{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Pinto Laura af Korup 2004

2.367 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stine Blom J
Kvinde | 52 år | Oprettet: 27. jan 2013


Pinto Laura af Korup

Fødselsår:
2004
Højde:
163 cm i stang
Temperament
Utrolig nervefast uden at være kedelig. Meget kærlig og glad for mennesker. Passer godt på sin Moar og sørger for, at hun ikke skvatter af! :-D Velopdragen, men kan være en gås, når der er godbidder i farvandet.
Gangarter
Skridt: tidligere meget pasagtig, men er blevet ret taktfast efterhånden med god brug af overlinjen og ok overtrædning.
Trav: godt sving og rigtigt fint løft, men mangler stadig noget indundergriben.
Galop: rigtig god op-ad-bakke tendens og godt spring, mangler lidt balance.
Stævner
Har ved tidligere ejer gået LC spring og LA1 dressur på D-plan.
Har hos mig gået LC1-2-3, LB1-3 og LA2 ( plus 2 70 cm klasser med en af pigerne fra stalden). Skulle gerne blive klar til LA4 i løbet af 2013.
Målet er MB klasser.

Derudover er Laura kåret i pintoforeningen med 7 i helhed og har gået Den fælles Materialprøve med 742 point (dagens bedste pintohoppe). Bestået materialprøve udløser en bronzemedalje i pintoforeningen, så Laura er sørme medaljehoppe! :-D
Stamtavle
Far: Jonker PIH 24
Mor: Mille SPI 27
Morfar: Sofus PIH 4

Laura har et hav af halvsøskende på far-siden og har 2 helsøskende, som også er herinde.
Køn
Hoppe (i den grad! :-O)
Bemærkninger
Laura er mit hjertens/smertensbarn! Hun er købt (efter 8 mdrs lån) med en ret problematisk ryg. Lænd og korsben var meget dårligt fungerende, men er efter omhyggelig træning og mange kiropraktor/massørbesøg blevet rimelig ok. Hun har et hjerte af guld og et fantastisk temperament, så jeg var slet ikke i tvivl om at hun skulle være min på trods af hendes problematiske krop! Hun har efterfølgende vist noget støre kapacitet end vi regnede med, så det er jo ikke så skidt! ;-)

Hun er en fornøjelse at være sammen med, kan rides alle steder alene eller sammen med andre. Er totalt cool fremmede steder og er lige til at smide op i traileren, intet brok fra Dullen, når man skal ud at køre.

Hun har charmeret sig ind på de fleste i stalden, så hun rager ret meget klap og kæl (og godbidder) til sig. Hun er en kæmpe selskabspapagøje og elsker at blive striglet og nusset om på staldgangen.

Hun kan bedst lide skovture og springning, men da jeg er mest til dressur, må hun lide 2-3 dage om ugen. Hun er teknisk svær at ride. Følsom i munden og har en MEGET smidig hals. Er ikke den mest selvgående og kan være svær at hente ryggen op på. Men jeg arbejder på livet løs og forsøger hele tiden at blive dygtigere. Longearbejde er heller ikke hendes favorit, men hendes krop har brug for det, så hun slipper desværre ikke. Skovture nyder vi begge og hun er en ekseptionel turhest! Kigger ikke på noget, er med på en frisk galop, men slapper af igen så snart man har taget ned i skridt og sluppet tøjlen.

Hun er den perfekte hest til mig og bliver hos mig til den dag, hvor hun ikke kan mere!!! Jeg har redet i ca 30 år, har haft egen hest i ca 25 år og har ALDRIG elsket en hest så højt, som jeg elsker Laura!
Kommentér på:
Pinto Laura af Korup
Annonce