{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Dyrendals Dusty *Solgt* 2007

1.716 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Freia M. J .
Kvinde | 32 år | Oprettet: 22. maj 2006


Fjordhest Dyrendals Dusty *Solgt*

Fødselsår:
2007
Højde:
Forventes at være ca. 142-143 cm.
Temperament
Dusty er en meget lærenem hest med et dejligt temperament. Han virker meget sikker i sig selv og er utrolig nysgerrig efter nye oplevelser. Han har mod på livet og er med på det hele, men kan dog også være bestemt og prøve kræfter af.
En dejlig lømmel, som nok skal udvikle sig positivt fremover.
Gangarter
Tre fine gangarter, som der skal arbejdes meget med.
Dusty er meget fremadgående i alle gangarter og har en stor lyst i sig til at arbejde.

Det forventes at gangarter bliver endnu bedre, når han bliver mere stærk i dressuren og får en bedre balance.
Stævner
Ikke endnu pga. den unge alder.
Vi regner dog med at vores debut bliver til fjordhestestævnet i Revsø, hvor vi vil prøve kræfter med nogle små klasser udelukkende for at give ham en god oplevelse.
Stamtavle
F: Kastanjegårdens Comet, 8888 97 788 8
FF: Orion Halsnæs, 10989 87 787 9
FM: Kastanjegårdens Satcha, 8787 87 77 8
FFF: Knast Halsnæs
FFM: Julie Halsnæs
FMF: Plutonikk
FMM: Halskovs Gry

M: Daggi Fuglsang, 8777 55 66 6
MF: Joe Pilegaard, 7787 88 99 8
MM: Gertrud Ore, 7877 76 77 7
MFF: Cæsar Halsnæs
MFM: Janis
MMF: Fyrst Halsnæs
MMM: Skarregårdens Sussi
Køn
Vallak
Bemærkninger
Jeg købte Dusty kort efter jeg fik solgt min dejlige vallak Zolo. Egentlig havde jeg besluttet mig for, at det var det, hvad angår heste, men da Dusty så pludselig stod der og manglede en ny ejer, ja så slog jeg til. Han er derfor noget af et impulskøb eller et sats, men indtil nu har jeg kun været tilfreds med min beslutning.

Dusty er en meget livlig gut med sine kun fire år. Han havde ikke været redet så meget inden jeg fik ham, og der var derfor nok at tage fat på. Ligeledes købte jeg ham med den viden, at han havde haft en dårlig oplevelse med trailer, og jeg måtte derfor forvente, at der lå et stort stykke arbejde og ventede på mig der.

Jeg fik ham hjem d. 14 juni og han kom fra start meget godt overens med de andre heste. Man opdagede dog hurtigt, at det var en unghest man havde fået hjem, da han var noget utålmodig i boksen og på staldgangen – det der med at vente faldt ikke altid i hans smag, men han fandt hurtigt rytmen i stalden.

Jeg havde valgt, at jeg først og fremmest ville ligge mit fokus på at gøre ham trafiksikker. Han var på ingen måde trafiksikker, da jeg købte ham, men dette tog han i stiv arm. Biler bagfra var noget skræmmende i starten, men nu er han såmænd helt hardcare, hvad angår biler og lignende. Vi mangler kun at blive helt tryg ved de store lastbiler og traktoren, som man jo desværre ikke kan undgå at rende ind i.

En nogle uger efter han var kommet hjem tog vi så hul på det med trailer. Næsten hver dag i en måned blev han læsset i traileren – op og ned og op ned. Dette tog han perfekt, og eftersom jeg arbejdede ud fra Torben Andersens teknikker kunne jeg hurtigt sende ham selv op i traileren, hvorefter han så stod der indtil han fik lov til at komme ud igen. Vi har nu været ude at køre med ham et par gange, som er gået helt suverænt. Jeg har stået omme ved ham alle gange og han står bare og kigger sig nysgerrigt omkring. Dette er en stor lettelse for mig, da vi ikke skal bøvle med det, nu når jeg gerne vil ud at starte en masse stævner på ham.

Efter at have haft det intense fokus på, at han skulle være fortrolig med trailer og trafik, så skal vi nu i gang med at ride mere seriøst – både på banen samt i skoven. Han er en meget lærenem hest, som gerne vil arbejde. Dog har han sine små ideer, som han lige skal afprøve en gang i mellem.
Uanset hvad, så er jeg rigtig glad for at have fået en hest med noget krudt i røven, der ikke bare makker ret men giver sin rytter noget modstand og sjov.

Så alt i alt er det en dejlig hest jeg har fået ud af mit impulskøb, og jeg er meget spændt på, hvordan han vil udvikle sig i fremtiden, og hvordan det kommer til at gå os.

Solgt d. 14. januar 2012
Kommentér på:
Fjordhest Dyrendals Dusty *Solgt*
Annonce