{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder blanding (arnicorn) | Stjarni 2003

15.252 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Islænder blanding (arnicorn) | Stjarni

Fødselsår:
2003
Højde:
Dyrelægen målte ham til 131 cm. d. 19 Marts 2013 :)

Udstyr.
• Grime/trense: Pony, kan bruge shetlænder.
• Dækken: 105-115Kommer an på mærke.
• Gamacher: Forben: Pony/small. Bagben: Shetlænder/xs.
• Klokker: Pony/small el. cob/medium.
Temperament
Lidt skørt temperament.. Ret så svært at sætte ord på.
Gangarter
Ikke noget at råbe hurra hvis man spørg andre, rigtige pony gangarter. Er fantastisk til en god ponyfræser! Men er fine til mine behov :)
Stævner
Intershowhorse:

2013:
Klasse 03 – Bedste minder. (juni)
1 plads med mit vinterbilled(nummer 9)
Dommerens kommentar:
''Helt fantastisk billede, af to søde julenisser på juletur i skoven, ingen forstyrrende elementer, dejlig, dybde i billedet (man kan se stien laaaaangt ned bag dem) og god billede kvalitet, klart vinderen i denne klasse.''

Klasse 08 – Mit Yndlingsbillede.(august)
4 plads med mit vinterbilled(nummer 9)
Dommerens kommentar:
''Helt fantastisk billede om vinteren to venner på tur, genialt billede og helt speciel stemning i billedet.''

2014:
Klasse 07 – Mest Specielle Hest(april)
8 plads.(billed ikke herinde)
Dommerens kommentar:
''Hvor er det et sødt billede. Pandebåndets udskæring får det til at se ud som om blissen er et stort flot hjerte. Smukt, og med dejlig energi og udtryk. Stort tillykke med din 8.plads :)''

Klasse 09 – Hurtigste Hest/Pony(april)
6 plads med billed 9 herinde.
Dommerens kommentar:
''Så er det på ridebanen der gives gas. Stjarni ser ud til at det er top fedt. Dejlig pony''

Klasse 10 – Bedste Redigerede Billede(august)
10 plads med billed 6 herinde.
Dommerens kommentar:
''Med fare for at få en flok fangirls i nakken, må jeg sige, at jeg har yderst ondt af Stjarni. Når det så er sagt, er det jo bare virkelig godt lavet!''
Stamtavle
Nope, nul stamtavle - grøn pas. Hans mor var islænder, men man kender ikke faren. En rigtig hul i hegnet hest ;)

Jeg kalder ham dog en arnicorn fordi:
stjARNI
uniCORN
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Stjarni er en pony jeg d. 28 juni 2012, var ude og prøve for første gang. Det var ikke ligefrem kærlighed ved første blik, kemien manglede en smule, og eftersom han ikke havde været ude og ride i et mindre stykke tid, var der lidt små problemer om vej, tempo(..dårlig kondi), og koncentrationen. Alligevel rørte det mig dybt inde i hjertet, at han manglede gnisten i øjnene, men stadig så gerne ville. Så snart jeg kom hjem fra besøget, valgte jeg at ringe til ejeren og fortælle at jeg gerne ville købe ham.

Jeg fik Stjarni hjem 17 dage efter, nemlig d. 15 juli, og siden da har vi sammen været på en eventyr, som har været blandet med op og ned ture. Det gik lyn hurtigt op for mig, at Stjarni var en speciel hest, og at det ville tage mig tid at komme ordentlig ind til ham. Han specielle sind, og væremåde gav os derfor også en hulens masse nedture, mest af alt fordi at jeg ikke forstod Stjarni og hvad han mente. Han er en pony med en lidt grum fortid, mange ejerskifte, udlån, og mennesker som har presset, og misforstået ham. Men hans fortid, ér fortid, og det er noget ham og jeg må acceptere – derfor har jeg også valgt ikke at rode mere op i den. Han er, som skrevet, en speciel hest, med en enorm spøjs personlighed. Han er ekstrem svær at forklare, og man får den bedste forståelse af hvordan han er, hvis man har fulgt ham nært i et par år. At forklare og beskrive ham er håbløst, der vil altid været noget man mangler, og for en pony som ham, er hver en lille detalje vigtig at få med, for ellers forstår man ham bare ikke rigtigt.. Han er en ens mands hest, han er meget reserveret og sensitiv, også kaster han ikke bare sin tillid til alle og en hver. Han passer på sig selv og sin krop, og åbner ikke bare op. Det tog mig 1,5 år før jeg virkelig kom ind til ham, og før han virkelig åbnede op og lod sig stole på mig for alvor.. Og det var 1,5 hårde år. Men han er sej, og som jeg altid har fået af vide af dyrlæger, kiropraktorer, smede, massøre osv. osv. så vil han så gerne, men har svært ved at bryde de dårlige mønstre.

Stjarni er desværre ’’ramt’’ af angst. I pressede situationer, eller situationer hvor han ikke føler han kan håndtere eller styre tingene om ham, har han det med at slå fra oppe i hjernen, også er det eneste han tænker ’hjem’. Han har flere gange vendt om midt på en tur i skoven, hvis han har følt sig en lille bitte smule presset, eller set noget ekstremt farligt – og der skal desværre intet til. Det har taget hårdt på mig, så hårdt at jeg fik udviklet en rideangst efter de her par ’nær død’ oplevelser, hvor han har styrtet mod en trafikeret vej. Jeg har forsøgt mange ting, men det eneste der har hjulpet har været tid. Stjarni har så enormt meget brug for en skulder han kan støtte sig op af, hele tiden, og har han ikke det bliver han nervøs. På samme tid ser han sig selv som kongen(ved jeg efter adskillige teleparti læsioner), og som konge er det hans pligt at holde styr på tingene om ham, og passe på mig. Jeg har virkelig skulle finde balancen, og det har været svært, specielt fordi han har dage hvor en lille bitte sten er dødsens farlig, selvom vi har redet forbi denne sten 40 gange. Han køre simpelthen tingene op, og gør dem 1000x værre end de egentlig er.. Men han er blevet bedre, og jeg er blevet bedre. Både til at støtte ham, men også til at give ham tid og plads til at se det farlige an. Efter en dårlige episode i skoven, hvor Stjarni også vendte om og løb a helvedes til, har han fået udviklet en endnu større angst for at være inde i skoven. Så snart vi træder derind, flyver han op i det røde fælt, og opføre sig som om der ligge tigere på lur.. Så lige fortiden tager træner vi det når vi er på tur. Indtil videre er vi kommer ca 10 min ind i skoven uden han har fået angstanfald, og det går roligt fremad. Han er også begyndt på at få nogle dråber, som giver ham en indre ro – det hjælper ham simpelthen så meget!

Det første lange stykke tid med Stjarni, var ridning på banen ikke noget jeg tænkte over. Jeg købte ham egentlig til skovturs brug, også var lidt trav og galop på banen nu meget hyggeligt men ikke mere. Dog fik jeg lidt blod på tanden, efter vi flyttede sted, hvor turene gik ned af bakken, og bane ridning var eneste ’ride mulighed’. Problemet lå bare i, at Stjarni også havde fået det dårlige mønster, at han stak af i trav og galop, når vi red derinde. Efter 1 dårlig undervisnings time, havde jeg egentlig valgt at droppe undervisning fordi jeg ikke stolede nok på mennesker til at give mig og ham rådgivning, når jeg ikke var sikker på at de fattede at Stjarni havde brug for tid, og forståelse. Men efter jeg fik Maya fra Vitos World ud, som først hjalp os med ikke at ride mennesker ned(et enormt problem for Stjarni..), så fortsat vi med at få undervisning af hende. Vi rykkede os stille og roligt, i vores tempo, uden at have travlt. Traven fik vi så fint styr på, og Stjarni begyndte endelig at være afslappet, og søgte frivilligt frem og ned, i stedet for at kigge skyer som en giraf. Galoppen tog en del længere tid, 1 år efter vi fik vores første undervisnings time, fik vi styr og ro over galoppen.. Men der lå problemet også meget i, at jeg havde angst for at han løb, så lige med det at Maya sagde ’prøv at tage en galop’, eller jeg tænkte ’på langsiden tager vi en galop’, så hev jeg skuldrende op, tog fat i tøjlen, og spændte i kroppen, mens min hjerne tænkte ’han løber, han løber, han løber’… ja så siger det vel også sig selv. Men vi er blevet seje, og det har kun gået frem ad, takket være Mayas fantastiske hjælp, og forståelse for vores problemer. Efter jeg flyttede Stjarni til Little Meadow, en western stald, blev mine muligheder for at starte western meget større, eftersom menneskerne som ejede stalden, var ret så kendte i denne verden, og selvfølgelig havde tilknyttet western underviser. At ride western har nemlig været en drøm, siden jeg var helt lille, og så en cowboyder film, efterfølgende så jeg et western stævne, også var jeg bare solgt. Men jeg troede egentlig ikke mugligheden for western med Stjarni var der. Det var den så her, og da vi i slutningen af januar fik en western sadelmager ud, som fandt os den mest perfekte, Stjarni venlige sadel, gik det foralvor i gang. I februar fik vi vores første undervisnings time, og vi har efterfølgende holdt ved. For jeg er helt 100p sikker på, at dette er vores kald. Vores underviser er så sød, og meget forstående over for Stjarni, og derfor går omskolingen også forrygende. Stjarni er sej, og gør sit aller bedste, men vigtigst af alt, kan jeg se at han også synes det er sjovt og udfordrende. Vi skal nok komme langt, det er jeg sikker på!

Udover ridning, har jeg også brugt meget tid på det såkaldte horsemanship, for at være helt rigtige, jordtræning og tricks. Det var egentlig mest i starten, for at opbygge tilliden vi brugte jordtræningen, men en af de ting jeg og Stjarni elsker allermest, er at blive udfordret. Og selvfølgelige skal træningen også varriger, så det ikke kun er ridning, for jordtræning betyder lige så meget(hvis ikke mere) for mig, dog ved jeg jo at jeg ikke kan ride Stjarni forevigt og altid, derfor synes jeg det er vigtigt at bruge tiden når vi har den. I hvert fald, så nyder jeg at kunne stille forskellige forhindringer op, hive presseninger, balloner, paraplyer osv. frem, også udforske hjernerne lidt. Jeg elsker simpelthen at se Stjarnis små øjne lyse op af ren glæde, når jeg hiver alle disse mærkelige ting frem. Tricks har vi også gjort meget i, og han kan en del. Det er virkelig også noget Stjarni finder virkelig sjovt, alle ting hvor han bruger hjernen og bliver udfordret mentalt, synes han er så skægt – og det varme at se ham sådan. Lige nu kan han, løfte begge ben fra både ryg og jord, gabe, smile, kysse, ryste, bakke bagfra, snurre rundt, gå rundt om mig, split, samle pisk op, ligge ned.. (more to come)

Stjarni bliver redet 100p bidløst, og sådan har det sådan set altid været, fra da jeg fik ham. Han fungere så fint uden bid, at jeg ikke ser nogen grund til at bruge det. Han kan rides i alle gangarter, i sidepull, hackamore, rebgrime, og kapsun. Han er altid blevet redet i lammeskindssadel, ride-on-pad eller helt uden her, for efter hans rygskade, blev han ekstrem følsom overfor sadler som lå 1 cm over 35. Så det var hårdt at finde en, som passede ham. Det gik heldigvis fremad, efter jeg har fået trænet hans ryg, og derfor blev han pludselig i stand til at gå normalt med bomløse og western sadler. Det var virkelig en dejlig fornemmelse, endelig at have mulighed for dette!

Sygdom, og sygdoms forløb har han desværre også været ret så ramt af. I september 2012, fik han en begyndende hovbyld eftersom han trådte en sko skæv. Udover det fik han en rygskade, samme år, hvor han havde dyrlæge ude 3 gange på kort tid for at få tjekket kroppen af kiropraktor uden held, derefter blød prøve, så røngten igen uden held, og til sidst scanning som tydeligt vidste at der var noget galt i lænden. Derefter begyndte vi genoptræningen, og Stjarni kom sig super flot! I januar 2014, måtte dyrlægen ud to gange på en uge, fordi han vidste kolik symptomer.. Det var heldigvis ikke noget alvorligt, han havde bare ondt i mavsen, og derfor gav dyrlægen ham noget tarmafslappende, og beroligende. Han har også haft en del øjenbetændelse, det kommer hvert år, og er værst om sommeren, og fordi jeg har frygtet at det har været noget alvorligt pga hoste oveni, har han haft dyrlæge besøg to gange, som begge gange har givet os nogle dråber. Han fik i år maj måned, 2015, konstateret sædstrengsadherance, og skal derfor ind og opereres d. 27 maj. Det er en operation jeg frygter, men jeg ser også ekstremt meget frem til at se en forbedring, og få mulighed for at arbejde med en pony uden at være nervøs for smerte. Han er en lille fighter, og med det han har været igennem, er jeg sikker på at han nok også skal klare dette!

Alt i alt, er Stjarni en pony med en dårlig fortid, en mærket personlighed, men som stadig er en fighter, som giver alt sin kærlighed når han endelig har givet en sin tillid. Han er en stjerne uden lige, og selvom vi har haft flere nedture end opture gennem vores 3 år, vil jeg aldrig være ham eller vores minderige oplevelser foruden. Vejen op er lang og hård, men udsigten er dæleme fantastisk.

Stjarnis mest 'kendte' kælenavn er, Arne. Bare så ingen bliver i tvivl :P
Kommentér på:
Islænder blanding (arnicorn) | Stjarni
Annonce