Arabisk fuldblod (OX) Kamal Al Hayat [Tidl. part] 2008

2.954 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 8 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Arabisk fuldblod (OX) Kamal Al Hayat

Fødselsår:
2008
Højde:
156
Temperament
Kamal er overraskende rolig og afslappet, hvis man selv er en rolig person.
Han afspejler sit menneske meget, men er af natur meget nysgerrig og samarbejdsvillig.
Han har ikke et typisk arabersind og hidser sig ikke op.
Jeg ville på ingen måde sige, at han var varm, og det er rigtig fedt :D
Gangarter
Han er en ørkenfræser! Gangarterne tilhører helt bestemt en araber, der ubesværet og let kan bevæge sig mange kilometer uden at bruge alt for meget energi. Især traven, hvor han svæver afsted :)
Det betyder også - desværre - at der ikke er meget bæring i nogle gangarter.
Stævner
24/11 2013
HRK Distance stævne
16 km. idealtid 2 timer
Kommentar:
Dette var blot 2. gang jeg sad på ryggen af Kamal, men ridtet var i Dyrehaven, hvor vi begge har været flere gange. Kamal var sindssyg let at have med, og vi nød begge en tur, som endte i den fedeste galopstrækning, hvor vi gav den gas. Kamal er meget følsom og lytter enormt meget til rytteren.
Stamtavle
F: Said el Dine
M: Kamasayyah
MF: Wan-Kahli
Køn
Vallak
Bemærkninger
Kamal er min part. Han er ejet af Caroline Marlo.

Jeg har arbejdet med Kamal siden juni 2013, så jeg kender ham efterhånden ret godt.
Over længere tid havde jeg overvejet at begynde på endnu en hest (mens jeg stadig havde Heila), og da Kamals ejer manglede hjælp, tilbød jeg min assistance. Det udviklede sig, og nu er jeg fast part på ham.

Kamal er på mange måder en typisk araber og så alligevel ikke. Han er en kæmpe drengerøv og rummer en charme, som kun få kan modstå.
Han skal kende dine grænser, og du skal bevise for ham, at han kan stole på dig. Han er af og til lidt hysterisk, men faktisk meget lidt ift. hvad jeg havde forventet. Han springer nogle gange til siden, men det er også det.
Hans vilje til at lære er meget stor, han er nysgerrig og en "pleaser", som nødig vil træde forkert.
Han har set meget, hvilket gør ham kold for alle mulige farlige ting, hvilket kun er en fordel.

Jeg var meget interesseret i Kamal, for som man kan se på billederne, er han ikke en muskuløs herre - nærmere det modsatte.
Vi arbejder primært fra jorden, hvor vi benytter os af den akademiske dressurs principper, og vi har netop taget hul på versader og traversader.
Målet er en stærk fysisk og psykisk hest, som ikke har mistet sin følsomhed og glimt i øjet, og jeg tror på, at vi kan nå det :D

14-01 2014
En lille træningsopdatering:
Kamal har udviklet sig meget. Han er smidig, søger selv ned og kan endda samle sig en smule.
Vi træner pt meget på travers/versade, som er ved at komme på plads. Derudover er arbejdet i longen blevet en drøm. Han reagere på stemmen og pisken (uden fysisk berøring), så det er kun hans ene skulder, der driller os. Det betyder, at versade og samling på højre hånd er tæt på umulig.

Marts 2014
Vi er hoppet tilbage til basis, hvor vi træner fører-positioner. Kamal er desværre ikke helt god på venstre volte, da han er meget usikker pga. tidligere oplevelser/opdragelse.
Han kæmper en brav kamp - det må jeg give ham, men vi har langt endnu. Jeg kan heldigvis nyde hans muskler over ryggen, samt at han er jordens dejligste turhest <3

April 2014
Nu er vi for alvor begyndt at hygge os! Kamal komme altid når jeg kalder, og som regel hilser han på mig hele vejen :) Det er meget livsbekræftende! Vi leger med tempo, førepositioner, akademisk, skovtur og liberty træning. Jeg har lært ham at neje, så han er et cirkustrick rigere ;)
Nu skal vi bare have det akademiske fra jorden til at fungere, hvilket er lettere sagt end gjort, men vi modtager undervisning og øver os, så det skal nok komme :D

November 2014
Det har været nogle hektiske måneder for både mig og Kamal.
I september startede jeg på dyrlæge-studiet, hvilket betyder, at jeg ikke har helt så meget tid til den lille hest. Til gengæld er det meget spændende, og jeg er utrolig glad for at være studerende.
Kamal har siden midt oktober haft noget inflammation, som først og fremmest gjorde ham ukoncentreret, men han havde også tydelige gener, når man rørte ham under maven. Ikke nok med det, så fandt jeg ham en dag med 2 stolpebagben (hævet fra hoven og op til hasen), han var uren, og dyrlægen blev tilkaldt. Den sidste uge har han så været i behandling, og nu er han sig selv igen :)
Jeg har nu snart ferie igen efter mine sidste eksaminer, og her skal vi stille og roligt bygge videre på hans form. Især ridningen skal der arbejdes med, da jeg har fået min nye sadel hjem, og så rider vi nok også i skoven, når vi kan komme til det. Det vigtigste er at Kamal har det godt igen <3

Jeg har også på det seneste fået en del komplimenter for mit arbejde med Kamal. Han har udviklet sig meget, og det er rart at høre, at andre også kan fornemme det. Jeg får generelt komplimenter for min rolige, tålmodige omgang med ham, og det er simpelthen noget, der hiver mig helt op, og gør mig kodylt, mega glad :D

Marts 2015
Endelig er vinteren ovre, og arbejdet med min yndlings kamel er gået i gang.
Vi har haft en fin vinter, hvor vi har kunne træne, ride i skoven osv. men det er bare ikke helt ligeså godt, som forårets lange dage og sol.
Pt arbejder vi selv mest fra ryggen, hvor jeg rider ham i rebgrime, for at tvinge mig selv til at have minimal tøjlekontakt og bruge sædet som primær hjælper. Han løfter sig rigtig godt i skridten nu, men både trav og galop er det kun momentvist.
Vi har redet en del i skoven også, som er skønt! Også i rebgrime, for at tage "metoderne" fra banen med ud i skoven ;)

Nu er vi på fast undervisning med Dorthe Skjoldager, som vi er rigtig glade for - især mig.
Jeg ser frem til at vi begge kan vokse os stærke og dygtige i basis fra jorden og ryggen.

Og Kamelen er faktisk vokset! Både i højden og bredden, hvilket klæder ham. Ak, de søde baby-år er snart væk, og jeg står pludselig med en fuldvoksen hestebasse i hænderne. Det er lidt vildt, at tænke på.

Maj 2015
Nu går det fremad! Kamal er blevet mega sej fra jorden og kan uden problemer lave traversader på hver hånd, renvers og longearbejdet er bedre end nogensinde. Han har taget på i muskler, han er langt mere afslappet end han har været før. SKØNT!

Marts 2016
Nu er der gået længe siden en opdatering herinde. Der er gået et år, hvor vi har modtaget undervisning af Dorthe - og sikke en udvikling!
Kamal er mega sej, og han bliver bare bedre og bedre til alt jeg udsætter ham for!
Vi var på kursus i september med Dorthe, hvor Kamal var med. Det gik okay, han var lidt tændt, men jeg kunne godt finde hans gode side frem til undervisningen.
Siden sidste år er der sket så meget i vores akademiske uddannelse. Kamal mestrer traversader, versader og renvers fra jorden (også fra ryggen). Han er i longen en drøm, er mere afslappet og signalerne forstår han også. Han kan traversade på volte i skridt og trav. Han kan samling på volte i trav og skridt og derfra springe an til en fantastisk galop, som er langt fra den man ser hos arabere. Han er mega cool og ikke bange for at lære noget nyt, hvilket er så lækkert!
Jeg har her i de sidste par måneder taget mig sammen og sat mig på ryggen af kamelen, hvor vi har redet på banen og i skoven alene. Det er skønt, men også noget, som jeg har savnet. I en periode har jeg følt mig for stor til ham, men eftersom jeg har en sadel der passer og hesten bruger ryggen når vi rider (og måske et lidt forskruet kropsbillede af mig selv), så tror jeg bare at vi skal fortsætte.
Kamal er verdens bedstee hest <3
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Kamal Al Hayat
Annonce