{{currentPhoto.text}}
<
Fuldblod (XX) Mr. Pinkerton <3 Sov godt min dreng :'( [Himmelhest] 2013
661 visninger
|
Oprettet:
Fuldblod (XX) Mr. Pinkerton <3 Sov godt min dreng :'(
Fødselsår:
2013
Højde:
Følhøjde
Temperament
Stille og rolig. En rigtig nysgerrig drillepind. Han kommer altid hen og vil snakke og nusses. Han er så kær. Hans mor er dog allerede træt af ham fordi han er meget pågående overfor hende, han forsøger at spise hendes foder når hun spiser og står og klemmer hovedet ned i spanden ved siden af hendes.
Gangarter
Skridt trav og galop. Forhåbentlig en hurtig galop :)
Stævner
Stamtavle
M: Ma Dame
MF: Magic Ring
MM: Ma Petite Anglaise
MMF: Reprimand
F: Primatico
FM: Primevere
FF: Danzig
FMF: Irish River
MF: Magic Ring
MM: Ma Petite Anglaise
MMF: Reprimand
F: Primatico
FM: Primevere
FF: Danzig
FMF: Irish River
Køn
Hingstebasse
Bemærkninger
Han kom til verden om natten den 2. april. Jeg kunne se på hans mor om aftenen den 1. at det ville ske den følgende nat. Så væggeuret blev sat til halv tre og jeg smuttede i stalden. Der var bassen kommet og stod op da jeg kiggede ind til dem. De andre heste i stalden blev lidt urolige da jeg kom ud og det gjorde også hoppen urolig, da hun er en erfaren mor og plejer at være rigtig god til at passe sine føl, lod jeg dem få fred med det samme igen.
Jeg kom så i stalden som normalt kl. halv seks for at fodre. Og da de havde fået foder var der mere ro på, så jeg kunne liste mig ind og kigge lidt nærmere på den lille fyr. Her kunne jeg så konstatere at han endu ikke havde fået noget at drikke da der stadig var vokspropper i hoppens patter. Så begyndte jeg jo at få travlt da han jo ingen råmælk havde fået og det var ved at være på høje tide. Jeg forsøgte at hjælpe ham til og han var utrolig ivrig og suttede løs, men det var hele tiden på sin egen tunge eller på siden af hoppens yver.
Jeg fik ringet til chefen og sagt at jeg blev lidt forsinket på arbejde og måtte så over til naboen som er kvægbonde, for at låne en sutteflaske. Så malkede jeg lidt mælk ud af hopppen og forsøgte at give ham dette, men han nægtede at have sutten i munden.
Så ringede jeg til min søster og spurgte om hun kunne komme med en lamme sutteflaske, da sutten derpå er meget blødere end den kalveflasken. Den bragte hun, men han nægtede at drikke mere end 50 ml.
Jeg ringede til dyrlægen og spurgte mig til råds. Hun ankom med det samme og fik suget noget at det udmalkede mælk op i en sprøjte og puttede den i munden på ham og gav ham lidt efter lidt. Det lykkedes sådan rimeligt og dette skulle jeg så selv gøre en gang i timen.
Allerede da jeg kom ud timen efter nægtede han pure og spyttede mælken lige så hurtigt ud som jeg kunne putte det ind. Efter nogle forsøg gav han op og krøllede sig sammen i halmen, han begyndte at se meget svag ud og jeg ringede igen til dyrlægen. Hun var da ude til noget andet, men ville køre direkte ud til mig når hun var færdig. Hun kom i løbet af en halv time og han var nu kvikket en lille smule op igen, men da dyrlægen forsøgte med at sprøjte mælk i ham nægtede han stadig.
Hun mente at det var nødvendigt med en sonde da han stadig havde fået en meget lille mængde råmælk. Det tog næsten et kvarter for dyrlægen at få sonden ned i maven på ham, det var som om hans spiserør havde en indsnævring eller at der sad noget og blokerede. Men pludselig smutttede den på plads og han fik den mængde som han burde.
Efter han havde fået sonde ville dyrlægen sikre sig at han ikke blev dehydreret da han havde været længe om at få det første mælk. Så hun deponerede noget slatvand under huden på hans hals fire steder. Til slut fik han en stivkrampe.
Da vi slap ham efter denne store omgang trumfede han ved at gå hen til sin mor og finde en pat og sutte som om han aldrig havde lavet andet.
Det var en kæmpe lettelse og fra da er alt gået som det skulle.
Allerede 14 dage gammel tog han på oplevelse alene ude i haven, men var meget glad da jeg bragte hans mor ud til ham. Den lille fyr havde forvildet sig ud af verdens mindste sprække imellem en halmballe og en stolpe. Så var han smuttet ind i løsdriften ved siden af hos de to vallaker. De havde nok været lidt vilde og forvirrede over den lille besøgende så de har fået ham tvunget ud under hegnet. Han har jo kaldt fortvivlet på sin mor og hun har kaldt tilbage men da hun jo var inde i boksen kunne hun intet stille op.
Jeg kom hjem fra arbejde og bleve meget overrasket over at se en meget forvirret lille fyr rende og vrinske i haven. Jeg kunne ikke få ham til at gå imod døren ind til stalden så jeg løb ind og hentede hans mor ud og så var han hurtig tryg og rolig igen. De kom tilbage til boksen igen og alt var godt. Hullet blev lukket og siden har der ikke været nogen eventyr til den lille mand.
1 måned gammel blev de lukket i løsdriften og det går bare rigtig godt med ham.
Glæder mig meget til han bliver ældre og vi kan se hvad han indeholder. Men lige nu nyder jeg bare altid at komme ud til en lille fyr som vil nusses og er lidt fræk..
Dit liv blev alt for kort min dreng, men der var intet at stille op.. Du var aldrig blevet fri for halthed og smerter efter hvad du var igennem den frygtelige nat..
Dine små perfekte ben var revet helt i stykker og du kunne ikke rejse dig op. Dyrlægen havde aldrig set noget lignende og beslutningen var hurtig, men hård :'(
Jeg savner dig hver dag og får tårer i øjnene af at tænke på alle de ting vi skulle have oplevet sammen, som nu aldrig kan blive til noget.. Din mor vrinskede i flere dage og kunne ikke forstå hvor du pludselig var blevet af.. Nogle gange tog jeg mig selv i at undre mig over hvorfor du ikke svarede hende tilbage. Men sandheden gik hurtigt op for mig. Du lå udenfor under en pressening og kunne ikke længere vrinske dit lille skingre vrinsk eller slå røven i vejret når du legede.
Du var en perfekt skabning både i sind men også din bygning. Du var lavet til at løbe stærkt og du ville uden tvivl være blevet en god væddeløber, du lod nemlig ikke nogen hundse med dig. Du havde attitude og troen på dig selv..
Sov godt lille skat.. Heldigvis findes dine smerter ikke der hvor du er nu..
I hjertet gemt, men aldrig glemt <3
Jeg kom så i stalden som normalt kl. halv seks for at fodre. Og da de havde fået foder var der mere ro på, så jeg kunne liste mig ind og kigge lidt nærmere på den lille fyr. Her kunne jeg så konstatere at han endu ikke havde fået noget at drikke da der stadig var vokspropper i hoppens patter. Så begyndte jeg jo at få travlt da han jo ingen råmælk havde fået og det var ved at være på høje tide. Jeg forsøgte at hjælpe ham til og han var utrolig ivrig og suttede løs, men det var hele tiden på sin egen tunge eller på siden af hoppens yver.
Jeg fik ringet til chefen og sagt at jeg blev lidt forsinket på arbejde og måtte så over til naboen som er kvægbonde, for at låne en sutteflaske. Så malkede jeg lidt mælk ud af hopppen og forsøgte at give ham dette, men han nægtede at have sutten i munden.
Så ringede jeg til min søster og spurgte om hun kunne komme med en lamme sutteflaske, da sutten derpå er meget blødere end den kalveflasken. Den bragte hun, men han nægtede at drikke mere end 50 ml.
Jeg ringede til dyrlægen og spurgte mig til råds. Hun ankom med det samme og fik suget noget at det udmalkede mælk op i en sprøjte og puttede den i munden på ham og gav ham lidt efter lidt. Det lykkedes sådan rimeligt og dette skulle jeg så selv gøre en gang i timen.
Allerede da jeg kom ud timen efter nægtede han pure og spyttede mælken lige så hurtigt ud som jeg kunne putte det ind. Efter nogle forsøg gav han op og krøllede sig sammen i halmen, han begyndte at se meget svag ud og jeg ringede igen til dyrlægen. Hun var da ude til noget andet, men ville køre direkte ud til mig når hun var færdig. Hun kom i løbet af en halv time og han var nu kvikket en lille smule op igen, men da dyrlægen forsøgte med at sprøjte mælk i ham nægtede han stadig.
Hun mente at det var nødvendigt med en sonde da han stadig havde fået en meget lille mængde råmælk. Det tog næsten et kvarter for dyrlægen at få sonden ned i maven på ham, det var som om hans spiserør havde en indsnævring eller at der sad noget og blokerede. Men pludselig smutttede den på plads og han fik den mængde som han burde.
Efter han havde fået sonde ville dyrlægen sikre sig at han ikke blev dehydreret da han havde været længe om at få det første mælk. Så hun deponerede noget slatvand under huden på hans hals fire steder. Til slut fik han en stivkrampe.
Da vi slap ham efter denne store omgang trumfede han ved at gå hen til sin mor og finde en pat og sutte som om han aldrig havde lavet andet.
Det var en kæmpe lettelse og fra da er alt gået som det skulle.
Allerede 14 dage gammel tog han på oplevelse alene ude i haven, men var meget glad da jeg bragte hans mor ud til ham. Den lille fyr havde forvildet sig ud af verdens mindste sprække imellem en halmballe og en stolpe. Så var han smuttet ind i løsdriften ved siden af hos de to vallaker. De havde nok været lidt vilde og forvirrede over den lille besøgende så de har fået ham tvunget ud under hegnet. Han har jo kaldt fortvivlet på sin mor og hun har kaldt tilbage men da hun jo var inde i boksen kunne hun intet stille op.
Jeg kom hjem fra arbejde og bleve meget overrasket over at se en meget forvirret lille fyr rende og vrinske i haven. Jeg kunne ikke få ham til at gå imod døren ind til stalden så jeg løb ind og hentede hans mor ud og så var han hurtig tryg og rolig igen. De kom tilbage til boksen igen og alt var godt. Hullet blev lukket og siden har der ikke været nogen eventyr til den lille mand.
1 måned gammel blev de lukket i løsdriften og det går bare rigtig godt med ham.
Glæder mig meget til han bliver ældre og vi kan se hvad han indeholder. Men lige nu nyder jeg bare altid at komme ud til en lille fyr som vil nusses og er lidt fræk..
Dit liv blev alt for kort min dreng, men der var intet at stille op.. Du var aldrig blevet fri for halthed og smerter efter hvad du var igennem den frygtelige nat..
Dine små perfekte ben var revet helt i stykker og du kunne ikke rejse dig op. Dyrlægen havde aldrig set noget lignende og beslutningen var hurtig, men hård :'(
Jeg savner dig hver dag og får tårer i øjnene af at tænke på alle de ting vi skulle have oplevet sammen, som nu aldrig kan blive til noget.. Din mor vrinskede i flere dage og kunne ikke forstå hvor du pludselig var blevet af.. Nogle gange tog jeg mig selv i at undre mig over hvorfor du ikke svarede hende tilbage. Men sandheden gik hurtigt op for mig. Du lå udenfor under en pressening og kunne ikke længere vrinske dit lille skingre vrinsk eller slå røven i vejret når du legede.
Du var en perfekt skabning både i sind men også din bygning. Du var lavet til at løbe stærkt og du ville uden tvivl være blevet en god væddeløber, du lod nemlig ikke nogen hundse med dig. Du havde attitude og troen på dig selv..
Sov godt lille skat.. Heldigvis findes dine smerter ikke der hvor du er nu..
I hjertet gemt, men aldrig glemt <3
Fuldblod (XX) Mr. Pinkerton <3 Sov godt min dreng :'(
aug 2017
Følger: 16 Følgere: 4 Heste: 3
maj 2008
Følger: 132 Følgere: 130 Heste: 1 Emner: 4 Svar: 108
jun 2007
Følger: 52 Følgere: 64 Heste: 4 Emner: 37 Svar: 138
Kig gerne forbi mit føl
mar 2010
Følger: 30 Følgere: 28 Heste: 5 Emner: 3 Svar: 389
jun 2009
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 2 Svar: 10
jan 2009
Følger: 22 Følgere: 20 Heste: 3 Emner: 2 Svar: 11
kig gerne forbi Accord og byd ham velkommen:)