{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shetlænder Møllebakkens Lukas 1999

3.083 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Laura Mailand
Kvinde | 31 år | Oprettet: 3. jan 2006


Shetlænder Møllebakkens Lukas

Fødselsår:
1999
Højde:
100 m.
Temperament
Lukas er en ret utrolig pony. Selvom det måske ikke ligefrem stråler ud af ham, så er han en dejlig og vidunderlig pony. Måske er han ret stædig, egenrådig og uopdragen. Men der er øjeblikke, hvor jeg er lykkelig for at han er min pony.
Han er rolig, uden er være doven, han er altid klar på leg med hvin og høje knæløft. Nok er han ikke helt opdraget, men han har bare nogen egenskaber, der gør ham dejlig alligevel.
Gangarter
Rigtig gode. Ligger Ca. ved middel.
Stævner
Ingen.
Stamtavle
F: Bøllebob - Kåret i 1. klasse.
M: Ørnhøj Kordellia - Kåret i 2. klasse.
MF: Ørnhøj Pegaus - Kåret i 2. klasse.
MM: Ørnhøj Skelda - Kåret i 2. klasse.
FF: Højvangs Ponti - Kåret i 1. klasse.
FM: Rødtop - Kåret i 2. klasse.
Køn
Vallak , Han blev kastreret næsten lige da han kom hjem til os.
Bemærkninger
Lukas & min historie:
Det hele startede en søndag morgen – eller også var det Lørdag – min mor havde læst i Avisen at der var auktion på Ebberub Rideklub, og syntes det kunne være sjovt at komme ned og kigge på små shetlændere. Men hun gjorde det klart fra starten at vi ikke skulle købe nogen pony. ”Jaja,” lød det blot fra mig der ventede spændt på bagsædet af bilen, mens jeg forestillede mig små shetlændere.
Mine forældre, og min ældste søster og jeg nåede endelig til rideklubben, hvor der på et skilt stod ”Shetlænder Auktion”. Jeg blev endnu mere spændt! Da vi kørte ind vrimlede det med hestetrailere og mennesker, og ikke mindst små ponyer der i mine øjne var det sødeste jeg nogensinde havde set!!
Jeg var fem år dengang, og længtes sådan efter at have min egen pony. Jeg fik en plads helt oppe ved tråden, så jeg rigtig kunne se ponyerne. Men jo længere tid jeg stod der, jo mere trist blev jeg, for jeg måtte jo ikke få en?
Jeg gik trist hen til mine forældre og spurgte, men de sagde ”Nej,” og så gik jeg endnu mere trist end før tilbage til min plads mens tårerne piblede ned af mine kinder.
Da blev Møllebakkens Rene trukket ind, jeg lagde ikke særlig mærke til ham, højst sandsynligt var jeg blændet af tårer. Men jeg kan huske ham, tydeligt! Hvordan han hidsigt, og hingstet dansede rundt om avleren.
Han var sød, ham ville jeg gerne have. Men jeg blev endnu mere modløs da jeg hørte ”Solgt til damen derovre,” det var speakeren. Jeg kunne hører min mor kalde, ”Laura kom her.” Jeg begyndte at græde endnu mere, især fordi jeg vidste at det betød at jeg ikke fik nogen pony med hjem.
Men mine tårer sluttede brat da jeg undrende fandt min far med Møllebakkens Rene i et tov, ”Hvorfor står du med ham?” Spurgte jeg min far, han grinte ”Vi har købt ham.” Jeg fattede ikke en brik, men kan bare huske at jeg blev enormt glad.
Jeg kunne se hvordan min mor, og søster stod med deres pengepunge for at finde penge til avleren. Nihundrede kroner købte vi ham for. Men pengene var ikke det største problem, det var mere at vi jo kom i vores Volvo Stationcar, vi kunne putte ham i bagage rummet, men det ville vel ikke være så bekvemt for Lukas?
Så min mor fandt en dame der havde købt en lille sort hoppe, og spurgte om vi kunne kører med hende. ”Jaja, men jeg skal hjem og hente traileren. Det var heller ikke meningen at jeg skulle købe noget,” så vi måtte vente i mange timer med den lille sorte hoppe og MIN pony Rene, som han den gang hed.
Jeg kan huske at Lukas blev sparket fordi han var for nærgående, og jeg fik straks ondt af ham og gav ham et kram mens jeg nussede ham og sendte hoppen onde blikke. Tænk at hun sparkede MIN pony? Jeg tror næsten jeg sparkede hende også.
Endelig kom traileren, og det blev bestemt at vi skulle køre forrest for at vise vej.
Det var endnu ikke gået op for mig at jeg havde min egen pony, men på turen hjem hvor vi begyndte at snakke om et nyt navn begyndte det langsomt at gå op for mig, - jeg havde min egen pony!
Min mor mente han skulle hedde Lukas, lige som Emils hest (Ham fra Lønneberg) idet vi på en måde fik ham ligesom Emil, ved et tilfælde, og hvor det slet ikke var meningen at vi skulle have en hest. Så han blev kaldt for Lukas.
Vi læssede ham af oppe ved vejen, og jeg fik lov til at ride ham ind. – WOW Det var stort. Han var ikke særlig gammel, men det var jeg heller ikke – så det gik jo nok!
Jeg mindes, at mig og min søster samt min mor stod og striglede Lukas en sommer, jeg tror ikke det var lang tid efter vi havde fået ham. Pludselig stejlede han og satte forbenene op på mine skuldre, jeg blev fuldstændig tom for luft, og blev meget bange for ham.
Men det blev bedre da han blev kastreret. Jeg kunne ikke lide at han var helt slap, og bare lænede sig op af min far. Han virkede død!
Men han var mere rolig efter han var blevet Vallak, Lukas har dog aldrig haft respekt for mig. Han gider ikke finde sig i at jeg skal fortælle ham hvad han skal gøre, så det ender tit med vilde diskussioner hvor den ene trækker den ene vej, og den anden trækker den anden vej.
Men jeg har lært at MAD det gør underværker, så jeg kan altid lokke ham med foderøsen.
Da vi fik en trailer var det helt vildt, at jeg kunne træne trailertræning med ham. Det er højst sandsynlig derfor han elsker trailere nu. Han traver lystigt op i dem, uden at give sig tid til at vente på vedkommende der trækker ham.
Det kommer måske af at vi sommetider parkerede traileren ude på folden, for at lade hestene vænne sig til den. Lukas fandt her ud af at han kunne gå rundt inde i traileren, under forbommen og ud den anden vej. – Det var et hit!
Tiden gik og jeg fik ny pony, Isan Ox. – Lukas blev kedelig, han var bare den røde laban som ikke fandt sig i meget fra min side af.
Da jeg flyttede Isan på Grønkær, og derfor næsten aldrig var ovre i stalden besluttede vi at Lukas og Chancellor skulle ned til Chancellors tidligere ejer. (Jeg har i mellem tiden fået ny pony, Kong Arthur).
Lukas gik jo gladelig op i hestetransporteren der hentede ham, men jeg kunne mærke – at jeg ville komme til at savne den lille skiderik, men ikke enormt meget for jeg havde Arthur.
Tiden gik, og stalden blev enormt tom og ensom. Vi savnede at have heste der hjemme. Så vi købte Shetan og Fiji.
Men eftersom Shetan var noget af en udbryder konge kom han over til Grønkær, på en mindre opdragelses kursus.
Med det resultat at Fiji gik alene. Så derfor bad vi Tine Lykke om vi ikke måtte få Lukas hjem igen.
Så nu er Lukas tilbage ved mig, og jeg nyder at have ham tilbage.
Han er lige så fræk som jeg husker ham, han er lige så tyk som jeg husker ham, han er lige så meget min som han altid har været. <3
Jeg elsker Lukas, for han er min første rigtige pony!
Min første rigtige seje pony! <333

Lukas er den dejligste shetlænder jeg kender, der er ingen som ham. - Hvis Fiji er fræk, er Lukas frækkere!
Jeg elsker den røde laban! xD Han er så sød, og han elsker simpelthen at blive nusset!

Da jeg var mindre havde jeg forestillinger om at min og Lukas vandt hvert et springstævne og til sidst var vi med til OL! X’D
Men jeg tror han er lidt for lille til mig nu, Stakkels mig x’D
- Han er heller ikke redet til, men jeg ville ønske han var. For min lille nye og første Niece skulle jo gerne kunne ride på ham en dag xD
Mig og min veninde [Anna Skov Larsen <Er også her inde> ] Sprang engang med han, han rev vist nok aldrig ned.
Til sidst blev han dog træt af springning og ville hellere ind på græs , Huhu .. Skøre hyps <3

Lukas, jeg elsker dig af HELE Mit hjerte!
- Og især fordi du er den pony jeg kender bedst, af alle sammen i hele verden x’D
Jeg vil altid elske dig, om du så dør – Hvilket du ikke gør før du er 102!
[ Det har vi to nemmerlig aftalt xD ]
Kommentér på:
Shetlænder Møllebakkens Lukas
Annonce