{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Pinto Melanie - sleep tight :') [Himmelhest] 2005

1.762 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (0)
Marie Smidstrup
Marie Smidstrup
Kvinde | 30 år | Oprettet: 11. jan 2008
Heste (5)
Forumemner (5)


Følger (44) Følgere (43)

Pinto Melanie - sleep tight :')

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
2005
Højde:
Ca. 155 cm.
Temperament
Hun er imelig rolig at have med at gøre.
Nogle gange for rolig - så går hun i stå. og andre gange lidt for frisk.
Hun er fin når man rider dressur, men når man springer gasser hun op! Det gør nu ingenting
Alt i alt et dejligt temperement!
Gangarter
Skridt: Dejlig behagelig. Lidt kort og en smule langsom.
Trav: Skøn trav! Gode lange skridt.
Galop: Stor, dejlig og rummelig galop.
Stævner
6.dec LC1 (første stævne)
4. plads :)

6.dec LC2
3. plads - søde Melanie :D Selvom hun var helt oppa at køre i begge klasser!
Stamtavle
Mor: Honey (pinto)
Køn
Melanie er en hoppe med stort H!! :)
Bemærkninger
Melanie er en dejlig, dejlig hoppe. Hun gør meget for sin rytter og er skøn at ride. Hun blev redet til som 3 årig, men så som 4 årig fik hun rosen og var halt i et godt stykke tid. Så da jeg begyndte at ride hende, var det først der hun blev redet i alle gangarter efter hun havde været halt.
Melanie er en pinto, og hun har helt de samme aftegninger som hendes mor - ret sjovt.. Hun har aftegninger på bagparten og lige ved manken. Meget fint broget synes jeg :)

Jeg begyndte at ride Melanie i april 2010, og siden da har vi udviklet os meget sammen. Det har været sjovt, lærerigt, spændende og hårdt får os begge!
I sommerferien var vi nede ved fjorden at bade. Det havde hun aldrig prøvet for, så vi nøjedes med at soppe. Men hun kom ud og pjaskede (og lavede pærer) i vandet - dejligt på en sommerdag :D

Jeg begyndte til undervisning i september - det var hårdt! Men allerede efter tre gange går det meget bedre!
- December 2010: Melanie går nu ret stabilt i holdning!! Vi øver schenkelvigninger, finpudser galopanspring og vi styrer til trav overgange :D Skøøønt!

6. dec 2010: Vi har redet vores første stævne!! Melanie havde aldrig været til stævne før, så jeg var noget spændt!
- I går red vi i ca. 45 min, og trænede let til stævnedagen. Det gik bare super! Jeg var ret optimistisk og regnede med at vi da godt kunne få 60 % !!
Men så lørdag morgen tager jeg ud til Melanie ved 10 tiden. Hun er noget hyper inde i boksen...,. Meen det plejer hun jo? Nå men, jeg melder min ankomst og tre kvarter før jeg skal ride, sadler vi op. Så rider vi over i hallen og varmer op. Hun går super fint!
Min første klasse LC1 går i gang. Os, der ikke skal ride, skridter rundt ude i kulden. Så Melanie bliver lidt stiv igen.
DET ER VORES TUR!! Jeg rider ind, den tidligere rytter rider ud, og ...... Melanie spæner rundt og vrinsker -.- Jeg får hende nogenlunde ned, men da speakeren siger, at jeg må ride starter det forfra, og alt i alt så går det program ikke videre godt..
LC2B'en er hun noget mere rolig, men bukker i galoppen og er stadig anspændt. Desuden stejler hun da folk klapper og da speakeren så siger, at næste rytter må ride ind. Stormer hun rundt igen i fuld galop... Jeg tabte faktisk ikke LC2B'en - der var ellers kun 4 ryttere XD
Jeg synes nu alligevel det var en god oplevelse. Melanie slappede mere af i 2. omgang, så mon ikke det går bedre til vores næste stævne??

8. dec 2010: Vi skal springe til undervisning :D

- Har måtte lave hende om til anden særlig race, da nogle ikke mener hun er pinto. Jeg håber i vil tage godt imod hende alligevel :)

2. februar 2011:
Tina, Melanies ejer, sendte mig en sns lige da jeg kom i skole. Hun skrev at Melanie skulle aflives. Hun havde stået stille i to måneder, for hun var halt. Den 4. januar var hun i røntgen for at få tjekket, hvad det var. Men hun var helt ren. Dog haltede hun stadig, og det blev ikke bedre. Hun fik en indsprøjtning for at forebygge spat, som det måske var. Derfor skulle hun stå stille i en måned. Jeg tog over og passede hende nogle gange i løbet af den måned, men nu føler jeg, at jeg ikke gjorde nok. At jeg ikke hyggede med hende og fik det bedste ud af det, selvom hun ikke måtte rides eller gåes tur med. Men jeg havde frygtelig travl og tiden til at tage bussen helt til Mariager for at passe hende, var der ikke. Jeg troede fuldt og fast på, at det hele skulle blive godt igen. At vi snart skulle ud at ride i forårssolen. At vi skulle starte til spring og blive så dygtige til dressur, at vi kunne nå til Nibe Cup, som vi havde håbet på. Men sådan gik det ikke.
Jeg fik først af vide, at hun skulle stå i 2-3 måneder mere. Det var trist, men det ville jo blive bedre! Men i onsdags fik jeg så af vide, at det ikke ville blive bedre. De vidste ikke, hvad der var i vejen med hende. Ikke hvordan de skulle behandle hende.
Verden brød sammen mkring mig, da jeg fik det af vide. Jeg var lige kommet i skole, så det var frygteligt. Det skulle først være dagen efter, at det skulle ske, men dyrlægen havde ikke tid, så det blev flyttet til klokken 15 samme dag. Alt gik så hurtigt, at det virkede så uvirkeligt.
Min mor kørte med mig derover for at sige farvel. Melanie var frisk og frejdig, som hun altid er. Hun vidste jo ikke, hvad der skulle ske.
Det var så trist og samtidig fredfyldt at stå og se på hende spise. At stå og ae hende, nusse hende og give hende en gulerod. Hun fandt ud af, at jeg havde et æble i lommen, så hun snusede og pustede ned mod lommen. Skubbede til mig for at sige: "Hey - kom nu med det æble! Hvad venter du på?" Så hun fik det - hun prøvede at spise hele æblet på en gang. Og da det så faldt ud, så hun helt forbavset ud. Hvor var hun sød!
Jeg snakkede meget med Tina om Melanie og sådan. Det var rigtig rart at dele sin sorg med nogen. Det var dejligt at få af vide, at ens arbejde var værdsat og at Tina havde været glad for, at jeg red Melanie. Det var jeg også selv - at ride og passe Melanie har været helt fantastisk. Da jeg startede, var hun bare en lille hest, men nu - nu havde hun muskler og flot, blank pels. Hun var så smuk, som hun stod med hendes fine skridtdækken og spiste hø. Jeg var hos hende, så lang tid jeg kunne, men jeg ville ikke være der, når det skulle ske. Jeg holdt om hendes hals og tænkte på alle de gode oplevelser, vi har haft sammen. Så kyssede jeg hende på mulen og sagde farvel
Farvel min smukke Melanie, Tak for al tiden sammen med dig. Det har været fantastisk dejligt at blive så knyttet til en hest. At være med til at udvikle hende til den smukke og dygtige hest hun var. Jeg glemmer aldrig første gang jeg prøvede hende. Første gang hun gik rigtigt til biddet. Første gang vi sprang. Første gang jeg red hende uden saddel. Da jeg var på skovtur med Mia og Gipsy og alle timerne sammen med pigerne i Mariager. At ride Melanie har givet mig så meget. Både med min ridning, men også at forstå heste, at få nye venner.
Tak for alt søde Melanie. Jeg vil aldrig, aldrig glemme dig. Aldrig nogen sinde. <3
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Pinto Melanie - sleep tight :')
Gå til toppen
Annonce