{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Donavan Djess [Tidl. hest] 1996

1.219 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anne Sofie B
Kvinde | 30 år | Oprettet: 7. nov 2012


Traver Donavan Djess

Fødselsår:
1996
Højde:
158cm.
Temperament
Han har det dejligste temperament, og lytter utrolig meget til sin rytter. Han er ikke til at skræmme, og man kan sagtens sadle ham af og strigle uden at han står bundet. Alt i alt en fantastisk dejlig og idiotsikker hest!
Gangarter
Middel eller lidt over. God i forhold til, at han er en traver :)
Stævner
Med forhenværende ejer, men kun i de små klasser.
Da han var ung gik han også travløb.
Stamtavle
F: Buckfinder
FF: Super Bowl
FM: Nutmeg Lobell
FFF: Star's Pride
FFM: Pillow Talk
FMF: Speedy Crown
FMM: Noccalula
M: Ronja Sølvbjerg
MF: Jarl LXA
MM: Fame To C
MFF: My Nevele
MFM: Ixa Spin
MMF: Way To Fame
MMM: Mille Safari
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Donavan Djess er min nye låne-hest.
Jeg har i længere tid søgt låne-hest, da jeg gerne ville starte op med min ridning igen. Simone - Donavans ejer, skrev til mig under tidligere annonce herinde på HG, at hun havde en skøn travervallak, som hun var interesseret i at låne ud til mig.

Simone leverede Donavan, og allerede da han var på vej ud af traileren var jeg helt forelsket. Han tog det hele lige så roligt, og selvom det er 11 år siden, at han sidst har kørt i trailer gik han lige så fint op og ned. Da han kom ind i sin boks var han også helt rolig, og midt på eftermiddagen tog jeg ham ud på staldgangen, striglede og trak en tur med ham, så han kunne se, hvor han var blevet kørt hen.

I går var jeg ude på min første tur på Donavan. Min søster var med, på hendes traverhoppe, og det gik lige så fint - selvom der både var gøende hunde, tog og biler var han rigtig cool og ikke til at skræmme. Han er lige sådan en hest jeg har ledt efter, og jeg er allerede mægtig glad for ham. Han passer godt ind i flokken, og er hurtigt faldet til. Jeg tror på, at vi nok skal få det rigtig hyggeligt sammen. Han er en hest med stor personlighed, og han knytter sig hurtigt til folk.

Donavan står opstaldet hos min søster i Vildbjerg.


Da vi kom ud på folden i søndags havde min muss ikke et dækken på. Efter min søster og hendes mand ledte folden igennem flere gange, måtte vi konkludere, at hans dækken er blevet stjålet. :( Nu er der købt et nyt dækken, og han bliver rigtig flot! Men hvor er det surt og skræmmende at nogen at været inde på folden, og stjæle hans dækken. Er bare lykkelig over, at de ikke har gjort ham noget <3 Desværre er han bare begyndt at hoste lidt.. Øv øv. :'(

_______________________________________________________________________________

Red i dag hygge-dressur på min søde hyp. Han var lidt nervøs, da vi skulle ind på banen (som i dag bare var en af de andre marker) men stadig nem og medgørelig. Det var dejligt med en lidt mere seriøs træning, og det var dejligt at mærke at han svedte da vi kom ind i stalden bagefter. :) Jeg er sikker på, at det her nok skal blive rigtig godt! :)

Vi har desværre været rigtig uheldige, og har to gange haft besøg af dækken-tyve, som har været og tage dækken af Donavan mens han gik på folden. Jeg forstår ikke, at nogle kan finde på det :-( Heldigvis har de ikke gjort ham noget eller taget andet, men hvor er det øv at nogen er så samvittighedsløse...

Jeg har nu lånt Donavan et godt stykke tid, og det går stadig super godt. Jeg har fundet ud af, at han ikke er tosset med at ride i blæsevejr, men udover det, er han en fantastisk hest både på fold, i boks og på ride/trækketur. Han er god til at lytte til mig, og hjælper mig frem af - jeg har jo ikke redet længe, så jeg skal lige i gang igen. Det går rigtig godt. Jeg glæder mig til forår, hvor vejret bliver bedre og dermed også rideforholdene, for lige p.t har vi redet mest tur. :-)
_______________________________________________________________________________

Donavan er desværre allerede tilbage ved Simone. Måtte indse at jeg ikke havde den tid jeg havde håbet, og egentlig forventet jeg havde. Derfor måtte den bedste løsning være, at Donavan kom tilbage og fik den opmærksomhed han fortjente. Udover det, var der lidt konflikter mellem Donavans ejer og jeg, samt tyveri, hvilket jeg heller ikke havde forudset. Afskeden med Donavan var hård, og jeg havde faktisk ikke en gang mulighed for at være der, mens han skulle hentes, da hans ejer først ville fortælle mig hvornår hun ville hente ham to dage inden hun kom. Men vi havde en hyggelig aften inden.
Alt i alt tror jeg det her, er den bedste løsning for begge parter. Simone var utilfreds, og jeg fik ikke Donavan brugt nok. Nu håber jeg bare, at han har det rigtig godt! Jeg savner ham - han er en kanon hest!

_______________________________________________________________________________

Donavan er sat til salg og solgt. :(
Kommentér på:
Traver Donavan Djess
Annonce