{{currentPhoto.text}}
<
Champ-spam - livet som stævneekvipage på godt og ondt!
620 visninger
|
Oprettet:
Okay, jeg kan lige så godt advare om sindssygt mange billeder :-D
Champ og jeg har været lidt ude til stævne igen. Det her indlæg er derfor delt op i 2 dele - nemlig del 1 som handler om vores stævne i søndags og del 2 som handler om stævnet her i påsken, som også er en ærlig fortælling om livet som stævnerytter. :-)
Del 1:
I søndags var vi en tur på "vores" klub, Hornsherred Rideklub og starte til et sløjfestævne. Vi har længe arbejdet på at kunne ride afstande og det går bedre og bedre, han lytter mere og mere til mig (Y) Jeg havde derfor besluttet mig for at ride en 80 cm og så debutere i 90 cm :-D Jeg tænkte at vi kendte banen, springene og ikke mindst menneskerne - så hvis alt fejlede, ja, så følte vi os nok ikke helt til grin :-P
I 80'eren var han ikke så fokuseret så flowet var ikke såååå flydende igen, men vi fik nogle gode spring med god kvalitet i springene (efter vores standarder ;-D). Det blev til 0 fejl og en flot rød/guld/hvid roset I 90'eren havde vi meget mere flow og der var mere go i ham, men på vej mod spring nummer 3 er vi uenige om hvilket spring vi skal tage, så jeg bare må sætte alle midler ind for at dreje ham, han går derfor i kryds, vi får en dårlig tilridning og han refuserer. :-( Vi kommer på igen og han får sprunget lidt fladt henover og derfor river han også en bom. Resten af banen gik meget bedre og vi fik pillet en bom undervejs også - jeg kan ærlig talt ikke huske, hvor på banen, den blev pillet, for jeg lagde ikke selv mærke til det haha :-P
Efter vi havde redet, blev vi bedt om at blive på banen og jeg tænkte "åh nej! Hvad nu!" Så havde formanden nappet mikrofonen og næstformanden kom ind til mig på banen med en stor smuk orkidé (jeg eeeelsker! orkidéer ) og jeg fik en masse ros og stor tak for de sponsorater jeg giver til klubben men også det store arbejde jeg lægger i selve sponsorudvalget, som jeg er formand for. (Y) Orh, det var så rart at få den anerkendelse
Del 2:
Åh ja. Del 2. Her skærtorsdag og langfredag stod den på stævne på en af naboklubberne. Vi skulle starte LC3 og LB1 skærtorsdag, som vi har startet før med god succes udover piloten lige glemte at ride det rigtige program i LB1'en :-P
Det hele starter med en kaos opvarmning. Der er kæmpe mange heste i et lille ridehus med den tungeste bund jeg nogensinde har redet i - altså, der kunne nærmest køre en rendegraver på hovslaget Ydermere rider der et par ponyer rundt og jeg ved ikke, hvad der foregår oppe i hovedet på de to piger. Ét er de tænker "Hey ridehuset er fyldt med mennesker, der skal varme op, det er lige meget, jeg rider der bare alligevel" og ét andet er at de rider med glidetøjler, chamboner og slet ikke ser sig for, fordi de har så travlt med at holde styr på alle de her "hjælpemidler". Det er faktisk først efter min første klasse, det går op for mig de jo ikke skal starte (pigerne havde hvide ridebukser på), så jeg beder min veninde gå op i sekretariatet og spørge om det virkelig kan være rigtigt, de også skal ride der, når de ikke skal starte - det skulle de heldigvis ikke, men hold nu op, det var et irritationsmoment.
Nåh, pyt med omstændighederne - men der mangler noget! Der mangler sgu noget energi og noget go i den der guldbamse. Han er slet ikke til at få frem, går imod mig på tøjlen og overreagerer ved alle halve parader. Han har før vendt 180 grader til stævner og bare været på og præsteret, så snart han kom ind på banen, så jeg tænkte, pyt pyt, han skal nok være game når han kommer ind. Jeg blev klogere.
Krikken NÆGTER at nærme sig den ene kortside. Sådan som i nix, jeg gør det ikke. Jeg blev fløjtet igang og jeg kan mærke, det her. Det går ikke. Hvis der ikke var energi på opvarmningen, ja så var vi i minus på energi her. :-P Jeg kan ikke få ham forbi kortsiden pga en radio på barrieren og tilskuerne i den ene ende. Når vi er nede i den anden ende har han ingen energi og jeg skal virkelig ride hvert enkelt trin han tager. Da vi har redet 3 øvelser kan jeg huske jeg tænker, jeg kan ikke få luft, jeg besvimer om lidt. Det var så hjernedødt hårdt for mig - og jeg skulle ellers mene at jeg var i god form - jeg styrektræner 5-6 gange om ugen ved siden af ridningen. Der er bare intet, der rigtigt fungerer og fordi jeg skal ride så meget, så glemmer jeg en øvelse. Jeg kan slet ikke få ham frem til tøjlen, der er intet energi og undervejs glider min fod så højt op i støvlen, at min hæl er der hvor læggen normalt er. Gennem hele banen prøvede jeg at få ham redet frem til min hånd, men det var praktisk talt umuligt - han gik meget imod mig og så får jeg desværre en tendens til at blive lidt hård i tøjlen, hvilket er total no go på Champ fordi han så går bag lod, og jeg ved det godt Det er 100% min skyld!
Så snart jeg kommer ud af banen, kommer min veninde mig til undsætning, ind og skridte på opvarmningen og give mig en mental peptalk - for jeg var så tæt på at melde fra, ligesom jeg havde været tæt på at stikke lappen i vejret inde på banen tidligere. Vi bliver enige om jeg lige tager en lufter og får vejret, så trækker hun med ham, så jeg ikke sender flere dårlige vibes ned i ham. Ud på toilettet med mig, koldt vand i hovedet.
Heldivis går opvarmningen til LB1'en meget bedre, der er ikke så mange og min veninde hjælper mig meget! Jeg tænkte derfor, at var den enten bare selvgående på banen eller kunne vi komme forbi kortsiden, var det en succes og hvis jeg følte det hele var noget juks, så måtte jeg hellere udgå.
Heldigvis viste Champ sig fra sin gode side i LB'en! Han var noget mere selvgående (selvom der stadig mangler energi i ham) og vi får lavet nogle gode øvelser momentvis - der er også nogle, der kikser, jeg får redet lidt upræcist i 2 af øvelserne og jeg kan ikke få skubbet ham frem i øgningerne (eller generelt for den sags skyld :-P). Han går lidt imod mig på tøjlen i LB'en og falder i trav inden skråt igennem. Men skidt pyt med det - Sandra (med Lara/Romse herinde fra) var dommer og hun gav bare en super god kritik, jeg virkelig kunne tage med mig - og der var da også point, som jeg blev positivt overrasket over :-D (Y)
Jeg håber derfor I vil se på de her billeder med de ikke-kritiske briller på, for jeg har også taget de dårlige med - det skal ses som et ærligt indlæg, alt er ikke altid et glansbillede og en dans på roser.
Idag langfredag stod den så på springstævne på samme rideklub i en 80 og 90 cm B4. Igen voldede opvarmningen os virkelig problemer for synes jeg den var tung igår - ja, så ved jeg sgu ikke hvad vi skulle kalde den idag. Igen måtte jeg spørge en om hun skulle starte fordi hun også red rundt med diverse tøjler på en hest og faktisk igen red lidt i vejen. Hun forlod heldigvis ridehuset hurtigt (Y) Egentlig gik opvarmningen godt, lodretten var vi dog ikke så fan af fordi den var meget smal, så vi tog okseren istedet. :-)
Nåh, så blev det vores tur og han virker umiddelbart rigtig klar på opgaven, fint over første spring og så klotter han ellers bremsen på spring nummer 2. Ja, den så jeg så ikke lige komme! Jeg fornemmer så at det er pga linjeføringen fra spring nummer 1 til spring nummer 2 - den er vinklet og der er et spring lige ud langs langsiden efter spring nummer 1, som ville være den naturlige ridevej. Pyt, vi prøver igen. Stop. Aaamen for helveee' hest. På igen. Stop. Anne Donatzky som dømte var heldigvis så sød at hun lod os få et hop til på vej ud - og tror I så ikke han bare springer? Nåh pyt pyt med det tænkte jeg, han plejer at skulle have en opvarmningsklasse, så har han fået kigget og er på på på opgaven.
Ind til 90, hen og kigge på springet. Igen, fin stil hen til nummer 1, hen mod nummer to og stop. Det var der, det gik op for mig - det havde intet med springet at gøre. Det havde noget at gøre med vi sprang ned mod den farlige ende, hvor publikum stod. Han havde slet ikke fokus på springet, men på publikum! Jeg rider derfor et godt tempo mod springet igen og jeg går lidt til ham. Nix, stop igen. På 3. gang og stop. Jeg får så igen lov at tage et spring på vejen ud og jeg får ham ikke over det spring, men får lov at tage et andet på vejen ud - og der laver han elevatorhop, så jeg tænker at jeg skal have et godt spring at slutte af på ude på opvarmningen, så vi slutter af godt og ikke med et dårligt spring. Ja, gæt så hvilken hest, der bare nægter at springe? 8-) Jeg var sgu ved at ryge af, fordi han bremsede! Så jeg måtte få min veninde til at sætte det ned til 70 cm og så fløj vi også over.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal tænke om de her to dage. Han har aldrig kigget før og da slet ikke til springstævne, fordi han fokuserer så meget på springene. Det værste er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre anderledes til næste gang. Jeg synes jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for at ride det bedste jeg har lært og det ligner slet ikke Champ at opføre sig sådan. Selvfølgelig kan vi alle have dårlige dage, men dårlige dage hos ham plejer at være han piller bommene eller lige stiver sig i overgangene. Det der irriterer mig mest er at det allerede var ved spring nummer 2 han stoppede - så vi kom aldrig rigtig igang og fik flowet, ja vi fik faktisk aldrig rigtig sprunget. :-( Jeg har en idé om at var det senere på banen han skulle springe ned mod publikum, så havde han flowet og var tændt, men ja, jeg kan kun gisne. :-( Hvis man nu bare kunne tage noget med sig og tage ved lære, men jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skulle ændre.
Jeg håber I vil tage godt imod mit meget ærlige indlæg - det har været lidt svært at skrive, for man vil jo altid gerne vise sig fra sin bedste side og vise man duer sgu bare til det der med at gå til hest. Men vi kunne bare ikke gå til hest i påsken.
Nu er planen vi bliver hjemme indtil maj, hvor vi har en cup på rideklubben. Jeg ved ikke helt om vi skal nappe et enkelt sløjfespring for lige at få en god oplevelse igen, eller om det bare vil gøre ondt værre. Det må jeg lige sove på.
Tak fordi I så med <3
Champ og jeg har været lidt ude til stævne igen. Det her indlæg er derfor delt op i 2 dele - nemlig del 1 som handler om vores stævne i søndags og del 2 som handler om stævnet her i påsken, som også er en ærlig fortælling om livet som stævnerytter. :-)
Del 1:
I søndags var vi en tur på "vores" klub, Hornsherred Rideklub og starte til et sløjfestævne. Vi har længe arbejdet på at kunne ride afstande og det går bedre og bedre, han lytter mere og mere til mig (Y) Jeg havde derfor besluttet mig for at ride en 80 cm og så debutere i 90 cm :-D Jeg tænkte at vi kendte banen, springene og ikke mindst menneskerne - så hvis alt fejlede, ja, så følte vi os nok ikke helt til grin :-P
I 80'eren var han ikke så fokuseret så flowet var ikke såååå flydende igen, men vi fik nogle gode spring med god kvalitet i springene (efter vores standarder ;-D). Det blev til 0 fejl og en flot rød/guld/hvid roset I 90'eren havde vi meget mere flow og der var mere go i ham, men på vej mod spring nummer 3 er vi uenige om hvilket spring vi skal tage, så jeg bare må sætte alle midler ind for at dreje ham, han går derfor i kryds, vi får en dårlig tilridning og han refuserer. :-( Vi kommer på igen og han får sprunget lidt fladt henover og derfor river han også en bom. Resten af banen gik meget bedre og vi fik pillet en bom undervejs også - jeg kan ærlig talt ikke huske, hvor på banen, den blev pillet, for jeg lagde ikke selv mærke til det haha :-P
Efter vi havde redet, blev vi bedt om at blive på banen og jeg tænkte "åh nej! Hvad nu!" Så havde formanden nappet mikrofonen og næstformanden kom ind til mig på banen med en stor smuk orkidé (jeg eeeelsker! orkidéer ) og jeg fik en masse ros og stor tak for de sponsorater jeg giver til klubben men også det store arbejde jeg lægger i selve sponsorudvalget, som jeg er formand for. (Y) Orh, det var så rart at få den anerkendelse
Del 2:
Åh ja. Del 2. Her skærtorsdag og langfredag stod den på stævne på en af naboklubberne. Vi skulle starte LC3 og LB1 skærtorsdag, som vi har startet før med god succes udover piloten lige glemte at ride det rigtige program i LB1'en :-P
Det hele starter med en kaos opvarmning. Der er kæmpe mange heste i et lille ridehus med den tungeste bund jeg nogensinde har redet i - altså, der kunne nærmest køre en rendegraver på hovslaget Ydermere rider der et par ponyer rundt og jeg ved ikke, hvad der foregår oppe i hovedet på de to piger. Ét er de tænker "Hey ridehuset er fyldt med mennesker, der skal varme op, det er lige meget, jeg rider der bare alligevel" og ét andet er at de rider med glidetøjler, chamboner og slet ikke ser sig for, fordi de har så travlt med at holde styr på alle de her "hjælpemidler". Det er faktisk først efter min første klasse, det går op for mig de jo ikke skal starte (pigerne havde hvide ridebukser på), så jeg beder min veninde gå op i sekretariatet og spørge om det virkelig kan være rigtigt, de også skal ride der, når de ikke skal starte - det skulle de heldigvis ikke, men hold nu op, det var et irritationsmoment.
Nåh, pyt med omstændighederne - men der mangler noget! Der mangler sgu noget energi og noget go i den der guldbamse. Han er slet ikke til at få frem, går imod mig på tøjlen og overreagerer ved alle halve parader. Han har før vendt 180 grader til stævner og bare været på og præsteret, så snart han kom ind på banen, så jeg tænkte, pyt pyt, han skal nok være game når han kommer ind. Jeg blev klogere.
Krikken NÆGTER at nærme sig den ene kortside. Sådan som i nix, jeg gør det ikke. Jeg blev fløjtet igang og jeg kan mærke, det her. Det går ikke. Hvis der ikke var energi på opvarmningen, ja så var vi i minus på energi her. :-P Jeg kan ikke få ham forbi kortsiden pga en radio på barrieren og tilskuerne i den ene ende. Når vi er nede i den anden ende har han ingen energi og jeg skal virkelig ride hvert enkelt trin han tager. Da vi har redet 3 øvelser kan jeg huske jeg tænker, jeg kan ikke få luft, jeg besvimer om lidt. Det var så hjernedødt hårdt for mig - og jeg skulle ellers mene at jeg var i god form - jeg styrektræner 5-6 gange om ugen ved siden af ridningen. Der er bare intet, der rigtigt fungerer og fordi jeg skal ride så meget, så glemmer jeg en øvelse. Jeg kan slet ikke få ham frem til tøjlen, der er intet energi og undervejs glider min fod så højt op i støvlen, at min hæl er der hvor læggen normalt er. Gennem hele banen prøvede jeg at få ham redet frem til min hånd, men det var praktisk talt umuligt - han gik meget imod mig og så får jeg desværre en tendens til at blive lidt hård i tøjlen, hvilket er total no go på Champ fordi han så går bag lod, og jeg ved det godt Det er 100% min skyld!
Så snart jeg kommer ud af banen, kommer min veninde mig til undsætning, ind og skridte på opvarmningen og give mig en mental peptalk - for jeg var så tæt på at melde fra, ligesom jeg havde været tæt på at stikke lappen i vejret inde på banen tidligere. Vi bliver enige om jeg lige tager en lufter og får vejret, så trækker hun med ham, så jeg ikke sender flere dårlige vibes ned i ham. Ud på toilettet med mig, koldt vand i hovedet.
Heldivis går opvarmningen til LB1'en meget bedre, der er ikke så mange og min veninde hjælper mig meget! Jeg tænkte derfor, at var den enten bare selvgående på banen eller kunne vi komme forbi kortsiden, var det en succes og hvis jeg følte det hele var noget juks, så måtte jeg hellere udgå.
Heldigvis viste Champ sig fra sin gode side i LB'en! Han var noget mere selvgående (selvom der stadig mangler energi i ham) og vi får lavet nogle gode øvelser momentvis - der er også nogle, der kikser, jeg får redet lidt upræcist i 2 af øvelserne og jeg kan ikke få skubbet ham frem i øgningerne (eller generelt for den sags skyld :-P). Han går lidt imod mig på tøjlen i LB'en og falder i trav inden skråt igennem. Men skidt pyt med det - Sandra (med Lara/Romse herinde fra) var dommer og hun gav bare en super god kritik, jeg virkelig kunne tage med mig - og der var da også point, som jeg blev positivt overrasket over :-D (Y)
Jeg håber derfor I vil se på de her billeder med de ikke-kritiske briller på, for jeg har også taget de dårlige med - det skal ses som et ærligt indlæg, alt er ikke altid et glansbillede og en dans på roser.
Idag langfredag stod den så på springstævne på samme rideklub i en 80 og 90 cm B4. Igen voldede opvarmningen os virkelig problemer for synes jeg den var tung igår - ja, så ved jeg sgu ikke hvad vi skulle kalde den idag. Igen måtte jeg spørge en om hun skulle starte fordi hun også red rundt med diverse tøjler på en hest og faktisk igen red lidt i vejen. Hun forlod heldigvis ridehuset hurtigt (Y) Egentlig gik opvarmningen godt, lodretten var vi dog ikke så fan af fordi den var meget smal, så vi tog okseren istedet. :-)
Nåh, så blev det vores tur og han virker umiddelbart rigtig klar på opgaven, fint over første spring og så klotter han ellers bremsen på spring nummer 2. Ja, den så jeg så ikke lige komme! Jeg fornemmer så at det er pga linjeføringen fra spring nummer 1 til spring nummer 2 - den er vinklet og der er et spring lige ud langs langsiden efter spring nummer 1, som ville være den naturlige ridevej. Pyt, vi prøver igen. Stop. Aaamen for helveee' hest. På igen. Stop. Anne Donatzky som dømte var heldigvis så sød at hun lod os få et hop til på vej ud - og tror I så ikke han bare springer? Nåh pyt pyt med det tænkte jeg, han plejer at skulle have en opvarmningsklasse, så har han fået kigget og er på på på opgaven.
Ind til 90, hen og kigge på springet. Igen, fin stil hen til nummer 1, hen mod nummer to og stop. Det var der, det gik op for mig - det havde intet med springet at gøre. Det havde noget at gøre med vi sprang ned mod den farlige ende, hvor publikum stod. Han havde slet ikke fokus på springet, men på publikum! Jeg rider derfor et godt tempo mod springet igen og jeg går lidt til ham. Nix, stop igen. På 3. gang og stop. Jeg får så igen lov at tage et spring på vejen ud og jeg får ham ikke over det spring, men får lov at tage et andet på vejen ud - og der laver han elevatorhop, så jeg tænker at jeg skal have et godt spring at slutte af på ude på opvarmningen, så vi slutter af godt og ikke med et dårligt spring. Ja, gæt så hvilken hest, der bare nægter at springe? 8-) Jeg var sgu ved at ryge af, fordi han bremsede! Så jeg måtte få min veninde til at sætte det ned til 70 cm og så fløj vi også over.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal tænke om de her to dage. Han har aldrig kigget før og da slet ikke til springstævne, fordi han fokuserer så meget på springene. Det værste er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre anderledes til næste gang. Jeg synes jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for at ride det bedste jeg har lært og det ligner slet ikke Champ at opføre sig sådan. Selvfølgelig kan vi alle have dårlige dage, men dårlige dage hos ham plejer at være han piller bommene eller lige stiver sig i overgangene. Det der irriterer mig mest er at det allerede var ved spring nummer 2 han stoppede - så vi kom aldrig rigtig igang og fik flowet, ja vi fik faktisk aldrig rigtig sprunget. :-( Jeg har en idé om at var det senere på banen han skulle springe ned mod publikum, så havde han flowet og var tændt, men ja, jeg kan kun gisne. :-( Hvis man nu bare kunne tage noget med sig og tage ved lære, men jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skulle ændre.
Jeg håber I vil tage godt imod mit meget ærlige indlæg - det har været lidt svært at skrive, for man vil jo altid gerne vise sig fra sin bedste side og vise man duer sgu bare til det der med at gå til hest. Men vi kunne bare ikke gå til hest i påsken.
Nu er planen vi bliver hjemme indtil maj, hvor vi har en cup på rideklubben. Jeg ved ikke helt om vi skal nappe et enkelt sløjfespring for lige at få en god oplevelse igen, eller om det bare vil gøre ondt værre. Det må jeg lige sove på.
Tak fordi I så med <3
Champ-spam - livet som stævneekvipage på godt og ondt!
Der er endnu ikke skrevet kommentarer