{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Anden særlig race Mini Max 2004

1.272 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (20)
Laura
Laura
Kvinde | 94 år | Oprettet: 25. apr 2008
Heste (3)
Forumemner (259)


Følger (105) Følgere (92)

Anden særlig race Mini Max

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
2004
Højde:
BEDØM LAV OG MIDDEL!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


103

En bette mand o.O
Temperament
Stille og rolig...
Gangarter
Han har nok ikke ligefrem de største og svævende gangarter, men det har såden nogen små nogen jo ikke...
Stævner
Nej...
Stamtavle
Ingen
Køn
Vallak
Bemærkninger
Mini Max ( daglig tale Max) er en stærk lille basse- han kan trække fire voksne i vogn uden problemer... Han er shetlænder med lidt islænder i. Han ELSKER mad! Vi fik ham den 11/9 2010. Han kommer løbende når man kalder på ham... Mini Max har sprunget 50 centimeter og det er jo flot når man skal have den tykke maave med over - Forrige ejer plejede at sige at det var en kubikmeter pony hehe... Da vi var ude og se ham kørte vi både med vogn med ham og jeg prøvede at ride ham...


Han er mest min fars hest- som jeg skal ride og han skal også fungere som selskab til min pony - Gizmo...
Mini Max elsker at lave noget!


I februar 2015 måtte vi desværre sige farvel til Mini Max. Han var sommeren forinden blevet forfangen, og selvom jeg fik ros fra dyrlægen for at have opdaget så tidligt, tog det alligevel hårdt på ham. Han gik på jordfold resten af sine dage og fik medicin i flere måneder. Han havde egentlig haft det godt de sidste mange måneder, men pludselig fik han et tilbagefald. Ingen kan svare os på, hvad der har udløst det, da han ikke har fået noget at spise, som han ikke skulle kunne tåle. Tilsidst havde han så ondt, at han ikke gad på fold. Og en dag tog jeg mig selv i at sidde på hug foran ham med at træktov i fuld længde og prøvede at overtale ham til at gå med. På det tidspunkt måtte jeg indrømme, at jeg faktisk savnede dengang, hvor han forsøgte at galoppere ud på folden og bare trak afsted med mig - for dengang var han i det mindste rask og glad.
Da jeg tilsidst slet ikke kunne kende ham mere (han stod altid og hang, var aldrig glad og ville bare være inde i sin boks) måtte jeg træffe beslutningen om, at nu måtte det altså være slut - for det var ikke værdigt liv.
Samme dag var smeden forbi for at ordne Utah. VI trak Max ud så han lige kunne se hans hove, det kunne jo være der var en lille mulighed for at redde ham. Smedens ord var bare, at vi skulle sgu bare lade den stakkels hest få fred, for løbet var kørt. Min far ringede til min farbror (dyrlæge) samme dag, og de aftalte, at det allerede skulle ske dagen efter.
Det var en tirsdag. Vi var til min første undervisning på Utah om formiddagen. Da vi kom hjem, lukkede jeg hurtigt Utah i boksen, for jeg vidste, at dyrlægen kunne være her hvert øjeblik. Jeg sad inde i hans boks, græd, kyssede ham og fortalte ham, at han skulle et bedre sted hen nu. Mini Max nulrede mit hår, og det føltes som om, at han prøvede at sige, det var okay.
Så kom dyrlægen, jeg trak Max ud foran stalden og gav så træktovet til min far, da jeg ikke ønskede at se det. Jeg gik ind i stalden, og efter et par minutter sagde de, at jeg godt kunne komme ud nu. Jeg satte mig ved siden af ham (han var død nu) og nussede ham. Jeg var så ked af det, men jeg fandt trøst i, at som han lå der - helt stille og fredfyldt, var der noget der beroligede mig, for jeg vidste, at vi lige havde gjort Max den største tjeneste - vi havde givet ham fred, nu var det slut med at have ondt.
Sov sødt lille ven! I hjertet gemt, men aldrig glemt <3
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Anden særlig race Mini Max
Gå til toppen
Annonce