{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Lydholmgaards Keeval [Himmelhest] 1988

1.439 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Lydholmgaards Keeval

Fødselsår:
1988
Højde:
167 cm
Temperament
Mild og kærlig, men man kan godt nogle gange mærke at der er meget fuldblod i ham
Gangarter
God stor skridt, middel trav, god galop i balance
Stævner
Masser før jeg fik ham, han har sprunget på landsplan og også gået op til LA2 dressur i sine yngre dage
Stamtavle
Far: Vatlantic (Hannoveraner)
Mor: Kikki (Fuldblod)
Morfar: Rusty Whistle (Fuldblod - USA)
Køn
Vallak
Bemærkninger
Keeval er min trofaste partner, og min kærlige ven i stalden hver dag. På trods af sin alder har han masser af energi, og til mig som fodrer ham, nusser ham og pakker ham ind mod kulde og regn, har han knyttet sig som en hund. Han følger mig over alt uden nogen snor, tror på at jeg beskytter ham mod alle de farer der lurer på en fuldblodshest, og fortæller mig hvornår jeg er dybt åndssvag.

Han er den ærligste ven jeg har haft, som samtidig tålmodigt har hjulpet mig tilbage på hesteryg efter nogle grimme oplevelser, som endte med at gøre mig bange for at ride i sin tid.

Keeval er den perfekte blanding af en forsigtig lærehest, et stærkt modspil og en hurtig scooter. Han er gammel landsplans-springhest og kan stadig springe højt, og kun få heste kan løbe fra ham på en flad mark trods hans 21 år. Dressur er ikke hans favorit, men han udfører tålmodigt hvad man beder ham om, og selvom han ikke er nogen smidig Don Schufro er han øvelsesstærk og kan changere, gå kontragalop, 10 m. galopvolter, tilbagetrædninger, schenkelvigninger og versader til husbehov. Han er en hest man kan vende på et frimærke, og en hest man kan parkere midt på en åben ridebane, mens man går over og hjælper en anden rytter op på en tændt hest der ikke vil stå stille.

Keeval er blød af sind og stoler på jeg skal være hans arme, der klør ham hvor han ikke længere kan nå. Han er en hest man ALDRIG slår eller irettesætter. Til gengæld for tilliden bærer han gerne små børn eller folk der er bange for at ride på sin ryg, og det i samme ridetime som han har sprunget og galoperet rundt med en springrytter flyvende bagefter med fingerspidserne gravet ned i forsvidslen for ikke at blæse af. Når man først har sagt spring, så har man bedt om det, samme gælder en frisk galop på marken - der bestemmer Keeval hvornår nok er nok, og så kan man prøve at overbevise ham om andet.

Keeval er typen der kan blive bange for den samme halmballe hver dag, og alligevel ved han hvornår han ikke skal være fjollet, hvornår han skal passe på rytteren. Han piller ikke i tæpper og ting på staldgangen, og man kan stille ham uden han er bundet. Til gengæld skal man ikke stå og fedte med at få lukket låger eller andet når man først har sagt 'nu skal vi ud', for så vil han gerne afsted.

Keeval er mere end bare en hest. Han er en hengiven ven, en psykolog og en tro arbejdspartner. Og han er en ener - simpelthen!

Opdatering: Keeval blev aflivet før jul 2010, da han var ved at være gammel, lidt træt af det hele og ikke længere kunne holde huld, uanset foder - han er elsket og savnet ... :')
Kommentér på:
Anden særlig race Lydholmgaards Keeval
Annonce