{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hollandsk Varmblod Nim Con Calma [Tidl. hest] 2009

6.244 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Rahbech (howrse)
Kvinde | 31 år | Oprettet: 18. apr 2008


Hollandsk Varmblod Nim Con Calma

Fødselsår:
2009
Højde:
Han er omkring 1,64 i stangmål.
Temperament
Han er yderst rolig, og kold i røven. Det er tydeligt han kommer fra et hjem, hvor han har lært en masse. Man kan ikke mærke på ham, at han er hverken hingst eller unghest.
Gangarter
Over middel. Han har nogle utroligt gode gangarter, han er dejligt fremadgående og virkelig behagelig at ride på.
Stævner
Ingen endnu, men de kommer :o)
Stamtavle
F: Con Calma
M: Armante HBC
FF: Calato
FM: Noblesse I
MF: Regilio
MM: Parmant G
FFF: Capitol I
FFM: Vanessa III
FMF: Levantos I
FMM: Giola B
MFF: Heartbreaker
MFM: Maud
MMF: C-Indoctro
MMM: Jella Face B
Køn
Hingst.
Bemærkninger
Nim Con kom hjem til mig i starten af November. Han er en utroligt dejlig og lærenem hest, som enhver rytter ville elske at have. Han er det største nussehoved i stalden, og han prøver ihærdigt at komme i kontakt med alt forbigående - dette gælder både mennesker, katte, hunde og heste. Jeg er positivt overrasket over hvor nem han er, at have med at gøre. Jeg har endnu ikke oplevet ham få et chok, kigge på noget eller skabe sig.

Nim Con er en springhest, dette er vi dog ikke begyndte på endnu, da vi lige skal have styr på dressuren først. Jeg tror dog ikke det varer længe inden vi begynder med nogle bom- og cavalettiøvelser, da det også er god træning. Inden dette sker, skal han dog først i bedre form og vi skal også have trænet halvparader og overgange. Så det første stykke tid kommer til at stå på intervaltræning, hovedsageligt i skridt og trav, samt førnævnte halvparader og overgange.

Hvis han kan nå at blive klar til det, er planen at vi til sommer skal til 5-års championat - det ville være virkelig fedt hvis vi kunne det. Jeg synes dog, det er for tidligt til at kunne sige noget om det, da der er lang vej op til en LA på nuværende tidspunkt. Jeg vil hellere tage det stille og roligt, så han ikke bliver overbelastet, fremfor at haste på tingene og have en halvødelagt hest senere.

10/11-2013 - jeg var for første gang ude at ride på ham, siden han kom hjem til mig. Det gik virkelig fint, han var dog ret stiv til højre side. Jeg red en hel del slangebuer med cirkelvolter i 'toppen' af dem, så efter et par gange med det, var han hurtigt løsnet op. Jeg synes dette er en utroligt god måde at løsne hesten op på, samt træne dens balance, overgange o.l. da den kan anvendes i alle gangarter, og man kan endvidere selv indlægge overgange på de lige stykker af slangebuen.

13/11-2013 - det var godt vejr i dag, så jeg valgte at udnytte til at intervaltræne i skoven. Jeg synes intervaltræning i skoven er rigtig god træning, idet man ikke bare rider på en plan bane, men kommer ud i nogle bakker, hvilket er godt for at opbygge hestens muskler mens han samtidig kommer i form. Da han endnu ikke er i så god form, rider jeg powerwalk i 10 minutter, almindelig skridt i 5 minutter - dette gjorde jeg to gange, hvorefter jeg travede i 15 minutter og skridtede i 5 minutter. Dette har jeg også gjort 2 gange. Han er simpelthen så dejlig at have med i skoven, fordi han er så rolig som han er, til trods for at han er ung. Jeg bliver gladere og gladere for ham, for hver dag der går.

20/11-2013 - (Min fars kommentar til dressurbillederne på side 2) Han ser nu glad ud. Griber godt ind under sig i galoppen. Travet er der et tydeligt omvendt W hvor man faktisk kan se svævnings momentet. Det er super fint at du bevarer gangen i hesten, fremfor overdreven brug at hænder med henblik på at bøje nakken på ham. Det er selvfølgelig altid svært at komme med gode råd ud fra et øjebliks billede. Generelt ser din opstilling fin ud. På skridt billedet må dine overarme gerne hænge lidt mere lodret. Fint at du forlænger tøjlen, men tøjlen er temmelig slap. Det skal på sigt løses ved at han reagere bedre på schenkler og sæd. På nuværende tidspunkt ville jeg dog ikke fokusere alt for meget på skridten. Galoppen handler om at finde takt og ro. Han skal lære at balancere med en mere rund overlinje. Umiddelbart ser det ud til at dine schenkler ligger lidt langt tilbage. Når du rider skal du sidde lodret over hesten i forhold til jorden. Jeg har svært ved at bedømme om du har overkroppen en smule for langt fremme. Hænderne må gerne ligge lidt dybt lige nu (gælder ikke trav). Du skal side tungt i sadlen og invitere han til at søge dybere. Meget af arbejdet skal foregå på volter. Tænk ro, takt, slap af, sid dybt i sadel, lodret over jorden. Mister han fremadsøgningen, så letter du sædet en omgang eller to. Husk det vil sikkert gå noget tid inden næseryggen føres mere lodret. Når han sænker hovedet, skal han lære en anden må at holde balancen på og det tager tid. Travet det ville jeg arbejde meget fra skridt til trav. Få ham til at giv efter i skridt og så trav frem hvor du inviterer ham til at blive nede. Men ellers som det jeg skrev tidligere. Du er på rette vej.

Beklager at der ikke er mere variation i billederne, men jeg har ikke haft ham så lang tid endnu og har ham oprettet hovedsageligt for at kunne oprette fotoalbums og videoer med os :o)
Kommentér på:
Hollandsk Varmblod Nim Con Calma
Annonce