{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Højlunds Ronaldo [Tidl. hest] 2009

1.546 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Højlunds Ronaldo

Fødselsår:
2009
Højde:
Ronaldo er ikke færdigmålt endnu, men vi har målt ham med et målebånd til ca. 1.56
Hans mor var 1.60, så vi regner med at han også bliver deromkring.
Temperament
Ronaldo har et lidt særligt temperament, han bliver som mange andre heste og plage urolig og fuld af energi når han ikke bliver beskæftiget. Til gengæld er han en utrolig og samarbejdsvillig hest når det gælder om at træne, lege og beskæftige ham.

Han har temperament efter vejret, og bliver irriteret og urolig når det regner, da han hader at være våd. Hvis det blæser bliver han hurtigt lidt kulret og ukoncentreret. Og hvis det er solskinsvejr er han en glad og veltilfreds hest.

I starten da vi fik ham havde han det med at være meget urolig i boksen og både bukke og løbe rundt, efter vi har haft ham et godt stykke tid, hvor han også har haft til til at falde til, er han den roligste og man behøver ikke at være bange for at gå ind og kæle ham i boksen, hvis man bare holder den 1 meters sikkerhedsafstand fra ham, da han stadig har nogle problemer med at respektere os. Han kan godt finde på at støde ind i os, da han ikke har respekt for os, men det er dog blevet bedre!
Efter vi er begyndt at træne HMS med ham kan man mærke at han er ikke er ligeså disrespektfuld (der skal dog virkelig arbejdes meget mere med det inden tilridning!) og mere afrettet.

På fold er han en lille vildbasse der elsker at både lege og ræse folden igennem. Han er aldrig brudt ud af folden, men han har dog, fordi en anden hest pressede ham til det, løbet igennem hegnet da han løb for stærkt direkte mod det.

Ronaldo er en meget følsom hest, og han er ikke særlig glad for børn omkring ham da de har meget pludselige bevægelser.
Jeg vil beskrive ham som en hest, man virkelig kan knytte sig til, men en hest der vælger dem han knytter sig til. Man skal bruge lang tid på ham, både i stalden og igennem træning for at man kan lære ham at kende og skabe et særligt bånd til ham.
Gangarter
Skridt: Middel
Trav: Middel
Galop: Han har en stor galop, men ellers middel.

Da Ronaldo ikke er reddet til endnu, kan jeg kun gå ud fra det jeg ser på folden, og har hørt fra tidligere ejer.
Stævner
Ronaldo er endnu ikke tilredet, men jeg glæder mig utrolig meget til at påbegynde hans uddannelse!

Spring:

Dressur:

Military:

- Nu må vi se hvor hans speciale ligger :-)

Stamtavle
Ronaldo har ingen stamtavle, det eneste jeg ved om hans afstamning er at hans mor var en pinto og hans far en varmblodsblanding.
Køn
20 September 2011, blev Højlunds Ronaldo Kastreret.
Så han er en utrolig dejlig Vallak.

Jeg er sikker på at vi har truffet det rigtige valg med hensyn til at kastrere ham :) Og han klarede det SÅ flot!
Bemærkninger
Efter jeg har lært Ronaldo at kende har han virkelig givet sin personlighed til kende!
Han er en kæmpe nussetrold og hans yndlings klø punkt er ved højre skulder mod manen, når man klør ham der er han helt færdig, han står med sit hoved foroverbøjet og nikker og vipper sin læbe op og ned. Man kan virkelig aflede hans opmærksomhed, hvis bare man klør ham på det punkt. Han elsker også at blive kysset på hans mule tusind gange i træk, og hvis man stopper kysseriet begynder han at søge op mod ens mund.

Han har et virkelig smukt hoved, og en smal krop, men han vokser og vokser, og allerede nu kan vi se at han er begyndt at opbygge lidt flere muskler i benene, som har været meget tynde! Han har en mørkebrun pels og er lidt lysere rundt om mulen, han har lidt hvide aftegn på det venstre bagben og det venstre forben. Og så har han de venligste øjne, der er helt blanke og brune og udstråler så meget venlighed :)

Nanna & Ronaldo - Dagbog :)
18 September 2011 - Flytter ud til Troldhøjgård.
Endelig fandt vi et sted til Ronaldo og Joe Joe, hvor de kan møde nye heste og der er mere plads til dem. Indtil nu har de stået i et par folde i baghaven og gået og hygget sig. Men nu var det på tide at de skulle ud og opdage at de ikke var de eneste to heste i verden!
Da de begge skal kastreres på tirsdag skal der være masser af plads til at lave indgrebet, så det passer perfekt sammen med at ejerne holder shire heste, da boksene derfor er ekstra store!
Jeg var lidt spændt på hvordan Ronaldo ville klare at køre i hestetrailer da han kun har prøvet det 1-2 gange før, men det gik super fint og han gik stort set lige ind, ligesom Joe Joe.
Da vi kom ud på gården efter den lille køretur tog begge heste det også fint. Ronaldo løb dog rundt og halvt stejlede 1 gang, men det var også helt nyt for ham. Joe Joe hylede bare som han altid gør, når der sker noget nyt eller spændende, men også fordi at han kunne dufte hopper hingste. Selvom Joe Joe kun er en lille shetlandspony spillede han med det samme op til de store hingste, mens Ronaldo bare var vild af iver for at møde dem. Det var en virkelig vellykket flytning, og jeg glæder mig til nogle hyggelige timer i stalden med Joe Joe og Ronaldo!


D.20 September 2011 – Kastrationen
Så kom dagen hvor Joe Joe og Ronaldo skulle kastreres. Vi trak dem ind fra fold og lod dem stå i deres bokse indtil dyrlægen kom. Så fik Ronaldo første indsprøjtning og blev hurtigt sløvere, han stod med lidt mere overbøjet hoved, og hans øjne begyndte at se trætte ud. Han blev trukket ind i en anden stor og mere åben boks og fik så anden indsprøjtning og derefter tredje indsprøjtning hvorefter han faldt om i høet. Det så virkelig dramatisk ud og jeg blev helt overrasket over hvordan han bare vippede til ene side og væltede. Indgrebet blev overstået på 2 minutter, og derefter lå han i 45 minutter og sov indtil han pludselig ville op at stå. Han væltede rundt lige først hvor vi var nød til at støtte ham rundt, men efter noget tid var han ikke ligeså omtåget og begyndte også selv at finde balancen igen. Allerede 10 minutter efter han havde rejst sig op, søgte han efter mad, han er bare en madglad bølle!
Det hele gik som det skulle gå, og der har ikke været nogle problemer med såret eller lign. Det er dejligt at få det overstået og jeg vidste godt at han ikke kunne forblive hingst, da vi ville kunne håndtere ham ordentligt, men det ville alligevel havde været fedt at kunne se hans udvikling som hingst.


Kommentér på:
Anden særlig race Højlunds Ronaldo
Annonce