{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Frieser Altruida K. [Tidl. hest] 2000

4.399 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (69)
Mia Martini
Mia Martini
Kvinde | 29 år | Oprettet: 7. jun 2009
Heste (4)
Forumemner (12)


Følger (55) Følgere (56)

Frieser Altruida K.

Udfordringer
0
0
1
Udfordr
Fødselsår:
2000
Højde:
Hun er lige knap de 1.60.
Perfekt højde.
Temperament
Hun er en dame med mod i sig. Hendes temperament er yderst rolig, men hun er jo en hoppe med stort H, og kan blive hidsig til tider. Da hun er lederen i flokken, har de andre respekt for hende, og ud fra det kan man se at hun er en dame for sig selv :-) Men, behagelig og tilpas under rytter.
Gangarter
Hun har nogle helt igennem fantastiske gangarter.
Alle tre noget for sig selv, og rigtig store..
Hendes skridt er behagelig med god gang i.
Hendes trav er ualmindelig stor, få ryttere kan sidde i den.
Hendes galop er fantastisk, dejlig stor fyldig, og rummelig.
Alt i alt, lækkert bentøj min dame har sig!
Stævner
Nej, og det bliver der heller aldrig noget af for os, uanset hvor dygtige vi er/bliver
Stamtavle
Ja da...
Her nævner jeg lige de nærmeste ;)

F: Sjaard 320.

FF: Djurre.

M: Sara

MF: Tamme.
Køn
Hoppe :-)
En dejlig en af slagsen!
Bemærkninger
Altruida er en lækker frieser, som har et perfekt gangtøj siddende under maven. Hun er en hest med et lækkert udtryk, og et ultra dejligt sind.
Hun er en hoppe med stort H, og er en dame for sig selv.
Dagene med Altruida er aldrig ens.

Jeg har igennem mit liv haft nogle grimme oplevelser ang. det at ride på en hest. Det seneste styrt jeg havde, medførte at jeg var bange for at ride i det hele taget. Jeg kunne sagtens skridte, hvis min mor havde mig i et træktorv, men hvis hesten lavede et spjæt eller gjorde tegn til at nu skulle det gå stærkere, så var min hest sadlet af og sat ud på folden inden der var gået 5 min. Inderst inde havde jeg den største frygt man overhovedet kan have, men kun for ridning. Fra jorden havde jeg stadig mod og kram på heste :-). Jeg gik i lang tid med frygten i maven, og ville rigtig gerne ud at ride, fordi det brændte jeg for, men når jeg endelig kom i sadlen, så var det virkelig grænseoverskridende for mig.

Der skete så det, at jeg fik Altruida her, og hende skulle jeg bruge til at bygge et alletiders venskab op med, og bare hygge med hende fra jorden af.
Vi brugte 1½ år, på at få et nogenlunde godt venskab, og i al den tid var det bare strigling hver dag, en gang i mellem løssprang vi, og ellers hyggede vi bare sammen.

Min mor gik og overvågede os, og jo tættere jeg kom på den her hest, jo mere opsat blev jeg på at nu skulle jeg i gang med bare at skridte lidt rundt på hende. Jeg var stadig nervøs hver gang jeg landede på ryggen af hende, men jeg stolede på Altruida, og jeg følte hun kunne mærke det, og hun passede rigtig meget på mig, og lavede aldrig nogle hop med mig. Da vidste jeg, Altruida var bare min drømmehest, og det var hende jeg skulle komme videre på.

D. 21 Marts 2011, blev jeg så sendt op i et ridehus i en måneds tid sammen med Altruida. Det at vi kom i et ridehus, resulterede at jeg blev mere tryg, fordi at jeg med tryghed vidste at vi var inde bag lukkede rammer, dette gjorde det bare bedre for mig. Jeg var deromme hver dag, og vi skridtede kun de to første uger. Mine forældre gav mig en underviser, så hun kom ud og underviste os ca. 2 gange om ugen. Da vi kun skridtede, lærte hun mig en masse øvelser jeg kunne lave, så det ikke altid var så kedelig for Altruida. Jeg kunne dog mærke på Altruida, at hun var ikke opsat for at komme ud at trave, selvom det selvfølgelig var savnet for hende, det var ligesom om at hun godt kunne vente på at jeg var klar, hvilket føltes rigtig rart.

Meeen, en dag da jeg cyklede turen om til hende, skete der noget som kom, som et lyn fra en klar himmel, nu skulle det være. Så jeg følte bogstavelig talt at jeg kom brasende ind ad døren, da jeg var så opsat på at få travet på hende, gudskelov var jeg helt alene. Der var altså ikke ét øje der kiggede på mig. Jeg smed sadlen på hende, og vi red rundt inde i ridehuset - der fik jeg min første trav efter en del års pause. Det var så dejligt endelig at komme i gang igen, og Altruida hjalp mig fuldt ud igennem det hele.

En uge efter vi var begyndt at trave, flyttede vi hjem igen, og i august 2011, kom galoppen på plads også. Så nu suser Altruida og jeg rundt igennem byen, i alt andet end skridt også. Det er så dejligt at være tilbage i sadlen, alt sammen kun pga. min fantastiske hest, og specielt mine forældre der troede på mig. Tusind tak til alle dem der har medvirket i, at jeg kom tilbage i sadlen igen! Den periode jeg ALDRIG glemmer.

*Oplevelser*

D. 8 Juli 2011, fik jeg en billedramme med et ''gavekort'' til et rømøophold med Altruida, hvor vi skulle bo på kommandørgården i en weekend sammen med en masse andre fantastiske friesere. Vi tog afsted den. 2 september, og havde den bedste weekend nogensinde. Det var så vildt, at galoppere ud over rømø strand, i lækkert vejr - med en hel flok af friesere. Det var verdens bedste oplevelse.

September 2012
Igen var vi afsted på en tur til rømø, denne gang var min søster, min mor, og vores to gode rideveninder med os, det var simpelthen så hyggeligt. Vi skalhelt klart afsted i 2013 også :-)

Ud fra denne tekst tror jeg vi kan konkluderer, at Altruida er ikke '' bare '' en hest for mig. Hun er min bedste ven, som har hjulpet mig igennem tykt og tyndt, hun er den hest der har givet mig mod, samt blod på tanden, hun er den hest der har fået mig tilbage i sadlen!!
Hun er en hest der aldrig forsvinder fra mit hjerte af

Hun er min prinsesse.. :'-)
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Frieser Altruida K.
Gå til toppen
Annonce