Traver Miss Williams 2004

3.225 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 55 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sarah N
Kvinde | 43 år | Oprettet: 9. maj 2011
Du følgerFølg ikke

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Traver Miss Williams

Fødselsår:
2004
Højde:
157 cm.
Temperament
Hun har et fantastisk sind. Hun er stille og rolig og god som dagen er lang. Hun er kort sagt SUPERDEJLIG!
Gangarter
Stævner
Ingen, men hun har tidligere startet travløb.
Stamtavle
F: Mr. Flirt (US)
US6955 13,0ak

M: Esther Williams
972135 17,0ak

FF: Valley Victory (US)

FM: Cupid (US)

MF: Lindy's Crown (US)

MM: Nodessa F
Køn
En dejlig hoppe
Bemærkninger
D. 19. maj 2011:
Jeg er på udkig efter en hest til min datter, men ikke en hvilken som helst hest. Egentlig tænkte jeg, at jeg nok var ude på en nærmest umulig mission – at finde en hest, som er rolig nok til at min 6-årige datter, Maya, som er nybegynder, kan ride hende alene, men som samtidig er høj og spændende nok til at jeg selv kan ride hende.
I dag gik turen mod Jylland, hvor vi skulle tilbringe weekenden hos mormor og morfar. Det skulle samtidig være lidt af en heste-rundtur, for vi havde aftaler med 6 forskellige heste, vi skulle ud og se. Den første var allerede på vejen hjem til mormor og morfar. Jeg havde meget store forventninger til denne hest, men jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg ikke skulle forvente for meget, for det hele lød næsten for godt til at være sandt. Miss lød jo netop til at være den drømmehest, vi ledte efter.
Da vi ankom til Otterup om aftenen, forsinkede pga. kø på motorvejen, blev vi taget godt imod af både Linette, som ejede Miss, hendes mor, Tonnie, og Freja på 9 år, som plejede at ride Miss til daglig. Da vi så Miss, var det kærlighed ved første blik – for både Maya og jeg.
Freja viste hende så fint frem og både Maya og jeg fik en ridetur. Jeg fik en god snak med både Linette og Tonnie, som viste sig at være utroligt søde og dejlige mennesker. Det gjorde Maya for den sags skyld også – munden stod ikke stille på hende i de 1½ time, vi var der. Da vi kørte hjem var beslutningen allerede taget. Det var jo vores hest, vi lige havde set. Der var ligesom ingen grund til at tage ud og se andre heste, når vi nu havde fundet den helt rigtige, så alle de andre aftaler blev aflyst.
Maya vidste på dette tidspunkt ikke, at det faktisk var en hest til hende, vi var på udkig efter. Jeg havde bildt hende ind, at vi skulle kigge på en hest til en af mine veninder og at denne veninde havde en datter på Mayas alder og derfor var Maya også nødt til at prøve hesten, så vi kunne finde ud af, hvordan hun var at ride for et barn. Vi var enige om, at Miss var den perfekte hest for en mor og hendes barn!

Maya var blevet meget glad for Miss og snakkede de kommende dage og uger hele tiden om hende – hvordan Miss var hendes drømmehest og at hun bare ville ønske, hun havde penge nok til at kunne købe hende. Det var nogle hårde uger, for Maya var til tider rigtig ked af det, men af forskellige årsager valgte jeg, at holde det hemmeligt endnu.


D. 4. juni 2011:
Så kom endelig dagen, hvor Maya skulle have sin store overraskelse. Mine forældre hentede hende i Otterup og Linette og Tonnie fulgte med i deres bil. Maya var blevet sendt på tur med farmand, baba og Heba, mens vi smuglede Miss ind. Da Maya kom tilbage og så hende blev hun fuldstændig paf. Hun anede ikke, hvad hun skulle gøre og sige, da jeg sagde til hende, at nu var Miss hendes hest. Hun skyndte sig hen og klappede hende og jeg kunne se, at tårerne var meget tæt på. Imens de andre stod inde ved Miss i boksen, gik Maya med mig ud til bilen for at hente noget. På vejen sagde hun ”mor, jeg er lige ved at græde, for jeg er bare så glad.”
Miss blev ret hurtigt lukket på fold og det gik rigtig godt. Hun blev hurtigt gode venner med en af de to vallakker, som med det samme passede godt på hende. Vi satte os ned i skyggen af et træ og fik lidt mad og snakkede. Der blev efterhånden lukket flere og flere heste ud til dem og det gik rigtig godt. En af hopperne var lige oppe og markere et par gange, men det hele forløb ganske fredeligt. Miss tog det hele så pænt.
Efter en hyggelig dag blev det tid til at Linette og Tonnie skulle sige farvel til Miss. Det blev en tårevædet afsked. Også jeg måtte knibe en tåre. Uhh, hvor må det ikke være let for dem sådan at skulle sige farvel til deres lille prinsesse.
Vi kørte hjem og fik en bid aftensmad og kørte så tilbage igen, så vi kunne få Miss på stald for natten. Maya gav hende aftensmad, striglede hende og nussede om hende og det blev til mange kys og kram, inden hun sang en godnatsang for hende og vi vendte hjemad…
Det er vel nok en helt fantastisk hest, vi har fået :o)

Mandag D. 17. oktober måtte Miss desværre forlade os. Hun havde smerter i ryggen på grund af tætsiddende torntappe.
Maya var sammen med hende for sidste gang i fredags. Det var utrolig svært for hende at sige farvel til sin elskede hest. Jeg havde sagt til Maya, at Miss skulle ned til en pige, som skulle passe godt på hende og hvor hun bare skulle gå og hygge sig og ikke blive redet. Afskeden var svær. Maya græd og krammede hende, mens hun fortalte hende at hun ville ønske, hun ikke skulle af med hende. Maya var oppe og sidde på hende en sidste gang, men kun ganske kort, for jeg kunne hurtigt fornemme på Miss, at det var ubehageligt for hende. Det overbeviste mig om, at det var den rigtige beslutning, der var blevet truffet. Hun havde mere ondt, end hun umiddelbart gav udtryk for.
Miss forsøgte så godt hun kunne at opmuntre Maya. Hun nussede hende i håret og blev ved med at kysse hende. De hyggede sig og Maya kunne endda grine lidt, når Miss blev ved med at sætte mulen ned i hendes hår. De havde en dejlig sidste dag sammen og da vi satte os ud i bilen for at køre hjem, spurgte jeg Maya om hun havde fået sagt ordentligt farvel eller om hun følte der var noget hun manglede at gøre eller sige til hende. Jeg vidste jo, at det var uigenkaldeligt sidste gang de så hinanden. Maya sagde grædende, at hun havde sagt ordentligt farvel, men at det var rigtig svært og at hun var rigtig ked af det.
Mandag d. 17. oktober blev min sidste dag med Missepigen.
Jeg havde nogle dejlige sidste timer med hende. Jeg gik rundt med hende ude på folden, så hun kunne spise det sidste græs og være tæt på sine hestevenner og samtidig kunne jeg selv være tæt på hende. Så tog jeg hende ind i stalden og striglede hende en sidste gang og fik gjort hende pænt i stand. Hun fik en masse gulerødder og guf og jeg fik en masse møs
Dyrlægen var forsinket. Da han kom gik jeg rundt med hende udenfor. Han kom hen og gav hende noget beroligende, som virkede på hende med det samme. Så trak jeg hende hen til det sted, hvor hun skulle ligge. Jeg nussede hende og fik sagt et sidste farvel, inden han gav hende sprøjterne. Hun faldt meget hurtigt. Jeg satte mig ned og krammede hende med det samme og så åndede hun ud en sidste gang. Jeg græd og græd og var bare helt knust. Da det var overstået, betalte jeg dyrlægen og satte mig så tilbage til hende med hendes hoved i mit skød. Der sad jeg bøjet over hende, mens tårerne strømmede... Jeg blev siddende hos hende og nussede hende en halv times tid. Jeg vidste godt, at hun allerede var væk, men jeg havde brug for at sidde hos hende og lade det hele synke ind.
Da jeg kørte væk fra stalden og kunne se hende ligge der i gårdspladsen, græd jeg som pisket. Men pludselig faldt der en ro over mig. Det var som om, at hun sagde til mig, at nu var alt godt.
Jeg er sikker på, at det var det bedste for hende, og det trøster mig. Nu må jeg bare kæmpe med savnet, for det bliver ikke mindre af at vide, at det var det bedste.
Jeg synes, det er rigtig svært det hele og derfor har jeg heller ikke kunnet skrive om det før nu.

Miss var en helt fantastisk hest og selvom vores tid med hende desværre blev alt, alt for kort, så fortryder jeg ikke, at vi købte hende. Selvom tiden med hende blev kort, var det en utrolig dejlig tid og både Maya og jeg har mange dejlige minder, som vi altid vil gemme indeni.
Du vil altid have en helt særlig plads i vores hjerter, kære Miss.
Kommentér på:
Traver Miss Williams
Annonce