{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shetlænder Sofus 1998

1.931 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Shetlænder Sofus

Fødselsår:
1998
Højde:
97-98 cm., målt hjemme
Temperament
Sofus har et helt fantastisk temperament. Han er super kold og bliver ikke bange for de "spøgelser" andre heste ser, han går tværtimod bare lige forbi uden at vippe med ørerne.
Gangarter
Skridt, trav og galop. De matcher så mange andre shetlænderes gangarter, så de må vel ligge lige omkring middel for sådan en lille én.
Stævner
Sofus har startet nogle stævner med min lillesøster og en lille pige ved navn Melina, dengang han gik som rideskolehest på HUR. Noget bom på jord og 40 cm. sløjfespring (og sløjfespring for hånd uden rytter, da min søster blev for høj til at kunne ride ham). De er alle startet på HUR. :)
Stamtavle
Sofus har ingen stamtavle, af hvad vi kender til, men han er ren (og meget racetypisk) shetlænder.
Køn
Super fantastisk lille vallak!
Bemærkninger
Jeg har kendt Sofus siden han kom til Hundested Sportsrideklub for at gå rideskolepony da han var 7. Der var han hverken tilredet eller noget. Min søster og jeg tilred ham sammen med vores underviser. Han smed mig da også af en enkelt gang, den lille røver. :)
Sofus blev aldrig rigtig glad for at blive redet, og brød sig bestemt ikke om når børnene sad og bumpede på ham, så han blev hurtigt den upopulære pony under ridning, og til sidst var det kun min søster der red ham, og så kom han ud på trækketure i skridt. Senere hen begyndte en anden pige, Amalie, også at ride på ham, men hun blev også hurtigt for langbenet.

Sofus var engang for nogle år siden ude for en rigtig grim oplevelse, i den periode hvor der på flere rideklubber blev skamferet heste. Han blev nemlig udsat for skamfering i løbet af en nat, og måtte have flere sting i panden og på bagparten. Efter denne oplevelse blev han utroligt bange hvis man kom ind i stalden med den mindste smule fart på, og han er den dag i glad ikke meget tilfreds hvis man rører ham omkring ørerne.

Omkring et år før min lillesøster skulle konfirmeres fandt hun på, at hun ville køres af Sofus - så hun gik til fru ridelærer og fik lov til at køre ham til, for egen regning. Og det gjorde hun, og han nyder simpelthen at gå for vogn - helt bestemt meget sjovere end at være ridehest. ;)

Da rideklubben fik ny underviser sidste sommer, blev Sofus næsten ikke brugt, og den nye underviser brød sig ikke specielt om hverken ham eller den anden shetlænder, Lotus, så de skulle sælges. Der fik vi muligheden for at købe Sofus meget billigt, men vi havde ikke plads eller overskud til en hest mere. Så min søster fik jobbet til at få ham solgt indenfor en forholdsvis stram tidsfrist, ellers var han blevet lagt til at sove for en sidste gang. Hun fandt et godt sted, et pensionat for ponyer, i Nordjylland, men det var vinter og vi skulle selv transportere ham derop for egen regning. Hun fandt i stedet en anden kvinde der gerne ville købe ham, og han blev solgt til hende. Efter omkring 3 måneder fik vi en opringning fra hende, at han var sindssyg og livsfarligt og hvorfor vi ikke havde sagt det - en beskrivelse af en pony Sofus aldrig har været i nærheden af at være. En måned senere ville hun så af med ham, og vi endte med at køre op og hente ham.
Nu står han hos os "igen," hvor han går som foldkammerat til min søsters skadede pony, og kørepony. Planen var at han skulle være solgt igen, men nu må vi se om det nogensinde bliver til noget, eller om han kommer til at bo hos os forevigt - hvem skulle det undre, med den lille charmetrold han er! (Og så kommer han selv på folden)

Har lige fået kigget i Fussemandens pas - og han er da slet ikke fra 2000! Ifølge hans pas er han født d. 1. november 1998, så den lille dreng nærmer sig de 15! :)

Sofus fik sine vinger d. 25/12-2022 efter kort kamp mod sygdom ???
Kommentér på:
Shetlænder Sofus
Annonce