{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Welsh Cob (sec D) Miss Jessica 2000

58.040 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (2)
Linette Christensen
Linette Christensen
Kvinde | 32 år | Oprettet: 9. feb 2009
Heste (9)
Forumemner (81)


Følger (549) Følgere (593)

Welsh Cob (sec D) Miss Jessica

Udfordringer
0
0
13
Udfordr
Fødselsår:
2000
Højde:
Da jeg fik hende i 2005, som 5 års, var hun maks kat. 1. 148 cm. uden sko.

I dag er hun 156 cm. med forsko.
Temperament
Puha, det kommer så sandelig an på hvem der har med hende at gøre. Jeg selv synes hun har et fantastisk temperament. Meget hoppet, og det er dét jeg synes er helt fantastisk.

For mennekser der ikke kender hende, kan hun virke som en møgsur hoppe. Det er kun fordi man ikke kender. Hun skal kende en rigtig godt, før man bliver lukket ind i varmen. Samtidig skal man behandle hende, som man selv vil behandles. Hvis man pisser på hende, og ikke respektere hende, pisser hun også på vedkommende. Jo mere man prøver at sætte sig i respekt med magt og vold, jo mere får man at kæmpe med. Jessica giver aldrig op, man skal behandle hende ordentligt.

Men så længe man behandler hende med respekt, og som man selv vil behandles, så er hun det bedste der kan gå på 4 ben. Folk udefra synes måske ikke hun er en hyggetrold eller en der elsker opmærksomhed. Det er kun fordi de ikke kender hende. Hun er den største hyggegris når hende og jeg er alene, hun elsker det! :-)
Gangarter
3 lækre gear. Skridt, trav og galop.

Meget welsh cob prægede. Højre knæløft og masser af motor bagi.
Stævner
Vi rider ikke stævner længere.

Men dengang vi gjorde, red vi en masse springstævner. Vores første stævne gik i LC/LB, blot 3 måneder efter jeg havde fået hende. Vi blev 2'er i LC'en og vandt LB'en.

Derfra gik det kun fremad, og i 2005, 2006, 2007 blev det til en masse springstævner i LC, LB, LA og et par MB'er.

Vi har også startet ét dressurstævne. En LC2 til 68,??, og vandt klassen. Havde haft hende i et halvt år der.
Stamtavle
Far: Fjordglimts Sir Johnson

Farfar: Menai Sparkling Magic

Farmor: Daytheur Wenna


Mor: Menai Erins Pride

Morfar: Lyfni Erin

Mormor: Menai Sparkling Pride

Køn
Hoppe, en skøn én!
Bemærkninger
D. 30. September 2005 gik min drøm i opfyldelse. -Ikke drømmen om at få et livslangt venskab med en hest, men drømmen om en toppony, der kunne sparke min fremtidige karriere indenfor springningen i gang.

Det blev da også til mange stævner, og ligeså mange sejre i 05, 06 og 07. Vi havde svært ved at få hende målt som pony, da hun voksede meget, men vi fik hende med nød og næppe målt til maks 1'er i 2007. Vi overvejede meget at sælge hende, og så lade mig fortsætte konkurrencerne på hesteryg, og så måtte min ponytid slutte tidligt, men sådan blev det ikke. - Heldidvis!

D. 14. Juli 2008 tog Vores forhold en drejning. Jeg var blevet inspireret af den dille der var ved at komme op. "Bidløs ridning". Jeg så en masse videoer på Youtube med Honza, Alexander, og en masse andre. Jeg synes det var helt fantastisk, og tænke:"Det vil jeg sku også kunne!"

Det var dog noget lettere sagt end gjort. De sidste 3 år havde jeg jo reddet stævner, og mit konkurrencegen lå stadig meget i mig. Jeg elskede at ride stævner, vise hvad vi kunne, og det kick man fik, når man passerede sidste spring i omhop fejlfrit. Men jeg havde besluttet mig, nu skulle vi prøve dét dersens bidløse. Folks reaktioner var meget ens, da jeg fortalte at vi stoppede undervisning, og vi ville ride uden bid. Jessica var jo en meget temperamentsfuld hest, hun var farlig, og de mente det ville være dumt ikke at have et bid i munden på hende. -Så kunne jeg jo ikke kontrollere hende, for jeg havde ingen magt.

De havde jo også ret. Hun var stærk, helt af helvedes til, og de mente ikke det var forsvarligt at jeg begynte på sådan noget, ikke med en hest som hende. Men det gjorde jeg altså, trods mine forældre rystede på hovedet af mig, og bare mente det var en dille der skulle overståes, trods folk så skævt på mig, og mine veninder sukkede over mit valg.

Det stykke tid var det helt normal ridning, bare uden bid. Jeg red stadig med pisk og spore, og forlangte det samme af hende. Mit temperament kogte stadig lige så let over, hvis hun ikke gjorde lige det jeg ville have hende til. Det førte til en masse frustrationer, en masse tåre og en masse spørgsmål. Jeg forstod ikke. Hvis det her bidløse var så godt, hvorfor gik det så ikke bedre mellem os? Det var ligesom før. Et meget overfladisk forhold, hvor jeg kom, red, og tog hjem igen. Sagde til hende at jeg elskede hende, men gjorde jeg virkelig det? Det følte jeg, virkelig. Men ikke som min ven, mere bare som mit redskab.

Efter lang tids frustrationer og en masse diskutioner og slåskampe mellem hende og jeg, begyndte det hele at gå fremad. Jeg begyndte at forstå det var mig den var gal med, at det var mig der skulle arbejde med mit temerament, og så lige tælle til ti engang imellem. Da jeg indså min fejl, kom vi videre.

Hun hjalp mig rigtig meget. Hun sagde fra når jeg var for voldsom, og jeg lyttede til hende. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at hende jeg havde reddet rundt og vist frem til stævner, var meget mere, end blot en konkurrencepony. Da vi begyndte træningen fra jorden, og træningen af mit temperament, fandt jeg lynhurtigt ud af, at hun kendte mig, meget bedre end jeg kendte hende. Hun havde været offer for mine udskejelser og overfald gennem årene. Når mit temperament var ved at koge over under f.eks. jordtræning reagerede hun hurtigere end jeg ved ikke hvad, og gjorde mig opmærksom på, at nu skulle jeg styre mig. Hun lærte mig en masse omkring mig selv, og det er jeg meget taknemmelig for.

I dag kender vi hinanden ud og ind. Hun har lært mig så ekstremt meget, og jeg lærer stadig. Hun er den bedste lærermester jeg kunne ønske mig. Vi har utallige oplevelser på bagen efterhånden, og det er rigtig fedt at tænke tilbage på, se billeder og video af. I dag er jeg ufattelig lykkelig over jeg ikke fik solgt hende dengang. Hun er min guldklump i dag, og jeg kan ikke se hvordan jeg skulle kunne leve uden hende. Hun betyder alt for mig, og jeg vil dø for hende.

Hun er en så speciel hest, og folk der ikke kender hende vil grine af mig, med nogle af de historier keg kan komme med. Hendes personlighed er uforklarlig, og når jeg skal beskrive hende for andre, er der ikke andet end at sige:"Hun er bare.. Ja, Jessica!" <3

Gå til sidste svar
Kommentér på:
Welsh Cob (sec D) Miss Jessica
Gå til toppen
Annonce