{{currentPhoto.text}}
<
Frieser Daisy
998 visninger
|
Oprettet:
Frieser Daisy
Fødselsår:
Højde:
149,5 uden sko
Temperament
Gude skøn, dog en rigtig hoppe - en DAME med sine egne ideér. Og bestemt ikke en hest som alle kan ride, kan hun ikke lide sin rytter, så går hun i hjørner eller er det på tur så går hun i grøften
Gangarter
Skridt: Stille og rolig, men underligt nok så er der ikke så meget knæløft her, måske fordi hun har stået stille i hvertfald 4 år, men det er ved at blive genoptrænet.
Trav: Gode knæløft, og masser af haseaktivitet, Pæn bæring.
Arbejdstrav: Stille og rolig, med gode knæløft, og masser af haseaktivitet, her er Daisy i sin bedste gang, og den gang hvor hun er mest koncentreret, og også denne trav hun laver Schenkelvigeninger, og versader fra.
Gallop: Svævende, og elegant selvom hun er en svær type. Dog er det ikke Daisy´s foretrukne gang da hun har en gammel skade
Trav: Gode knæløft, og masser af haseaktivitet, Pæn bæring.
Arbejdstrav: Stille og rolig, med gode knæløft, og masser af haseaktivitet, her er Daisy i sin bedste gang, og den gang hvor hun er mest koncentreret, og også denne trav hun laver Schenkelvigeninger, og versader fra.
Gallop: Svævende, og elegant selvom hun er en svær type. Dog er det ikke Daisy´s foretrukne gang da hun har en gammel skade
Stævner
Sidst der er redet stævne på Daisy er i 2005, og det eneste jeg ved er, at det er med Lasse Andersen og i Dronninglund.
Men pga. skade ser det ikke ud til at Daisy vil kunne holde til at starte LA som hun egentligt er skolet i, så vi starter nogle lavere, når vi engang er genoptrænet
Men pga. skade ser det ikke ud til at Daisy vil kunne holde til at starte LA som hun egentligt er skolet i, så vi starter nogle lavere, når vi engang er genoptrænet
Stamtavle
Daisy har ingen stamtavle pga. hendes historie, og er ej heller kåret - men har været brugt i Frieser alv i en årrække, af en nu afdød avler fra Flauenskjold.
Daisy er den "gamle" type frieser, hun er en svær type.
Daisy er den "gamle" type frieser, hun er en svær type.
Køn
Hoppe, og mor til en del føl efterhånden.
Bemærkninger
Daisy´s historie
1 gang Daisy er i familien er tilbage i 1997/98, hvor min kæreste, hans søster, og mor køber Daisy, hun er her 2 år og har levet som vildhest fordi ingen kunne komme til hende - hvertfald ikke uden det skulle være med livet som indsats, Daisy og en traver gik efter historien på en mark uden for Voersaa (Nordjylland), og efter fortællingerne skulle min svigerfamilie så have fået øje på denne skønhed, hvor de så efterfølgende skal hente hende hjem, skæbnen skal så vise sig, at den eneste hun ikke jager væk er min kæreste, som på daværende tidspunkt er 11/12 år, og dette er så starten på deres utrolige venskab!
Daisy bliver så tilredet som 3 års, af Ebbe, som på daværende tilspunkt boede i en by lidt uden for Dronninglund. Og herefter modtager min kæreste så undervisning, og rider nogle stævner, om de vinder noget, melder historierne ikke så meget om.
Min kæreste kommer i puperteten, og hesten bliver mindre spændene, og hun begynder at blive hygge hest, og avls hoppe. Hendes første føl hedder Kongo, og er efter Kasir ask.
Så kommer jeg ind i billedet, og begynder at ride en lille smule på Daisy, og lige fra den første dag jeg mødte Dasiy har jeg altid tænkt "åh gud, den hest MÅ jeg bare eje"....
Daisy bliver solgt(min svigerinde bilder familien ind, at hun er udlånt til en lille pige på fyn, hvilket alle i familien god ved er løgn) Daisy er hos en ældre herre fra Flauenskjold i et par år, hvor hun går som avls hoppe, og han avler Friesere, og Nordbaggere. Nå! Min svigerinde køber pludselig Daisy tilbage, og trækker 2 føl på hende, hvor efter hun sælger den sidstefødte føl til Str. Toftegården i Frederikshavn, til en Lotte der boede deroppe - Daisy bliver flyttet samme tid med føllet, og det er kun min svigerinde der ved hvorhen.
Kontakten til Daisy er igen mistet - i 4 år!
Så skal skæbnen være, at jeg finder Daisy herinde - til salg endda. Daisy står som en blanding af en Belgier, og Frieser..Nå okay!
Min kæreste, svigermor og jeg køre ned og besøger Daisy, og med det samme kunne Daisy genkende os, særlig min kæreste fik den store velkomst, med vrinsk og trav hen til hegnet - den daværende ejer blev temmelig overrasket, da hun ikke troede på at vi kendte Daisy, og hendes historie. Hun skulle efter sigende have haft Daisy i 4 år, men havde ingen papiere på hende, og redet hende havde hun vist heller ikke gjort i 4 år, og hovene var i så dårlig stand, at hvis hun trådte på vores sko, så ville hendes hove skære vores sko i stykker, så fliget og skarpe var de - hendes kastanier var meget lange, meget lange - hendes man, var et sørgeligt syn (den bære stadig lidt præg af det).
Det hele ender med, at vi beslutter at Daisy skal hjem og at hun skal blive her. D 1/10-2010 køre min far og jeg til Mesinge for at tage Daisy med hjem, vi brugte 2,5 timer på at læsse damen, og efter lettere hysteriske udbrud, tidligere jer, at forsøge med slik - og da de går om hjørnet på huset, kan jeg se at der sker noget i Daisy´s øjne, og så tager jeg hende let i grimen og siger "kom så" og hun går lige op i traileren, hun bliver læsset og lukket og vi vender næsen hjemad mod nordjylland - Endelig er Daisy på vej hjem igen..
Vinteren 2010 gik med, at Daisy var på streng diæt da hun vejede 200 kg. for meget da jeg fik hende hjem, og de første mange ture foregik uden saddel - ja hun var lidt for tyk.
Daisy har nu snart været hjemme i 12 mdr. og hendes dressur er så småt ved at være genoptrænet, Schenkelvigeningerne er så småt begyndt at komme med i træningen, og hun er begyndt at bære sig selv en del mere elegant. Da jeg fik Daisy hjem, og tog hende på banen stak hun bare mulen i sky, eller strakte halsen. Hun var meget svær at ride, var schenkel døv og smadder svær at ride nedsidning på.
Der er efter 6 mdr. træning sket en del fremskridt, dog er der stadig lidt med hendes knæløft, men jo bedre hun bliver redet jo bedre bliver det med hendes gang.
Daisy er som unghest gået i gennem et hestehegn som IKKE havde nogle samlinger, og dette har betyder for Daisy at hendes højre bagben har været skåret op, helt ind til knoglen. Dyrlægen, Hans karkow har derfor været oppe i Daisy´s ben for at hente senen ned, og det var dengang meget usikkert om Daisy overhovedet ville kunne gå, eller om hun skulle aflives. Daisy kom sig over turen i hegnet, som iøvrigt kunne have været forhindret, hvis bare der havde været samlinger i hegnet, så de kunne åbne sig.
1 gang Daisy er i familien er tilbage i 1997/98, hvor min kæreste, hans søster, og mor køber Daisy, hun er her 2 år og har levet som vildhest fordi ingen kunne komme til hende - hvertfald ikke uden det skulle være med livet som indsats, Daisy og en traver gik efter historien på en mark uden for Voersaa (Nordjylland), og efter fortællingerne skulle min svigerfamilie så have fået øje på denne skønhed, hvor de så efterfølgende skal hente hende hjem, skæbnen skal så vise sig, at den eneste hun ikke jager væk er min kæreste, som på daværende tidspunkt er 11/12 år, og dette er så starten på deres utrolige venskab!
Daisy bliver så tilredet som 3 års, af Ebbe, som på daværende tilspunkt boede i en by lidt uden for Dronninglund. Og herefter modtager min kæreste så undervisning, og rider nogle stævner, om de vinder noget, melder historierne ikke så meget om.
Min kæreste kommer i puperteten, og hesten bliver mindre spændene, og hun begynder at blive hygge hest, og avls hoppe. Hendes første føl hedder Kongo, og er efter Kasir ask.
Så kommer jeg ind i billedet, og begynder at ride en lille smule på Daisy, og lige fra den første dag jeg mødte Dasiy har jeg altid tænkt "åh gud, den hest MÅ jeg bare eje"....
Daisy bliver solgt(min svigerinde bilder familien ind, at hun er udlånt til en lille pige på fyn, hvilket alle i familien god ved er løgn) Daisy er hos en ældre herre fra Flauenskjold i et par år, hvor hun går som avls hoppe, og han avler Friesere, og Nordbaggere. Nå! Min svigerinde køber pludselig Daisy tilbage, og trækker 2 føl på hende, hvor efter hun sælger den sidstefødte føl til Str. Toftegården i Frederikshavn, til en Lotte der boede deroppe - Daisy bliver flyttet samme tid med føllet, og det er kun min svigerinde der ved hvorhen.
Kontakten til Daisy er igen mistet - i 4 år!
Så skal skæbnen være, at jeg finder Daisy herinde - til salg endda. Daisy står som en blanding af en Belgier, og Frieser..Nå okay!
Min kæreste, svigermor og jeg køre ned og besøger Daisy, og med det samme kunne Daisy genkende os, særlig min kæreste fik den store velkomst, med vrinsk og trav hen til hegnet - den daværende ejer blev temmelig overrasket, da hun ikke troede på at vi kendte Daisy, og hendes historie. Hun skulle efter sigende have haft Daisy i 4 år, men havde ingen papiere på hende, og redet hende havde hun vist heller ikke gjort i 4 år, og hovene var i så dårlig stand, at hvis hun trådte på vores sko, så ville hendes hove skære vores sko i stykker, så fliget og skarpe var de - hendes kastanier var meget lange, meget lange - hendes man, var et sørgeligt syn (den bære stadig lidt præg af det).
Det hele ender med, at vi beslutter at Daisy skal hjem og at hun skal blive her. D 1/10-2010 køre min far og jeg til Mesinge for at tage Daisy med hjem, vi brugte 2,5 timer på at læsse damen, og efter lettere hysteriske udbrud, tidligere jer, at forsøge med slik - og da de går om hjørnet på huset, kan jeg se at der sker noget i Daisy´s øjne, og så tager jeg hende let i grimen og siger "kom så" og hun går lige op i traileren, hun bliver læsset og lukket og vi vender næsen hjemad mod nordjylland - Endelig er Daisy på vej hjem igen..
Vinteren 2010 gik med, at Daisy var på streng diæt da hun vejede 200 kg. for meget da jeg fik hende hjem, og de første mange ture foregik uden saddel - ja hun var lidt for tyk.
Daisy har nu snart været hjemme i 12 mdr. og hendes dressur er så småt ved at være genoptrænet, Schenkelvigeningerne er så småt begyndt at komme med i træningen, og hun er begyndt at bære sig selv en del mere elegant. Da jeg fik Daisy hjem, og tog hende på banen stak hun bare mulen i sky, eller strakte halsen. Hun var meget svær at ride, var schenkel døv og smadder svær at ride nedsidning på.
Der er efter 6 mdr. træning sket en del fremskridt, dog er der stadig lidt med hendes knæløft, men jo bedre hun bliver redet jo bedre bliver det med hendes gang.
Daisy er som unghest gået i gennem et hestehegn som IKKE havde nogle samlinger, og dette har betyder for Daisy at hendes højre bagben har været skåret op, helt ind til knoglen. Dyrlægen, Hans karkow har derfor været oppe i Daisy´s ben for at hente senen ned, og det var dengang meget usikkert om Daisy overhovedet ville kunne gå, eller om hun skulle aflives. Daisy kom sig over turen i hegnet, som iøvrigt kunne have været forhindret, hvis bare der havde været samlinger i hegnet, så de kunne åbne sig.
Frieser Daisy
aug 2007
Følger: 66 Følgere: 81 Heste: 5 Svar: 146
Hold op hvor er hun fin..
maj 2009
Følger: 72 Følgere: 94 Heste: 6 Emner: 139 Svar: 389
dejlig lille frieser
stem gerne i min udfordringer
mar 2011
Følger: 58 Følgere: 58 Heste: 11 Emner: 7 Svar: 57
velkommen og sikke en historie