{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Rocky [Tidl. hest] 2011

1.634 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Laura Mailand
Kvinde | 31 år | Oprettet: 3. jan 2006


Anden særlig race Rocky

Fødselsår:
2011
Højde:
Lige nu er han omkring 1.50. Han forventes at blive over 1.60.
Hans mor er 1.68

Møffe er blevet målt d. 13.06.13, med et cirkamål på 1.60.
Temperament
Umiddelbart virker han som en hest der er til at arbejde med.
Han virker som en rolig og godmodig hest, med nysgerrighed og mod på at lære nye ting. Sommetider kræver det dog en stor tålmodighed, da Møffe er kommet ind i den alder hvor ALT er møghamrende farligt. Men med tålmodighed kommer man langt og det hjælper altid lidt, at hans nysgerrighed er så stor som den her. Jeg ser ikke noget problem i at tilride ham en dag osv, der skal bare god tid til og rolige skridt fremad, så skal han nok lære det hele.

Som min mor siger, virker han som en ret flegmatisk hest og så er han ret opmærksom på mennesker. For eksempel, søgte han min far ret meget i starten. Blandt andet ude på folden, da de blev lukket ud. Han trådte væk fra Fiji og Lukas og puttede for en stund, sit hoved indtil min far. Jeg synes kun det er gode tegn!
I "flokken" sammen med Fiji og Lukas, er han ganske underdanig. Han smasker meget og sænker hovedet, for at udtrykke sig. Lukas og ham er mere på lige fod end Fiji og Møffe. Det er tydeligt at Møffe er nederst i hierarkiet, men gør bestemt heller ikke noget for at komme længere op.
Gangarter
De virker til at ligge omkring middel.
Han træder over sit eget spor i skridt, men det er ikke flere hove. Hans trav virker også jævn og ligeså med galoppen.

Efter at Møffe er kommet i tilridning har hans gangarter også udviklet sig. Alle tre gangarter ligger til middel, men er alle super taktfaste og gode.
Stævner
Ingen endnu.

Jeg regner ikke med at Rocky skal være nogen Grand Prix hest. Først og fremmest skal han bare være min gode ven og min forhåbentligt kommende ridehest, med et godt hoved.
Stamtavle
Der er grønt pas på Rocky, jeg ved dog hvem hans forældre er. Men da de ikke er kåret, er der ikke mulighed for at lave andet end grønt pas på ham.

Mor: Beauty
Far: Claudemir´s Chato


Rocky er født d. 22 august 2011
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Jeg fik Rocky den 14. december 2012.

Jeg var oppe, sammen med min mor den 2. december, for at se på Rocky og synet var rigtig positivt. Det var en nysgerrig og meget kontaktsøgende samt kærtegnende plag, der mødte os. Egentligt havde vi sagt nej, pga. penge og tid, men Rocky havde jo absolut kun talt til det positive og derfor blev det aftalt at han ville komme hjem til os den 14.

Ud fra det jeg har set nu, er jeg ganske fortrøstningsfuld. Han er ung og alt er nyt, men alligevel vil han hjertens gerne snakke, han brummer når vi kommer over i stalden. Han er rolig, men nysgerrig og virker som en godmodig og lærenem hest, der kan komme langt med positivforstækning og et lille gram overtalelse.
Da han blev lukket ud sammen med de to små, var der slet ingen problemer. De indfandt sig alle sammen lynhurtigt og gik derefter og græssede fredeligt. Alt i alt et godt første møde.

En lille opdatering, den 19. december, en lille uges tid efter hans ankomst.
Lige i starten var Rocky selvfølgelig meget usikker omkring det hele, han turde ikke rigtig gå ind i stalden om aftenen og når han skulle på fold, var det med stor utålmodighed og han kunne næsten ikke vente med at komme ud af boksen, specielt ikke når de to små først var blevet lukket ud.
Men cirka i midten af ugen, begyndte jeg at lukke ham ud først og med en gulerod i hånden, venter han hjertens gerne i boksåbningen, selvom døren er helt åbent. Jeg kan dernæst trække ham roligt ud og i stedet for bare at slippe ham, trækker jeg altid en runde rundt i folden og øver "stop" med ham.
Det accepterer han faktisk ret godt og lærte det ret hurtigt, men der er stadig en smule problemer med at blive ude af "mit rum." Han møver sig gerne lidt over i en, men det skal nok komme. Indtil videre tager vi det helt stille og roligt, han er jo trods alt kun en baby <3 :-)
Dernæst vælger vi at flytte ham fra Besterly Classic, som er et generelt pillefoder over til Pavo Podo Grow, der er blevet anbefalet af mange, blandt andet af fagfolk. Det skulle reducerer risikoen for OCD og det indeholder den perfekte blanding af alle de vitaminer og mineraler han har brug for, for at få en ordenlig og jævn vækst.
Jeg er sikker på, at der nok skal komme noget godt ud af ham. Han virker lærenem og med tillid til mennesker. :-)

Nu en opdatering, fra det nye år (08.01.13)
Rockys personlighed skinner nu mere og mere igennem, og den enorme nysgerrighed og venlighed han besidder, får mig til at forelske mig i ham, mere og mere for hver dag der går. Han er simpelthen så sød og lige til. Jeg glæder mig så meget til, at se hvad han ender ud med og jeg er 100 % overbevidst om, at resultatet nok skal blive godt.
Jeg håber inderligt at vi to, skal blive bedste venner og være sammen i mange år endnu, det vil jeg i hvert fald ikke have noget imod, for Rockys selskab er simpelthen så lyst og tillidsfuldt, det er fantastisk.
På folden, går det også nogenlunde. Der er lidt problemer med Fiji og Rocky, jeg tror desværre, at Fiji er en smule jaloux på Rocky, da han har det rigtig godt sammen med Lukas, men det kan altid ændre sig endnu, det hele er jo stadig en smule nyt.
Men Lukas og Rocky er virkeligt gode venner, det er som om Lukas fungerer som støttepædagog eller mentor for Rocky (hvilket jeg aldrig havde troet, ville gå godt, men det gør det!). For eksempel, var der en dag i juleferien, hvor Lukas og Rocky drak af den samme vandspand, da vandet i truet på folden var frosset til is.
Uheldigvis hænger Rocky fast i den lille krog der er på spanden og han ryger tilbage, mens spanden bliver hængende i hans grime. Da den endelig røg af, var den lille bøller meget forskrækket og helt fortumlet, alligevel ville jeg dog se, om jeg kunne overtale ham til at komme nær spanden igen. Det var han dog desværre ikke meget for, men da Lukas så, totalt kynisk, går hen og stikker mulen i spanden, for at få det sidste vand op, kigger Rocky totalt forundret, som om han tænker: ”Hmm, mon den ikke er så farlig, som jeg troede?” og så sej, som han nu er, træder han hen og stikker mulen i den igen.
Et andet eksempel, er fra da isen var begyndt at tø og vandet i truet, nu var til at få op. Rocky trådte hen til truet og prøvede at finde vandet, der stadig lå under isen, så det endte med at han bare kørte mulen henover isen, hvorefter Lukas træder til og presser isen ned, så vandet kommer op over isen.
Da Lukas så er gået, bemærker jeg at Rocky står og presser isen ned, for at få vandet op, præcis som Lukas havde gjort det.
Det er virkelig så sødt!! Og jeg håber inderligt, at Fiji falder lidt til ro, så de rigtigt kan blive en god trekløver. :-)


22.08.13 - Møffe er fyldt to år!
Som tiden dog flyver afsted og som hesten dog bliver mere og mere voksen at se på. Jeg er så glad for at jeg sagde 'ja' til at købe Møffe i December! Den hest har taget mit hjerte med storm og aldrig har jeg oplevet så meget personlighed hos nogen anden hest. Måske handler det også om, at jeg får lov til at følge ham helt fra 'barns ben.'
Han er så dejlig kontaktsøgende og så legesyg, at mit hjerte gang på gang smelter. Nu er der jo kun et lille år til at han skal tilrides og jeg kan ikke vente! Jeg glæder mig så meget til at se hvordan det hele kommer til at gå og kan ikke vente til jeg måske en dag selv sider på ryggen af ham!
Ih, hvor han har taget mit hjerte med storm, den lille Bøffe <3 :-)

19.09.14 - Så er Møffe i tilridning!!
For cirka 3 uger siden blev det aftalt at Møffe skulle i tilridning, i en privatstald ved Årslev. Det betød at Møffe skulle i trailer, hvilket han ikke havde været siden den gang han blev leveret til mig.
Jeg var derfor en smule betænkelig og nervøs, for tænk hvis han nu bare nægtede hårdnakket at gå ind i traileren. Sådan blev det slet ikke, for allerede 10 minutter efter vi havde parkeret traileren, havde Møffe forbenene på rampen og var slet ikke bange for traileren.
Efter en lille halv times arbejde, traskede han ind i traileren og vi kunne lukke rampen. Bare for en sikkerheds skyld havde han sin elskede pædagog Lukas med (som heldigvis elsker at køre i trailer) og med de to læsset, kørte vi mod Årslev.
Hele forløbet har gået nærmest problemfrit og Møffe er på kort tid blevet en langt mere voksen hest. Han fik uden problemer sadel på, ligeledes tog han biddet i munden første gang vi præsenterede ham for det. Og da vi lagde "Bob" (en kedeldragt stoppet med halm) på ryggen af ham, tog han det i stiv arm.
Nu er vi nået til at jeg sidder på ham og han er iskold overfor det. Jeg starter med at ligge henover ham og kan dernæst - uden at Møffe reagerer på det - svinge benet over sadlen og sidde op på ham. Nu træner vi stopsignalet for tøjlerne og snart skal vi til at ride uden trækker. Møffe er simpelthen så fantastisk at arbejde med og jeg er SÅ stolt af ham og hans tilgang til tingene.
Kommentér på:
Anden særlig race Rocky
Annonce