{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Omars Sahara 2002

2.505 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Rikke  .
Kvinde | 35 år | Oprettet: 22. jan 2006


Traver Omars Sahara

Fødselsår:
2002
Højde:
Har ikke målt hende endnu, men vil gætte på omkring 160.
Temperament
Hun har et helt super temperament - hun gør ingen fortræd og er utrolig let og sød at ride.
Var på vejen med hende i går for første gang hvilket hun tog super flot og slappede af stortset hele vejen.
Gangarter
tjooh de er okay
hendes trav er meget hyggelig - i opvarmningen er det som at være tilbage på pony fordi den er så kort, men det er virker som en dejlig stor og flydende trav når vi lige kommer igang.
Hendes galop er meget god af en traver at være synes jeg, men vi har mest bare travet så er stadig lidt svær at vurdere
Stævner
Hun starter travløb, hun har dog ikke startet siden sidste år (08) i december, men vi satser på hun snart kommer til start igen, hun skal bare lige rides op.

Starter for os:
23. oktober 2009
Prøveløb, hvor hun blev godkendt i tiden 23,0.

20. november 2009
1. rigtige løb for os - Formløb klasse 3 2300 meter m. 40 meters tillæg.
Hun gik et rigtig godt løb, men hoppede desværre på bagerste langside da min far lagde sidestangen til hende så hun kom hjem udenfor placeringerne i tiden 23,0g. Vi tror dog på at hun i fejlfri udgave ville have fået penge så egentlig en positiv debut med hende.

4. december 2009
Amatørløb over 2300 meter med 20 meters tillæg
3. uplaceret i tiden 21,1

26. december 2009
Djurslands Banks Amatørserie 2300 meter med 20 meters tillæg.
Første placering til hende imens vi har haft hende. Hun fik en fin 4. plads i tiden 21,4.

22. januar 2010
ATAKs Amatørserie 1800 meter med 40 meters tillæg.
2. uplaceret i tiden 21,3

5. februar 2010
Formløb klasse 2 1800 meter autostart
Uplaceret i tiden 21,1 på en meget tung bane. Kom til at sidde som første hest i 2. spor, men kunne i 1 sving overtage spidse og bestemte så i god fart efter 1.18,2 de første 1000 meter, men blev i sidste sving træt og faldt fra.

5. marts 2010
La Boca Løb 2300 meter.
Desværre galopperede hun i opløbet da banen var meget dårlig pga. vejret og hun ind i opløbet ramte noget is hvilket forskrækkede hende. Lidt ærgeligt da hun ellers med stor sandsynlighed var blevet 4.

19. marts 2010
Amatørløb 1800 meter.
Her gik hun sit hidtil bedste løb for os. Sad i dødens hele vejen og trykkede på den førende for spidsen, men fik den ikke. Hun forsvarede sig længe og holdt farten godt til en 4. plads i tiden 20,7.
Alt i alt en god præstation.
Da vi kom op i stalden med hende sagde hendes gamle træner og kusk at hun tidligere med et sådant løb ville have hoppet så det var jo positivt hun travede hele vejen.

2. april 2010
DM for travkuske 1800 meter autostart med Jeppe Juel som kusk.
Var løbets mindst betroet hest, men fik alligevel en utrolig flot 4. plads i tiden 18,3a, hvilket er ny rekord for hende, efter løbets 3. favoritter. Gik et kanont løb. Kusken var også vældig tilfreds med hende.

Det er gået meget fremad med Ørkenen - hun bliver bedre fra start til start og har har sat ny rekord i 2 ud af hendes 3 sidste starter så vi er stolte af hende - og især efter hendes flotte 4. plads i DM-afdelingen med Jeppe Juel som kusk.

16. april 2010
Var løbets favorit, men hoppede desværre da hun havde en sko der klemte hende.

30. april 2010
Old Horse Løb amatør/jockey 1800 meter autostart.
Blev 3. i tiden 17,9a

21. maj 2010
Formløb klasse 3 2300 meter
Sad efter 600 meters kørsel i spids, men afgav den hurtigt igen. Fik angrebsplads i opløbet og var med i en hård kom om sejren mellem hende og to andre.
Desværre hoppede hun som 1. i mål - tilgengæld vandt vores anden hest, Lukas Bit, løbet.

4. juni 2010
Formløb klasse 3 1800 meter
Hun kom til at sidde som 4. hest i inderbanen og endte i opløbet bag den førende med alle kræfter sparet - hun var ved at løbe hen over den over målstregen, men fik da en fin 3. plads i tiden 20,0

22. juni 2010
Aalborgs Amatørserie 2010 indl. afd. 2100 meter med 20 meters tillæg.
Sad undervejs i inderbanen og fik først angrebsplads sent i opløbet så nåede lige præcis ikke frem til sejren, men var den hurtigst afsluttende hest og fik en rigtig fin 3. plads i tiden 17,9

4. juli 2010
Amatørløb 2300 meter med 20 meters tillæg
5. plads i tiden 18,4

16. juli 2010
Amatørløb 2300 meter autostart
Sad i dødens efter 400 meter og pressede på den førende. Blev træt mod slut og endte som uplaceret i tiden 22,7a

24. juli 2010
Formløb klasse 3 1640 meter med 20 meters tillæg
Min far og jeg havde taget turen til Fyn med hende. Desværre hoppede hun i første sving, da svingene ikke passer så godt til hende derovre så det var første og sidste besøg på Fyn med hende.

4. august 2010
Formløb klasse 3 2500 meter med 20 meters tillæg
Denne gang var vi taget til Billund med hende. Hun var storfin i opvarmningen - i følge kommentatorene den bedste opvarmning af deltagerne i løbet. Desværre fik hun ikke helt løbet, men så i opløbssvinget stadig stor fin ud og ifølge min far havde han alt at køre med. Da han trækker hende ud til angreb komme hun desværre snævert på en af modstanderne hvilket resultere i at hun hopper en topplacering væk. Men hun var rigtig fint gående og vi fik meget positivt med fra løbet så vi var MEGET tilfredse med hende.

3. september 2010
ATAKs Fødselsdagsløb indl. afd. 1800 meter med 40 meters tillæg.
Årets opgave for hende - vi havde dog ikke de helt store forventninger til hende da hun var meldt meget hårdt ind - hun var inde under 100.000 og havde selv kun nogen og 40.000. Men vi håbede på en placering i b-finalen (4,5 og 6 hesten får adgang til b-finalen)
Undervejs kom hun til at sidde på en hest der ikke rigtigt ville løbe fremad, da hun endelig kan komme forbi den kommer hun til at sidde på en træt hest. Dette resulterer i at hun kommer til at sidde fast med ALLE kræfter sparet og misser en plads i a-finalen.
Hun blev dog 5. og fik dermed adgang til b-finalen og jeg fik en hest i stald der var langt fra træt og pustede og svedte mindre en når jeg har intervaltrænet hende - hun er kanon gående.

17. september 2010
ATAKs fødselsdagsløb trøstfinale 1800 meter med 40 meters tillæg.
Efter den fine indledende afdeling havde vi forhåbninger om en præmie med hende. Hun havde også været kanon i arbejde op til og vældig tilpas.
De får en rigtig god start og kommer til at sidde 3. par indvendig. Ud på sidste omgang ligger min far sig ud i dødens med hende og ind på opløbet går han forbi den førende - desværre bliver hun slået lige på målstregen. Men hun gik et TOPløb. Hun var den hurtigste hest i løbet og den der fik den tungeste rejse undervejs. Hun var så tæt på at tage sin første sejr nogensinde som hun overhovedet kunne være.
Vi var utrolig tilfredse med hende og meget stolte.

Hun har aldrig været så stabilt gående som hun er nu - tidligere blev hun betragtet som et ustabil hest, men det gør hun ikke længere og hun løber stortset altid i præmierne - ellers er det som oftest kuskens skyld - og det indrømmer han gerne.

Video af hendes sidste start d. 22. april 2011
http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2011-04-22&track=aar&race=6
Er så stolt af hende selvom hun ikke vandt - hun gik så godt og har aldrig været så fin i stilen.
Stamtavle
F: Gentle Star
M: Sahara

Gider ikke skrive flere, men den kan ses på blodbanken.nu
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Ørkenen eller Ørkenskibet som hun bliver kaldt til daglig er en utrolig dejlig, stille og rolig hest, som jeg er blevet utrolig glad for.
Min far har lejet hende til mig i et år så jeg har hende frem til april 2010, men hvis vi får hende igang og det kommer til at gå godt med hende satser vi på at kunne beholde hende lidt længere ellers skal hun tilbage og i avlsboksen.

Hun blev lige brugt som model til nogle dækkener - derfor er billederne lidt meget ens:P

7/7-09
Hun er begyndt at være rigtig fin i træning meget mere selvgående og fremadsøgende så det er jo bare dejligt - nu skal jeg bare lære at jeg ikke må slippe hende alt for meget for hun skal støttes utrolig meget for at hun ikke falder i galop.

Min far har nu købt hende sammen med en af hans venner så det er rigtig dejligt er nemlig blevet så glad for hende:D

Kejserinden er nu trafiksikker og nyder at komme en tur ud på vejen. Hun synes det er vældig spændende og hyggeligt at komme ud og se noget nyt så vi nyder gerne en tur ud i det blå i ny og næ.
Vi er nu også gået i træning med at lære hende at blomster ikke er farlige og jo senere man komme i stald efter et løb jo flere gulerødde får man, da vi mener det er ved at være på tide hun får sin første sejr nogensinde, Hun har gået rigtig godt længe og fortjener den. Men så længe hun er sådan en stor fornøjelse at have med at gøre kan vi sagtens vente på sejren. Tiltrods for at hun er en løbshest er der ingen problemer i hverken at sætte urutinerede rytter eller børn op på en da hun er så sød, stille og rolig at have med at gøre.
Udover det er hendes humør altid i top så det er altid dejligt at komme over til hende i stalden eller ud på folden da ørene altid er fremme og øjnene stråler og livsglæde.

Efter jeg har mistet Trolle er Ørkenen blevet min lille øjesten, som jeg kan tilbringe adskillige stunder med at bare stå og snakke og nusse om. Det kan godt være hun ikke eren toptraver, aldrig har vundet løb og aldrig kommer til at vinde løb på stribe, men som min far siger så er halvdelen af det jo at man har en sød og rar hest og det har vi i hende her.
Og man bliver bare i godt humør af at være sammen med hende - hendes humør er bare smittende og hendes nysgerrighed gør hende så charmerende at man kun kan trække på smilebåndet af hende.
Første gang vi havde hende med på udenbys bane var i Ålborg - normalt når jeg trækker med hende efter hun er blevet kørt af går hun stille, roligt og afslappet, man behøver stortset ikke at have fat i hende, men i Ålborg var det lige før hun gik tur med mig for man skulle da endelig ikke gå glip af noget alt skulle ses.
Også når jeg fletter pandelok på hende når hun skal starte er hun umulig at flette hvis der sker noget omkring hende - ALT skal ses og undersøges, men skulle jo nødig glippe noget.
Man siger heller aldrig nej til mad - hvis jeg står og spise noget inde ved hende kan hun få næsten hele halsen rundt om mig for at se - og meget gerne smage - det jeg står med. Så det med gulerødder i stalden efter løbet er et kæmpe hit ved hende.
Jeg tror godt at vi kan sige at vi begge to har utrolig meget glæde af hinanden hvilket er helt fantastisk - så det bliver også ekstra svært for mig at skulle forlade hende når jeg rejser til Tyskland i 9 måneder - heldigvis kan jeg følge hende i løbene over nettet, men det bliver ikke det samme som at stå på sidelinjen og se hende, gøre hende klar til løbene eller bare at være sammen med hende i dagligdagen. Så vil glæde mig til at komme hjem til hende i mine ferier.

D. 2/1-2012
Musen har nu gået sin sidste hele sæson, da vi regner med at bedække hende her til maj. Så nu krydser jeg finger for at hun lige præcis når at få sin første sejr inden hun går i avlen. Desværre når jeg ikke selv ud i løb med hende, men har da tilgengæld fornøjelsen af hende og hendes kommende føl i mange år frem! :-)

D. 25/9-2013
Omarse indstillede i foråret sin løbskarriere og er nu begyndt i sit nye hverv som følhoppe. Hun er i år blevet bedækket ved Demilo Crown, så nu glæder vi os til der kommer en lille Carla S eller Carlo S til næste år.
Inden hun stoppede nåede hun lige netop at tage sin anden sejr i karrieren - den første på hjemmebanen, så det var rigtig stort. Selv nåede jeg også at køre 3 løb med hende hvilket alle resulterede i 2. pladser, så det var rigtig stort. Desværre nåede jeg ikke at få hende godkendt til monte, da hun faldt i galop for mig 2 meter før mål ellers var vi kommet hjem i godkendt tid, så øv øv øv, men alt i alt kan vi kun være tilfredse med de resultater hun har leveret for os og nu glæder vi os til at få en masse føl efter hende!

D. 23/3-2014
Den 20/3 blev Omarse så mor for første gang. Kl 21.40 kom der et fint lille hoppeføl, og 15 min senere et lille hingsteføl, dog meget lille og svagt, så han overlevede ikke.
Selvom hun var meget stor til sidst, kom det alligevel noget bag på os, at hun skulle have tvillinger, da vi havde fået hende scannet to gange, hvor første scanning viste tvillinger, men også at det ene æg ikke så helt godt ud, så vi håbede derfor at hun selv ville smide det æg, hvilket anden scanning viste hun havde gjort, men det havde hun jo så åbenbart ikke alligevel, så imponerende at hun gik hele tiden ud, ud folede præcis 11 måneder efter hun var blevet bedækket.
I dag har både Omarse og Carla det godt, men vi måtte lige have besøg af dyrlægen torsdag aften, da Omarse var meget træt og havde smerter. Nu får hun lige lov at stå mindst et år over inden hun skal bedækkes igen.
Kommentér på:
Traver Omars Sahara
Annonce