{{currentPhoto.text}}
<
Barockpferd Black Chanell of Nordlicht 2011
1.829 visninger
|
Oprettet:
Barockpferd Black Chanell of Nordlicht
Fødselsår:
2011
Højde:
Chanell er kun et halvt år gammel og hun er derfor ikke blevet målt. Men hendes forventede stangmål er omkring 1,65.
Temperament
Chanell er en lidt genert og tilbageholdt lille pige. Hun nyder at blive striglet og nusset, og følger mig hvorend jeg går. Chelle er for nyligt blevet taget fra hendes mor og har klaret det strålende. Hun har haft lidt svært ved at vænne sig til de andre heste på gården men kommer nu rigtig godt ud af det med traveren Pimpernell. Chelle er en utrolig elegant og charmerende pige med en god del selvtillid. Men hun er ikke lige så fremme i skoende nu hvor hun er kommet hjem til mig, da omgivelserne er uvante og mor er væk. Men hendes fortryllende personlighed gør det umuligt ikke at elske hende. Chanell er en enestående lille hest der knytter sig utrolig meget til dem hun føler sig tryg ved. Det sekund hun begynder at stole på dig kan du gøre nøjagtig hvad du vil med hende. Når Chanell føler sig tryg vil hun følge dig hvorend du går.
Gangarter
Skridt: langsomme og rolige skridt.
Trav: Flot trav med gode løft og fin balance og harmoni.
Galop: "lille" galop med nogenlunde løft og balance.
Hun er endda begyndt at rende fra traverne på marken. Hun kan virkelig løbe den bette pige ;-)
Trav: Flot trav med gode løft og fin balance og harmoni.
Galop: "lille" galop med nogenlunde løft og balance.
Hun er endda begyndt at rende fra traverne på marken. Hun kan virkelig løbe den bette pige ;-)
Stævner
Naturligvis ikke. Chanell skal trænes op til at kunne gå dressur. Jeg har altid haft en interesse for denne brug af hesten. Men det vigtigste for mig er at Chanell selv har interesse og lyst til at blive brugt til denne rideform.
Stamtavle
Ja
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Jeg har altid trænet og redet ungheste op. Og ville gerne fortsætte denne "hobby", men denne gang med min egen hest. Jeg ville have mig en ung hest, jeg kunne få et stærkt bånd med, som jeg ville kunne nå til tops med. Ride stævner på og endelig ride dressur igen. Så jeg søgte på forskellige hesteracer og salgsannoncer. Men der var ingen tvivl. Jeg SKULLE have mig en frieser. Så jeg fik min veninde til at lave en annonce for mig her på HG og så var eftersøgningen ellers sat igang. Der var mange der henvendte sig og utrolig mange flotte unge friesere viste sig. Men der var ingen der sagde bang - den skal jeg have. Så fik jeg en besked om en lille barockfrieser hoppe der var til salg i nærheden. Og jeg fik sendt nogle billeder, og hun så jo mægtig fin ud. Det sagde ikke bang, men jeg ville da give det en chance. Så min mor og jeg udvalgte nogle af de heste vi havde kigget på og kørte så ud og fik os et kig.
Stoppested nr. 2 var Chanell. Vi blev taget pænt imod og gik ind i stalden. Passerede først en lille frieserhingst af samme alder som Chanell. Ham kiggede jeg ikke sådan videre på, men da vi kom til Chanells boks hvor hun stod sammen med sin mor stoppede jeg brat op. Kiggede på hende, studerede hende og prøvede at fange hendes blik. Men Chanell var ikke vandt til at blive berørt af mennesker på daværende tidspunkt. Chanell kommer fra et hjem hvor hun har fået lov til at være føl. Til at være en hest. Hvilket nok også var en af de ting der gjorde mig endnu mere sikker i min sag om at det SKULLE være hende. Chanell har aldrig været ude for noget ubehageligt, hvor mennesker har været indblandet. Og hun har derfor ingen grund til at tro at mennesker vil gøre hende ondt. Det var et kæmpe plus i mine øjne.
Da jeg havde hilst på hendes mor Blomke gik jeg ind i boksen til dem begge. Chanell gemte sig først lidt bagved mor, men da jeg satte mig på hug kom hun stille og forsigtigt hen til mig. Hun satte hovedet ned til mig og jeg kiggede hende i øjnene. Og så et blik. Et blik jeg aldrig vil glemme. For det var præcis DET blik der var skyld i at jeg valgte hende. Der var slet ingen tvivl. Jeg var forelsket.
Jeg var ude og besøge Chanell to gange og så fik vi hende hjem. Og vi lånte hendes mor med i en måned så vi selv kunne vænne hende fra. Den første ugestid gik med at gøre hende vandt til at jeg var i nærheden. Og prøve at komme til at røre hende lidt og efter tre dage skete det. Hun kom hen til mig på marken en dag og lod mig for første gang berøre hende på halsen. Jeg kløede hende og hun kløede mig igen. Det var den dag vores venskab begyndte. De efterfølgende dage arbejdede jeg med at strigle hende, røre hende forskellige steder på kroppen og efter halvanden uge kunne jeg lægge et tov om halsen på hende. Der gik nogle dage med dette projekt før hun var helt tryg ved tovet, og jeg kunne svinge det over hendes hovede og over hendes ryg.
Da der var gået en måned og hendes mor skulle hentes var Chanell og jeg nået rigtig langt. Jeg kunne give hende grime på, røre hende over hele kroppen, sætte et tov i grimen, løfte alle fire ben og strigle hende. Det var vigtigt for mig ikke at overbebyrde hende med opgaver, så det ville blive for meget for hende.
Det tog hårdt på hende at miste hendes mor. Især fordi de andre heste har været hård ved hende. Heldigvis har hun endelig fået en god ven og beskytter i Pimpernell. Og ham ser hun meget op til. Chanell er blevet utrolig afhængig af mig siden hendes mor er kommet væk. Nok netop fordi de andre heste ikke har taget så pænt imod hende. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at hun kunne føle sig tryg og velkommen så hun ville få det godt hos os. Hver aften sad jeg hos hende i boksen og når hun blev træt lagde hun sig ned ved siden af mig og sov, mens jeg aede hende på halsen. Og det gjorde mig så lykkelig at hun allerede følte sig så tryg i mit selskab.
En tirsdag morgen blev jeg ringet op af ham der ejer gården hvor hun er opstaldet. kl var 07:30 og jeg var lige ankommet på min skole. Han fortalte mig at begge mine heste var rendt igennem den forkerte port og var fortsat ud til hovedvejen. Jeg var som forstenet. Jeg kunne knapt trække vejret. Han sagde at de nu stod på en mark lige vedsiden af hovedvejen som de havde krydset for at komme derover. Men han vidste at den eneste der kunne få dem med hjem var mig. Så han hentede mig fra skole og vi skyndte os hen til marken alt hvad vi kunne. Min islænder havde smidt sin grime på vej der hen og havde hun ingenting på. Det have Chanell heller ikke. Heldigvis var der noget reb ude i bilen og vi vidste at vi ikke havde tid til at køre hjem efter grimer til dem. Sæt nu de krydsede vejen igen - og denne gang ikke var ligeså heldige. Så jeg tog de to reb og bandt først et om min islænder. Niels (ham der ejer gården) ville derefter binde et fast til Chanell men han kunne ikke komme i nærheden af hende med det. Jeg tog rebet fra ham og sagde han skulle tage Sunbeam (min islænder). Jeg nærmede mig forsigtigt Chanell og prøvede at lægge tovet om hende. Hun virkede urolig og tog nogle skridt tilbage. Jeg snakkede derfor forsigtigt til hende og prøvede at overbevise hende om at det var okay. Jeg fik lagt tovet om halsen på hende, men hun var jo ikke vandt til at blive trukket med. Niels trak afsted med Sunbeam som tog det helt roligt. Og Chanell fulgte heldigvis lige efter ham. Da vi skulle krydse vejen for at komme over til vores egen mark ville Chanell ikke længere. Hun gik i panik og stejlede og stoppede midt ude på vejen. Hun ville hverken frem eller tilbage. Der kom biler fra begge sider og jeg vidste at det ikke ville hjælpe noget at rykke i hende. Det ville blot skræmme hende yderligere. Så vi blev stående midt på vejen og bilerne fra begge sider stoppede op og dyttede af os. Da en lastbil dyttede blev Chanell forskrækket og løb over på den side af vejen hvor Sunbeam stod. Vi lukkede dem ind i hegnet og Sunbeam løb afsted. Chanell blev stående et øjeblik og kiggede på mig. Jeg gjorde ingenting, kiggede blot tilbage. Det var som om hun sagde:"tak" Jeg ved det lyder skørt. Men sådan så det ud. Og jeg smilte til hende og sagde: "Det må du aldrig gøre igen prinsesse" Så kiggede hun på mig en sidste gang og vendte sig og fulgte efter Sunbeam.
- Jeg vil følgende opdatere Chanells profil så i vil kunne følge hendes udvikling sammen med mig. Tak fordi i læste med :-)
d. 15/3 2012
Igår havde jeg prinsessen med på en lang skridttur. Jeg red på Sunbeam og havde hende med som håndhest. Efter et temmeligt mislykket forsøg på at gøre hende tryg ved en presenning blev det klart for mig at jeg blev nødt til at få hende ud og opleve en masse så hun ikke var så bange for alting. Chanell virkede i starten ikke rigtig til at have lyst til at komme med ud at gå en tur men da vi var kommet afsted protesterede hun ikke så meget længere. Hun rettede sine små ører ligeud og virkede interesseret i de mange nye ting. Det er gået op for mig at Chanell ikke er som andre føl. Hun mangler ligesom noget. Hun har ikke den store livsglæde eller nysgerrighed som andre føl. Hun er ikke vild for at komme ud og opleve verden, hun vil hellere stå på sin mark hvor hun føler sig tryg. Og det knuser mit hjerte at hun ikke har lyst til at opleve alle de ting sammen med mig.
Måske er problemet at hun fra føl af ikke har været vant til alle disse forandringer og at være sammen med mennesker. Måske har det været for overvældende for hende pludseligt at skulle vænne sig til alt dette. Jeg troede det var en fordel at hun har haft lov til at være føl og bare gå sammen med mor. Men måske er det i vireligheden en meget stor svaghed. Hun er blevet så vant til at være sammen med hendes mor at hun ikke forstår alt det jeg "forlanger" af hende nu. Jeg prøver virkelig at gøre mig bedste for ikke at presse hende til mere end hvad hun kan kapere, men jeg vil heller ikke bare lade hende være og vente på at hun tager det første skridt. For eftersom hun ikke har den store tillid til mennesker eller sig selv, så tror jeg aldrig hun vil blive i stand til at tage det skridt selv. Jeg elsker min hest utrolig højt. Men det er frustrerende at se hende uden nogen form for gnist eller livsglæde. Jeg vil bare gerne se hende.. GLAD!
Opdatering d. 26/3-12
Jeg så for første gang et lys i Chanell igår. En livsglæde der ikke var til at tage fejl af. Jeg blev så umådeligt lykkelig! Jeg skulle longere hende for første gang og ville jo ikke overvælde hende med opgaven, så jeg tog det stille og roligt og pressede hende ikke til noget. Hun forstod meget hurligt princippet, løb når jeg trampede i jorden og snakkede opmuntrende til hende og stoppede når jeg satte mig på hug og lod hende komme ind til mig. Det varmede om hjertet at se hende så samarbejdsvillig og interesseret. DEJLIGT!
Opdatering d. 28/8
I går longerede jeg Chanell. Hun er desværre blevet en anelse halt, men hun kommer forhåbentlig hurtigt over det. Hun er så dygtig i longen - hun kan skifte retning, stoppe op, sætte i trav, gå i skridt og komme ind til mig på kommando. Det er dejligt at have en så samarbejdsvillig lille hoppe. Det er utroligt så langt vi er kommet. Tænk engang - i starten kunne jeg hverken røre hende eller lægge en grime på hende. Jeg er så stolt af det bette dyr.
Stoppested nr. 2 var Chanell. Vi blev taget pænt imod og gik ind i stalden. Passerede først en lille frieserhingst af samme alder som Chanell. Ham kiggede jeg ikke sådan videre på, men da vi kom til Chanells boks hvor hun stod sammen med sin mor stoppede jeg brat op. Kiggede på hende, studerede hende og prøvede at fange hendes blik. Men Chanell var ikke vandt til at blive berørt af mennesker på daværende tidspunkt. Chanell kommer fra et hjem hvor hun har fået lov til at være føl. Til at være en hest. Hvilket nok også var en af de ting der gjorde mig endnu mere sikker i min sag om at det SKULLE være hende. Chanell har aldrig været ude for noget ubehageligt, hvor mennesker har været indblandet. Og hun har derfor ingen grund til at tro at mennesker vil gøre hende ondt. Det var et kæmpe plus i mine øjne.
Da jeg havde hilst på hendes mor Blomke gik jeg ind i boksen til dem begge. Chanell gemte sig først lidt bagved mor, men da jeg satte mig på hug kom hun stille og forsigtigt hen til mig. Hun satte hovedet ned til mig og jeg kiggede hende i øjnene. Og så et blik. Et blik jeg aldrig vil glemme. For det var præcis DET blik der var skyld i at jeg valgte hende. Der var slet ingen tvivl. Jeg var forelsket.
Jeg var ude og besøge Chanell to gange og så fik vi hende hjem. Og vi lånte hendes mor med i en måned så vi selv kunne vænne hende fra. Den første ugestid gik med at gøre hende vandt til at jeg var i nærheden. Og prøve at komme til at røre hende lidt og efter tre dage skete det. Hun kom hen til mig på marken en dag og lod mig for første gang berøre hende på halsen. Jeg kløede hende og hun kløede mig igen. Det var den dag vores venskab begyndte. De efterfølgende dage arbejdede jeg med at strigle hende, røre hende forskellige steder på kroppen og efter halvanden uge kunne jeg lægge et tov om halsen på hende. Der gik nogle dage med dette projekt før hun var helt tryg ved tovet, og jeg kunne svinge det over hendes hovede og over hendes ryg.
Da der var gået en måned og hendes mor skulle hentes var Chanell og jeg nået rigtig langt. Jeg kunne give hende grime på, røre hende over hele kroppen, sætte et tov i grimen, løfte alle fire ben og strigle hende. Det var vigtigt for mig ikke at overbebyrde hende med opgaver, så det ville blive for meget for hende.
Det tog hårdt på hende at miste hendes mor. Især fordi de andre heste har været hård ved hende. Heldigvis har hun endelig fået en god ven og beskytter i Pimpernell. Og ham ser hun meget op til. Chanell er blevet utrolig afhængig af mig siden hendes mor er kommet væk. Nok netop fordi de andre heste ikke har taget så pænt imod hende. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at hun kunne føle sig tryg og velkommen så hun ville få det godt hos os. Hver aften sad jeg hos hende i boksen og når hun blev træt lagde hun sig ned ved siden af mig og sov, mens jeg aede hende på halsen. Og det gjorde mig så lykkelig at hun allerede følte sig så tryg i mit selskab.
En tirsdag morgen blev jeg ringet op af ham der ejer gården hvor hun er opstaldet. kl var 07:30 og jeg var lige ankommet på min skole. Han fortalte mig at begge mine heste var rendt igennem den forkerte port og var fortsat ud til hovedvejen. Jeg var som forstenet. Jeg kunne knapt trække vejret. Han sagde at de nu stod på en mark lige vedsiden af hovedvejen som de havde krydset for at komme derover. Men han vidste at den eneste der kunne få dem med hjem var mig. Så han hentede mig fra skole og vi skyndte os hen til marken alt hvad vi kunne. Min islænder havde smidt sin grime på vej der hen og havde hun ingenting på. Det have Chanell heller ikke. Heldigvis var der noget reb ude i bilen og vi vidste at vi ikke havde tid til at køre hjem efter grimer til dem. Sæt nu de krydsede vejen igen - og denne gang ikke var ligeså heldige. Så jeg tog de to reb og bandt først et om min islænder. Niels (ham der ejer gården) ville derefter binde et fast til Chanell men han kunne ikke komme i nærheden af hende med det. Jeg tog rebet fra ham og sagde han skulle tage Sunbeam (min islænder). Jeg nærmede mig forsigtigt Chanell og prøvede at lægge tovet om hende. Hun virkede urolig og tog nogle skridt tilbage. Jeg snakkede derfor forsigtigt til hende og prøvede at overbevise hende om at det var okay. Jeg fik lagt tovet om halsen på hende, men hun var jo ikke vandt til at blive trukket med. Niels trak afsted med Sunbeam som tog det helt roligt. Og Chanell fulgte heldigvis lige efter ham. Da vi skulle krydse vejen for at komme over til vores egen mark ville Chanell ikke længere. Hun gik i panik og stejlede og stoppede midt ude på vejen. Hun ville hverken frem eller tilbage. Der kom biler fra begge sider og jeg vidste at det ikke ville hjælpe noget at rykke i hende. Det ville blot skræmme hende yderligere. Så vi blev stående midt på vejen og bilerne fra begge sider stoppede op og dyttede af os. Da en lastbil dyttede blev Chanell forskrækket og løb over på den side af vejen hvor Sunbeam stod. Vi lukkede dem ind i hegnet og Sunbeam løb afsted. Chanell blev stående et øjeblik og kiggede på mig. Jeg gjorde ingenting, kiggede blot tilbage. Det var som om hun sagde:"tak" Jeg ved det lyder skørt. Men sådan så det ud. Og jeg smilte til hende og sagde: "Det må du aldrig gøre igen prinsesse" Så kiggede hun på mig en sidste gang og vendte sig og fulgte efter Sunbeam.
- Jeg vil følgende opdatere Chanells profil så i vil kunne følge hendes udvikling sammen med mig. Tak fordi i læste med :-)
d. 15/3 2012
Igår havde jeg prinsessen med på en lang skridttur. Jeg red på Sunbeam og havde hende med som håndhest. Efter et temmeligt mislykket forsøg på at gøre hende tryg ved en presenning blev det klart for mig at jeg blev nødt til at få hende ud og opleve en masse så hun ikke var så bange for alting. Chanell virkede i starten ikke rigtig til at have lyst til at komme med ud at gå en tur men da vi var kommet afsted protesterede hun ikke så meget længere. Hun rettede sine små ører ligeud og virkede interesseret i de mange nye ting. Det er gået op for mig at Chanell ikke er som andre føl. Hun mangler ligesom noget. Hun har ikke den store livsglæde eller nysgerrighed som andre føl. Hun er ikke vild for at komme ud og opleve verden, hun vil hellere stå på sin mark hvor hun føler sig tryg. Og det knuser mit hjerte at hun ikke har lyst til at opleve alle de ting sammen med mig.
Måske er problemet at hun fra føl af ikke har været vant til alle disse forandringer og at være sammen med mennesker. Måske har det været for overvældende for hende pludseligt at skulle vænne sig til alt dette. Jeg troede det var en fordel at hun har haft lov til at være føl og bare gå sammen med mor. Men måske er det i vireligheden en meget stor svaghed. Hun er blevet så vant til at være sammen med hendes mor at hun ikke forstår alt det jeg "forlanger" af hende nu. Jeg prøver virkelig at gøre mig bedste for ikke at presse hende til mere end hvad hun kan kapere, men jeg vil heller ikke bare lade hende være og vente på at hun tager det første skridt. For eftersom hun ikke har den store tillid til mennesker eller sig selv, så tror jeg aldrig hun vil blive i stand til at tage det skridt selv. Jeg elsker min hest utrolig højt. Men det er frustrerende at se hende uden nogen form for gnist eller livsglæde. Jeg vil bare gerne se hende.. GLAD!
Opdatering d. 26/3-12
Jeg så for første gang et lys i Chanell igår. En livsglæde der ikke var til at tage fejl af. Jeg blev så umådeligt lykkelig! Jeg skulle longere hende for første gang og ville jo ikke overvælde hende med opgaven, så jeg tog det stille og roligt og pressede hende ikke til noget. Hun forstod meget hurligt princippet, løb når jeg trampede i jorden og snakkede opmuntrende til hende og stoppede når jeg satte mig på hug og lod hende komme ind til mig. Det varmede om hjertet at se hende så samarbejdsvillig og interesseret. DEJLIGT!
Opdatering d. 28/8
I går longerede jeg Chanell. Hun er desværre blevet en anelse halt, men hun kommer forhåbentlig hurtigt over det. Hun er så dygtig i longen - hun kan skifte retning, stoppe op, sætte i trav, gå i skridt og komme ind til mig på kommando. Det er dejligt at have en så samarbejdsvillig lille hoppe. Det er utroligt så langt vi er kommet. Tænk engang - i starten kunne jeg hverken røre hende eller lægge en grime på hende. Jeg er så stolt af det bette dyr.
Barockpferd Black Chanell of Nordlicht
feb 2008
Følger: 154 Følgere: 134 Heste: 21 Svar: 28
jul 2007
Følger: 134 Følgere: 159 Heste: 2 Emner: 280 Svar: 2.374
Du kan jo allerede nu øve en masse i hackamore, sidepull eller hvad du nu vil træne/tilride i. Så kan du jo få set det ene og det andet ad hvertfald
jul 2007
Følger: 134 Følgere: 159 Heste: 2 Emner: 280 Svar: 2.374
De sidste to år har det være tilladt at starte spring (jeg ved ikke til hvor højt) i sidepull. Det er det jeg selv har haft startet. Dressur er det endnu ikke muligt. Desto mindre man laver en aftale med den stævneholdene klub.
Jeg kender enndu ingen der har ligefrem tilredet deres heste uden bid, men de har dog sammentidig brugt bidløst hovedtøj også, som har fungeret udmærket. Det er måske en meget god ide at lære hesten kende bidet og signalerne dertil. Det er jo meget forskelligt hvordan heste reagerer til det forskellige, nogle heste er kolde overfor bidløst, hvor jeg vil mene at det bare kræver tålmodighed, tid og evnt andre træningsmetoder til at indlære hesten med det bidløse. Min hest dog, var overfølsom og fungerer fantastisk bidløst, så er det der bare kører for os
apr 2010
Følger: 54 Følgere: 54 Heste: 15 Emner: 6 Svar: 688
jul 2011
Følger: 39 Følgere: 33 Heste: 2 Emner: 44 Svar: 121
Høj til Chanell!
dec 2007
Følger: 21 Følgere: 23 Heste: 2 Emner: 15 Svar: 81
dog må jeg indrømme, at dine heste også ser utroligt godt ud- især hende her! hun er godtnok en smuk én!
sep 2007
Følger: 14 Følgere: 10 Emner: 7 Svar: 83
Hvor er hun fin! Bliver spændende at se hende i "sommer-tøjet"
mar 2009
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 3 Emner: 24 Svar: 50
Det lyder dejligt at tilliden er blevet så god:) men alligevel træls at høre at hun er så bange eller nervøs over for alle andre:/ men håber da at hun bliver mere modtagelig overfor det hele:)
ved G.B. går det helt fint:) kan bare ikke ride hende i et par uger, pga. at jeg er blevet opereret -.-' men så har hun da lidt ferie hehe:)
mar 2009
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 3 Emner: 24 Svar: 50
hvordan går det med hende nu? har ikke set til hende siden hun kom til på hestegalleri:)
maj 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Heste: 1 Svar: 19
Det er vel nok en fin pige du har fundet dig der! (-; Glæder mig til at følge jeres udvikling (: Du har altid været god til det med heste, og har efterhånden meget erfaring
- Held og lykke i fremtiden til jer & dine andre heste :-)<3
jul 2008
Følger: 90 Følgere: 84 Heste: 3 Svar: 2
Hvor er hun fin..
Kig gerne forbi.. (:
mar 2007
Følger: 489 Følgere: 542 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 226
til din fine lille pige
mar 2008
Følger: 15 Følgere: 12 Heste: 7 Emner: 35 Svar: 245
eeeej nanna hvor er hun bare smuk!!
aug 2011
Følger: 41 Følgere: 39 Heste: 3 Emner: 4 Svar: 7
velkommen til din lille hoppe
kig gerne forbi min profil med en kommentar
jun 2011
Følger: 84 Følgere: 79 Heste: 2 Emner: 303 Svar: 3.189
Velkommen til hende, hvor er dejlig, elsker farven !
- kig gerne forbi min Lilja med kommentar og bedømmelse
jul 2007
Følger: 136 Følgere: 733 Heste: 15 Emner: 175 Svar: 1.385
Hvor er hun kær :o)
dec 2010
Følger: 61 Følgere: 59 Heste: 1 Emner: 140 Svar: 192
Sikke dog en fin lille hoppe! Velkommen til hende:D
- Kig gerne forbi Dixie?:)
mar 2009
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 3 Emner: 24 Svar: 50
Det er en rigtig smuk historie i har sammen:) jeg har virkelig nydt at læse om jeres første møde:) hun er en smuk lille en, jeg ønsker jer al mulig held og lykke i fremtiden.. kan godt være at jeg kigger forbi igen, får hun er da skøn:)
velkommen til HG;)
du må meget gerne kigge forbi min Gooitske.
jan 2009
Følger: 207 Følgere: 449 Heste: 4 Emner: 635 Svar: 7.960
Kig forbi min hest med en bedømmelse? :o))
mar 2010
Følger: 26 Følgere: 25 Heste: 1
Hej sød lille hoppe, en dejlig lille en.
aug 2005
Følger: 146 Følgere: 132 Heste: 13 Emner: 77 Svar: 1.921
velkommen til din smukke prinsesse
jan 2008
Følger: 194 Følgere: 190 Heste: 5 Emner: 81 Svar: 488
Sikke en dejlig Baby
Kig forbi Mac CLaud