Anden særlig race Athene (SOLGT) [Tidl. hest] 2004

5.449 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 49 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Anden særlig race Athene (SOLGT)

Fødselsår:
2004
Højde:
168
Temperament
Hun er utroligt god i hovedet og rigtig sød at ride på. Dog kan hun virkelig godt tændes, specielt på tur eller når tingene er lidt farlige.
Gangarter
Middel skridt og trav, men stor galop.
Stævner
Hun har startet LA1 dressur til 65% og sprunget op til LB på distriktplan.

D.31/8 2013: Så har Athene og mig prøvet at starte vores første stævne på BRK :) Siden min ryg endnu ikke kan klare et helt program i trav nedsidning og galoppen ikke er på plads, valgte vi at tage en enkelt LD1.

Vi kom lidt for sent ud af starthullerne, så det blev lidt stresset og vi fik ikke nok opvarmning. Athene var også overtræt efter en MEGET lang uge, med træning til Tika Hestival, hvor vi havde redet 11 timer på en uge! Så jeg kunne godt mærke fra starten af at hun var lidt pyldret og det forstod jeg godt.

Da vi kom over på rideklubben var hun dog faldet virkelig godt ned igen, og jeg havde fået rigtig meget ro på hende, men da vi kom på banen blev hun skræmt af en person i en skurvogn. Skyndte mig hurtigt at få ro på hende, og snakkede og klappede hende, og hun begyndte igen at høre pænt efter. Heldigvis var der ikke givet start signal, så så snart jeg havde fået styr på hende, lød fløjten og vi var afsted.

Var selvfølgelig lidt rystet, men vidste godt at Athene bestemt ikke havde gjort det med vilje. Hun var bare blevet chokeret over at der var folk i skurvognen ;) Og resten af dagen havde flere ryttere problemer med det hjørne ;)

Men vi fik redet et nogenlunde pænt program, hvor der selvfølgelig var en del små kiks, plus at min ryg havde fået et ordentligt hug, så jeg kunne ikke rette mig op i sadlen. Men Athene gjorde det super, og selvom vi skulle ned forbi skur vognen igen, lyttede hun til mig og blev hos mig. Så kunne ikke være mere stolt :)

Vi endte med at ride til 67% og fik en delt 1.plads! Så jeg var simpelthen så stolt af hende :) Nu får hun en velfortjent fridag i morgen, så hun kan komme til hægterne igen, da hun har gået alt for meget på det sidste. Og så gælder det Tika Hestival om to uger ;)

*****************************************

D.14/9 2013: Så kom dagen for Tika Hestival, hvor vi skulle fremvise vores kvadrille, som vi har øvet på i flere måneder. De sidste uger op til dagen, har jeg haft lidt problemer med Athene når vi har øvet, da hun har været lidt frisk, når vi skulle træne galoppen med kvadrillen. Jeg fandt dog ud af problemet. Vi lå nemlig bagerst i kvadrillen, og det gav nogle problemer, når de andre heste satte i galop, og Athene ikke måtte løbe med dem. Så vi ændrede programmet og bingo, så holdt hun op :) Det er da heller ikke fair at de andre må galoperer, når hun ikke må :P

Fik også en del undervisning i hele ugen op til showet, så vi virkelig kunne være klar, og både Athene og mig har knoklet som en gal, for at få det hele til at være fuldstændig perfekt. Det gav heldigvis pote, og vi havde en helt fantastisk oplevelse ude til Tika Hestival, hvor Athene virkelig gjorde alt korrekt. Hun var simpelthen fantastisk! Og alt vores hårde arbejde kunne virkelig ses, og hele holdet fik meget ros for vores kvadrille. Jeg havde lavet programmet og musikken, og samtidig givet den ordentlig skalle med ridningen, så kunne simpelthen ikke forlange mere af Athene og mit hold, der alle gjorde det perfekt :)

Athene blev endda sat på prøve, da hesten hun skulle køre med, nægtede at gå i trailer. Athene gik nemlig lige op, mens hesten som skulle ind bagefter stod og stejlede på bagklappen af traileren lige bag hvor hun stod. Traileren blev endda åbnet og lukket tre gange, for at den kunne blive kørt op ad en væg, så den anden hest ikke ville kunne løbe væk. Og Athene blev bare stående derinde og gumlede på sit hø, selvom den anden hest lavede cirkus lige bag ved hende. Så var lidt bange for at hun var blevet stresset pga. det, fordi det tog 40 minutter inden den anden hest gik op, og hun bare stod i traileren.

Men der var ingenting og da vi kom ud på pladsen, var hun stadig helt cool, også mens hun blev sadlet op og gjort klar :) Havde ikke regnet med at Athene ville være så sej derude, og så snart musikken startede vidste hun at hun var på, og gjorde alt hvad jeg bad hende om. Et par enkelte gange kom vi lidt bagud, specielt i galoppen, fordi Athene bare galoperede rundt og hyggede sig :D Men pyt, kunne ikke være mere stolt af hende, og det er en dag jeg aldrig vil glemme :D

**************************************

D.8-9/11 2013: Athene og mig har nu prøvet at starte vores andet stævne. Vi har på det sidste haft en del kommunikations fejl og problemer pga. min ryg, som har givet rigtig meget uro og bekymring fra min side. Dog er vi påbegyndt at springe, og det er egentlig gået overraskende godt. Så efter at have tænkt meget over tingene valgte jeg at starte hende op i den aller mindste spring klasse ved vores trænings stævne. Dagen inden stævne start havde vi dog endnu en dårlig træning. Så på selve dagen overvejede jeg at melde fra, men fik presset min frygt i baghovedet, og kom afsted. Heldigvis var Athene den sødeste og mest rolige hest, og vi fik en skøn tur og gennemførte med en 0 runde :)

Min ryg havde dog taget en del skade efter vores dårlige træning, så lørdag overvejede jeg også stærkt at melde fra dressuren. Igen fik jeg taget mig sammen, og havde en super dejlig dag med min smukke hest, som gjorde alting perfekt :) Hun er virkelig en stævne hest, der elsker at vise sig frem. Og hun leverede to super præstationer i LD1 til 70,67% og LD2 til 68,61%, der sikrede os en 1. og 3.plads :)
Stamtavle
Ingen, men hun er vist Hannoveraner/Frederiksborg blanding
Køn
En smuk hoppe
Bemærkninger
Jeg fik Athene hjem d.26/6 2013, faktisk dagen inden jeg skulle rejse på ferie til Tyrkiet, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed for at komme til at ride hende. Heldigvis fik jeg en lille prøve tur aftenen inden jeg tog afsted, men der var hun lidt stresset og alt var så nyt, så der manglede lidt koncentration både fra hendes og min side, men det var stadig en skøn tur.

Da jeg kom hjem fra ferie en uge efter, blev jeg så glad for at se hvor godt hun så ud, og hun stod og hyggede på fold sammen med Tubbe. Kort efter blev hun dog flyttet sammen med to ponyer, da der var problemer med nogle af de andre heste som ikke kunne enes.

Athene knyttede sig meget til en af ponyerne, så når jeg trak hende væk fra folden, kunne hun ikke andet end hyle på ponyen og hun kunne slet ikke koncentrere sig om noget som helst andet. Så efter fem dage med det, var vi nødt til at gøre noget for at Athene kunne blive sig selv igen, så hun kom tilbage på fold med Tubbe og en anden vallak, og der har ikke været problemer siden :)

Athene er en super sød hoppe, som er rigtig lækker at ride på. Dressur mæssigt er hun super sej og virkelig en stjerne, mens vi lige skal have lidt mere styr på springningen. Jeg er jo ikke ligefrem fantastisk til det, så er glad for at Athene er så sød at springe, dog kan hun godt være lidt af en klumpe dumbe :D

Jeg har nu snart haft hende i 4 uger og hun er helt sikkert en fantastisk hest, og vi kan lære hinanden meget. Hun er så rolig og nem at have med at gøre, har både haft smed og dyrlæge ude for at vaccinere hende, og det var fuldstændig uden problemer. Så glæder mig og ser frem til mange skønne oplevelser med hende :)

...........................................

D.30/6 2014: Athene har i lang tid været redet af Camilla, og de har virkelig bygget et helt fantastisk forhold op. Derfor er jeg utrolig stolt over at sige, at Camilla i dag har købt Athene, og hentet hende hjem :) Håber virkelig at de får mange skønne timer sammen, for de er sådan et smukt par :)
Kommentér på:
Anden særlig race Athene (SOLGT)
Annonce