{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest - Fabel Stanstorp [Tidl. hest] 2003

7.012 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Nanna Køel
Kvinde | 28 år | Oprettet: 25. dec 2007


Fjordhest - Fabel Stanstorp

Fødselsår:
2003
Højde:
145 cm
Temperament
En frisk pony med masser af personlighed. Varm og en smule utålmodig, men meget kærlig, charmerende og humoristisk.
Gangarter
Skridt, trav og galop.
Stævner
Stævner i 2012:

• HYGGESTÆVNE
(Kastaniegård rideskole)
- 19.05.2012
Spring, 30 cm.
4 fejl = 4 plads, ud af 6.
Ingen roset.

• KALUNDBORG MESTERSKAB
(Istebjerg ridecenter)
- 25.08.2012
LD2 - 67,22 %
2. plads, blå roset og medalje.

Kvadrille
2. plads ud af 2 hold, blå roset.
__________________________________

Stævner i 2013:
Vi har ikke været til nogle stævner i 2013 men var på ridelejr i sommers og det var en super dejlig tur.
____________________________________

Stævner i 2014:

• RIDESKOLETRÆF
(Askov Ridecenter)
- 28/9 2014
Spring, 40 cm UK
1 refusering.
Ingen roset da vi red udenfor konkurrence.

• E-SPRINGSTÆVNE B0
(Askov ridecenter)
- 12/10 2014
Spring 40 cm
Fejlfri runde og dermed roset :)

Spring 50 cm
Fejlfri runde og dermed roset :)
- Jeg var meget stolt af min smukke dreng! Han gjorde det så godt!

• SHOWDAG
(Askov ridecenter)
- 2/11 2014
Kvadrille med 5 andre (Flødebolleræs)
Vores hold vandt en førsteplads!

Stafetspring med 1 anden.
Her fik Fabel og jeg desværre én refusering og vores makker en del refuseringer.

• JULESPRINGSTÆVNE B0
(Askov ridecenter)
- 21/12 2014
Spring 50 cm
Fejlfri runde og dermed roset.

Spring 60 cm
Fejlfri runde og dermed roset!
- Her viste vi virkelig hvad vi havde lært de sidste par måneder og jeg er stadig så stolt!!

____________________________________

Stævner i 2015:
Vi har ikke deltaget i nogle stævner i år 2015.

____________________________________

Stævner i 2016:

• DRESSURSTÆVNE
(Askov Ridecenter)
- 11/9 2016
Her red vi en LC1 og endte med 62% så jeg er fint tilfreds!
Dog ingen placering.

• E-SPRINGSTÆVNE B0
(Askov ridecenter)
- 24/9 2016
Spring 50 cm
2 refuseringer

Spring 60 cm
1 refusering og 1 bom

• SHOWDAG
(Askov ridecenter)
- 9/10 2016
Kvadrille sammen med 7 andre, her vandt vi 1. pladsen.

Desuden har Fabel også startet et par stævner med et par piger fra rideskolen i Askov efterår 2016.
Stamtavle
Far: Abel Stanstorp
Mor: Bitten Stanstorp
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Fabel er en bred Fjordhest men stadig sporty at se på. Han er mørk i pelsen, altså Brunblakk (Norsk - den typiske gule type). Hans ål er lidt utydelig, og hans pandelok er ikke særlig stor.. Den vokser heller ikke mere. Det er som om at han aldrig er sluppet af med følpandelokken. Han er meget genkendelig pga. dette :)

Fabel er god i flokken. Det er aldrig ham der ligger ører først, og han er meget social. Det gør dog også at han får nogle hak en gang imellem, når han ikke når at flytte sig hurtigt nok. Han er lidt som en hippie - Der skal være fred overalt ;).

Under rytter er Fabel sød og fremadsøgende. Da han kun er redet af mig kan han være en udfordring for andre at ride. Han er lærenem og nem at påvirke.
Mit mål med Fabel var at skabe en behagelig ridehest, som jeg nød at ride, og det må jeg sige at vi har nået med masser af kærlighed og positiv motivering. Men man kan altid blive bedre, og nu er mit næste ønske at han lærer schenkelvigninger, blot for hyggens skyld (altså ikke fordi vi skal ud til en masse store stævner).

_________________________________________________________________

Fabel er sent tilredet, og kom først i gang med ridning da han var 8 år - Da han kom til mig.
Jeg var sådan set besluttet på at jeg ville have en Fjordhest, og var derfor også kun ude og kigge på Fjordheste. Jeg var ude og kigge på én anden inden jeg fandt Fabels annonce på heste-nettet. Hans annonce sagde mig ingenting, og hans billeder var ikke særlig gode, men hans pris var god, og han var kun blevet redet meget lidt, så her var jeg sikker på at få en hest med personlighed, som ikke var blevet ødelagt af stævnestress osv.
Jeg gav ham en chance og aftalte med ejer at komme ud og kigge en tur. Da vi ankom til en hyggelig lille gård og kom ind i stalden stod der en Fjordhest i en boks, og en Fjordhest på deres staldgang. Fjordhesten på staldgangen gik ivrigt frem da vi kom ind i stalden og pressede sig frem så lænkerne var strækket helt ud. Jeg kunne ikke lade vær' med at smile af den klodsede handling. Vi striglede ham og sadlede ham op, og han var utrolig opmærksomhedskrævende men sød. Under ridning var han meget lærevillig og arbejdsom, og jeg smilede som en idiot da jeg havde travet på ham. Han var SÅ sød, og jeg havde sådan set allerede bestemt mig der, at han skulle med mig hjem. Jeg besluttede mig dog for at prøve ham en gang til før jeg besluttede mig 100% og aftalte med ejer, som var meget begejstret for mig, at komme igen en anden dag.

Da vi kom igen en anden dag var der den samme glæde som sidst og jeg følte mig godt tilpas i hans selvskab. Vi aftalte at jeg skulle købe ham og at han kom hjem til mig en uge efter (d. 12/10 2011). Han havde aldrig kørt i trailer før, andet end som 1 års, og jeg aftalte at vi kom til dem da jeg godt kunne tænke mig at se ham i sådan en situation - noget skræmmende han ikke havde prøvet før. Ugen efter tog vi derud igen, og trailerlæsningen gik okay ;) Han undveg én gang, men gik så op. Han tog det hele så pænt og faldt hurtigt til - Så længe der er mad så er han tilfreds og taknemmelig! ;)
- Det var en kort fortælling om hvordan jeg fik min dejlige pony som jeg ikke ville bytte for noget i verden! <3
_________________________________________________________________

Fabel er udlånt til en sød voksen dame på Falster, i hele år 2017.
Kommentér på:
Fjordhest - Fabel Stanstorp
Annonce