{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Casanova [HIMMELHEST] 2002

973 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sofie C
Kvinde | 32 år | Oprettet: 27. jan 2013


Anden særlig race Casanova [HIMMELHEST]

Fødselsår:
2002
Højde:
163 cm med sko.
Temperament
Til tider åndssvag som heste nu kan være, men ellers generelt nem at arbejde med. Han har ild bagi men jeg synes det er dejligt med energi. Han er verdens sødeste på tur. Han trasker bare derud af som om han ikke havde lavet andet.
Han kan godt blive nervøs og bange for de underligste ting, men jeg gør meget ud af at ''undersøge'' de ting han bliver bange for sammen med ham, så han til sidst er rolig. Han er typen hvor man skal være meget tålmodig men det belønner sig i sidste ende.
Gangarter
God skridt, søger selv ned.
Trav er blevet bedre. Har ikke så meget balance, MEN er i den grad blevet bedre siden jeg fik ham.
Han er behagelig at sidde på i galop, men skal også trænes meget da det for ham helst skal være med 200 i timen. Der er meget der skal arbejdes på, men ser kun frem til det :-)
Stævner
Vi har ikke startet nogen stævner endnu. Det kommer senere hen :-)
Har en lille drøm om at prøve at ride en jagt :-)
Stamtavle
Stamtavlen er ukendt. Der fulgte ulovligt tysk hestepas med da jeg købte ham og har senere hen fået lavet et nyt lovligt.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Jeg købte Casanova af en hestehandler. Første gang jeg så ham var der en anden pige der red ham. Først tænkte jeg, ''endnu en kedelig brun hest'', men dagen efter tog jeg ud for at prøve ham og der faldt jeg pladask for ham. Det gjorde jeg allerede ude på folden da jeg skulle hente ham.
Jeg fik at vide at det var den brune vallak jeg skulle hente. Problemet var bare, at der var to af dem, så jeg vidste ikke hvilken én af dem det var. Mens jeg stod og prøvede at huske hvilken én af dem jeg så dagen i forvejen, kom den ene hen til mig og krævede min opmærksomhed. Han var jo skøn. Jeg tog chancen og tog ham med ind i stalden og blev lettet over at det var den rigtige af de to brune vallakker jeg havde hentet.
Vi tog nogle få spring hvilket han har talent for. Men jeg bemærkede også at han var ekstrem hård i munden. Han var også for tynd og havde nogle grumme tandspidser :( Han kom inde fra Fortunen og var blevet brugt som turhest i Dyrehaven men de måtte sælge ham da urutinerede ryttere ikke kunne styre ham.
Da jeg fik ham hjem begyndte jeg at træne ham stille og roligt helt fra bunden af. Han fik ordnet tænder og begyndte at tage på. Han fik flere muskler og blev rigtig køn at se på.Han er heller ikke længere ''endnu en brun hest'' som jeg tænkte da jeg så ham hos hestehandleren, men når solen skinner på ham er han fuldstændig guldfarvet. SÅ flot! :-) Han er desuden en utrolig lærenem hest. Jeg har ham opstaldet det skønneste sted med flot natur så det benytter vi os meget af. :-)
Vi er også begyndt at træne små tricks for sjovs skyld. Nok mest for mig. F.eks. har jeg lært ham at når jeg siger ''første fuss'' løfter han venstre forben, og anden fuss er højre forben. Når jeg tager ham ud på staldgangen og strigler begynder han nogengange selv at løfte forbenene og skæver over til mig i håb om en lille godbid fordi han selv synes han er dygtig :-D
Kommentér på:
Anden særlig race Casanova [HIMMELHEST]
Annonce