{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Nordsvensk Skovhest Bellotino [Himmelhest] 2004

3.282 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Jette H
Kvinde | 44 år | Oprettet: 30. aug 2009


Nordsvensk Skovhest Bellotino

Fødselsår:
2004
Højde:
1,60 m. syner betydeligt større.
Temperament
Rolig, venlig og lærenem, men med et lidt ængsteligt sind. Han er både en meget modig hest der gerne vil undersøge alting, men også en rigtig bangebuks der tror alt han ikke har set før vil æde ham. Og så elsker han at blive nusset om.
Gangarter
3 skønne, han er let til bens og set i forhold til størrelsen ikke tung i det. Han tar store bløde skridt og kan skridte og trave ufatteligt hurtigt hvor man stadig sidder godt, og har en skøn sofagalop, men ind i mellem skridter han såååå langsomt fordi han enten har travlt med at kigge på ALT, går og halvsover, eller går og trykker sig når vi er alene på tur.
Stævner
Ingen, men når han er mentalt klar skal han da ud og vises frem :-)
Stamtavle
Fff: Troman 1726
Ff: Bonus 1844
Ffm: Bingsy 20438
Far: Bonaparte 1926
Fmf: Rex 1706
Fm: Locka 21280
Fmm: Leva 20027

Mff: Tyst 1760
Mf: Faxe 1811
Mfm: Founa 20023
Mor: Rutan 22-92-0207
Mmf: Äppling 1681
Mm: Raja 21192
Mmm: Rosita 19723
Mmmf: Ising 1536
Køn
Vallak
Bemærkninger
Teksten er ikke opdateret. Min elskede Bellotino blev aflivet d. 18.08.14 pga PSSM. Har du spørgsmål så send gerne en pb.

Bellotino er en virkelig smuk og dejlig hest. Han ser ud som en kæmpe stor hest, uden at være det. Han har et meget racetypisk udseende og temperament, lige bortset fra at han nemt bliver nervøs og forskrækket. Jeg har pr. 23/09-13 haft ham i 3 år, og det har været en lang, sej kamp, men nu hvor det går rigtig rigtig godt, har det været det hele værd :-).

De første 2 år var præget meget af at Bellotino gik i panik over det mindste. Det kunne være et vindpust, en lyd kun han kunne høre, hvad som helst der var der eller ikke var der. Ud af den blå luft eksploderede han simpelthen. Via 2. håndsviden har jeg fået fortalt at han har været ude for et traume hos en tidligere ejer under en tilkørsel der gik galt. Det er som sagt kun 2. håndsviden, men i og med at han blev så voldsomt forskrækket af ting, mennesker, vindpust, hvad som helst der kom bag fra, så giver det god mening. Yderligere gik det efter noget tid op for mig, at Bellotino nok aldrig rigtig er blevet brugt på tur, når han har været på tur har det angiveligt været i private skove hvor de intet har mødt. Så da jeg bare rider på tur i en skov med masser af trafik, mennesker, cykler og heste, ganske uvidende om dette, da bliver han overstimuleret. Pludselig kunne han nærmest eksplodere, vende rundt og løb løbsk for simpelthen alt og ingenting, løbere, cyklister, islændere, uha de farlige islændere ;-). Med stor hjælp fra min underviser trænede og trænede vi, men på et tidspunkt synes jeg næsten ikke jeg kunne se mig ud af det, kunne aldrig vide hvornår han blev forskrækket, så vi lavede en masse jordarbejde, red lidt dressur hjemme i nogenlunde trygge omgivelser (centreret ridning), og red kun på tur når vi kunne have en hest foran og en bagved, og så gik jeg ture med ham. Ellers var han jo helt utroligt sød og elskede at nusse, og når han blev forskrækket så blev han altid så ked af det bagefter (min tolkning selvfølgelig) og kom tilbage og puttede sit hoved hos mig, så jeg kæmpede videre... Han blev selvfølgeligt tjekket af dyrlægen, og bl.a. behandlet for mavesår tidligt i forløbet.

I foråret 2012 gik det helt i sort med panikanfaldene, og samtidigt ville han ingen ting, ville ikke med ind fra fold, hvilket jeg var helt uforstående over for, ville/kunne ikke løsspringes, hvilket han ellers er så vild med at jeg bare skal sætte et spring op, så klarer han resten, og han ville ikke frem under rytter. Jeg fik ham tjekket af en kiropraktor og dyrlæge, og det viste sig at han gik med et meget låst korsben :'-(. Han burde have smidt mig af, men min søde lille hest prøvede blot at fortælle mig at der var noget galt ved ikke at ville arbejde. Bellotino leger ofte stejleleg på folden med kammeraterne, og han er jo tung, så måske er det sket i den forbindelse. Kiropraktoren har i alt været fire gange for at følge op på låsningen, og nu skulle han være i orden igen, vil dog aldrig tøve med at ringe efter hende ved de mindste ændringer. Første gang hun var, foreslog hun at jeg skulle prøve at ride ham med vat i ørerne - og lige siden da har Bellotino udviklet sig til en helt anden hest! Bellotino har angiveligt hypersensitiv hørelse. Så snart han får vat i ørerne falder han til ro. Det er simpelthen helt utroligt, hans selvtillid er vokset helt vildt, stille og roligt har jeg stimuleret ham mere og mere, holder hele tiden nøje øje med ikke at overstimulere ham, går meget langsomt frem, men nu kan jeg bare sætte mig op og ride flere timer lange skovture alene :-). Selvfølgeligt kan han stadig blive forskrækket, og der skal da heller ikke så meget til, men han løber aldrig, vender bare rundt eller springer lige frem hvis der kommer en lydløs person bag fra, skal ikke længere være bange for at han taber mig. Selv om han har vat i ørerne kan han sagtens høre, oplever ofte at han hører der kommer en cyklist eller løber bag fra jeg ikke har hørt. Nu kæmper vi så med at få tempoet lidt op når vi er alene afsted, han går og trykker sig, går afslappet, men det er som om han ikke kan håndtere at sætte farten op når vi er alene. Det går langsomt bedre, men selvom jeg er så utroligt glad for at han er blevet så rolig, så er det altså SÅ fedt at mærke hans kræfter, energi og livsglæde når vi så har en anden hest med på tur hvor de ildner hinanden op, så er han en helt anden hest, uha hvor kan han næsten svæve afsted :-D.

En dag for et par måneder siden glemte jeg vattet, da vi var kommet et stykke fra stalden gik Bello fuldkommen grasat, kunne slet ikke komme igennem til ham. Der var 1,5 km hjem, og der var ingen tvivl om at jeg blot var en klods om benet på ham der gjorde han ikke kunne jorde hjem. Det gik ind over marker og ud foran biler og frygten lyste ud af øjnene på ham. Han faldt ikke til ro før vi var hjemme igen og jeg kom vat i ørerne på ham. Der er ingen tvivl om at han har hypersensitiv hørelse, og havde vi ikke fundet en løsning på problemet, så er jeg ikke i tvivl om at han på et tidspunkt var endt som enten foldboms eller for enden af en boltpistol, det er simpelthen ikke værdigt at et dyr skal være så bange. Men, vi er kommet over den frygtelige oplevelse, der gik lige et par uger hvor han var lidt mere nervøs, og nu er det sikker og vist at jeg ALDRIG glemmer at give ham vat i ørerne inden vi tager hjemmefra.

Denne uge, i august 2013, er vi virkelig blevet udfordret. Mandag mødtes vi med min veninde og hendes hest i skoven og inden vi var hjemme igen var der gået over 3 timer, det var selvfølgeligt i roligt tempo. Vi var med en sti/vej vi ikke har været på i 1,5 år, og Bello var SÅ sej :-). På hjemvejen skulle vi forbi en mejetærsker der af uvisse årsager spærrede hele vejen, Bello trippede afsted med høj hals, det kunne han altså ikke vente på, nu skulle han hjem! Vi trippede ind over marken og forbi maskinen, og det var så det, SÅ flot :-). Om tirsdagen var vi på en lang tur med en fra stalden hvor der i skoven først blev skudt, ja skudt! Bello blev selvfølgeligt forskrækket, men faldt hurtigt til ro igen, så flot. Så mødte vi en ligge-cykel. Den skulle han dælme ikke forbi. Vendte rundt og var ved at pløje en stakkels islænder. Fik i farten sagt undskyld til pigen, Bello vendte rundt et par gange, men han løb ikke, og cyklisten kom forbi (hvilket jeg så ikke forstår han turde, men nogle mennesker ved jo ikke heste kan være farlige, han troede måske bare Bello lavede en lille dans :-P). Den 6-årige anglo-araber vi fulgtes med, som skulle forestille at være den af de to med fuldblod i årerne, var helt kold i begge situationer, men jeg var nu alligevel stolt af min lille koldblodshest ;-). Da vi så onsdag var alene på tur, blev der høstet på begge sider af en grusvej vi skal hen af for at komme i skoven, både på vej ud og hjem. Huha, Bello viste han ikke var tryg, men hold op hvor han klarede det flot, oven i købet da en ubetænksom person begyndte at tømme korn ud i en container LIGE idet vi red forbi ham, er SÅ stolt af min lille dreng :-). Min venindes barnevogn, som han ser stort set hver dag, det er så noget helt andet, den får gentagne gange hans indre araberhingst frem, men så længe han ikke vender rundt og løber, så er det helt i orden :-)

Denne sommer, hvor det har været meget varmt for en stor koldblodshest, har vi mest redet på skovtur -simpelthen fordi vi kan :-). Er sjældent væk mindre end 2 timer, flere gange i ugen, men når vi er alene går det jo også langsomt. Glæder mig dog til at komme i gang med dressuren igen når min undervisning kommer tilbage fra sin sommerferie med masser af kurser
Kommentér på:
Nordsvensk Skovhest Bellotino
Annonce