{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Hot Chanel P. 2008

1.369 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Louisa P
Kvinde | 34 år | Oprettet: 18. jun 2007


Dansk Varmblod Hot Chanel P.

Fødselsår:
2008
Højde:
169
Temperament
Hottentotten er en super dejlig 5 års hoppe.
Dog kan det til tider være lidt af en tålmodighedstest at sadle hende op, da hun gerne vil vandre frem og tilbage, men når man kommer op på hende er hun bare nem :)

Første gang hun nogensinde skulle klippes, stod hun FULDSTÆNDIG stille, som om hun havde prøvet det en trilliard gange - cool 3 års baby!
Gangarter
Fantastisk dejlig galop - som også er belønnet med 8 til kåring. God skridt når hun kan slappe lidt af. Traven kunne der godt være mere elastik i, men hun har en god haseaktion, og tror og håber på at der godt kan arbejdes lidt mere i hende :)
Stævner
Hot har nu været til sit første stævne - og nøj hvor var hun da sød!

Vi red en LC1 til 60,??% så det var jo ikke prangende - der var lidt unghestefejl i programmet så som lidt slinger osv. Men jeg synes hun var super sej:)!!!

Hun har startet 2 militarystævner i efteråret 2012, hvor hun bl.a. førte UCNC80 i Bjerringbro efter dressuren og springningen, men vi havde lidt for mange tidsfejl i terrænet (faktisk 1 sekund for meget), så vi blev "kun" nr 2 :-) På Skårup Overgård var hun også super sød, med 1 bom på springbanen og gode stilkarakterer, men vi havde desværre lidt problemer ved vandgraven i terrænet - så det skal lige trænes lidt mere.
Stamtavle
F: Casir Ask.
M: Hot Spot XX (den)
MF: Prince Mab (FR)

Gennem hendes mor er hun tildelt 50 % fuldblod, og gennem hendes farfar (Rantzau XX) får hun lige 12,5 % mere - ydermere gennem FMFF (Ladykiller XX) er der 6,25 % mere - så i alt 68,75% ;) men virker faktisk ikke sådan, og hun ser faktisk heller ikke fuldblodsagtig ud - men håber dog at fuldblodsandelen giver det ekstra i "tanken" på terrænbanerne.
Køn
Hoppe! kåret i RDH med 8 i helhed. 6 i skridt og trav og 8 for hendes galop. Hun fik også 8,5 af testrytteren for ridelighed ;-)
Bemærkninger
Hot Chanel P. købte jeg torsdag d. 27. okt. 2011.
Jeg håber og tror på at hun bliver en rigtig god partner på militarybanerne i de kommende år :). Hun har været ude at prøve lidt terrænforhindringer her i sommeren, hvor hun springer ALT i første forsøg (skal dog lige lære at gå i vand - rimelig vigtigt for en kommende militarystjerne) - og nøj hvor er hun lækker og cool at springe på!

Hot har i efteråret 2012 startet et par militarystævner og klaret det rigtig fint. Sæsonen 2013 kommer til at gå med en masse træning (bl.a. vandgrav) og en masse CNC90 klasser, så hun får en masse rutine.

Hot har hurtigt fået øge-/kælenavnet Hottentotten grundet hendes enorme man og hale :) og kombineret med hendes kære babyudtryk ligner hun pt. allermest bare lidt en pony :p
Kommentér på:
Dansk Varmblod Hot Chanel P.
Annonce