{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shetlænder † Aladar DeCoyit † [Himmelhest] 2007

6.432 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

DeCoyit
Kvinde | 35 år | Oprettet: 7. mar 2009


Shetlænder † Aladar DeCoyit †

Fødselsår:
2007
Højde:
Han er omkring de 85-86 cm. på nuværende tidspunkt. Tror han højst bliver 88 cm.
Temperament
Sød, omgængelig og børnevenlig. :p Han er roligere end hvad skulle tro var muligt. Tager alt med ophøjet ro, og er meget tillidsfuld til de mennesker han kender. En lille spasmager på folden, der elsker at lege med både mennesker og heste.

Er dog blevet hingstet på folden, nu hvor jeg har fået Rufus af Rønhøj. :) Det er godt nok at han ved det, bare det ikke bliver rene hormonekrig i hans krop.
Gangarter
Skridten: Rolig og afslappet. :) Fin i takten, bare ikke særlig stor, derfor middel vil jeg sætte den til.

Traven: Ekstrem taktfast og hurtig, uden den store gang (indtil videre), men svævende. Denne gang vurdere jeg indtil videre til lidt overmiddel.

Galoppen: Jævn, harmonisk, hurtig og god haseaktion. Skal bestemt fremhæves.
Stævner
Naaah, han er kun lige blevet 3 år, så han skal først tilkøres og til vinter tilrides.
Men måske engang med tiden.
Stamtavle
Nej, men han er lige så god som en med tavle, men han er ren shetlandspony.
Køn
Hingst, med måde - og det skal han blive ved med at være.
En rigtig pæn en! :)
Dog kan jeg mærke at hormon-stadiet træder igennem.
Bemærkninger
Generalt om min lille pjuske :D:
Han en dejlig plag på 2½ år, han er fra 15. maj 2007. Han har før 'heddet' Pedro, meeen ikke lige det navn jeg mente var rigtigt til ham, så ville lige lære ham at kende, og efter et par dage så synes jeg Aladar var perfekt.
Udseendet:
Han er brun i mange forskellige nuancer, og få gange med rigtig lysindfald, har han et rødeligt skær.
Han har et hvidt aftegn på der skærer over mankammen, der gør han har en hvid stribe i manen. Han har 3 hvide sokker, og en enkel sort. Han har en lille bitte stjerne, der sidder lidt mod det højre øje. Han har på højre side af hans bagpart en gråt/beskidt-agtigt aftagn. Det er utydeligt, men kan ses. :) Det ligner en snavset hånd der han sat sit aftryk. Manen er lang, men ikke så kraftig (i hvert fald lige nu, da han har fået redt det igennem efter jeg har købt ham), men halen rører næsten jorden og er kraftig, og pandelokken er ligeså kraftig.
Han har store blide øjne i sit fine lille hoved. :D

18-08-2009:
Det er hans første dag ved mig!
Han ankom omkring kl.10:00, med de rareste mennesker til selskab.
Han var en del af det jeg selv kalder 'hele start-pakken'. (:
Sulky, sele, hovedtøj med tøjler og bid, og kørelinier.
Så fik jeg noget mere udstyr med til en lille merpris.
:D Mit bedste køb nogensinde.
Han tog det pænt i hans boks. Vrinskede lidt til hestene på folden, men var stille og rolig.

Han fik en lille gå tur, så han kunne bevæge síg lidt, og se de andre heste. Derefter fik han lov at stå båndet og kigge rundt. :) Så blev han nusset lidt med min lillesøster på 6 år, og han var så rolig så rolig.

Uge 38, 14-20/09-09:
Aladar og jeg har lavet meget i denne uge.
Her er nogle af højdepunkterne.
Mandag var han trist, da han er tvunget til at stå selv indtil min udlejer og jeg finder en løsning, som vi arbejder hårdt på. Da han så mig på vej ud til folden vrinskede han for første gang. (: Hvilket gjorde mig meget glad.
Tirsdag var det min fødselsdag. Jeg fik ingen gæster, da jeg havde planlagt at holde min fødselsdag sammen med Aladar. Så jeg havde taget nogle godter med til både ham og mig. :D Så på med rygsækken, ud at hente Aladar på folden, og så gik vi over til det paradis vi har fundet for noget tid siden (Kan læses om vores paradis ved en af de forhenværende dag.)
Der hyggede vi os i nogle timer, med godterne, leg og nusseri (havde også taget nogle strigler med).
Torsdag havde jeg igen maaaasser af tid til Aladar, så jeg besluttede mig for at tage ham ned til det vi kalder træningsfolden. Vi skulle simpelthen motionere begge to. Og da jeg ikke har kenskab til longering, så måtte jeg benytte mig af, at Aladar gerne følger efter mig når han får signal til det. :) Så det endte med vi begge havde løbet rundt en halv time og derefter begge stønnede, så jeg satte mig i græsset og Aladar stod brustende ved min venstre side. Men meningen med denne motion var før det første at han skal i form, men også for at jeg kan vurdere hans trav og for at prøve at holde ham i trav, hvilket er meget svært ved at holde øje med når man har en dårlig kondition. :p
Fredag lånte jeg min lillebrors gummifodbold, til at tage med ud til Aladar, men da jeg præsenterede den for ham var han bange for den, spjættede hvis den pludselig kom for tæt på og gik en stor bue uden om den for at komme hen til mig. Jeg ville ikke presse ham, så jeg valgte at lade bolden ligge et sted hvor den ikke ville være i vejene, så han selv kunne undersøge den og finde ud af hvad der var for en tingest. Men dagen efter lå den det samme sted. Derfor tog jeg den op, og Aladar kunne ikke modstå mit selskab selvom jeg havde bolden i hånden, så han havde tillid nok til mig, så han besluttede at komme hen ved min side, og så blev han nysgerrig. Bolden blev skubbet med mulen og han prøvede at bide i den. Det blev til sidst så voldsomt, at den røg ud af min hænder, men den var kun fedt synes bøllen, for nu kunne han bruge sine ben til at skade denne livløse ting. :)
Søndag gik vi bare en tur, og derefter ind i stalden og få en strigletur. Derefter skulle han ud på folden igen. For at komme derud, skal vi passere et stykke med sand. Pludselig stopper han op, og står bare og står. Han kigger på mig, som om han driller og med et smider han sig i sandet og ruller så det siger spar 5. Og når jeg mener smider, så det smider. Ikke noget med at ligge sig stille og roligt ned, nej, det er bare om på siden og BUM!

27-09-09:
Dette er den værste dag i hele mit liv sammen med Aladar.
Jeg var der ude klokken 14:00 og fik hurtigt overstået arbejdet, så jeg kunne komme ud og hygge med Aladar. Så smuttede jeg klokken 16:00 efter han havde fået et halvt æble, som han så tit får.
Cirka klokken 19:30 skriver hende der lukker hestene ind, at hun lige har fundet Aladar liggende ud på folden og han sveder. Han er helt våd på bringen, halsen og maven.
HAN HAR DET IKKE GODT! Jeg sidder der hjemme og passer mine søskende, så jeg bliver panisk, for kan ikke efterlade ungerne selv og kan ikke komme ud til min bassemand.
Jeg ringede så til min mormor, og ber hende om at gøre mig en kæmpe tjeneste. (Hvilket det er, for ødelagde hendes aften hvor hun var i byen). Det ville hun selvfølgelig efter jeg fik sagt at den er helt galt med Aladar og at jeg bare måtte derud. Hun henter mig hurtigst muligt, og inden havde jeg fundet numret til dyrlægen. Hende der havde lukket hestene ind blev nød til at smutte før jeg kom, men havde gjort et termometer klar, så jeg kunne tage hans temperatur. Han havde ikke feber, så det kunne næsten kun være kolik. Så ringede til dyrlægen og han kom med det samme. Heldigvis var det dyrlægen jeg kender og som min mormor også kender godt, og sjovt nok så kendte min udlejer ham også.
Da dyrlægen så kom, lydtede han efter tarmernes funktion, og samtidig komme min udlejer ind i stalden. Og da de alle 3, min udlejer, min mormor og dyrlægen kender hinanden begyndte de at snakke. Jeg kunne ikke holde det ud, at han snakkede i stedet for at gøre noget med min lille stakkel, der virkelig havde det skidt.
De får snakket færdigt og han fortsætter undersøgelsen, og siger så at tarmerne er i gang hvilket er finti forhold til lidelsen 'kolik', men de er bare for meget i gang, så han siger det er vindkolik.
Jeg får han til at tjekke hans afføring alligevel, om det kan være sandkolik, da Aladar har en tildens til at stå med sand på mulen, når han har stået udbevogtet på staldpladsen, men der har ingen sand i.
Så han fandt lidt sager frem, og så skulle jeg ellers holde staklen mens han fik sprøjtet smertestillende og noget til at få tarmerne til at slappe af.
Så skulle jeg ellers bare gå rundt med denne 'fulde' pony, der bare ikke havde det godt i en halv time.
Så fortsætter de 3 ældres fest ellers. I slutningen af den halvetime får jeg at vide at Aladar kun på få hø og vand i minimum 1 uge, måske op til 2 uger. Så det betyder boksen dagen lang, og nogle gåture, på en kedelig sandunderlag.
Men det var ikke æblet der var skyld i det mente han, så det må være noget på folden. Måske noget rådnet/visnet planter.
Har aldrig rystet så meget i mit liv, i hvert fald ikke af hvad jeg selv husker. Tårene pressede virkelig på, men jeg syntes jeg var nødt til at være stærk og ikke komme ud af fatningen.
Nu da jeg er kommet hjem, har jeg mest lyst til at sidde mig hen i en stol og tude og have dårlig samvittighed over at jeg ikke kan være der hele natten ved ham.

28-09-09:
Han har det heldigvis bedre i dag. Dog ikke helt frisk, men han reagere da normalt med mulen, når han får en kløtur på halsen. Han spiser da hø, så der er fremgang. Så tror jeg kan sove bedre i nat end forrige nat, der var helt søvnløs.
Men gik vi en tur ude bagved, hvor der mest er en grusvej og ikke så meget græs i nærheden. Han nød at komme ud lidt, men han gik ikke så frisk og opmærksomt som han plejer, så det var tydeligt at han stadig var sløv.
Men jeg skal havde fundet en anden løsning, for han skal ikke bare så inde i boksen og kede sig, hvis jeg kan undgå det.

05-09-09:
I dag, efter en uge med kun boks, hø og vand, og nogle gå- og løbeture, så måtte han komme på fold igen.
Selvfølgelig med tilvænning. Så han fik en time på folden. (= Og hold ferie en galop og bukke show han viste i den time. Han var så lykkelig over endelig at være 'fri' igen.
En anden ting er, at Aladar snart får en foldkammerat, lige en lille oplysning, så følg med. q:

11-10-09:
I dag fik Aladar sin kammerat, som jeg havde nævnt før.
Det er Rasputin af Bjørholm, jeg har lånt, som nu gør ham selskab. Det er en 1½ år rød shetlænder hingst med stamtavle, han er dog større end Aladar. :D
Men har ikke set Aladar så glad siden han gik på fold med New Forest hoppen og hendes føl.
Til at starte med skulle han lige vise sig over for Rasse, men Rasse svarede til sidst igen med et enkelt spark og det var det. Siden var det hele leg og de nyder det meget.
Læs mere om Aladars ven, Rasputin, på hans egen profil.

10-12-09:
I dag kom jeg hjem igen, efter at have været en uge i København. NØJ, hvor har jeg savnet Aladar. Jeg skynder mig selvfølgelig ud på gården. Hurtigt skifte til gummistøvler og løbe gennem stalden og åbne porten ud til foldene.
Der stod han og Rasputin! De kiggede op af larmen fra porten, og fik et kæmpe vrinsk fra dem begge. (: Rasputin løb direkte hen mod leddet og Aladar løb med, meeen... pludselig stoppede han op og vente røven i min retning. Han var vist gal over jeg har været væk så længe. Jeg gik ind på foldene og snakkede med Rasse, mens Aladar alligevel lige skulle kigge. Jeg kalder så på ham, og så gik han amok. På den gode måde. :D Der var masser af spring og tumlen på vejen hen til mig. Da han kom, brummede han og støtte hovedet ind i benet på, for at hilse. Nej, hvor var han lykkelig over at jeg var kommet hjem og kunne nusse ham igen. Hingstebassen mente efter lidt nusseri, at vi skulle lege og løbe rundt sammen på folden, som vi gjorde hver dag, inden Rasputin kom, så han boldrede sig sammen med mig en halv time, med Rasse i hældene. :) Jeg har aldrig været så glad for at komme ud og hilse på ham, som i dag. Det gav mig beviset på at han og jeg er et. Et team, makkerpar, med tillid og tryghed for hinanden. Jeg elsker dig Aladar! - det er ubeskriveligt, hvad du gør for mig i min hverdag, uden du aner hvad du egentlig gør.

24-02-10:
Min lille dreng er ved at blive stor. :) I dag, har han nem tabt sin aller første tand. Det blødte lidt, men det afholdt ham i hvert fald ikke at spise gulerødder og æble. Og så fik han en ordentlig ''numse-tur'', hvor jeg kløede, og kløede, osv. og det nød han forfærdeligt meget, at jeg ikke måtte gå igen.

28-03-10:
Hr. DeCoyit stod på folden og kedede sig gevaldigt da jeg kom i dag. :) Det skulle han da ikke. Så jeg hentede hurtigt hans grime og hentede ham så ind. Han fik en seriøs tur med børsterne. Smed seletøjet og gamacher på ham. Og så endnu en gang på udflugt i den bakkede skov, med masser af muskeltræning, og turen var som sædvanlig, hyggelig, bare med seletøjet på. (: Han er slet ikke en stille morfar i skoven, nej! - der er han den unge, snart 3-årig hingst, der er frisk og vågen. Fik ENDELIG sat en næsebånd på Aladars trense, så den passer perfekt nu. :D Den skal prøves på næste gang.

05-05-10:
Vi lå og hyggede i solen, og nød at Rufus ikke forstyrrede os. Vi nussede og puttede. Jeg tror jeg har fået min gamle Aladar tilbage, efter han har haft en dum periode. Elsker bare den lamse!!!

15-05-10:
I dag er det Aladars fødselsdag, hurra, hurra, hurraaa...! 3 år, lille basse. Det blev til kun hygge, uden noget som helst andet. :) Hans første fødselsdag ved mig. Haha, tror ikke selv han kunne mærke det, og heller ej Fun Top, som også har fødselsdag i dag, men det er også i princippet lige meget for mig, for du er bare min lamse-ben.
Men blev ked af det da jeg kom ud til ham!! :( Ronja har bidt en ordentlig tot af lille herre DeCoyits hale. -_-' Han havde ellers den lækreste og dejlige puffet hale, og den har hun ødelagt. Men hva'.... det er ikke noget at hænge sig i, for han er smuk uanset hvad. Så vil se om jeg kan finde totten i morgen, og så få lavet en armbånd ud af det. :) Havde tænkt på at det kunne være fedt med et evigt minde, og når kun Ronja har ''klippet'' noget af skønhedens flotte hale, så kan det jo lige så godt bruges.

23-06-10:
Aladar var så dygtig i dag. :D For første gang, valgte jeg at vaske støv-dyret, som han var blevet pga. sandet, med vandslangen. Han stod utrolig pænt, efter de første 5 sekunder. Og det var ikke noget vi har trænet. han nød det dog ikke, men han affandt sig med det. :) Nu skal jeg bare have gjort det til en god ting, at blive vasket, og derfor fik han også nogle godbidder og masser af ros.

24-06-10:
Aladar kom om til Lone. :) Vi hentede ham, og det var første gang jeg skulle læsse ham, og jeg var umiddelbart ikke nervøs, men spændt på om hvor nem han var, og der var ingen problemer. Ellers kan i se hvordan det gik, da han blev sat ind til Laban & Rossi på denne video: http://hestegalleri.dk/vid_vis.aspx?VideoID=210495

27-06-10:
Løsspringning! Første gang for alvor. Med Rossi og Laban, i håb om, at han var lige så ivrig og bare flugte efter, som Rufus gjorde. :) Nope Tanja, jeg er altså for doven. Så han tumlede bare lidt rundt. Men han kom over nogle spring, og han er god til det. Det ser så flot ud, men det nytter ikke noget hvis man er doven. =D Så skal lige have givet ham en gnist engang.

04-07-10:
HAN KAN BARE IKKE STÅ STILLE DEN KRUDTUGLE!! - hehe. :D Så han er lidt besværligt i dag, at strigle, men det er ikke fordi han er strid eller stædig, men bare nysgerrige. Han er blevet kanon til selv at løfte benene, når han finder ud af at der skal renses hove. Den første skal jeg dog bare tage op stadigvæk, men så ved han som regel også besked ved de andre. (: Dygtige dreng. Rebgrimen på og et tov, og så gik vi og friskede rebgrimens signaler op. Vi gik bare og hyggede, ikke noget seriøst træning i det. Han fik sin grime på igen, og skulle over på folden. Laban og Aladar fik lov at græsse lidt, inden vi gik over mod marken. Der står et lille bitte musling-bassin, og tilbyder Aladar at drikke lidt. :D Det blev til leg, plaskeri og sjov. Han stod og stampede i det og morede sig gevaldigt. Og det blev kun federe når jeg sprøjtede vand op på ham! - jeg har fået mig en lille vand-pony. ;)

07-07-10:
Endelig fik vi pakket tasken. (= Den planlagte picnic med hestene. Det blev til 2 tossede piger, 1 skør pony, 1 bambihest og 3 tumlende hunde. Aladar og Laban skulle jo se nogenlunde ud, når vi skulle i byen, så de skulle lige strigles igennem. Afsted gik det, og det startede med min hund som det første problem, men orker ikke at tænke på det nu, så det hører i ikke mere om. Vi trasker afsted, og jeg med hunden i træktovet, fordi den ikke høre efter, og en pony, der opfører sig til den helt store guldmedalje, jeg holder i grimen. Vi kommer hen mod en fold, hvor der går 4-5 unge plage på sommerfold. Hehe, så blev min lille hingst mere obs, men han forholdt sig eksemplarisk, men de prøvede virkelig at provokere, selvom vi kom et godt stykke væk igen. Vi vil prøve at gå over en mindre men fin bro, selvom vi ved at Laban ikke er sååå tryg ved det. Aladar trissede bare over de mærkelig planker, med vand under, der siger den sjove lyd. :D + at der står et bare store tyre på venstre side over på den anden side og 4 ophidsede hopper på den højre side. Tyrerne er han lidt skeptisk overfor, for de står lige oppe i synet på ham, men hopperne kigger han kort på, og ignorere dem ellers, selvom de står og brummer og små-vrinsker. Vi måtte så trampe lidt rundt på broen som lokkemad, men uden held. Så vi vendte om, og måtte gå en mindre omvej. Vi kommer så ud på den stig vi skulle have gået på, der er 50 meter, efter broen, så vi møder igen de tumpede hopper, der galoppere frem og tilbage. Aladar siger intet som sådan, men blive bare lidt små-nervøs, for om der er noget at være bange for, siden de pludselig løb igen. Men overhovedet ikke noget problem med ham, nem at styre. Vi når søen, og vælge at gå med stien om på den anden side, og spise vores mad ved en bænk.

02-08-10:
Jeg begyndte at lære Aladar sit første rigtige trick, nemlig at ryste med hovedet. :) Og han var også hurtig til at lære det.

03-08-10:
I dag trænede vi spring og føring i cordeo. Også god træning til agility. :) Så vi varmede op, og så travede vi nogle omgange og så sprang vi i trav. Han er ikke den bedste, endnu, men det kommer og han prøver. Senere hen galoppere vi mod springene. Og så skridtede vi af til sidst og så fik han ros og gulerødder. (= Men jeg ved han kan springe og at han blive rigtig god, da jeg har set ham springe over en 60 cm høj tråd, uden problemer og med god teknik.

06-08-10:
Bamse-far & Laban blev smidt i traileren. :) Lone og jeg har havde nemlig aftalt at vi i dag skulle i skoven. Tog en pose gulerødder med og et kamera, og så gik det afsted. Vi parkede nede i dalen, inde i skoven, og så startede vores Jurassic Park-tur. God træning for hestenes muskler, med det bakkede og ujævne terræn. Vi kom forbi en rislende å, de smagte på grankogler, så en frø og travede hen ad stierne. :) Det var rigtig hyggeligt. Aladar varmeget frisk og nysgerrig og vågen, men alligevel rolig og nem at have med. Han nød det i fulde drag, og det er forhåbenligt ikke sidste gang vi skal afsted.
Vi kom hjem og de fik lidt flere gulerødder, og jeg tjekkede lige om bassen stadig kunne sit trick, "ryste på hovedet", og det kunne han i hvert fald.
Senere hen på dagen, kom der nye foldkammerater til Aladar & Laban. Det er en hoppe med et fint lille hoppeføl. Aladar var meget interesseret, da vi fik trukket drengene over på den fold, som hopperne var kommet ind på. Han løb efter dem, for de duftede bare rigtig godt. Men han faldt dog til ro, efter han har fået bukket lidt og brugt en masse krudt.

09-08-10:
Hentede bamsen idag, for lige at tjekke ham igennem. Puha, det var ikke rart at komme væk fra tøserne på folden. HANS TØSER!!! - så han vrinskede, stoppede op og var meget ukoncentreret. Han kom ind på folden ved huset, og han begyndet at trave rundt og vrinske, og han blev mere frustreret over at være adskilt fra de nye damer, at han galoppere flere omgange på den store fold, i FULD galop. :) Haha, så kan han da bruge lidt af det han har for meget af på kroppen. Og han har en rigtig fin galop, når han først fyrer den af. Se denne video: http://www.hestegalleri.dk/vid_vis.aspx?VideoID=214627

18-08-10:
1 ÅRSDAG! :D
Det er nu hele 365 dage siden jeg fik denne lille hingst hjem, med sele, vogn og udstyr. Betalt og fra den dag med mig som ejer. Lykkeligere havde jeg aldrig været, og da jeg så ham her på HG, vidste jeg at jeg måtte eje ham. :) Gennem det år, vi nu har haft sammen har vi haft gode og dårlige perioder. Men der har været flere glade stunder end nedturer. Vi har prøvet meget, og vi kender nu hinanden som vores egen lommeuld. (=
Et spørgsmål, som jeg skrev mig bag øret, en time efter jeg havde taget imod ham, og bare stod og kiggede på min lille stolthed, der stille og roligt stod og spiste af sit hø, at jeg skulle huske at spørger mig selv, når der var gået et år, om jeg var lige så lykkelig for ham, som jeg var på det tidspunkt! - og det var utrolig svært at skulle sætte år på. For han er jo nu hingstet, en strid drengerøv og generalt en rod, og slet ikke den stille og mest vallak-agtige nussetrold, som da jeg fik ham. Men en ting var sikkert! - jeg er ikke lige så lykkelig for ham mere, men tilgengæld langt mere lykkeligt for at jeg slå til med det samme, da annoncen blev oprettet af hans tidligere ejer.
Min kærlighed er bare vokset, selvom han har skuffet og gjort mig ked af det, gang på gang, så elsker jeg ham ubeskriveligt meget, og kan ikke lade være med at holde af den lille fyr.
Og en konklusion fra min side er: Den. 18. august, 2009, en dejlig lun sommerdag, er min lykkeligste dag i mit liv, for endelig havde jeg en rigtig ven, jeg kunne stole på og vide altid ville være der for mig.

03-09-10:
I dag, kunne jeg gå for lange liner med Aladar.
Havde dagen inde, sørget for at få seletøjet med om til ham, og jeg kunne jo nu sammensætte en trense der ville passe ham, da jeg var så heldig at for foræret en minitrense af en veninde. :) Så vi kom igang. Dog prøvede jeg med et lidt for lille messingbid, da det var det eneste der passede i trensen, for kindstykkerne kunne ikke blive kortere, og dette bid havde små nok bidringe, til at det ville sidde fint i munden på min lille bamse. Skal nu bare have fundet et nyt, for det virkede ikke som om, at Aladar fungere på messing. Men ellers gik det kanon godt, og det skal nok gå hurtigt med ham.

13-09-10:
Har jo fået købt shampoo, og i dag var jo en dejlig solskins dag. :D Og Aladar måtte være offer for et bad. Han blev striglet rigtig godt igennem og fik renset hovene. Han blev skyllet i man og hale med saltvand, og derefter gjort godt våd med rent vand. Og så blev han ellers skummet ind og gnubbet. :) Uh, det var lidt dejligt at blive gnubbet, når nu det sidste sommerpels skal af. Ud og blive skyllet godt igennem, men han stod ikke helt så stille, så det tog sin tid, og desværre begyndte det at blæse lidt op, så han begyndte at fryse lille-put. Hurtig ind at skrabe vandet af, tørre ham med håndklæder, og så var vi heldig at låne Labans fleecedækken, da mit var borte den dag, så han kunne holde varmen mens han skulle stå og tørre. :D Men han nød at blive forkælet med lidt foder og andet godt. Han blev så fin, blød og skinnende, min lækre lille hingst. <3

24-09-10:
En både god og trist dag!
Idag skulle jeg i skoven med Aladar. :) Draved skov. Der har vi ikke været før. Han går fint i traileren, no problemo! - og da vi kommer der ud, tager han det med ro og snuser bare lidt. Da vi så først begynder at gå, så bliver han frisk, fremadgående og nysgerrige. :p Han ELSKER at være på tur. Han traver meget og ser over det hele. Det er mudret, men det klare han fint, selvom han sad godt fast den ene gang. Da vi har gået og kommer tilbage til parkeringspladsen, sætter vi (Lone er med) os over på en bænk, de jeg nusser Aladar og Laban begynder at spise. Samtidig er der en stor bus, med natur-interesserede, der er på vej ind på den lille parkeringsplads. Jeg rejser mig op, og fjerne mig lidt fra bænken på at se om vi så kan komme ud med traileren. De ældrer mennesker begynder og stige ud, og nogle griner. :) Ja, de grinte af Aladar. Han stod og kløede numsen op af bænken, og vuggede som sædvanlig frem og tilbage og lave sit soignerings-ansigt med spids mule, som han plejer. Det synes de så sjovt og kært ud! - og jeg ved da godt min poy er kær. Da de er smuttet, er buschafføren så venlig at flytte bussen, vi læsser dyrerne, og hjemad det går. :D Det var så de gode del. For vi sætter kun Laban af, Aladar aller bedsteste ven ever, for nu skal Aladar hjem på gården. Vi kører så afsted igen, uden Laban, og wupti, han er tilbage igen. Han husker tydligvis stedet. Lukker ham ind til alle de andre der går i en stor flok, og så begynder der jo en ballade, forklareligt nok. Rufus og Aladar løber bare under hegnet til den anden flok, hvis de lige skal lege og slås lidt selv. Det ender med at ALLE sveder lidt, og mine bamser sveder så rimelig meget, da de allerede har en del vinterpels, og det var slet ikke så køligt i dag. Jeg vælger at trække Figaro ind på den lille "shetterfold", og så kommer Aladar ind til ham, og de er jo ok gode venner fra før. Rufus vælger jeg at tage ind, for lige at få ro på ham, og så kan han holde Ronja med selskab, som jeg har taget ind, da hun er begyndt at få dårlige ben.



SKREVET DEN 08-10-2010:

01-10-10:
Min værste oplevelse, min største frygt, det mest hjerteskærende og ødelæggende øjeblik i mit liv.
Netop den dag, kiggede jeg ikke ud på foldene lige efter jeg ankom til gården, som jeg plejer, fordi jeg havde mine søskende med, der ikke kunne opføre sig ordenligt. Efter 2½ times udmugning, skæld ud og snak med gårdejeren, lukker jeg alle hestene ind i total mørke, med kun lyset der går gennem staldens port. De mangler en! Aladar! - og først tænker jeg at han er gået under hegnet, og er et sted på gården. Leder efter ham, men kan ikke finde ham, og der begynder jeg at frygte det værste, men håber at han bare har det lidt skidt. Lukker hurtigt de andre i boksen, og leder videre, mens jeg hurtig ringer til min veninde, for at høre om det måske er muligt med assistance, hvis jeg ikke finde ham snart. Spørger gårdejeren om han har set min lille hingst, for han var ikke til at se. Han tager traktoren rundt på gårdens lukkede område, og lyser op i mørket. Vi tager ned på foldene, og han kommer ikke når man kalder. Gårdejeren bakker pludselig, slukker motoren, og siger han er fundet. Både en lettelse og en byrde kommer ind i sjælen, for nu skulle vi ikke lede mere, men hvad nu! - løber straks mod det sted han kom fra, med min lille lygte svingende om armen. Og der.... ligger min elskede lille pony bom stille. Han kigger ikke, han vrinsker ikke, han trækker ikke vejret. Bryder ganske enkelt sammen over ham, jeg bliver tom inden i, kan ikke mærke min ben, føler kun hans kolde krop imod min kind. Min veninde ringer, for at høre om han er fundet, og det er et under at hun overhovedet kunne forstå mig. Det var de værste ord i mit liv, jeg fik sagt i den telefon: "Aladar er død!" Mine søskende er i mellem tiden kommet hen til stedet, og står og græder. Det gør at jeg siger til mig selv: "Tag dig sammen! - det her kan heller ikke passe, han er ikke død!" Og gid det var så vel. Men gårdejeren siger så, at han henter gravkoen, så han kan køre ham ind i laden. Kommer ind i stalden, og ser de andre heste og jeg får en vrede på dem, da jeg mistænker dem for at være skyld i hans død! - men ser så på Rufus, og bryder i gråd igen. Stod bare ved han boks, og han stod bare og lagde sit hoved mod mit, og en gang i mellem tog han mulen i mit ansigt og nærmest kærtegnede mig.
I næste øjeblik, høre jeg en lyd jeg har hørt mange gange før, men som bliver den værste lyd i mine ører. Gravkoen!! Jeg rystede og kunne slet ikke se det. Jeg synker ned i knæ foran Rufus' boks, og sidder bare og gynger mig selv. Får ringet til min mormor, og siger bare at hun skal hente min mor og kommer ud på gården, for jeg kan ikke køre. De kommer efter 5 minutter. Jeg mander mig op igen, og tager mig sammen. Tænker kun på, at dække min lille prins til , FULDKOMMEN, for jeg skal fandeme ikke have en af gårdens katte til at kravle rundt på ham, eller en ræv eller andet dyr, der kan komme ind i stalden, og ødelægge ham. Husker nærmest ikke hvad der sker derfra, til jeg vågner op næste morgen i min seng, med hævet ansigt, røde og ømme øjne, og skidt i hele ansigtet. Det hele var så uvirkeligt og fattede det stadig ikke, at jeg kunne vågne op, og at vide at Aladar ikke var her mere!

02-10-10:
Dagen efter var en stor forvirring i mit hoved... Hvad nu, hvorfor, hvad skete der, led han, hvor længe har han lagt der, kunne jeg have gjort noget, hvorfor var jeg der ikke, mon han vidste jeg elskede ham over alt på jorden, mon vi ses igen.....
Det var umådeligt svært, og kunne bryde ud hele tiden, men der var ikke længere noget at græde med, for der kunne simpelthen ikke komme flere tåre. Også selvom der var så meget at græde for. Men var heldig at gårdejeren ville sørger for DAKA, min veninde til at snakke med, og Rufus at holde om. Havde tænkt på meget... om det var de andre der havde jagtet og tæsket ham til døde, om han have kolik.. nogle sagde der kunne være hjertestop. Men blev ved med at tænke på at det var de andre, for hvis det var, ville jeg aldrig tilgive de heste! ALDRIG!! Men nåede frem til, at det kunne være leg, hvor en har været uheldig at ramme det forkerte sted, der gjorde det en ende for hans liv i samme øjeblik eller at det var et hjertestop. :'( Det måtte være en af de 2 muligheder, og de eneste jeg vil kunne acceptere. Fordi så havde han ikke lidt, men vil altid leve i det uvise, men frygten for, at han måtte opgive pga. frygtelige smerter.
Hvad nu... jo, jeg måtte jo sørger for at få noget fra ham, til at mindes om ham, sige farvel og på gensyn, så godt jeg nu kunne, og give slip på ham. Jeg ville klippe halen, så jeg kan få lavet armbånd, så jeg altid har en del af ham ved mig. Klippe hans pandelok, så jeg havde hans duft ved mig, hans stribe i manen, for at kunne mindes netop ham der løber på engen, med vinden i manen, der får striben til at svæve. Fik dog ikke den følelse af at få sagt ordentlig farvel, da jeg ikke kunne kramme ham i live og viske til ham, hvad han betyder for mig og lade ham mærke, hvor stor og vigtig en del af mit hjerte og sjæl han er.
Men et spørgsmål der kom lidt efter.... 'Kan jeg nøjes med det?' Og svaret er: Nej, det vil jeg ikke, men jo... jeg er nødt til det! Har ikke lyst til at undvære ham, og ville give ALT hvad jeg kan, for at kunne beholde ham ved mig. Vil altid mangle hans øjne at se i, hans hals at kramme, at mule at kysse, og bare hans nærvær. Jeg føler mig tom!! :'(

03-10-10:
Følte mig så syg! - skulle hente Maggie... Havde bestemt ikke lyst, for hun skulle jo ikke være en erstatning for Aladar, og det følte jeg, selvom det hele var aftalt inden hans død. :( Skulle til reception hen på eftermiddagen. Havde ikke lyst, for havde ikke sovet, siden jeg vågnede op lørdag morgen, hvor jeg sidste huskede at jeg havde dækket Aladar til ude i stalden, for havde så mange tanke, og da jeg endelig var trt nok til bare at falde i søvn, fik jeg mareridt. Havde intet spist... Eller jo, men det kom altid op igen. Men blev klar til at komme afsted, manglede bare min støvler... Ledte og ledte, med mine søskende i baggrunden. Ledte bare.......... og jeg brød ud i grød, sank helt sammen og gik i sort. Det mindede for meget om fredag aften! - psykisk, der døde jeg helt. Så det endte med at jeg blev hjemme. Dog hentede min søskende mig nogle timer efter, men sad bare og havde ondt i maven... Og pludselig gik det op for mig, at jeg jo skulle i stalden og klippe ham, som jeg havde aftalt med min søster, at hun så skulle køre mig. Fik det værre. :( Kunne slet ikke, og folk spurgte hvordan gik, og fik bare tåre i øjnene og rystede i min udmattet krop. Efter det der føles som flere døgn, kunne vi endelig tage afsted. Vi kommer der ud, og jeg kan mærke mit hjerte banke helt vildt. Var nød til at gøre et eller andet, så lukkede bare hestene ind, for lige at falde til ro, og tænke på lidt andet. Men så kunne det ikke vente længere. Kort sagt.. mens jeg sad med saksen og klippe lidt efter lidt, tårerne trille ned af mine kinder, jeg fik åndenød, maven slå knude, hjertet snurrede rundt og jeg rokkede frem og tilbage, mens jeg græd for mig selv. Derefter sad jeg bare og lod min finger løbe over han ansigt, øjne, gribe fat om hans øre, ned af halsen og videre ned af hans krop. Lagde mig ind over ham, kramme ham, lagde mit ansigt ind i pelsen på hans hals, og prøve at printe han duft, hans pels, hans form, ind i hjerne på mig, for ville virkelig aldrig glemme de ting, som kun var hans!

04-10-10:
Sidste gang jeg så ham idag! - gud hvor er det nemt at tage presenningen af, for at se, rører og lugte til ham, men umådeligt svært at tage sig sammen, til at ligge det over ham igen. Og specielt i dag, for kunne ikke garantere, at han ville blive hentet i morgen af DAKA, men havde det på fornemmelsen. Sad bare og sad.... Tom i hjertet og men med hovedet fyldt, af tanker om hvad dælen jeg går, når jeg aldrig kommer til at se det lille væsens krop igen. For tænk nu, hvis der igen var liv i hans krop?! - også derfor er det så nemt at tage presenningen af gang på gang. For at se om han er der og med det sindsyge håb om, hvad nu hvis han var i live igen, så skulle han da ikke ligge der. Havde bare de urealistiske tanker, for var ikke klar til at slippe ham! - ALDRIG.... Og vidste at når først hans legeme var væk, ville sandheden og virkeligheden komme som et brag. Vidste det... og prøvede på en eller anden måde at trække det ud.
Men følelserne strømmede inde i mig, og de kan ikke beskrives! - slet ikke... Savnede ham bare så forfærdeligt, men kunne være det var en trøst, at have hans ansigt stadig at kunne tale til. Ulideligt, når han på ingen måde svarede igen eller åbnede øjnene og kiggede ind i mine. Men måtte bare ud med det, så talte til dig Aladar, græd ved dig og holdt fast i dig. Holdt bare fast om de hals, og lod mig selv tale til din krop... Lige indtil Rufus vrinskede uden for porten. Og så gik det op for mig, at jeg ikke skulle svigte ham, og et eller andet sted, at du ikke ville ønske, at jeg glemte Rufus i sorgen. Åbnede porten, kiggede tilbage på dig, satte mig kort hen til dig igen, og kiggede ud over landskabet, og pludselig kom solen stråler frem fra skjulet af en sky, og fik følelsen af... et sus...! - et behageligt et. Det var dig!! - følte det var dig, det gjorde jeg virkelig... du tog afsked, men sagde ikke farvel, men på gensyn. :') Kyssede på halsen, sagde "ja, vi ses!", kiggede kort på dig og smilte, og slap dig. Lod dig tage afsted.... min elskede pony... velviden at vi vil være sammen igen, når tiden er til det. <3 Bamse, min lille skat, du er stadig hos mig og vil altid være ved dig, for vores bindende kærlighed, kan ikke brydes af nogen kræfter i det universe.

05-10-10:
SKAL jo ud i stalden hver dag! - tanken om, at der måske lå en af hestene eller RUFUS.... og var syg, gør at jeg SKAL der ud minimum en gang dagligt. Efter det der er sket med Aladar, kan jeg ikke andet. Går ind af døren og ser den blå pressening... den jeg på mystisk vis havde fået lagt på Aladar den aften. Den lå der. Den lå der bare..... helt tom!! - ved ikke hvad jeg følte. Om det var en lettelse, for nu var det værste overstået, selvom det knap er begyndt! - eller om jeg skulle føle at jeg havde mistet ham for alvor, og nu var der ingen chance for at se ham mere! Var total forvirret og vidste ingenting, og slet ikke hvad jeg tænkte på det tidspunkt, for jeg fortsatte efter mit "øjeblik", i høj hast, og til sidst løb..... ud til porten og åbne den.!! Og nej.... han var der ikke. Det var altså slut. Tror, er ikke sikker, at det var der, det VIRKELIG gik op for mig, at jeg ALDRIG ville se ham ånde igen.
Men måtte give tårerne frit løb i stilhed, kiggede ud på hestene og markerne, tog en dyb indåndning, kiggede op på solen, der havde fundet et hul i skytæppet, og hviskede "Aladar", og lod dette øjeblik bliver og være for Aladar, min skat, min guldklump, og ikke mindst vores venskab. :') Og håber og krydser finger for, at min tror om at man kommer i himlen efter døden, for så ville vi være sammen igen, og denne gang for evigt. <3

19-04-11:
Skatterbasse! - min elskede og savnet Aladar. <3 Tiden er ofte stadig svær uden dig, og græder stadig.
Noget så enkelt at melde dig afdød og sende passet til Videncenteret for Landbrug var en utrolig hård situation. :( Af angst for at jeg ikke ville få dit pas tilbage. Idag gjorde jeg, efter lang nervøs ventetid, modtog jeg det med postet, hvor en stor klump lettede på hjertet.
Jeg vil altid have mistet dig, og du vil aldrig komme tilbage, men jeg vil gemme alt der minder om dig, men inde i mit hjerte, min sjæl, vil du altid være med mig...
Jeg ser på den smukkeste stjerne, en skyfri klar nat, og taler til dig, og for befriet mit sind. :') Du stråler stort og klart i sydøst siden, på den lave horisont. Der kan jeg altid finde dig! Men mærke dig, kan jeg altid... Du er ligesom vinde - ´Jeg kan ikke se dig, men jeg kan føle dig! <3

09-06-13:
Aladar min skat! Ihh, hvor er du savnet.. Stadigvæk går der ikke en dag, hvor jeg ikke har tænkt på dig. <3
Jeg er på nuværende tidspunkt i stand til at mindes dig med smil i stedet for tårer, men det har taget mig lang tid at nå dette stadie, men det er rart. :) Rart at tænke på dig, smile og lade en lille tåre trille ned af kinden, med mindet om alt ved dig og ikke mindst tænke tilbage, 3 dage efter det marridt om aftenen, som jeg stadig en sjældent gang i mellem genoplever om natten, hvor solen trængte gennem skyerne og ind gennem gårdens sprække i porten rammers dig og mig, og følelsen af at du stadig var ved mig. Du var der og er her stadig! <3 Er stadig ikke i tvivl om at du lever videre.. På rigtig mange måde! I mig, i Rufus, i din bedste ven Laban, som jeg har været med oppe at besøge, i alt omkring mig. :')
Du har stadig din faste store klare stjerne på de klare nattehimler, som jeg kigger på. I disse øjeblikke mindes jeg dig og vores tid, jeg taler til dig, når jeg har brug for det, og på den måde er du her også stadig. Du lytter og støtter mig stadig, som du altid har gjort, fordi du ligger i mit hjerte og i min sjæl. Denne stjerne er ikke længere på himlen! - Jeg har fået din stjerne tatoveret, i tatoveringen symboliserer mit liv og den udvikling jeg har været igennem, og den ville ikke være fuldendt uden at få markeret den del af mit liv der er så elsket og vigtig, som betyder det uendelige for mig, nemlig dig! ;') Derfor fik jeg din stjerne på mig.
Du er svejset, brandmærket, malet og syet ind i mig.. Du har sat dit bræg på mit liv, og på trods af at du er fastgjort på så mange måder, ville det være fuldstændig unødvendigt, for jeg vil altid selv holde fast i dig og aldrig give slip, for det er ikke en mulighed for mig. <3
Aladar, min altid mindet og elsket dreng, håber det bedste for dig hvor du er nu.
Jeg har ikke længere travlt med at vi skal ses, for når vi ses og er sammen igen, er det for altid, så derfor lever jeg videre for os begge, for du er med mig hvor end jeg går.
Der er stadig så meget at sige og fortælle, men vi ses under mellem himmel og jord, ved næste klare stjernehimmel. <3
Kommentér på:
Shetlænder † Aladar DeCoyit †
Annonce