Tysk Sportspony Gizmo 1996
728 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
8 Kommentarer
Belugahval forskrækker lille dreng
00:00
/
00:37
LIVE
Tysk Sportspony Gizmo
Fødselsår:
1996
Højde:
146 cm. med sko
Temperament
Gizmo er noget af det mest rolige. Han finder sig i alt og tager alting med ophøjet ro. Selfølgelig kan han godt blive forskrækket osv., men det eneste han så gør er at stoppe op og kigge en ekstra gang. Når vi springer bliver han noget mere varm og vil gerne fremad. Det er dog ikke noget der gør noget for vi( mig og min ridelærer) har selv trænet ham til at han skal søge godt frem på springene. Selvom han gerne vil frem, så er han stadig styrbar og reagerer på rytterens signaler.
Gangarter
Skridten er meget normal, ikke dårlig, men heller ikke noget særligt.
Hans trav er med meget høje knæløft, han traver ikke stort, han løfter bare knæene meget højt, især på forbenene.
Galoppen er meget stor og rumelig. Den er faktisk så stor, at han kan gå på heste afstand.
Hans trav er med meget høje knæløft, han traver ikke stort, han løfter bare knæene meget højt, især på forbenene.
Galoppen er meget stor og rumelig. Den er faktisk så stor, at han kan gå på heste afstand.
Stævner
Her det seneste år har jeg af personlige årsager ikke startet ham, men de første par år jeg havde ham startet vi nogle springstævner og et enkelt dressurstævne
Stamtavle
I hans pas står der at han er tysk sportspony.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Gizmo har jeg haft oprettet her inde før, men jeg har besluttet mig for at lave en ny profil til ham.
Jeg fik Gizmo som min første pony d. 26/12 2009. På det tidspunkt var jeg selv 10 år. Han var en super begynder pony, fordi han er så stille og rolig. Senere hen er jeg blevet mere erfaren og han passer stadig super til mig, da han også kan give en udfordring til en mere erfaren rytter.
Gizmo er en springpony og når man lige finder ud af at ride ham, så er han rigtig fin at springe på. Jeg rider selv baner på LA niveau på ham, hvilket jeg synes er ret godt da jeg kun har sprunget i to-tre år. Til daglig rider vi jo dressur for at grundridning er på plads. Han kan godt være en smule special at ride, da han gerne vil løbe med næsen helt i sky. Så på den måde kan han godt kræve en rytter der kan fortælle ham at han SKAL gå ned med nakken... Når man så får ham ned og søge på biddet bliver han rigtig lækker at ride på og hans ryg bliver løftet rigtigt godt.
Gizmo blev i det sene forår 2014 skadet. Vi var til springtræning og alt gik som det skulle. Vi kom ridende rundt i hjørnet og styrede mod en linje med en okser og derefter 4 galopspring ned til en lodret. Afstanden på okseren sad lige i skabet og Gizmo fløj hen over. Men da han landede kunne jeg med det samme mærke noget var galt - Gizmo galopperede på 3 ben. Jeg fik ham hurtigt drejet væk, så han ikke sprang det næste spring. Jeg hoppede af i galop, for jeg var så bange for, at han havde brækket benet. Gizmo stoppede op og stod bare og trak vejret meget tungt - han stod med den ene forben bøjet. Min far og ridelærer kom løbende i fuld fart. Jeg kan huske min far råbe: "Har han brækket benet?!" og jeg tror aldrig jeg har hørt sådan en frygt i min fars stemme før. Min ridelærer fik meget forsigtigt lov til at røre benet - og vi kunne konstatere, at det ikke var brækket.
Efter lidt overtalelse fik vi Gizmo til at hoppe på 3 ben hen til traileren, fik ham læsset og kørte hjem. På vej hjem blev mig og min far enige om, at det sikkert var en kodeledsforvridning, da han for nogle år siden havde en i det samme forben, og der ville han helst heller ikke støtte på benet.
Vi fik kørt hjem og smidt Gizmo i boksen. Min far ringede til min farbror (han er dyrlæge). Desværre var han ikke hjemme og kl. var efter hånden ved at være mange, så vi aftalte med min tante, at min farbror kom forbi i morgen tidlig. Senere om natten ringede min farbror og sagde, at vi skulle ligge is på benet. Jeg gik ned i stalden, hvor Gizmo havde bakket helt op i hjørnet af boksen, så han kunne læne sig op af væggen. Jeg forsøgte at ligge is på benet, men Gizmo havde tydeligvis meget ondt, så det kunne ikke lade sig gøre.
Da min farbror kom næste dag, fik han mig til at give Gizmo grime på og trække ham ud. Allerede da han humpede ud på staldgangen, kunne man se at han støttede minimalt på det dårlige ben, og at han kun satte spidsen af tåen i. De tre andre ben var helt stive, fordi han havde forsøgt at afbelaste benet hele natten. Udenfor ville min farbror prøve at bøje benet, og da han gjorde det, reagerede Gizmo ved at stejle. Her fik vi endnu engang bevist, hvor ondt han havde, da Gizmo ALDRIG kunne finde på sådan noget normalt. Jeg træk ham ind i boksen igen.
Min farbror var ikke i tvivl - der var en skade på bøjesenen, og ikke nok med det, så havde han da også en kodeledsforvridning oven i købet. Vi kunne ikke gøre så meget andet end at give ham noget smertestillende og lade ham få boksro.
Han endte med at have boksro i over en måned, og den første uge derefter kom han kun ud, når vi havde ham i træktov, da dyrlægen frygtede, at han ville forsøge at løbe på folden, og derved gøre skaden værre.
Efter nogle uger kom min farbror forbi for at tjekke, hvordan det gik. Jeg havde allerede på det tidspunkt selv indset, at tiderne som ridehest for Gizmo var slut - og jeg var ærlig talt ligeglad, så længe Gizmo bare kunne få lov til at blive ved med at gå ude i min baghave. Min farbror undersøgte benet, hvorefter han kigge meget alvorligt på mig og min far og fortalte, at den her skade var værre end først antaget (han kunne ikke fornemme hvor slemt det var de første par uger, fordi han ben var hævet op til dobbelt størrelse). Faktisk havde han aldrig set en så slem seneskade i sin tid som dyrlæge (35+ år). Han måtte konkludere, at det nok kun havde været et stykke på tykkelse med en sytråd af senen, som havde hængt sammen. Han var derfor imponeret over, at hans ben var så pænt allerede. Han bekræftede også mine tanker - en fremtid som ridehest, kunne vi nok godt vinke farvel til, men han var tilgengæld sikker på, at han sagtens kunne få et liv uden smerter som foldbums.
I dag (over et år efter) er Gizmos ben stadig "hævet". Det er faktisk forkert at sige det er hævet, da det bare er fyldt med arvæv og størknet blod som aldrig vil forsvinde. Han er heller ikke helt rengående. Han halter ikke, men når han går kan man se, at han ikke træder lige så meget igennem på det skadet ben, som de raske. Dette er ikke fordi, det gør ondt på ham, men fordi at hans sene er blevet så stiv og kort, at det ikke kan lade sig gøre. Derudover har jeg fået lov til at skridte en lille tur på en gang imellem. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig over, at jeg kan holde mit løfte til Gizmos tidligere ejere - han skal blive gammel og grå her, og dette bliver hans sidste hjem.
Hele den her hændelse har bekræftet en ting for mig, som jeg et eller andet sted godt vidste - Gizmo er en stædig gammel pony, så hvis nogle tvivler på, at han vil overleve sådan noget, så skal han fandme nok bevise det modsatte! Min lille fighter <3
Jeg fik Gizmo som min første pony d. 26/12 2009. På det tidspunkt var jeg selv 10 år. Han var en super begynder pony, fordi han er så stille og rolig. Senere hen er jeg blevet mere erfaren og han passer stadig super til mig, da han også kan give en udfordring til en mere erfaren rytter.
Gizmo er en springpony og når man lige finder ud af at ride ham, så er han rigtig fin at springe på. Jeg rider selv baner på LA niveau på ham, hvilket jeg synes er ret godt da jeg kun har sprunget i to-tre år. Til daglig rider vi jo dressur for at grundridning er på plads. Han kan godt være en smule special at ride, da han gerne vil løbe med næsen helt i sky. Så på den måde kan han godt kræve en rytter der kan fortælle ham at han SKAL gå ned med nakken... Når man så får ham ned og søge på biddet bliver han rigtig lækker at ride på og hans ryg bliver løftet rigtigt godt.
Gizmo blev i det sene forår 2014 skadet. Vi var til springtræning og alt gik som det skulle. Vi kom ridende rundt i hjørnet og styrede mod en linje med en okser og derefter 4 galopspring ned til en lodret. Afstanden på okseren sad lige i skabet og Gizmo fløj hen over. Men da han landede kunne jeg med det samme mærke noget var galt - Gizmo galopperede på 3 ben. Jeg fik ham hurtigt drejet væk, så han ikke sprang det næste spring. Jeg hoppede af i galop, for jeg var så bange for, at han havde brækket benet. Gizmo stoppede op og stod bare og trak vejret meget tungt - han stod med den ene forben bøjet. Min far og ridelærer kom løbende i fuld fart. Jeg kan huske min far råbe: "Har han brækket benet?!" og jeg tror aldrig jeg har hørt sådan en frygt i min fars stemme før. Min ridelærer fik meget forsigtigt lov til at røre benet - og vi kunne konstatere, at det ikke var brækket.
Efter lidt overtalelse fik vi Gizmo til at hoppe på 3 ben hen til traileren, fik ham læsset og kørte hjem. På vej hjem blev mig og min far enige om, at det sikkert var en kodeledsforvridning, da han for nogle år siden havde en i det samme forben, og der ville han helst heller ikke støtte på benet.
Vi fik kørt hjem og smidt Gizmo i boksen. Min far ringede til min farbror (han er dyrlæge). Desværre var han ikke hjemme og kl. var efter hånden ved at være mange, så vi aftalte med min tante, at min farbror kom forbi i morgen tidlig. Senere om natten ringede min farbror og sagde, at vi skulle ligge is på benet. Jeg gik ned i stalden, hvor Gizmo havde bakket helt op i hjørnet af boksen, så han kunne læne sig op af væggen. Jeg forsøgte at ligge is på benet, men Gizmo havde tydeligvis meget ondt, så det kunne ikke lade sig gøre.
Da min farbror kom næste dag, fik han mig til at give Gizmo grime på og trække ham ud. Allerede da han humpede ud på staldgangen, kunne man se at han støttede minimalt på det dårlige ben, og at han kun satte spidsen af tåen i. De tre andre ben var helt stive, fordi han havde forsøgt at afbelaste benet hele natten. Udenfor ville min farbror prøve at bøje benet, og da han gjorde det, reagerede Gizmo ved at stejle. Her fik vi endnu engang bevist, hvor ondt han havde, da Gizmo ALDRIG kunne finde på sådan noget normalt. Jeg træk ham ind i boksen igen.
Min farbror var ikke i tvivl - der var en skade på bøjesenen, og ikke nok med det, så havde han da også en kodeledsforvridning oven i købet. Vi kunne ikke gøre så meget andet end at give ham noget smertestillende og lade ham få boksro.
Han endte med at have boksro i over en måned, og den første uge derefter kom han kun ud, når vi havde ham i træktov, da dyrlægen frygtede, at han ville forsøge at løbe på folden, og derved gøre skaden værre.
Efter nogle uger kom min farbror forbi for at tjekke, hvordan det gik. Jeg havde allerede på det tidspunkt selv indset, at tiderne som ridehest for Gizmo var slut - og jeg var ærlig talt ligeglad, så længe Gizmo bare kunne få lov til at blive ved med at gå ude i min baghave. Min farbror undersøgte benet, hvorefter han kigge meget alvorligt på mig og min far og fortalte, at den her skade var værre end først antaget (han kunne ikke fornemme hvor slemt det var de første par uger, fordi han ben var hævet op til dobbelt størrelse). Faktisk havde han aldrig set en så slem seneskade i sin tid som dyrlæge (35+ år). Han måtte konkludere, at det nok kun havde været et stykke på tykkelse med en sytråd af senen, som havde hængt sammen. Han var derfor imponeret over, at hans ben var så pænt allerede. Han bekræftede også mine tanker - en fremtid som ridehest, kunne vi nok godt vinke farvel til, men han var tilgengæld sikker på, at han sagtens kunne få et liv uden smerter som foldbums.
I dag (over et år efter) er Gizmos ben stadig "hævet". Det er faktisk forkert at sige det er hævet, da det bare er fyldt med arvæv og størknet blod som aldrig vil forsvinde. Han er heller ikke helt rengående. Han halter ikke, men når han går kan man se, at han ikke træder lige så meget igennem på det skadet ben, som de raske. Dette er ikke fordi, det gør ondt på ham, men fordi at hans sene er blevet så stiv og kort, at det ikke kan lade sig gøre. Derudover har jeg fået lov til at skridte en lille tur på en gang imellem. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig over, at jeg kan holde mit løfte til Gizmos tidligere ejere - han skal blive gammel og grå her, og dette bliver hans sidste hjem.
Hele den her hændelse har bekræftet en ting for mig, som jeg et eller andet sted godt vidste - Gizmo er en stædig gammel pony, så hvis nogle tvivler på, at han vil overleve sådan noget, så skal han fandme nok bevise det modsatte! Min lille fighter <3
Tysk Sportspony Gizmo
apr 2006
Følger: 56 Følgere: 68 Heste: 3 Emner: 1 Svar: 7
aug 2011
Følger: 33 Følgere: 32 Heste: 5 Emner: 7 Svar: 58
-Kig gerne forbi Rachila:)
nov 2011
Følger: 55 Følgere: 49 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 5
dec 2007
Følger: 42 Følgere: 60 Heste: 7 Emner: 32 Svar: 877
Kig gerne forbi mine ponyer
okt 2007
Følger: 33 Følgere: 37 Heste: 5
apr 2008
Følger: 105 Følgere: 92 Heste: 3 Emner: 259 Svar: 1.231
jun 2013
Følger: 36 Følgere: 230 Heste: 3 Svar: 207
maj 2011
Følger: 148 Følgere: 113 Heste: 7 Emner: 45 Svar: 1.177
- Kig gerne forbi mine 3 parter med kommentar og bedømmelse.