM: FANCY PATTY (US)
FF: BALTIC SPEED (US)
FFM: SPEEDY SOMOLLI (US)
FFF: SUGAR FROSTING (US)
FFFM: SUPER BOWL (US)
FFFF: FANCY PATTY (US)

M: BONITA L
MM: HEJDU VALBYHOLM
MF: WHITELAND CROWN (US)
MFM:TARPORT LAUREL (US)
MFF: SPEEDY CROWN (US)
MMF: OSMAN BOGØ
MMM: BETULA BOGØ

http://195.198.34.45/shestinfo
Køn
Han var vallak. Dog var han hingst indtil han fyldte 5.
Bemærkninger
Keystone var min første hest. Han var noget helt specielt. Han betød alt for mig...Han var min bedste ven. Jeg var 9 da jeg fik ham og en traver til en lille pige var en stor mundfuld, og det fik jeg en masse kritik over. Men Kisser ( Keystones kælenavn xD ) og jeg vokses op sammen. Han begyndte at smide sit travheste temperament fra sig ( ikke at der er noget galt med travere ) og han begyndte at slappe af. Han var en der altid var klar på en " for sjov slås kamp" med de andre på folden. En rigtig drengerøv. Men han blev halv fordi smeden beskar ham for meget og derfor overbelastede han det andet ben i stedet for. Så han skulle have 6 måneders boksro. Og da han kom ud efter 6 måneder, var han jo forståeligt nok, ikke til at styre! xD Lille bamse dreng.
Han havde de bedste venner og stod et sted med 11 andre heste...Han havde det så godt..
Men fordi stalden gik konkurs og ingen andre ville have en traver stående, måtte vi tage ham hjem. Heldigvis boede vi på landet. Men selfølgelig havde vi ingen stald og ingen jord. Så garagen fik en kæmpe renovering og blev efter 2 uger til en fin stald med to bokse. Men vi havde jo stadig ingen jord. 1 uge efter havde vores nabo sagt ja til at vi måtte forpagte en hektar af hans jord, som lå lige op til vores hus, så det var jo skønt. Men så skulle han jo stå alene, og det nægtede min mor at han skulle. Så vi gik på jagt efter en pony, og fandt en drægtig ponyhoppe i Jylland som vi fik hjem. Og 4 uger efter folede hun. 3 måneder efter tog vi alle tre heste hjem og de var helt fantastisk at have hest hjemme. Vi red når i havde lyst og jeg kunne gå ud og kæle og hygge med dem når jeg havde lyst.
Men lykken varede kort. Vi nåede at have hestene hjemme i knap 2 år. Den 18. November 2010 lukker min far hestene ind for natten, fodre og går så ind for at lave aftensmad. ( jeg var til ridning ). Og stalddøren var åben så støvet fra foder, halm og hø kunne komme ud fra stalden. Men 10 minutter efter høre min far hestehove i indkørslen og ser hestene er på vej ud på landevejen! De stod løsdrift boks, og Keystone havde åbenbart sparket døren op...Han løb ud og satte sig ind i bilen med træktove for at fange dem igen! Men da de kommer op i et sving, kommer der er bil kørende i modsat retning, med 120 i timen, og smadre ind i Keystone og Tølva, og forsætter over mod grøften. Min far løber over og får fat i føllet ( 2 års ) og prøver alt for at få hende væk fra vejen. Men en bil køre hen imod dem og Tambi gik i chok og rykkede sig ikke en meter. Så han gav slip for at komme væk og håbede på at hun ville løbe...Men det gjorde hun ikke.
Jeg kom hjem fra ridning, og gik ud i stalden for at sige hej til hestene, men der var tomt..Jeg høre så en masse brandbiler, politibiler og ambulancer og ser at en kran løfter en hoved og benløs hestekrop op fra vejen. Det var min Keystone!
Det var sådan mine heste døde. Mange har spurgt hvad der skete, og her er historien. De to andre heste kan ses under min profil. Tambi og Tølva.
Jeg sidder og tuder imens jeg skriver det her, men er ved at komme over det. Det værste var at jeg ikke fik lov at sige farvel til dem. Jeg tænker på dem hver dag.
For en måned siden sagde min moster til mig, helt ud i det blå: Det var godt det ikke var dig der holdte Tambi dengang. Du ville aldrig have givet slip"
Nej, det ville jeg ikke. Og jeg tænker nogengange, at havde jeg holdt hende dengang, havde jeg været sammen med dem nu.


Jeg elsker dig Keystone. Det gør jeg virkelig.

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen.
Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært dør,
rejser det hen til Regnbuebroen.
Dér er grønne enge og bakker,
så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen.
Der er masser af mad, vand og solskin,
som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage.
De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen,
præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang.
Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting;
alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær,
og som de måtte lade tilbage.
Sammen løber de og leger; men den dag kommer,
da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten.
Blikket er klart og opmærksomt,
kroppen begynder at skælve.
Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen,
det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt,
som dets ben kan bære det.
Det har set dig,
og når du og din specielle ven endelig mødes,
omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles.
De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt,
dine hænder kærtegner igen det elskede dyr,
og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne.
Alt for længe var det borte fra dit liv;
men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…


Hestens brev fra himlen..

Så skete det.
Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hest.
Kommentér på:
Traver Keystone L
Annonce