{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Connemara Følfods Ziggy Stardust - Tidl. hest 2010

3.265 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Louise S
Kvinde | 45 år | Oprettet: 4. apr 2010


Connemara Følfods Ziggy Stardust - Tidl. hest

Fødselsår:
2010
Højde:
150 cm august 2013
Temperament
Rolig, venlig og fornuftig. Han er en glad og selvstændig hest med stor tillid til andre heste, mennesker og verden generelt. Man kan godt mærke, han har haft en tryg opvækst.

Han er stadig ung og er ved at lære verden at kende, hvilket går stærkt med hans enorme nysgerrighed. Han kan godt blive forskrækket over noget, vi møder på tur og gøre et lille hop, men han har den fantastiske vane at komme tilbage til mig med det samme 9 ud af 10 gange. I bund og grund skal der meget til at ryste den lille fyr.

Her er et lille eksempel, der viser noget om Ziggys temperament:
Kort efter han var flyttet ind i løsdriften, fandt han ud af folden op i vores indhegnede fredskov (total fest, han elsker at tygge på grene, især popler). Da de blev kaldt ind på jordfolden for natten, fulgtes han med sin ven Dino og løb langs hegnet på ydersiden. I mørket løb han op mellem dyrehegnet og foldhegnet og endte et sted, hvor han ikke kunne komme længere, men samtidig var der for smalt til at vende. Der var ikke andre veje end baglæns. Hende, der havde opdaget ham, fik bakket ham det første stykke og ringede så til mig, da der pludselig blev meget smalt mellem de to hegn, og han ikke ville videre. Hans måde at sige fra på var bare at stå helt stille. Heldigvis havde vi lige været på klikkerkursus og arbejdet med at bakke, så assisteret af en masse gulerødder kom han det sidste stykke også. Så havde han gået over 20 meter baglæns i bælgravende mørke mellem to hegn uden at blive bange eller forsøge at springe væk på noget tidspunkt, og han slap fra det uden en eneste skramme. Jeg var simpelthen så imponeret af ham!
Gangarter
Middel.
Stævner
Stamtavle
Far: Marvel Van Graff Janshof.
Mor: Enghøjs Golden Tracy.
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Ziggy er en dejlig, lille hest. Jeg købte ham i juli 2012 efter at have kigget på rigtigt mange ponyer, nogle af dem helt ovre i Vestjylland. Da jeg mødte Ziggy første gang, var jeg egentlig mest interesseret i hans foldkammerat, en fin 2 års Connemara hingst. Den var ikke særligt interesseret i at snakke med mig, men Ziggy parkede hurtigt sit hoved på min skulder, mens jeg forsøgte at se den anden pony an. Efter nogle dages tænketid var hingsten solgt, og så var jeg ude at se Ziggy igen. Denne gang var jeg totalt solgt! Og jeg er stadig super glad for ham. Han er en god kammerat, sund og rask og dejlig at være sammen med.

Indtil videre har vi mest gået ture sammen og øvet de basale ting. Han har haft mig på ryggen et par gange, det tager han totalt cool. Skøn hest.

17-09-2013
Ziggy var med sin mor, Enghøjs Golden Tracy, til Connemara Show i august. Han klarede det bare super fint. Det hele var meget spændende, og han tog det i stiv unghestehov. Han mente godt nok, vi ikke behøvede at stå så længe foran dommerne til bedømmelse, men var ikke svær at overtale til at blive stående alligevel. Han fik 22 p. og følgende bedømmelse:

Lidt højtstillet vallak af ret god type, med et godt godt udtryk. Tilfredsstillende rammer og god markering. Middel bredde. Jævnt føre lemmer, med lange piber. God skridt og ret god trav. God brugsmodel.
Kommentér på:
Connemara Følfods Ziggy Stardust - Tidl. hest
Annonce